- bor i provinsen
- tager sig tiden til at styre sit hus og husholdning
- altid undersøger markedet og beder om tilbud fra flere banker, forsikringsselskaber, håndværkere
- googler priser på nødvendige nyanskaffelser uden at forlade sig på Googles annoncer og fx ’Pricerunner’, som begge kun viser priser fra betalende firmaer, og der er jo kun kunderne at sende dén udgift videre til
- køber brugt og sælger sine egne brugte ting fx på Den Blå Avis
- ikke ryger eller drikker – ret meget
- ikke holder kæledyr
- kun behøver én, ældre, brugt bil, fordi der står to cykler i skuret, og der i øvrigt er offentlig transport til døren
- skole og indkøb ligger i gå- og cykleafstand
- holder øje med forbruget af el, vand og varme hver måned
- er fra en generation, der har lært at lukke for varmen i sommermånederne
- tjekker mobilbanken mindst ugentligt
- begrænser sig til nogle få, nødvendige, billige abonnementer, telefon, internet, avis
- har køkkenhave og frugttræer og anvender frugt og grønt i sæsonen, sylter og fryser ned
- kun bruger 150 kr. to gange årligt på damefrisør
- aldrig køber hverken smykker, dyre ure, dyre tasker eller festtøj
- nøjes med en begrænset garderobe og få par sko
- køber tøj og andre nødvendigheder på udsalg
- har solceller på taget
- kun køber dagligvarer en gang om ugen
- altid tjekker bonnen i supermarkedet og fakturaen fra håndværkeren
- køber æg, kød og grønt lokalt, når det er muligt
- køber dagligvarer, når de er billige, og lægger holdbare ting, gryn, mel, dåser, kaffe, pasta, shampoo, wc-papir, tandpasta, vaskepulver m.m., på lager
- køber gode råvarer, kål, løg, kartofler, ris, kød, salt, mel, kerner i ren og uforarbejdet form
- yderst sjældent køber fastfood, men bager og laver sin mad selv
- bruger evt. madrester til madpakken eller næste måltid
- selv laver sin kaffe og i øvrigt drikker vand
- tørrer vasketøjet på tørresnor
- bader kort hver anden dag og etagevasker for resten
- vedligeholder hus og ejendele løbende
- sagtens kan få den motion, man har brug for, uden at betale for medlemskaber, kontingenter, personlige trænere, pulsure, skridttællere, apps, lyttepropper i ørerne, specialtøj og sko, træningsredskaber, kostbare mountainbikes eller andet, blot ved at arbejde i hus og have og cykle eller gå i skoven og i omegnen i sit gamle tøj på sin gamle cykel for resten
- ikke behøver gå på café for at sidde og tjekke Instagram og svare på mails
- for det meste er tilfreds med at underholde sig selv, gå en skovtur, læse bøger, aviser, sidde med et håndarbejde, spille spil, se tv og film hjemme eller snakke med familie og venner over en kop kaffe, hjemmebag eller et hjemmelavet måltid i sin egen stue eller om sommeren i haven – så natklubber, værtshuse, caféer, restauranter, biografer ikke får mange ører af ens surt tjente penge
Biksemad er nem restemad og kan varieres i det uendelige.
Hvis der så skulle blive penge tilovers, kunne man jo bruge dem på gaver til dem, man holder af, på en spændende rejse, forbedringer i huset, hjælp til trængende eller opsparing til den dag, man pludselig får brug for det.
At leve billigt kan være et udtryk for ens tilfældige omstændigheder: personlighed, alder, erfaringer, interesser, nødvendighed.
Hvis man ikke har det store behov for at imponere rakket med pailletkjoler og stiletter, ’skønheds’-operationer eller indsprøjtninger, latterligt dyre cremer og makeup, nye frisurer og hårfarver, store biler, mærkevarer og skiftende, kostbar boligindretning, så er man allerede langt. Rakket lader sig jo alligevel ikke imponere, men har travlt med selv at forsøge at imponere. – Det bliver som oftest kun akavet.
Og når man har smagt alle de dyre vine, single malt whiskyen og specialøllene, så skifter moden til rom, specialgin eller fancy drinks … man kan alligevel ikke holde trit. For de skiftende moder er designet med et eneste formål for øje: at lokke så mange penge ud af lommen på dig som muligt og decimere dig til en sanseløs forbruger.
Det er lettere bare at slappe af og indse, at man har et valg.