Arvingerne efter billedhugger Edvard Eriksen, som formgav en meget berømt bronzeskulptur af den lille havfrue, der blev opstillet på en sten i Københavns havn i 1913, er meget emsige med at forfølge alle, der beskæftiger sig med havfruer. De kræver afgifter, royalties, penge, hver eneste gang en avis trykker et foto eller en tegning af en havfrue, og nu er de ude efter den lille fiskerby, Asaa, i Nordjylland, hvor en lokal har formet en havfrue i granit, som er sat op ved den lille havn.
Det forekommer mig, at arvingerne i deres galskab efter penge har glemt, at det var H. C. Andersen, der undfangede og skrev eventyret om den lille havfrue, og at det er digteren, der trækker turister til København – ikke den uanseelige statue ved Langelinie.
Og at H. C. Andersen var inspireret af gamle folkesagn om havfruer. At det var brygger Carl Jacobsen, der gav havfruen fysisk form, da han bestilte en statue af en havfrue af Edvard Eriksen, efter at han havde set en ballet bygget på H. C. Andersens eventyr på Det Kongelige Teater, hvor den smukke danserinde, Ellen Price forestillede havfruen.
Bryggeren ville skænke byen København en statue af den lille havfrue som gave, og han havde igennem hele forløbet fra bestilling til opstilling et stort ord at skulle have sagt om udformningen. Endelig sad billedhuggerens egen hustru, Eline Eriksen, model til havfruen, da Ellen Price ikke ønskede at agere nøgenmodel.
Så den lille havfrue har mange forfædre og -mødre: Folkedybet, digteren, komponisten, koreografen, kostumieren, danserinden, den rige ølbrygger, skulptøren, der blot udførte en bestillingsopgave, og hans hustru, bronzestøberen … Dertil kommer alle dem, der skrev begejstret om statuen, der fotograferede og filmede den, der huggede dele af, så hendes berømmelse steg endnu mere, og alle turisterne, der endnu i dag flokkes for at tage selfies.
Så at forfølge alle, der bruger en havfrue som motiv, her 109 år efter opstillingen af den lille statue i København, er ikke rimeligt. Hun er skænket os i folkegave af først og fremmest en digter og dernæst en brygger.
● Det kommer nok til at vare endnu mange år, før man på Hjallerup Marked opdager, at resten af den forkælede, vestlige verden er optaget af klima, sund livsstil, god smag og ligestilling …
● Google har tyvstjålet mit liv til gengæld for reklamer – Hvis jeg forsøger at google fx en tranebærblomst, som jeg lige har fundet i en nærliggende mose, så skal jeg igennem fem sider med tilbud om kosttilskud, energibars, helsekost, juice, marmelader o.l., før jeg omsider finder noget reel oplysning om planten, dens blomstring og voksesteder. Det samme med litterære værker: Først skal jeg scrolle hen over de mange annoncer for boghandlere, fysiske og virtuelle, og alle deres ’gode’ tilbud, før jeg finder information om værket, forfatteren, tiden … – Ja, jeg ved, at vi er forkælede. Vi har i løbet af kun 15 – 20 år kørt alle seriøse opslagsværker på lossepladsen og vænnet os til, at alt, hvad vi har brug for at vide, ligger gratis tilgængeligt på den håndbårne mobil. – Men er dette til kvalmegrænsen reklameforstyrrede leksikon prisen værd? At lade Google samle information om os kun for at forsøge at presse os til at købe, købe, købe? Ofte produkter, som vi ikke er interesserede i og ikke ville drømme om at eje. Google spilder min tid – og din– og hele planetens med evindelig opmuntring til overforbrug.
● Veluddannede og højt begavede, unge mennesker kommer hertil fra hele verden for at arbejde og stifte familie. Nogle kommer fra lande, som vi normalt føler os hævet over, men alle rystes de i mødet med fx det danske sundhedsvæsen, hvor nedslidte faciliteter, fortravlede og alt for få medarbejdere, uduelighed, forråelse og stress hersker … – De længes hurtigt efter de lyse, rene og veldrevne hospitaler i hjemlandet, hvor det ansvarlige, lægelige personale er uddannet på verdens bedste universiteter, hvor alle ansatte er venlige, omsorgsfulde og tilgængelige, hvor alle nødvendige prøver bliver taget med det samme, og hvor fx en ukompliceret fødsel ikke udarter sig til et livslangt traume pga. manglende undersøgelser og personale – og en parkeringsbøde oven i hatten. Et personale, der, når de omsider kortvarigt dukker op, viser sig at være rådvilde, fortravlede og uerfarne. – Senere, når vores udenlandske borgeres børn begynder i skole eller institution, forfærdes de igen over niveauet, over de ansatte, over de sørgelige tilstande i forsømte rammer, og mange vælger at flytte tilbage, hvor de kom fra, og bidrage der. – Lars Løkke Rasmussen, som nu så desperat prøver at få forlænget sin lidet hæderværdige rolle i dansk politik, har, sammen med mange andre, et stort ansvar for nedskæringer og forringelser i både sundheds- og uddannelsessystemet. Vi har ikke længere noget at være stolte af. Tværtimod. – Og vi må alle bede til, at vi selv og vores familier ikke havner i kløerne på dette dårligt drevne, amatøragtige, umenneskelige, nedsparede system!
● Solen er blevet ond! – Før i tiden, dvs. for 50 år siden, hørte vi aldrig om hverken solcreme eller hudkræft. Børn og voksne legede, dasede eller arbejdede ude i dansk sommersol uden at tænke videre over det. Ikke før Politikens stadigt savnede chefredaktør, Tøger Seidenfaden – en kendt soldyrker, afgik ved en alt for tidlig død i januar 2011. – I dag kan man ikke opholde sig i den stadigt mere brændende og skadevoldende sol uden tøj, solbriller og solcreme. – Enhver vejrudsendelse løfter advarende pegefingre, hver gang der er udsigt til en solskinsdag.
● Kvinder uden selvrespekt omskaber og korrigerer deres kroppe med silikone, filler, botox, plastikkirurgi, makeup, selvbruner, hårfarver, kunstige negle, makeup, hårfjerning, afslørende ’påklædning’ og strenge motions- og spiseregimer, så de – i forsøget på at leve op til populærkulturens kraftigt pornoficerede kvindeidealer – ender som levende, tænkende og åndende bolledukker.
● Hvis man skulle være i tvivl om beskaffenheden af menneskets iboende drifter, skal man bare se på klodens igangværende krige og dens kulturprodukter. Tag fx tv-serien ’Game of Thrones’, hvor eksplicit og voldelig sex, udpenslet og blodig vold og drab, grådighed, magt- og statuskampe udgør hele handlingen. – Så meget for civilisation … ordet giver kun mening som et tyndt, slørende lag, der skal maskere vilddyret i os alle.
● Mig, mig, mig og så mig selv:
Politikere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Lederskribenter, journalister og klummesnedkere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Lærere og pædagoger tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Kunstnere tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Læger og andet sundhedspersonale tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Kommunalt ansatte tror, at det handler om dem selv og står i vejen for sagen.
Osv.
● Det fine flagesalt: – Hvad vil du helst have på din æggemad: Dyrt flagesalt udvundet fra Middelhavets stærkt forurenede overfladevand eller rent salt gravet op fra 100 m dybe miner, hvor det har ligget urørt under bjerge i årmillioner?
● Folkefest?
’Fem anmeldelser om voldtægt til karneval i Aalborg’
(Politiken 29.5.2022)
● Og kvinder, der ikke umiddelbart forekommer blide og føjelige, bliver straks stemplet:
(Ekstrabladets forside d. 27.12. 2021)
Kunne man forestille sig en forside om Jakob Ellemann-Jensen: ’Han er en kold mand’ … Nej, vel? Han er jo gammel soldat, én af gutterne og en flinker fyr.
● Eller kvinder bliver belært på den mest nedladende måde af små indebrændte, bedrevidende mænd, der – trods indlysende høj begavelse – desværre ikke selv blev statsministre: ’ Nå, Mette F. …’
(Politiken d. 8.6. 2022)
● Politikens nuværende chefredaktør tværer sig selv og sine egne forudsigelige meninger ud over hele forsider – På et nyhedsmedie! – D. 1.6.2022. – Og dagen efter, d. 2.6. 2022, takker han os ovenikøbet! – Tror han, at vi har stemt, som vi gjorde, for at gøre ham en personlig tjeneste? – Politiken som sådan, og chefredaktøren og hans håndgangne mænd M/K i særdeleshed, besidder ikke længere den vægt, der skal til for at gå forrest i samfundslivet, men de har tiltaget sig magten over et traditionelt troværdigt medie, Politiken, som de nu behandler som deres egen, private Facebookside, hvorfra de kan sidde og trutte folk i hovedet med private meninger, banale oplevelser og følelser.
● Jamen, så er det lille klimaproblem jo klaret!
’Rosanna har klimasorg: Med samtale vil folkekirken lindre sorgen
På torsdag starter Naturmødet i Hirtshals, og her vil nordjyske præster stå klar til at tale om og imødekomme klimasorg.’
(TV2 Nord 16. 5. 2022)
● Eller til kvinderne selv måske? – Det er tid til, at midaldrende mænd stopper med at blande sig kvinders kroppe! – Kvinder forsøger ikke ustandseligt at lovgive om mænds kropslige rettigheder eller påklædning! (Citat bragt i Politiken d. 4.5. 2022.)
● ’Taliban beordrer kvinder til at dække sig til fra top til tå’
(TV2 d. 7.5. 2022)
Små, gnattede mænd med skæg og turbaner står og dikterer, hvordan kvinder skal opføre sig: Kvinder må ikke gå i skole, de må ikke gå ud uden en mandlig ledsager, de må ikke vise deres ansigt og krop i det offentlige rum … De må faktisk helst slet ikke være der. – Så nu er det vist på tide, at alle kvinder forlader det tilbagestående land. – Tænk, hvis ALLE de afghanske kvinder blev enige om at begynde at gå mod grænserne fx en tirsdag formiddag kl. 10? Så ville problemerne vist løse sig i løbet af kort tid.
Og i de lande og stater, hvor mænd og medløbere igen vil til at blande sig i kvinders rettigheder til at bestemme over deres egne liv, kroppe og påklædning, dem, der mener noget om ’burkinier’ på strandene (Frankrig o.a.), tørklæder (Danmark o.a.), abort (USA og mange, mange andre lande), der bør kvinderne stille sig frem og sige klart fra. Evt. ved at flytte, ved at demonstrere eller ved at organisere parallelsamfund. Ingen har ret til at begrænse kvinders ligeværdige gang på denne jord.
● ’Læge fængslet for voldtægt af feberramt kvinde på hospital
Læge opsøgte i sin fritid kvinde på en anden afdeling end sin egen, og ifølge sigtelse voldtog han hende’
(Ekstrabladet d. 22.4. 2022)
Hvorfor skriver de ikke ’mandlig læge’? – Fordi det giver sig selv? – Ellers er medierne hurtige til at skrive ’kvindelig bilist’, hvis det drejer sig om en færdselsulykke eller ’kvindelig læge’, hvis nogen har begået en fejl.
● Michael Bojesen har undervist børn, ledet flere pigekor og store kulturinstitutioner, men han skriver og taler iflg. Ekstrabladet og BT som en seksualforbryder:
Ekstrabladet d. 14.4. 2022 om Michael Bojesen:
‘Hun er noget af en frækkert’ ’At det har været svært at undgå Michael Bojesens seksualiserede omgangstone, viser en anden mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. I en mail-dialog med fagfæller deler Michael Bojesen helt ud af det blå linket til en artikel om en makaber drabssag, hvor en kvinde blev kvalt i fugeskum under forhold, der ifølge drabsmanden begyndte som en sexleg. Om offeret skriver Michael Bojesen: ’Hvem ville ikke have lyst til at dyrke lidt god fuge – eller flødeskums-sex med hende her? Hun er noget af en frækkert.’
(Ekstrabladet d. 14.4. 2022)
● Og så kan vi lige tage de kvindelige ansatte på bl.a. danske rederiers skibe, som bliver udsat for voldtægt, uønskede sex-sms’er og andre nedværdigende krænkelser, mens de udfører deres arbejde. De burde alle udstyres med en alarmknap, der igangsætter øjeblikkelig afhentning med redningshelikopter, uanset hvor på verdenshavene skibet og kvinden befinder sig; betalt af krænkeren/krænkerne, selvfølgelig, og af rederiet, der ikke formår at sikre deres ansatte.
Alle personerne stikker grimt og ubehageligt til hinanden og til seerne, der næsten ikke har lyst til at se, hvad de gør, eller høre, hvad de siger.
Alle seriens kvinder forekommer en smule jammervækkende og har tilsyneladende problemer med bare at være kvinder, mødre, familiemennesker og professionelle. – Hvorimod mændene bare er mænd, som mænd nu engang er … i populærkulturen.
Plottet, hvor Grønland udgør en kulisse for smukke naturbilleder, er sjusket tænkt, nedladende over for grønlændere, usandsynligt og uvedkommende: Så underskrives der en samarbejdsaftale mellem den danske regering, hjemmestyret i Grønland og nogle kinesere om udvinding af olie, men så umiddelbart efter aflyses det hele uden konsekvenser, fordi en amerikansk præsident vist nok ringede til statsministeren …
Og statsministeren selv er beskrevet som en grim, ond og ubehagelig parodi på vores nuværende statsminister, Mette Frederiksen. Plot og politiske persontegninger er bl.a. udtænkt af Martin Lidegaard, radikal og tidligere udenrigsminister. Som idé- og manuskriptmand er Lidegaard ikke professionel og da slet ikke uhildet, da han jo blev vraget ved det seneste formandsvalg i partiet til fordel for en kvinde og står i et modsætningsforhold til den ægte Mette Frederiksen, der som magtfuld kvinde nok kunne være en torn i øjet på en forsmået radikal partiformand … Det føles ubehageligt ondt, privat og hævngerrigt.
Alt i alt uskønt og dilettantisk på manuskriptsiden.
● Det er vanvittigt på grænsen til det skizofrene at lytte til russerne og ukrainernes gensidige beskyldninger: – De bombede et hospital! – Nej, vi gjorde ej! De var selv ude om det, der var tropper gemt derinde. – De har ydmyget krigsfanger! – Nej, det gjorde vi ikke, det gjorde de selv … osv.
Der er kun én eneste ting, man behøver at kigge på i dette tilfælde: Har nogen bombet et andet land? Kørt tropper og tanks ind i et andet land? Ja eller nej? – Så længe nogen påviseligt og helt uden skyggen af tvivl har overskredet et andet lands grænser, har bombet huse og infrastruktur sønder og sammen og står derinde med over 100.000 mand, fly, helikoptere, krigsskibe, tanks o.m.m., mens de fører blodig krig mod befolkningen, så er der ikke mere at snakke om. – UD! – Når I er kommet godt hjem igen og har ryddet op efter jer, kan vi snakke.
● Når man når frem til at erkende sandheden, virkeligheden, om sig selv og ens plads i tilværelsen og holder op med at forstille sig for andre og sig selv, så oplever man en stor lethed og glæde i sit liv. Hvis nogen i ens omgivelser ikke kan leve med det, er det deres egen sag. Man bør ikke tvinges til at lyve og benægte fakta for at redde skrøbelige medmenneskers selvfølelse. – Jeg tror, at det samme gør sig gældende med stater, fx Norden versus Rusland og USA under Trump: De, der har fri presse og holdes fast på virkeligheden, lever bedre, tryggere, mere ærlige og produktive liv, hvorimod de, som lever med fabrikerede ’nyheder’, ’fake news’ og iscenesatte og redigerede pseudovirkeligheder, altid må være på vagt, mistroiske, angste for at tabe ansigt, og det kan være meget, meget anstrengende.
● I en fredelig og fremgangsrig eftertidskrig bliver samfundet efterhånden feminiseret, demokratisk, snakkende, empatisk, emsigt, omsorgsfuldt, hyggeligt, bedrevidende og selvretfærdigt, men når krigen rammer, fx når en østlig despot pludselig beslutter sig for at invadere et naboland med hær og bomber og fly for at erhverve flere ressourcer til sig selv, så kommer de maskuline værdier, så som stolthed, styrke, mod, beskyttertrang, målrettethed, tavshed, voldsparathed og evnen til uden diskussion at indordne sig under hierarkiske strukturer, til ære og værdighed igen. Fordi vi har brug for dem. – Det var ikke Merkel i Tyskland, Frederiksen i Danmark, Marin i Finland, Andersson i Sverige, eller Ardern i New Zealand, der invaderede andre lande … Mænd skaber mandeverdener, der påfaldende kan minde om den buffet af status- og magtkampe, fjol, vold, sex og voldelig sex, der serveres som underholdning i primetime.
● Fordi ethvert menneske over 35 ikke har noget højere ønske end at få opmærksomhed på sin krop fra liderlige gamle svinebasser?
‘Forfatter: MeToo bunder i midaldrende kvinders jalousi over for yngre kvinder
18 kvinder anklagede i slipstrømmen af #MeToo et af svensk kulturelites mest kendte ansigter. Det verdensberømte Svenske Akademi nedsmeltede, flere medlemmer forlod akademiet. Forfatteren og kritikeren Horace Engdahl blev, og sagen præger hans nye bog. Men han taler også om forsoning og besindelse.’
● ’USA yder bistand til Ukraine for 93 milliarder kroner
Torsdag vedtog Kongressen et lovforslag, der sender omkrig 93 milliarder kroner i bistand til Ukraine. Det skriver den amerikanske præsident, Joe Biden, på Twitter. – Det ser jeg frem til at skrive under på med det samme, skriver han i et opslag.’
(Politiken d. 11.3.2022)
– Og så skal vi dagligt se utallige indslag/artikler/hædrende omtaler af danskere, der forærer deres gamle tøj eller fem udslidte bamser til ukrainere, kører ned og henter tre og indlogerer et par stykker hjemme i kælderen … 93 mia.!!!
● »At søge efter et forbillede er meget klassisk i krisesituationer, og vi så det også ved pandemiens begyndelse. I politisk forskning kalder man det rallying behind the flag. Man oplever en krise, der kræver, at nogen tør handle og stille sig i front. Og så støtter man op om flaget eller lederen«, siger Kristoffer Albris.
(Citat fra Politiken d. 2.3. 2022.)
● Som min kloge veninde sagde efter private prøvelser, to hårde coronaår og invasionen af Ukraine: – Nu mangler vi bare vand til blod og frøers mængde … og måske også nogle græshopper.
● Ja, skidt med de flere end 6 mio. døde, med ukrainerne, korneksporten og verdensøkonomien, hvis den nordjyske krydstogtsturisme er i fare:
’Krigen i Ukraine kan ramme nordjysk krydstogtturisme
I to år har coronapandemien sat en stopper for krydstogtturismen i Aalborg og Skagen. Nu kan Ruslands invasion af Ukraine spolere den nordjyske turistbranches håb om masser af krydstogtturister.’
(TV2Nord d. 25.2. 2022)
● Men hvad vil kvinder have? – Så jamrer de, når de ikke får børn, og så jamrer de gudhjælpemig også, når de får dem:
(Politiken d. 7.2. 2022)
(Femina d. 4.2. 2022)
Og også, hvis de skulle få sig en lille hund:
(Politiken d. 30.12. 2021)
● Det begynder med et stød i hjertet: –Det dér kan da umuligt være rigtigt, tænker man. – Men så indser man, at det ER rigtigt, og at det eneste, man kan gøre ved det, er at skrive om det …
I dag var jeg henne og stemme om Danmarks EU-forsvarsforbehold. – I 1972 havde jeg ikke stemmeret, men i 1986, i 1992 og i 1993 stemte jeg rutinemæssigt ’nej’.
Mine politiske holdninger blev dannet i 1970’erne. De var stærkt venstreorienterede, og EF/EU blev set som et sammenrend af de rige lande vendt mod de fattige; som kapitalister mod socialister. Så jeg stemte nej, nej og atter nej, indtil jeg tog mine holdninger op til revision, og i 1998, 2000, 2014, 2015 og i dag – ved den niende folkeafstemning om EU-spørgsmål i Danmark – stemte jeg ja.
Jeg har ændret holdning til EU; ikke pga. en udvikling i EU, men fordi min tillid til danskerne, og de danske politikere i særdeleshed, er blevet mindre. – Vi har brug for nogle voksne – Vi har brug for dannede, veluddannede, vidende og begavede politikere, som stadig har værdier og gennemslagskraft, når det gælder økonomi, landbrug, fiskeri, klima, naturbeskyttelse, energipolitik, flygtninge og menneskerettigheder. – Og et samlet forsvar mod et Putin-ledet Rusland. – Ja, vi har Nato, men man kan ikke være medlemmer af for mange forsvarssamarbejder og alliancer, vel? Der eksisterer ingen øvre grænser – flere må være bedre. Navnlig hvis amerikanerne skulle finde at genvælge ham, I ved nok …
I Danmark tegnes EU-modstanden af en partiformand fra det yderste højre, som er anklaget for svindel med EU-midler, og af diverse nationalromantikere og overvintrede socialister, der ikke har orket at nytænke deres gamle holdninger. Disse grupper kan jeg ikke identificere mig med. Det er folk, som alle ville tabe i både magt og anseelse ved at skulle sammenlignes med større ånder ude i Europa.
At tro, at Danmark i dag kan klare sig uden EU, tyder på en ufattelig overvurdering af Danmark, vores betydning og evner. – På en globus fylder Danmark ikke meget mere end et barns lillefingernegl. Vi har hverken størrelse, indflydelse, rigdom, energi- eller intelligensreserver nok til at klare os alene i denne nye, globaliserede verden, hvor Rusland uden blusel invaderer nabolande, og Kina formentlig pønser på noget lignende.
Dansk politik tegnes i disse år bl.a. af en forhenværende statsminister, der kørte vores sundhedsvæsen og velfærd i sænk og blev fravalgt af sit eget parti, men som stadig gerne vil være med på karrusellen og have sit undertøj, sine jakkesæt, sine opulente måltider og fadøl, pornografiske film, sommerferier, husleje og flybilletter på 1. klasse betalt af skatteydere, lobbyister og miljøorganisationer.
Vi har hans tidligere integrationsminister, som har afsonet en forholdsvis hård, ubetinget fængselsdom på 60 dage – ikke for at ville forhindre udenlandske ’barnebrude’ i Danmark, som hun og hendes ubegavede følgere stadig påstår, men fordi hun ikke kunne finde ud af reglerne for ministeransvar og administrerede ulovligt.
Vi har en nuværende statsminister, som kaldte sig ‘Børnenes statsminister’, men som lader danske børn rådne op i uhumske og livsfarlige flygtningelejre, fordi mødrene ikke vil skilles fra deres egne børn og udlevere dem til staten. En statsminister, som glemte at sikre sig lovhjemmel, før hun beordrede danske mink aflivet. Som lavede besynderlige aftaler med Østrig og Israels stærkt højreorienterede ledere under coronapandemien. Og som nu vil sende flygtninge til Rwanda – et land, der ikke er specielt kendt for menneskerettigheder og humanisme.
Derudover sidder der et utal af unge og knap så unge, håbefulde levebrødspolitikere i vores Folketing, nogle bestiger ganske unge piger i ungdomsorganisationerne, når de er ude for at holde oplæg. Nogle kommer lige fra diskussionsklubber, hvor de har lært, at det gælder om at vinde – ikke om at præsentere gode løsninger for landet og dets forskellige indbyggere. Og nogle kopierer tankeløst USA’s forrige præsidents fordummende slagord og grundløse påstande for selv at skaffe sig følgere og berømmelse på sociale medier. Det er beskæmmende.
Vi er helt indlysende nødt til at koordinere vores politik med resten af Europa. Både hvad angår militær, grænser, sundhed, handel, skattely, arbejdsmarked, økonomi, flygtninge, naturbeskyttelse, klima, fødevarer, energi …
Der er intet sort-hvidt i denne verden. Der er ikke noget, der er let og ligetil. – Jeg foretrækker klart den nuværende statsminister fremfor de tre foregående. Men hun er ikke perfekt.
På samme måde har jeg ca. en million indvendinger mod EU, mod deres militære forehavender i Afrika og mod nogle af de mennesker og lande, vi nu kommer i yderligere nærkontakt med. Men EU rummer også pålidelig arbejdskraft og veluddannede kapaciteter, dem der, i modsætning til danske politikere, stadig tager fx lovgivning, menneskerettigheder og naturbeskyttelse alvorligt. Det er det EU, vi skal alliere os med.
Danmark stemte i EU i 2017 for at forlænge tilladelsen til at bruge sprøjtemidlet glyphosat, som nu findes i stadigt flere danske drikkevandsboringer. – Ingen tænkte på borgernes sundhed, da vi stemte, for vores politikere er alt for tætte med landbruget og deres behov for effektiv og billig ukrudtsbekæmpelse. – Tænk bare på tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. – Og på store, danske virksomheder, fx Aalborg Portland, som har bortgravet en del af Nordjylland på størrelse med en mellemstor dansk ø, og hvis enorme CO2-udledende skorstene, jeg kan se fra min bopæl. – Hvem har givet dem lov til at tage vores fælles jord og undergrund og svine vores luft til?
Aalborg Portlands store kalkgrav umiddelbart øst for Aalborg centrum, Google Map
Danmark er for lille et land med en alt for lille talentmasse og for lille afstand mellem politikere, landbrug, fiskere og virksomheder til at kunne administrere alting selv. Vi har brug for nogle klogere mennesker og principper fra det hæderkronede gamle Europa.
Også militært. Det er utopi at tro, at vi kan selv. Kun samlet kan vi stå op imod Putins aggressive Rusland. Hvis vi ikke afskaffer de for længst uddaterede forbehold, kan vi heller ikke være med til at bestemme, hvordan EU’s forsvar skal organiseres og føres ud i livet.
Uden mandat fra hverken EU eller FN og på falske præmisser (påståede masseødelæggelsesvåben) invaderede vi Irak lige i hælene på USA. Landet ligger nu i ruiner, delvist overtaget af religiøse fanatikere, og indbyggere i millionvis er flygtet. Men vores egenrådige statsminister, Anders Fogh Rasmussen, fik en stor stilling i Nato som belønning af amerikanerne.
Vi var med i Afghanistan – også under den lidet ærefulde evakuering sidste år, og i 2011 smed vi næsten 1000 bomber over Libyen, hvor nu kaos hersker, og flygtninge strømmer ud.
Vi sendte tropper til Mali, som straks blev erklæret uønskede og beordret ud af landet igen.
Vi sendte på egen hånd et enkelt skib, fregatten ‘Esbern Snare’, til Guineabugten ved Vestafrika, hvor danske soldater skulle bekæmpe pirater for at hjælpe skibsfarten, hvilket formentlig betyder de danske rederiers sikkerhed og indtjening. – Danskerne skød mod et afrikansk skib, dræbte fire og tog fire til fange. En af de tilfangetagne mænd var blevet ramt af skud i benene og måtte amputeres, og skibet sejlede i et par måneder rundt med de fire fanger og fire lig i lasten, som ingen vidste, hvad de skulle stille op med. Til sidst måtte vi tage den sårede mand med hjem til retsforfølgelse i Danmark … Det ville ikke være sket i EU-regi. Der ville der have været regler, aftaler, kapacitet, viden, forberedelse og politisk opbakning fra start.
Alene er vi meget, meget små og langt fra så kloge, som vi selv tror.
Det er vist meget almindeligt at danne sig en holdning som ganske ung, og så holde rigidt fast i den resten af livet. En grundholdning må være en indplacering på skalaen fra rabiat venstreorienteret til indædt højrenationalist. Fra humanist til egoist. Fra velfærd for alle til den stærkestes ret. Der findes også grupperinger i midten med sociale hensyn og en borgerlig økonomi, dvs. lav skat.
Det viser sig ved hver eneste afstemning i de velfungerende demokratier, at ca. halvdelen stemmer for fællesskabet og ca. halvdelen for egen vinding. Stort set svarende til rød eller blå blok i dansk politik, demokrater og republikanere i USA, Labour og konservative i Storbritannien.
Men nu ser det ud til, at det blandt yngre mennesker er mere almindeligt at stemme efter enkeltsager og delproblematikker – alt efter hvad den sidste taler lige har sagt – uden nogensinde at have dannet sig en samlet, overordnet holdning overhovedet. Det er det, jeg siger: – Vi har brug for nogle voksne – og en mere seriøs uddannelsespolitik.
I skrivende stund aner ingen, hvordan dagens afstemning falder ud. – Det er heller ikke vigtigt. Danmark og EU fungerer som før uanset hvad. I EU er de ligeglade, vi og vores latterlige forbehold er ikke så betydningsfulde. Man har arrangeret sig uden om dem i mange år.
Jeg er faktisk også ligeglad. Verden går, som den bedst kan gå.
________________________
Inger Støjberg blev fundet skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1. Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage. 15 dommere stemte for en ubetinget fængselsstraf, hvoraf 10 dommere stemte for fængsel i 3 måneder, og fem dommere stemte for fængsel i 60 dage.
Rigsretssagen mod Inger Støjberg – Wikipedia
The five countries with the highest use of glyphosate in 2017 were Denmark, Poland, Netherlands, Portugal and France (≥0.32 kg of a.i. per ha). The five countries with the lowest use of glyphosate were Turkey, Lithuania, Latvia, UK and Switzerland (≤0.12 kg of a.i. per ha).
I Italien ser man ofte skiltet med ’Brug af dythorn forbudt’, når man passerer skoler, kirker, hospitaler, fødeklinikker og andre følsomme områder, fx konservatorier, hvor musikere uddannes og øver sig. – Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi herhjemme stadig opfatter det som en menneskeret, at vi kan invadere andre menneskers lydrum med uønsket støj, så som musik, evindeligt hylende småhunde, motorer i tomgang og maskiner.
Ikke fordi vi danskere er slemme til at dytte, det er vi ikke, men fordi støjen i det offentlige rum har nået grænsen for, hvad mange af os kan trives med. *
Da vi alle boede langt fra hinanden ude på landet, kunne vi gøre, som vi ville. – Men vi er ikke længere 1 mio. mennesker i Danmark, som vi var for et par hundrede år siden, vi er nærmere de 6 mio. i dag, og vi bor tæt. Dør om dør, hæk ved hæk.
Sommetider kunne det være rart med nogle stilleskilte her i vores gennemciviliserede, overbefolkede, motoriserede, nordeuropæiske samfund. Skulle vi ikke opfinde konceptet ’Stillebyer’? Og et passende skilt ved alle indgangsvejene til dem?
Masser af mennesker får ødelagt deres livskvalitet, traumatiseres og bliver syge af støj. ** – Støjen kunne være fra unge med soundbokse, værtshuse, gadefester, almindelig trafikstøj fra fly, tog, lastbiler, busser og biler, små og store køretøjer i tomgang, knallerter og motorcykler, gøende hunde, skrigende børn, store køle-, varme- eller ventilationsanlæg, kraftige maskiner, som vi alle bruger i hus og have: slagboremaskiner, græsslåmaskiner, løvsugere, kompostkværne, motorsave, vinkelslibere, buskryddere, fliseskærere m.m. – også kommunal renovation, vedligeholdelse af veje, fortove, fællesområder og kirkegårde, høj musik fra biler og private hjem, som alle andre tvangsindlægges til, alt for hyppige, alt for larmende havefester, højlydt studenterkørsel i stille boligkvarterer i mange uger hvert eneste forår … og meget, meget mere. Fx kan en ’vindharpe’ ophængt i et træ i et tæt beboet kvarter være en livsødelæggende irritation for naboen, selv om man selv synes, det lød så kønt, da man holdt ferie på Bali … Men Danmark er ikke Bali. Her blæser det 325 dage om året, og naboerne har ingen gode minder og opfatter tingesten som en unødvendig skralde.
Støjsensitive mennesker er ikke udelukkende en samling hysteriske, overfølsomme neurotikere. Nogle arbejder hjemme, nogle har småbørn, der skal sove, nogle er alvorligt syge og opholder sig i eget hjem i den sidste tid. – Og nogle havde måske bare lyst til at sidde og lytte til fuglene, drikke en kop kaffe med en ven eller læse en bog i deres egen have en almindelig onsdag formiddag, hvilket ingen burde have magt til at forhindre dem i.
En stor del af befolkningen, måske op til 40 %, lider under støjgener fra deres omgivelser. Og problemet er voksende år for år. – Vi bliver syge af støj! – Kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, hovedpiner, stress, depressioner m.m. kan ramme støjbelastede, også selv om de ikke opfatter sig selv som udsatte for støj.
Man kunne til en begyndelse måske skabe tilbud til de værst ramte og reservere småbyer eller områder i byer og kvarterer til stillebyer? Og her indføre nogle regler, en håndfæstning, som skulle accepteres af alle beboere og besøgende?
Fx:
At man forpligtede sig til at erstatte sine larmende maskiner med mere stille eldrevne maskiner ved først givne lejlighed.
At man forpligtede sig til kun at bruge larmende værktøj og maskiner lørdag formiddag mellem kl. 8 og 14.
At man sikrede sig, at ens musik ikke nåede uden for ens egen dør.
At al affyring af fyrværkeri var forbudt –også nytårsaften!
At man så vidt muligt skiftede til cykel og elbil, men indtil da tog hensyn, når man færdedes i stillebyen.
At man skaffede sig af med larmende og uopdragne hunde.
At børn blev bedt om at dæmpe sig lidt ned, når det var muligt, fx behøver de ikke trampe op og ned ad trappen i opgangen og skrige undervejs … hver dag. En børnefødselsdag med trampolin eller badebassin og høje hvin kan selvfølgelig ikke undgås, men en lille besked til naboerne kan forberede dem, så de evt. kunne tage på visit den eftermiddag.
På samme måde kunne en studentervogn fuld af hujende unge godt lukke ned for stemmen og musikken, mens de passerede stillebyen.
I tilfælde af fester kunne stillebyerne måske have et forsamlingshus, som man kunne låne til større arrangementer. Placeret et sted, hvor det ikke generede nogen.
Og en spændende legeplads med redskaber, bålplads, træer og baner, hvor børn kunne løbe, råbe, spille boldspil m.m. uden at forstyrre.
Husene i stillebyen skulle være velisolerede og have støjdæmpende vinduer o.a. foranstaltninger. – De må ikke ligge for tæt. Der skal være plads og grønne områder imellem dem. Vejbelægningen er gennemtænkt, så trafik larmer mindst muligt. – Og ingen kunne finde på at montere en varmepumpe eller ventilator på muren over mod naboens soveværelse.
Hvis nogen vil leje ud via Airbnb eller andre, må de kræve lydsvage gummihjul på rullekufferterne.
Nødvendige bygge- eller ombygningsprojekter skal naturligvis gennemføres, men bygherrer, entreprenører og håndværkere måtte meget gerne tage støjhensyn i løbet af projektet. Det kunne måske ligefrem blive et konkurrenceparameter?
Hvis stillebyen har en café eller forretninger, er de selvfølgelig uden muzak, og de arrangerer ikke Open By Night, karneval, festivaler eller andre begivenheder, der genererer larm.
Arrangørerne af cykelløb, gadeløb o.l. skulle lægge ruterne langt uden om stillebyerne.
Det samme skulle lufthavne, navnlig dem med privatfly, rundflyvninger og små skolefly.
Kollektiv transport skulle være røg- og støjfri.
Kommunerne skulle også forpligte sig til at tage en række hensyn ved alkoholbevillinger, vejanlæg, institutionsbyggerier, renovation, vedligehold og byggetilladelser.
Men det skulle beboerne i stillebyerne også. Liv støjer naturligvis, det er ikke uden grund, at vi siger: Stille som graven, og man må ikke selvretfærdigt fare ud og slukke livsglæde og skabe konflikter. Men alle skulle BESTRÆBE sig på at holde unødvendig støj på et absolut minimum.
Møn blev det første sted i Danmark, der slukkede lysene og skabte en fredning af nattemørket. ***
Hvem bliver de første til at dæmpe støjen og tilbyde en stilleby?
Der er masser af smarte og praktiske cykler, ladcykler og cykelanhængere til børnefamilierne, men hvem konstruerer en let, men robust, trehjulet el-cykel til ældre damer M/K, der gerne vil ud at handle, aflægge visitter hos veninderne eller køre tur i naturen? – Uden at vælte.
Jeg forestiller mig
tre store, solide hjul med punktérfrie dæk á la de nye MTB’ere, et foran og to bagved
et behageligt, gummibelagt styr
lav indstigning, brede pedaler og en hvileplade til fødderne
idiotsikker betjening, let aflæseligt display, nem tilkobling til el
bred og blød, regntæt saddel
alle lys og reflekser integreret
god og gennemtænkt tyverisikring, evt. nøglekort?
solid bremse, også når cyklen holder stille, så den ikke ruller ved af- og påstigning
cykelkurv foran til håndtasken
aflåseligt, rummeligt bagagerum mellem baghjulene til indkøb og cykelhjelm
elegant og venligt design
en pris ikke over 15.000
må under ingen omstændigheder ligne et handicapkøretøj!
Folk, der tramper ind i andre folks lande med mere end 100.000 soldater og kilometerlange rækker af tanks, og fra missilbaser, militærfly og krigsskibe umotiveret sønderbomber mennesker og byer fra alle sider, ødelægger huse, hospitaler, industri og infrastruktur, forhindrer beboerne i at flygte, voldtager deres børn og unge og torturerer og myrder mænd og tilfældige forbipasserende, børn, unge, kvinder og gamle, sådanne folk kan IKKE undskylde sig med, at det var ofrenes egen skyld! – INGEN har fortjent sådan en behandling, uanset hvad de end måtte have gjort sig skyldige i … ud over at være placeret ud til havet og oven på store naturressourcer.
Hvis man trækker sig ud af alle de lande, der ikke er ens egne, rydder pænt op efter sig og siger undskyld mange gange, SÅ kan vi måske snakke om det, der evt. plager det angribende land … NATO-udvidelser o.l., som der mig bekendt ikke har været aktuelle planer om.
Forleden købte vi en god flødeis, troede vi, med jordbær, som vi elsker. Fra det lille special-ismejeri Vebbestrup, syd for Rold Skov.
Men smagen var mærkelig, støvet, kemisk, og så kom vi til at kigge på deklarationen: – Der var ikke spor af jordbær i, men jordbæraroma, vand, skummetmælkspulver, fløde, 23 % sukker, rødbedesaftkoncentrat og OTTE forskellige E-numre …
På mejeriets hjemmeside skriver de:
”PRODUKTIONEN
En god is skal være cremet og fremstillet uden brug af syntetiske smagsstoffer. Der er en verden til forskel på bananflødeis eller flødeis med banan smag.
En fløderigtig succes fra Vebbestrup.
– Umiddelbart lyder det kryptisk, men tro mig – det gør en forskel, om man her skræller 200 kilo bananer og putter dem i isen eller vælger at fremstille flødeis med banansmag, og hvor isen aldrig har set skyggen af en banan, forklarer isfabrikant Leif Christensen, Vebbestrup flødeis.
Tilsvarende bruger han vanilje i sin vaniljeis – og ikke et syntetisk produkt med det sigende navn – vanillin.
– Akkurat som forskellen på at købe kartoffelsalat i supermarkedet ellers spise den hjemmelavede fra vor mor. Det er de gode gamle is opskrifter, vi holder os til, og som folk gerne vil have.”
Der står flødeis seks gange! Og der er også angiveligt 30 % fløde i. Men flødeisen indeholder mere vand, skummetmælk og skummetmælkspulver end fløde. Der er også billeder af jordbær på pakken, men der er ikke et eneste gram jordbær i, kun ’jordbæraroma’ og rødbedesaft … Hvis jeg ville have haft rødbedeis, havde jeg vel købt det? – Nå, det fås ikke? Ja, hvorfor mon?
– Og ja, der stod faktisk ”med jordbærsmag” … hvilket i høj grad kan diskuteres. – Gæt, om vi nogensinde spiser is fra Vebbestrup igen!
I det spirende forår, hvor alt ude omkring er frodigt grønt græs, lysegrønne bøgeblade, blomstrende vorterod, mælkebøtter og anemoner, ligger denne mark hen som en død, nedvisnet ørken efter at giftsprøjten kom forbi …
Det mest foruroligende er, at marken ligger henved 10 meter fra en drikkevandsboring, der forsyner min by.
I december 2019 vedtog Folketinget en lov, der skulle beskytte drikkevandet mod nærhed til sprøjtede områder:
Det skal være slut med at bruge sprøjtemidler tæt på sårbare vandboringer. Ny lov er vedtaget med opbakning fra stort set hele Folketinget. “
Men her ligger boringen lige op til en kraftigt sprøjtet mark:
Ved det røde kryds ligger denne vandinstallation:
Også andre steder i området har man lagt boringer tæt på asfalt og sprøjtet landbrugsjord:
Og for ti år siden byggede Aalborg Kommune en ny, stor institution og asfalterede omgivelserne direkte oven på et beskyttet drikkevandsindvindingsområde i gammel fredskov inde midt i naturområdet, Hammer Bakker:
Kommuner er måske ikke de bedst egnede til at tænke langsigtet og beskytte vores fælles ressourcer? Er der en overordnet instans, der har tilsynspligten, så bekvemmelighed, ukendskab til reglerne og et alt for stort hensyn til økonomi og billige byggegrunde ikke får lov at bestemme?
