At træde ned. At træde tilbage. At abdicere med et pennestrøg.
Det er nok noget, mange af vi ældre går og drømmer om.
At hæve pension. At flytte ind i den gode sofakrog med strikketøjet. At lade resten passe sig selv.
Man har gået og forberedt sig i et stykke tid. Har afskaffet husdyrene. Nedlagt staudebedene. Rationaliseret og skåret væk. Sorteret, smidt ud, forenklet.
Vi er ikke dronninger. Vi har ikke en generøs apanage, vaskepiger, stuepiger, kammerpiger, lakajer, livrister, kokkepiger, selskabsdamer, sekretærer, gardere, gartnere og chauffør. Vi skal klare alting selv.
Men vi trænger mest til ro og eftertanke.
For man forstår alligevel ikke verden og menneskene i dag.
Hvorfor al den larm? Vreden? Ufreden? Den formålsløse travlhed? Egoismen? Skrigeriet? Svineriet?
Migmigmigmigmig…
Vi ender jo alle – høj som lav – ung som gammel – før eller siden – i den trange etværelses uden el, vand og varme og med låget fast skruet på.
● Drama queen: Er der nogen, der tror på, at statsministeren blev lige så overrasket, som alle vi andre, og måtte omskrive sin nytårstale med kun en dags varsel, da dronningen annoncerede sin abdikation nytårsaften? – I betragtning af det store maskineri, der umiddelbart skulle sættes i gang: møde i statsrådet, udråbelse af ny regent, nye titler, ny kalender, ny apanage, nyt hof, nye hofleverandører, nye protektioner, nye portrætter, nyt brevpapir, valgsprog, monogram, faner, mønter, frimærker o.m.m. er det sikkert rimeligt, at i hvert fald regeringens hovedpersoner og deres nøglemedarbejdere var orienteret i god tid. Bare så man var sikker på, at statsministeren var i landet og havde hul i sin kalender til at udråbe en ny konge d. 14. januar. – Vi lever trods alt i et konstitutionelt monarki, hvor regenten er forfatningsmæssigt forpligtet til at rådføre sig om alt væsentligt med statsministeriet.
● I øvrigt skal Margrethe have en venlig hilsen med på vejen ind i sit otium fra denne gamle betondemokrat, der ikke mener, at man skal fødes til sit job, men fortjene det: – Du gjorde det meget godt. Du viste, at forbløffende mange danskere havde brug for et samlingspunkt, for fest og farver, kostumer og kultur, og for en dannet landsmoder, så vi – midt i alle omskiftelser og kriser – kunne føle os som et anstændigt folk med fælles, historiske rødder.
● Selvfølgelig halter kvinder bagud i forhold til mænd. – De har sjældent forældre, der forguder dem og bærer dem på hænder, og en hengiven hustru og baglandsperson, der jævner vejen videre frem. Kvinder har så mange pligter, så mange forventninger at leve op til, så meget at gøre og tænke på hver eneste dag. Når først de er færdige med at barbere ben, plukke øjenbryn, sætte hår, lægge makeup, vælge tøj, lære at balancere på handicappende stiletter, har lagt kostplaner med færrest mulige kalorier, har vækket og fodret børn og fulgt dem i institution/skole, gjort rent, vasket alles tøj, købt ind, forberedt sunde måltider, taget sig af de syge, de gamle, kæledyrene, de sociale forpligtelser, gavekøb, arrangementer, invitationer, så skal de med endnu mere overmenneskelig styrke klare job og karriere … Mens mændene sejler behageligt af sted i Teslaen og holder langvarige møder og gemytlige frokoster med de (mandlige) kollegaer, der også har god tid, og om deres udslidte, kvindelige medarbejdere tænker: Aj, hvor svært kan det være?
● 15 anmeldte voldtægter fra 2022 til 2023 i et værtshuskvarter i København– ifølge Politiken d. 11.12.23 – og det er kun de anmeldte.
Caféejere, forældre til ofre og beboere opfordrer til, at man bekæmper de mange seksuelle overfald med demonstrationer og plakater.
Nogle af overfaldene var gruppevoldtægter, andre foregik, efter at forbryderen havde listet bedøvende stoffer i offerets drink. Ca. en anmeldt voldtægt pr. måned.
Gad vide, hvad tallene er for fx Jomfru Anegade i Ålborg og Skolegade i Århus? Og for Køge? Odense? Randers? Fredericia? Landet i sin helhed? Er det værre end nogensinde før? Og hvorfor skal folk arrangere demonstrationer og hænge plakater op?
Voldtægt er en meget alvorlig, personfarlig, kriminel handling, som mærker ofrene for resten af livet.
Det er politiet, eller i yderste konsekvens hæren, der burde være talstærkt til stede og stoppe det! Og politikerne, der skulle lukke kvarteret ned, indtil alle kan færdes i sikkerhed!
Det er ikke fest og sjov, når mennesker bliver udsat for voldsomme, farlige og traumatiserende overgreb!
Hvis der i et hvilket som helst andet område med jævne mellemrum troppede voldsparate overfaldsmænd og tæskehold op og bedøvede og angreb sagesløse ofre, gennembankede dem og ydmygede dem ved at hive tøjet af dem og stikke et kosteskaft op i røven på dem, så tror jeg nok, at politi og andre myndigheder havde grebet ind for længst. … Men ikke, når det bare er unge kvinder eller hvad?
● ’I hus til halsen’ på DR er udartet til samme slags småpinlige socialpornografi, som ’De unge mødre’ og ’Luksusfælden’ m.fl. – Alle disse udsendelser er beregnet på, at normaldanskeren kan sidde i sin designersofa og godte sig over, at han/hun ikke, som staklerne i de usælgelige huse i provinsen, har brug for hjælp fra selvgode fjolser.
Man gør sig stor umage for at finde økologisk hamburgryg uden nitrit o.l. og opdager, at den er fuld af RØDBEDEPULVER! (Som jeg i parentes bemærket er allergisk overfor.) Hvem ville putte rødbedepulver i kød?
● Hvis fødevarer indeholder stoffer, du aldrig ville anskaffe eller bruge i dit eget køkken, så lad være med at købe dem!
Fx:
Invert sukker
Palmeolie
Ekstrakter af smags- eller farvestoffer
Dextrose
Stabilisator
Konserveringsmidler
Koncentreret et eller andet
For mange E-numre
TV2 24.12.23
● Det er klart, at han keder sig … Det ville enhver begavet person, der var sendt ud i rummet i måneder ad gangen, gøre.
Politiken d. 7.12.23 og d. 1.12.23
● Jeg er træt af, at navnlig kvinder brokker sig højlydt over de pligter, der følger med livet som mor og husmor. – Det må da efterhånden være indlysende, at kvinder ikke både kan have krævende job og samtidig være tilstedeværende og omsorgsfulde mødre.
De fleste af de kvinder, der førhen bestred et job uden for hjemmet, havde ‘ung pige i huset’ eller hele det hollandske udtræk med barnepiger, huslærere, kok, køkkenpiger, rengøringsfolk m.fl., som vores snart forhenværende monark, så de slap for at have ret meget med deres egne børn og husførelsen at gøre.
Resultatet af de umulige krav, vi stiller vores mødre i dag, er nedslidte børn og unge, nedslidte institutioner, skoler, kommunale kasser, nedslidte kollegaer, naboer, veninder, bedsteforældre, ægtefæller og mødre …
Det er et samfundsproblem.
Vi skal alle, mænd og kvinder, stat og private, lære at prioritere.
Det hjælper ikke at gå igennem livet og brokke sig og snyde sine børn for en god barndom!
● Alle går rundt med et omfattende udstyr, kamera, lydoptager, internet, der sætter dem i stand til at optage og broadcaste til hele verden hele tiden. – I vores del af verden, skal jeg tilføje. Og her bruger de fleste lommeudstyret til at broadcaste sig selv, deres børn, deres bolig, deres mad, deres sociale liv og deres feriebilleder.
Udstyret kan naturligvis også modtage, så de går rundt i byen og lytter til radioforedrag – podcasts, som det hedder nu på nysmart – eller musik eller fører samtaler med andre mennesker, der ikke er til stede. Disse aktiviteter udføres også på rolige skovture, på cykelture ud i naturen eller på landet, på ferier eller udflugter med deres børn, eller mens de sidder sammen med andre mennesker ude i byen eller hjemme i stuen.
● Det er i høj grad mænd, der kommenterer under almindelige artikler på netaviserne. De er meget hurtige, sidder måske klar midt om natten? – Og de har en let nedladende, småvrissen og bedrevidende mening klar om alt. Også om emner, som de egentlig ikke besidder nogen særskilt viden om: nationaløkonomi, epidemiindsats, amning osv. – Nogle gange er de, tilsyneladende uden rimelig grund, så stjernerasende, at ukvemsordene sprutter fra dem i en svovlsur strøm.
● Det handler om et geni og hans mesterværk, men journalisterne kan ikke lade være med at skrive om sig selv – Guuuud! Vi hedder det samme som nogle af personerne i hans film! – Fnis, fnis …
”PROLOG
Lars von Triers hus
De er kommet for tidligt, de to journalister, så de vender ryggen til Lars von Triers hus og går ned til Mølleåen, der løber neden for hans arkitekttegnede hus.
De er her for at skrive den store tilblivelseshistorie om ’Idioterne’, filmen, hvor medlemmerne af et aktivistisk kollektiv eksperimenterer med at leve sandere og friere ved at udleve deres indre idioter – ved »at spasse«, som de siger i filmen fra 1998..
Den ene journalist bryder stilheden: »Gad vide, hvor meget han ryster nu på grund af Parkinsons? Og om han har bukser på? Sidst jeg var herude, tog han imod kun iført underbukser og hawaiiskjorte«.
»Det er vist noget, han ofte gør. Skal vi spørge ham til det, eller skal vi ignorere det? «, siger den anden.
»Jeg siger, vi fuldstændig ignorerer det. Lader, som om vi er helt upåvirkede«.
»Har du egentlig tænkt over, at vi er idioter? At vi hedder Jeppe og Kristoffer og bærer samme navne som to af medlemmerne af gruppen i ’Idioterne’«.”
● Gaza, Ukraine, Afghanistan, Syrien, Irak, Libyen, Yemen plus utallige andre større og mindre krige og konflikter over hele resten af kloden … Og millionvis af flygtninge, babyer, småbørn, unge, voksne, gamle, kvinder, mænd. Vi kunne have det så godt, dele vores viden, teknologi, rigdomme og naturressourcer med hinanden. Vi er rige, vi opfatter os selv som gode, vi har vores guddomme i ryggen. – Men måske er krig en naturlig ting? Måske er vi alle (han)aber, der trives ved at forsøge at bevise styrke og mod ved at udvide territoriet engang imellem? Og høste anerkendelse og beundring?
Ganske som vi slet ikke kan lade være med at skrabe til os, anlægge, udvide, bygge, producere, grave, forurene, myrde dyr, udrydde planter og deres levesteder …
Mennesket er uden sammenligning jordens største problem.
Leopold Berg – wienerne var ikke forberedt på julesne, og træerne havde ikke nået at smide deres blade, da den ramte. De lokale fortæller, at november var usædvanlig varm med 25° de fleste dage. Wien ligger i et klimatisk smørhul med behagelige temperaturer året rundt, og på skråningerne op til bjergene ser vi vinmarker dækket af sne.
Stadsparkens stadigt rødbrune bøgetræer og farligt tilisede stier.
Inde i byen trækker man kaniner op af hatten.
Fx i form af et lysegrønt, håbefuldt hus.
Eller Hundertwassers organiske bygning, som er rund og rar at være i. Sådan ville hobbitter bo, hvis de skulle bo oven på hinanden i byer.
Og i stedet for de evindelige mobiltelefoner ville de betjene sig af phonomater som denne i Stephansdom, når de absolut måtte kommunikere med nogen, der ikke stod lige ved siden af.
Vi andre holder analoge kaffepauser og fråser i kage.
Går forbi staldene på vej til festforestilling med heste og ryttere i Hofburgs prægtige ridesal.
Prajer måske en vogn til julemarked.
Og fylder kufferterne med sne- og Mozartkugler.
På trods af verden, som den ter sig – og måske altid har teet sig, fejres både tradition og fornyelse, pudsighed og ærværdighed, i en af Europas ældgamle hovedstæder. Wien har bestået i årtusinder på kanten mellem øst og vest og sender os alle gode ønsker om en glædelig jul og et endnu bedre nyt år.
Nordlys ved Tylstrup nord for Ålborg d. 25.11.23 – gyllehørmen kan ikke ses …
Dette skulle handle om nordlys og give mig lejlighed til at uploade et af mine grynede mobilfotos af det fantastiske naturfænomen.
I lørdags sad vi hjemme og hyggede med brætspil i brændeovnsvarmen, da en sms fra pålidelig kilde indløb med følgende besked:
Der er nordlys! Kør mod nord!
På ½ minut havde vi og børnebørnene pakket os sammen og pakket os ind og sad i bilen, klar til natlige oplevelser. Vi kørte mod nord. Og ganske rigtigt! Over landevejen nord for Ålborg stod et svagt lysegrønt lys og sitrede på himlen!
HOLDT! STANDS! STOP! – Der er det! råbte vi, chaufføren kørte ind på en vigeplads, og vi myldrede ud …
– PYHHH! gispede både børn og voksne og tog vantehænder, halstørklæder og frakkekraver op om næserne … – Sikke en stank! – Pyhh! Addr!
I den ellers måne- og frostklare nat i slutningen af november havde en eller flere landmænd udbragt en enorm portion stinkende, lagret, klistret, fedtet gylle langs vejen og på de tilfrosne marker på hver side. Det var virkelig modbydeligt!
Vi skyndte os at tage billeder og forsvinde ind i bilen igen. Lukke dørene. Gispe, stønne, addr, bvaddr … lad os se at komme væk!
Stinker hele Nordjylland sådan hver eneste nat? Hvem kan holde det ud? Må svineproducenter ødelægge dage og nætter og jord og luft og vand og fantastiske naturfænomener for alle andre i deres iver efter at skille sig af med de enorme mængder af deres ubehagelige og ufølsomme produktions affaldsprodukter? Hvorfor finder vi os i det?
Kan vi ikke henstille til statsministeren, at hun hurtigst muligt afskaffer også denne form for ulækker, altødelæggende, menneske- og dyremishandlende dyreproduktion, ligesom hun gjorde med minkene? Måske en nedskæring med ¾, hvis det kan garanteres, at de resterende svin kan leve smertefri og værdige liv uden at forurene resten af landet og vandet? Og så må hun ikke give svineproducenterne lov til at genoptage deres landsskadelige virksomhed om et år eller to – minkavlerne er allerede i fuld gang igen. Nogen må regne ud, hvad dette lille land kan bære uden at ødelægge noget for nogen, og så fastlægger vi det som et ufravigeligt lovkrav! Hertil og ikke længere!
Til alt held for os, børn og børnebørn havde de grynede mobilfotos optaget meget mere af nordlysene, end vi selv kunne se med det blotte øje. – Så ud over en uforglemmelig ADDR-oplevelse og klæbrig gyllestank i tøj, hud og hår fik vi et ret godt indtryk af naturfænomenet med os hjem.
Det er ulovligt at udbringe gylle efter d. 1. oktober – derfor kører de lortet ud om natten! – Er der ingen, der tjekker landmændene? De er notorisk ikke i stand til selvjustits, ved vi …
’Konkurrencesamfundet indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produkter, man kan sælge til hinanden, og hvor ringe service, man kan slippe af sted med at yde folk for deres egne penge.’
Vinduespudserne i mit område er gode eksempler på, hvordan de sidste 50 års konkurrence på pris og kvalitet har udhulet begreber som pålidelighed, kundevenlighed, omhyggelighed og fairness.
På bare ét kalenderår har jeg truffet aftale med fire vinduespudserfirmaer, for derefter at måtte fyre de tre efter et par måneder.
Den første vinduespudser var sådan set rar, men hans folk var enten gamle hashhoveder eller meget unge og uvillige til at arbejde. De kørte op foran vores hus, sad i deres bil og snakkede i mobiltelefon, hvorefter de smed en faktura i min postkasse og kørte igen. Eller de gik i gang med at pudse, dvs. at sprøjte vand på ruderne, men de havde så travlt med mobilsamtaler imens – skældte højrøstet ud på mor eller kæresten – at de sprang hvert andet vindue over og sjuskede med resten, så de alle havde brede kanter belagt med gammelt skidt og snavs. Da han tilmed pludselig hævede prisen til næsten det dobbelte, måtte vores aftale ophøre.
Den næste vinduespudser i rækken var politiker i en nordjysk kommune og gjorde et godt og ansvarligt indtryk, men akkurat det samme gentog sig: Hans ugidelige medarbejdere gad ikke gøre arbejdet, selv om en grundig skylning af mine vinduer ville være hurtigere end at sjaske rundt om huset og sjuske, mens man snakkede i telefon. Da jeg ringede for at fortælle om manglerne, fnes ejeren af firmaet upassende og beklagede, at han ikke længere kunne have mig som kunde.
Derefter fandt jeg en yngre, meget foretagsom mand, som straks fortalte, at han havde mange andre jern i ilden, ejendomme, udlejningssommerhuse m.m., og at vinduespudsning faktisk ikke var hverken vigtigt eller nødvendigt for ham. Det fremgik da også med al tydelighed: De fleste af hans medarbejdere var af udenlandsk herkomst og særdeles venlige og tjenstvillige, de forsøgte virkelig at gøre deres arbejde ordentligt. Men de var så overbebyrdede, at de ikke kunne overholde aftalerne og måtte melde afbud, eller de blev sendt ud til os sent om aftenen, trætte og udslidte, eller på andre besynderlige tidspunkter, fx i weekenden, og det gjorde ondt at se de udmattede folk forsøge at gøre alting så godt som muligt. – Også de kom i skyndingen til at springe vinduer over, og da jeg meddelte ejeren det, fik jeg hurtigt anklagende beskeder tilbage: Der var ikke fri adgang til mine vinduer … Jo, der var. De vinduer var ikke en del af aftalen … Jo, de var.
Denne seneste var mere end dobbelt så dyr som de andre vinduespudsere, jeg havde truffet aftale med, så jeg havde forventet god service og grundighed, som lovet. Efter at have klaget over manglende udført arbejde modtog jeg et par vrede beskeder fra ejeren og opsagde derefter vores aftale. – Man skal ikke finde sig i at blive skældt ud, når en vinduespudser glemmer at pudse ens vinduer. Regningerne glemte han aldrig. Og jeg måtte hyppigt vægre mig mod forslag om meget kostbar fliserens eller andre tjenester, som jeg hverken var interesseret i eller havde bedt om.
Nu er jeg så på nummer fire vinduespudser i år. En tilsyneladende rar og pligtopfyldende mand – hvorfor er det aldrig kvinder? – der selv arbejder i sit eget firma. Nu må vi se …
Måske er mit problem, at branchen lever af fup, at de ikke altid pudser vinduerne, og at jeg kun opdager det, fordi jeg normalt er hjemme om dagen og kan holde øje? Skræmmende!
Faktisk en forretningsplan, der, som en snerydder vi engang (ikke) havde, tenderer den rene svindel.
’Konkurrencesamfundet indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produkter, man kan sælge til hinanden, og hvor ringe service, man kan slippe af sted med at yde folk for deres egne penge.’
Som eksempel vil jeg gerne fremhæve ’Hjem-IS’ i anledning af, at den kendte, lyseblå isbil med klokken nu skifter navn til ’Fråst’ – ja, det lyder grimt! – Og vil sælge frosne pizzaer, italiensk mad, bl.a. pastaretten carbonara til 70 kr.!, vegetarretter og is på én gang – ja, det lyder ulækkert!
I fattigfirserne var jeg arbejdsløs, enlig mor, og den eneste luksus, jeg undte mig, når pengene rakte, var – udover en daglig avis, kaffe og smøger – den gode flødeis med små, halve chokoladekugler fra Hjem-IS.
Når klokken ringede ude foran husene, stormede vi til, børnene fik deres foretrukne børneis, og jeg fik min dåse med køer, blå himmel, grønt græs og velsmagende is med god chokolade.
Her i sommer skulle jeg gøre forsøget igen. Stoppede isbilen i forbifarten og fik den nu opdaterede dåse med ’flødeis’, Dannevang:
ADDR! Efter en smagsprøve blev resten smidt ud.
Ikke blot var dåsens design moderniseret, også indholdet. I stedet for rigtig flødeis med store chokoladestykker af god kvalitet, var isen noget udvandet pjask tilsat alskens moderne kemi og små splitter af voksagtig ’chokolade’, som ikke bidrog med noget som helst udover en fedtet klistret fornemmelse i munden.
I løbet af 40 år i et globalt konkurrencestyret marked er kvalitet og smag forringet i en grad, så det færdige produkt er uspiseligt for folk med smagsløg og hukommelse. – Og jeg er bange for, at forandringen er sket så langsomt og gradvist, at de nye generationer tror, at flødeis og chokolade skal smage sådan. – Billig er isen jo heller ikke, så man kan undre sig over forretningsgrundlaget.
Her i huset fortsætter vi med den hjemmelavede is lidt endnu. Med enkle råvarer er flødeis lige så let at fremstille hjemme i køkkenet som en delikat spaghetti carbonara.
Ekstrabladet d.22.3.24 aftrykker et Ritzautelegram, som meddeler, at Fråst vil vende tilbage til det gamle navn og viderekolporterer uden videre firmaets eget forretningsbavl:
“Direktøren dropper dermed ikke sit fokus på strategiske tiltag med øget fokus på digitalisering, levering og forbrugerrelevans.”
● Da Mærsk Mc-Kinney Møller havde tjent uforholdsmæssigt mange penge, begyndte han at strø nogle af dem ud over kongehuset. Han stillede privatfly til deres rådighed, sendte dem personlige gaver og fik bl.a. opført en park, tegnet af en fransk arkitekt, ud mod havnen foran Amalienborg. Senere forærede han København en opera, også den som en forlængelse af aksen Marmorkirken, Amalienborg, havnefronten – hvilket skaffede ham elefantordenen og kongelige invitationer.
Også andre erhvervsmænd i landet, bl.a. fra Danfoss og Legofamilien hælder gaver og tjenester ud over kongehuset og får, ifølge Informations artikel, ’social kapital’ tilbage.
Nu venter vi bare på, at Novo Nordisk begynder at forære landet noget til gengæld for de ufattelige indtægter fra sukkersyge og tykke, fx et olympisk Novo Nordisk-stadion i Kalundborg? Så vi alle kan gøre legemsøvelser og holde os sunde og slanke?
Men måske ville det være mere enkelt, hvis vi afskaffede al den royale røgelse og de selvpromoverende ’gaver’ og bare bad de allerrigeste om at betale en fair skat? Sygehuse, børnehaver, folkeskoler, ældrepleje, I ved …
● Og flere rigmænd:
DR 25.11.23
Praktiserende læger i Danmark – også benævnt ’familielægerne’, som kan afsætte 10 forhastede minutter pr. syg patient, hvis det overhovedet er muligt at komme igennem til dem – tjener i snit godt 1 mio. kr. om året. Men nu har de opbrugt alle regionernes penge og er nødt til at holde fri resten af året i stedet for at behandle syge mennesker.
Man må have sympati med de stakkels underprivilegerede:
● Og mens politikerne på finansloven 2024 som glade julemænd uddeler 83 mio. til lokale initiativer, som fx mindesten eller Big Bands på hjemegnen:
Pol. 29.11.23
Så skal sygehusene i Region Nordjylland midt i sundhedskrise og ventelister fyre 229 medarbejdere, sygeplejersker, SOSU-assistenter, læger m.m., for dem har vi jo rigeligt af i forvejen …
TV2Nord 29.11.23
● Er det ikke bemærkelsesværdigt, at vi taler meget om hestevelfærd, fx Byrialsen og Helgstrands hestehold, også om mink, som var et forretningsområde for stærkt nedadgående, mens den lukrative og systematiske mishandling af årligt flere end 200 mio. – TO HUNDREDE MILLIONER! – fjerkræ, slagtesvin og malkekøer i dette lille land får lov at pågå helt uantastet og næsten uomtalt …
TV2 14.11.23
● Man forstår producenternes tavshed … Det er temmelig svært at hævde, at disse alkopops ikke er designet til børn.
EB 20.11.23
TV2 17.11.23
● Mange mænd lider åbenbart af en psykisk forstyrrelse: De tænker på sex hele tiden. Og dette evindelige morads af seksuelle tanker overfører de på kvinder, der dermed får skylden og ansvaret. –Det er derfor, kvinder skal ’dække sig til’, ’klæde sig anstændigt’, ’opføre sig ordentligt og ikke flirte’ … Og det gælder tørklædetvang og burkaer i muslimske lande, men så sandelig også herhjemme, har jeg lige opdaget. Blandt politikere på Christiansborg!
Ifølge Pernille Skippers tankevækkende bog om sine oplevelser som kvindelig politiker og partileder – ’Rend mig: Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig … ’, fik hun ustandseligt bemærkninger om sin påklædning, fx – ’Det bliver da svært at koncentrere sig, når du har den skjorte på.’ – sagt af en justitsminister om hendes i øvrigt pæne og tækkelige, hvide skjorte på vej ind til et møde. – Nu ved vi jo så, hvad der foregår og ikke foregår i hovedet på den mand. – Måtte han aldrig få en offentlig stilling igen!
Når hun (og også Ritt Bjerregaard, husker jeg tydeligt!) skulle karikeres i tegninger, var det aldrig om deres politik, men var blot snuskede, mandlige, seksuelle fantasier, Bjerregaard som dominatrix, Skipper som stripper, der nedværdigende og afslørende for det indblik, det gav i tegnernes indre liv, som lumre prutter slap ud i det offentlige rum.
Og Skipper gengiver mange af de modbydelige seksualiserede kommentarer og direkte trusler, som uophørligt strømmer ind på hendes sociale medier. – Hvis mænd ikke kan styre deres seksualitet og fantasiverden, er det så kvindernes problem? – Ja, det er det i høj grad! – Men det er ikke kvindernes ansvar!
Mænd! Styr jer selv og hinanden! Ellers kan vi ikke have en offentlig dialog og et ligeværdigt demokratisk samfund. – Lad sexfantasierne blive hjemme, når I går i skole, på job, til fest, på nettet, ud i offentligheden … i det hele taget … altid!
● Det er farligt at være kvinde. Det er mændene, ægtemænd, partnere, fædre, der udgør den største trussel, derefter kommer venner, kollegaer og ham flirten ved siden af i baren, som putter noget i din drink, men også vildtfremmede på mørke gader, i taxaer eller anonyme varevogne:
Faktisk undskyldte den klamme og dødsensfarlige senator sig med, at han var alene i Paris, at hans kat var død, og at en af hans venner havde fået kræft … nå, men okay så …
Der har været en del sager på det seneste, ud over brutale voldtægter og deciderede mord, har kvinder på vej hjem fra byen eller fra skole skullet vægre sig mod kidnapninger.
Men, som Politiken skriver d. 18.11.23, må vi ikke glemme, at mænd også har ligestillingsproblemer … Ja, lad os få det til at handle om mænd:
Politiken 18.11.23
● Alle de fedtfattige og veganske diæter har givet os generationer af snotdumme forældre og dermed også småt begavede børn. De mangler de fedtstoffer og aminosyrer, som hjernen skulle bygges op af.
Nordjyske, 20.11.23
● Øh ???
● Alle mødre og fædre skulle tvinges til at tage et års barsel pr. barn hver i barnets to første leveår. Det ville være barnets tarv ikke at skulle forlade det snævre hjemmemiljø med kendte voksne i de første, kritiske år, det ville begrænse smittespredning i samfundet, og det ville stille begge køn lige. Hvad vi sparer på vuggestuer, kan vi spendere på bedre børnehaver og folkeskoler. – Hvis en sådan ordning resulterer i en nedgang i fødselstallene, ville jorden sikkert være taknemmelig. Et dansk barn er, set over forventet levetid, et de mest klimabelastende produkter, man kan tænke sig. Hvis vi sikrer mindst to gode og trygge leveår i begyndelsen af barnets levetid, ville vi bidrage til at højne kvaliteten af menneskene i dette land.
DR 11.11.23
● Vi fik den første, kvindelige præst lige efter 2. verdenskrig, så i 75 år har vi LOVLIGT diskrimineret mod kvinder i den danske folkekirke, alt imens vi har ført krig ude i verden fx i Afghanistan for kvindernes skyld …
● Danske villakvarterer og landhuse er overordnet præget af to stilarter:
FMT – FLSog FMP – FLS.
FMT – FLS: For Meget Tid – For Lidt Smag
Det er dem, der bygger ud og bygger til. I forskellige materialer. Uden overhovedet at skænke stilart eller kvarterets alder en tanke. Den lykkelige gør det selv-mand med adgang til nogle billige materialer, en kammerat eller to og en trailer. Han bygger et badeværelse i husets ene ende, en carport, et drivhus af gamle vinduer i et hjørne af haven, et haveskur, en karnap oppe i soveværelset, en murermesterbue mellem køkken og stue, en bruseniche med selvfundne strandsten og -skaller og en altan i enden, som Hausgaard fortalte om. Og han murer havenisser op i cement, dekorerer en vindmølle med muslingeskaller, lægger fliser allevegne og får et par øl og har det sjovt, mens han går og roder rundt i miseren.
Konen klipper alle de stedsegrønne småtræer i forskellige former uden nogensinde at have lært teknik eller æstetik. Hun arrangerer krukker – nogle halvt ituslåede – med sommerblomster og husløg væltende ud til alle sider eller beplanter gamle barnevogne eller trillebøre og stiller dem synligt forhaven.
Om vinteren syr hun røvballegardiner i lysegult, gennemsigtigt stof …
FMP – FLS: For Mange Penge – For Lidt Smag
De køber fx et ældre hus, dobbeltmuret fra tresserne, og vælter det for at bygge en grå betonfunkiskopi i to en halv etage, som dominerer naboer og naboskab for altid herefter.
Eller de ’gør huset til deres eget’ ved at tage al indmaden ud og erstatte det med noget dyrt og moderne i ’hotelstil’ – ingen har åbenbart lyst til at bo hyggeligt og hjemligt mere … Alt, hvad der blinker og funkler, bimler og bamler … Glaseret tegl, der blænder. Vinduesrækker, der ikke matcher huset. Skifer- eller marmorgulve, køleskabe med elektrisk betjente hylder, som man jo altid har manglet. Marmor og guldbelagte armaturer. Vinkælder komplet med tønder, stearinlys og caféborde. Ikke meget er beregnet på komfort og holdbarhed, men er mest valgt ud fra det kriterie, at man skal kunne konkurrere med og helst imponere vennerne. Det er selvsagt skruen uden ende. Så snart vennerne opdager og indkøber noget nyt og spændende, er man straks bagefter på point.
’Haven’ fyldes op med smarte lamper, importerede, kinesiske granitskærver, pampasgræs og marehalm, uanset at huset ligger langt fra nærmeste kyst. De enorme terrasseområder forsynes med markiser, terrassevarmere, deciderede sofagrupper, (ude)køkken og (ude)bad.
● Og så sidder man og ser en spændende film om en kvindelig finskytte, og pludselig står hun midt i kampens hede uden ret meget tøj på i en tynd underbluse, som på en eller anden måde er blevet våd og gennemsigtig, så alt tydeligt kan ses igennem stoffet. Det besynderlige er, at ingen af mændene omkring hende har tabt deres tøj. De er stadig fuldt påklædte i kampuniformer, og de er alle knastørre … Styr jeres klamme fantasier, mænd! Alle mænd! Politikere, rappere, erhvervsfolk, journalister, tegnere, kælderincels, filmskabere, skoledrenge …
