Mindreværd

– er muligvis den farligste følelse, man kan have.

Mindreværd giver dårlige liv. Både for én selv, men også for alle dem, man kommer i berø­ring med, familie, venner, kollegaer, foruden en masse tilfældige mennesker i transportmidler og på gaden, som må agere statister, når de min­dreværdige demon­strativt forsøger at gen­oprette en – for dem – tålelig ba­lance. For mindreværd fører til misundelse, der indgyder en ubehageligt krad­sende underlegenhedsfølelse, som man forsøger at komme af med ved at for­større sit eget ego på alle andres bekost­ning.

Fx når man iført iøjnefaldende udstyr drøner larmende og opmærksomheds­påkaldende rundt i det offentlige rum.

Eller når man gerne vil vælges til præsident, men mister besindelsen og vær­dighe­den, hvis modparten nævner, at folk keder sig og udvandrer fra ens væl­germøder.

Når man opfører sig hovent og afsnubbet over for den rare nabokone, fordi hun dybt nede forekommer én bedre stillet end en selv.

Eller når små mænd har brug for mange penge, grotesk store biler eller kamp­våben for at føle sig trygge i en verden fyldt med mænd, der er både større og bedre end dem selv.

Når pigegruppen ikke kan rumme den selvkørende, den kønne og den bega­vede.

Når drengene mobber dem, der står under dem selv i hierarkiet, fordi de føler deres egen position usikker.

Når man forsøger at afskære og udelukke de indgiftede i familien, de indvan­drede til landet eller andre, fordi deres værdier forekommer anderledes end dem, man selv altid har dyrket, og dermed føles truende for ens vaklende selv­følelse.

Alle individer, grupperinger, familier, folk på villaveje eller i bebyggelser, skole­klas­ser, virk­somheder, religioner, socialklasser, løngrupper, faggrupper, poli­tiske partier, landsdele, natio­ner, verdensdele kan lide af mindreværd.

Det er mindreværd, der afføder de spidse bemærkninger, de hovne miner, den pludselige vrede, ondskabsfuldheden og trangen til at hævde sig, selv over for gamle venner og nære familiemedlemmer.

Og det er således mindreværdet, der skaber den onde stedmor, den lede klassekamme­rat, den uven­lige nabo, den giftige svoger, en usigeligt tykhovedet, dum og træls amerikansk præsident­kandidat, krige, klimakatastrofer og en Putin, der med enorme omkostnin­ger for sig selv og sit land og alle andre lande på klo­den rykker hele sit militær ind i Ukraine og ikke kan finde ud af at komme ud igen, fordi han ikke kan tåle at fremstå svag …

Den sunde reaktion på mødet med andre mennesker, grupper, institutioner, overbe­visninger, partier, lande osv., må være at respektere, lytte og lære. Måske endda forsøge at udvise ordentlig, civiliseret opfør­sel? Som Michelle Obama sagde: Når de synker dybt, stiler vi højt. – Den kvinde lider ikke af mindreværdsfølelser, og det har hun absolut heller ingen grund til.

Men det kræver både begavelse, modenhed og selvsikkerhed at stile højt, at strutte af overskud på Obamamåden, og det er vel netop de karaktertræk, små, misundelige mennesker, der lider af mindreværd, ikke besidder.