Floskler og dårligt sprog

Iagttagelser vedrørende brugen af det danske sprog efter år 2000

Sproget ændrer sig, og det har ældre sprogbrugere altid haft vanskeligt ved at acceptere. Men sprog skal selvfølgelig ændre sig. Vi får hele tiden brug for nye ord til nye opfindelser og begreber, og om vi importerer dem fra tysk, polynesisk, engelsk eller henter dem ud af den blå luft, er ligegyldigt. I en befolkning på godt fem millioner mennesker ville det også være mærkeligt, hvis der ikke var en håndfuld fantasifulde sprogfornyere, som fra tid til anden legede med sproget til fornøjelse og gavn for os alle.

Denne 56-årige, danske sprogbruger har dog svært ved at forlige sig med dele af yngre menneskers sprog, fordi det synes, som om ændringerne foregår hurtigere og hurtigere, og som om de sker af uvidenhed om sprogets grundregler og grammatik og af ren og skær dumhed ― også fra forældre og dansklæreres side ― snarere end som en bevidst videreudvikling af sproget på sprogets præmisser.

Det forekommer mig, at man i opvæksten og i uddannelsessystemet har opgivet at lære børn og unge sproget. I stedet for at udvikle deres sprog og rette deres sproglige fejl og misforståelser ved at tilbringe tid med dem, ved at tale tydeligt med dem, ved at give dem rigelige mængder af én-til-én-tid med en sprogligt velfungerende voksen, overlader man dem til asiatiske au pair-piger, lavtuddannede dagplejere eller underbemandede vuggestuer, hvorefter de selv må tilegne sig en slags sprog i børnehaver, folkeskoler og andre institutioners råbende flokke af jævnaldrende, lige så uvidende børn.

Bl.a. derfor får ord og udtryk helt nye betydninger: Børn aner ikke, hvad en bjørnetjeneste er, de kender ikke Æsops fabler, der er ingen voksne til stede, som kan fortælle dem det, og da mennesket er et meningsskabende dyr, opfinder de selv en plausibel forklaring og kommer derved til at tillægge ordet den stik modsatte betydning, fordi de »ligesom synes, at en bjørnetjeneste lidt lyder som en enorm stor tjeneste«.

Således går der kuk i kommunikationen. Vi gør vore børn og unge en bjørnetjeneste, fordi vi ikke orker at tilbringe tid med dem, men overlader det til dem selv at uddanne sig, også sprogligt. Børn er jo kompetente, som det bekvemme mantra lyder i dag. Derfor bliver det efterhånden svært at forstå hinanden, for vellykket kommunikation kræver nogenlunde enighed om de grundliggende regler. Afvigelser distraherer og kan i værste fald skabe faretruende situationer.

Der er også tusinde gange flere sprogbrugere i det offentlige rum i dag, end der var for blot 25 år siden, før alle tv-kanalerne, før lokalradioerne, før internettet og alle de hurtigt trykte foldere, reklamer, gratisaviser, livsstilsmagasiner, bøger … I dag kan enhver udtrykke sig offentligt, hvilket man benytter sig af med stor entusiasme, og da skolelærerne for længst har opgivet at lære nogen skriftligt og mundligt dansk, men blot har opmuntret og bifaldet enhver ytring, er sprogbrugerne slet ikke klar over, hvor dårligt deres sprog er, og de søger derfor ikke sagkyndig bistand. En virksomhed betaler gladeligt millioner for hjælp til idéudvikling, reklametryk og distribution, design af hjemmesider og evt. filmoptagelser, men rent sprogligt kommunikerer mange, også de virksomheder, der lever af det, som fx. forlag, mediebureauer o.lign., på et særdeles primitivt niveau.

Alt det dårlige sprog, der på denne måde sendes ud i verden ad mange kanaler, virker tilbage på sprogbrugerne og forstærker dårligdommene, fordi de bliver normale. Man kan have det så dårligt, at man slet ikke kan huske, hvordan det var at have det godt. Dårligdommen, dvs. det upræcise, ukorrekte, barnlige og floskelprægede sprog, bliver normalen.

Når jeg skriver ukorrekt, så mener jeg ikke alle de sjove påfund og fantasifulde udtryk, som ofte beriger vores fælles sprog, men sprogbrug, fx. usikker brug af præpositioner og usammensatte sammensatte navneord, der strider imod selve fundamentet i det danske sprogs grammatik.

Når jeg opfatter disse ændringer i sproget, tror jeg, at det hænger sammen med en medfødt højere følsomhed for sprog. Jeg forestiller mig, at meget musikalske mennesker bliver ubehageligt til mode, når de hører dårlig musik og folk, der ikke kan synge. På samme måde går det mig på nerverne, så det næsten gør ondt, når jeg hører eller læser et sprog fuldt af mislyde.

Når jeg laver sproglige fejl, så bær over med mig; sproget er en levende organisme, og vi er alle kun mennesker med menneskets talent for fejltagelser.

Udtale:

Det er blevet moderne, også blandt unge og knap så unge nyhedsoplæsere på de to store, seriøse danske kanaler, at tale som læspende børn med tyk tunge hængende langt ud af munden. I mine ører lyder det tuttenuttet og malplaceret, og det skærer skingert i sjælen, når nyhederne handler om død og ulykker, hvilket nyheder desværre ofte gør. Det begyndte med TV 2’s kanal Zulus kokette lillepigestemme, og dette barnagtige tonefald er siden blevet imiteret også af voksne kvinder og mænd.

D’erne: Redde, frede, fredelig, bede, bedre, billeder … udtales alle med bred, slap tunge: Rrrædddddde. Som vi i gamle dage vrængende ville udtale »rædderlig«.

Æ forvanskes til A i mange ord: Træet bliver til traet, rumæner bliver romaner, dræbt og dræbe bliver til drabt og drabe.

E bliver til A: Ret bliver til rat, frem til fram.

Mediesprog:

Udover det vrængende, barnlige tonefald, lufter nyhedsværter på tv hyppigt den interne jargon foran kameraet. Hvis min datter var blevet skudt på Utøya, ville jeg føle mig dybt krænket over at høre tragedien omtalt som en »historie« af en kæk, yngre oplæser.

Knap så krænkende, men irriterende i en sådan grad, at man helt glemmer at høre efter indholdet, er den hyppige brug af stedord umiddelbart efter, at grundleddet er nævnt, fx.: Konen, hun … Manden, han … Bilen, den…

Kommatering:

Ingen, jeg gentager, ingen, udover måske fem professorer og pedanter, kender reglerne for kommatering på dansk.

Sin eller hans:

Er ét stort rod, og ingen synes at kende reglen, som lyder, at man bruger sin/sit, når ordet henfører til sætningens grundled.

»Han tog hans pistol og skød ham«, betyder noget andet end »Han tog sin pistol og skød sig«, der igen er noget andet end »Han tog hans pistol og skød sig«, og endelig »Han tog sin pistol og skød ham«. Man kan godt håne folk, der er omhyggelige med sproget, og påstå, at de går op i ligegyldige bagateller, men hvis vi ikke kan gøre os forståelige for hinanden, mister kommunikation al mening, og i fx. en retssal ville forskellen på disse fire udsagn have vidtrækkende betydning.

Anglicismer:

Tale-, skrive- og stavemåder, som ukritisk er overtaget fra engelsk, fx. apostrof foran s i ejefald, alle ord i titler og overskrifter skrevet med stort begyndelsesbogstav, fx. »Ældre Sagen«, som også er ukorrekt pga. det usammensatte navneord, dertil kommer et udvalg af bandeord og andre ord og udtryk, som er fremmede i dansk.

På dansk skrives sammensatte navneord sammen, deraf navnet:

Godt hjulpet af engelsk, amerikansk og diverse såkaldte stavekontroller i mobiltelefoner og på computere kan ingen længere skrive sammensatte navneord sammen. En »anden plads« er noget helt andet end en »andenplads«.

Bydemåder i det offentlige rum:

Det er fornærmende at blive udsat for jublende banale, bedrevidende bydemåder i det offentlige rum. Her følger nogle eksempler taget fra dagspressen; livsstilsmagasiner og deciderede reklamer er som oftest værre:

Her skal du snorkle i 2011

Det må du ikke gå glip af i Kairo

Pluk skovens svampe og brug dem i din mad

Lav lækre julekager i weekenden

Få styr på opskrifterne til julens kager

Tag i Bilka på søndag og få en gratis sodavand

Min automatreaktion er altid: Gu’ vil jeg ej!

I gamle dage, da man kunne åbne vinduerne i togene, havde DSB opsat små messingskilte med teksten: Læn Dem ikke ud. ― De skilte respekterede jeg. De var stilfærdige advarsler mod en aktivitet, som erfaringsmæssigt indebar en vis risiko.

Dramatisk nutid:

Brugt som effekt på upassende steder, fx. i en lille notits i Politiken, 6.2.2012, side to:

Kronprinsepar i flydrama – nu på Twitter, »Da flyet kører ud ad landingsbanen … … Passagererne gennes ud af nødudgangene og bliver noget forsinkede.«

Bemærk venligst: Det er ikke Herman Bangs reportage fra Christiansborgs brand, der er tale om, men en simpel notits om lidt røglugt i et fly, der aldrig kom i luften.

Dramatisk nutid er et udmærket stilistisk greb, blandt mange andre i drevne skribenters arsenal, hvis man vil aktualisere og levendegøre en fortælling, men det skurrer i min sprogsans, når journalister bruger dramatisk nutid i simple omtaler af begivenheder, som de ikke selv har haft nogen del i, men blot er sat til at referere. Man kunne få den mistanke, at de ikke behersker ellers almindelige datidsformer.

Dramatisk nutid kan være anstrengende at læse, men det generer specielt meget, hvis en journalist uden selv at have været til stede forsøger at overdramatisere hændelser, der har haft tragiske omkostninger for nogle mennesker, der efterfølgende ville kunne føle sig stødt over den sensationslystne tone, fx. i omtaler af store skibsforlis eller terrorhandlinger.

Vilkårlig brug af præpositioner:

Brugen af i, om, på, til, over osv. synes i dag helt tilfældig. Det offentlige rum er fuldt af usikre sprogbrugere. Det forekommer hyppigt selv i seriøse aviser.

Eksempler på floskler:

Lidt ― som i: Og så følte jeg lidt, at jeg ligesom… Feminin nedgørelse af eget udsagn, som også hyppigt bruges af mænd, et forbehold på forhånd, usikkert og tankeløst; enten følte man det, eller også følte man det ikke. Man kan godt føle noget lidt en gang imellem, men ikke så ofte, som brugen af ordet tyder på.

Rigtig ― i forstærkende betydning, i stedet for »meget«, fx.: Det betyder rigtig, rigtig meget for mig.

Unik ― om alt muligt, der ikke er specielt enestående, fx.: En unik ferieoplevelse i det dejlige Toscana.

Danne ramme om ― bare noget man siger, når man gerne vil lyde smart. Er ofte overflødigt, fx.: Bellacentret dannede i weekenden ramme(n) om et stort modeshow. En mere mundret og floskelfri sætning ville helt enkelt være: I weekenden var der et stort modeshow i Bellacentret.

I retning af ― endnu en moderigtig fyldfloskel, som sagtens kan undværes eller udtrykkes mere præcist.

I forhold til ― fx.: Vi er klar til at tage forholdsregler i forhold til den nye situation, hvilket jo er noget bavl. Man kunne blot skrive »Vi er parate (el. klar) til den nye situation«.

Fremadrettet ― en grim, forslidt floskel. Kan erstattes af fx. »med tiden« eller »i fremtiden«.

Og så videre ― noget, folk siger, når de ikke kan finde på mere. Meningsløst.

Et eller andet sted ― Altså, et eller andet sted er jeg enig med dig, men… Tåbelig, upræcis og søgende floskel, som ingen betydning har udover at signalere usikkerhed. Hvis man virkelig er så usikker, burde man holde sin mund.

På sigt, på den lange/korte bane ― forslidt, find på noget andet!

Sætte på Danmarks- el. verdenskortet ― ditto

Utrolig ― i forstærkende betydning, i stedet for »meget«, fx.: Der er kommet utrolig mange ledere sammenlignet med gamle dage. Leif Søndergaard, Dansk Magisterforening, citeret i Politiken 30.5.2011. ― Formentlig ikke utroligt mange ledere, der er sikkert tal på dem, og jeg ville tro på tallet, hvis jeg hørte det.

Genial ― som ovenfor. Bliver ustandseligt brugt om banale ting. Hvad skal vi sige, når der kommer en ny Einstein? Hvilke ord har vi tilbage, hvis alt er utroligt og genialt og fantastisk?

Fokus på ― grim floskel. Bør ikke bruges de næste hundrede år.

Helt sikkert/Det er helt sikkert ― floskel, som folk fyrer af, når de ikke er helt sikre, eller når de ikke lige ved, hvad de ellers skal sige i en pause i samtalen. Jysk?

Skarp på ― som i: Vi er skarpe på økonomiområdet. Underlig konstruktion. Speciel grim er en »skarp pris«, ejendomsmæglersprog, når det er værst.

Omkring ― som i: Vi har brug for mere information omkring badesikkerhed. Hvornår blev det »omkring« i stedet for blot »om«?

Kommentere på ― hold op med det! Det hedder at kommentere, slet og ret.

Tiltag ― floskel. Find synonymer, fx. initiativer, påfund.

P.t. ― bruges for meget p.t., og de fleste af brugerne (fortrinsvis sportsfolk) aner garanteret ikke, hvad udtrykket dækker over.

Straffe ― fx. »Ny lov straffer bilejere«. Det er sådan et selvretfærdigt, forurettet tonefald, som man kunne høre i en børnehave. Det er udtryk for umoden og barnlig tankegang at tro, at fx. skattelovgivningen ikke er til for at regulere samfundet til alles bedste, men i stedet er beregnet på at straffe bestemte befolkningsgrupper.

Ekstremt ― fjollet forstærker i stedet for »meget«. Ekstremt, utroligt, fatalt, helt vildt, mega, giga, fantastisk o.lign. bør forbeholdes ekstreme situationer.

Eksempler:

Lærer Bo Bernes bruger ’vandhulspædagogik’ på at bringe virkeligheden tæt på sine elever Politiken 7.2.12

Forlag og biblioteker har i denne uge lukket en aftale om betaling til udlån af ebøger. Dansk Forfatterforening på Facebook.

Kæmperoman fortæller om forfølgelser på muslimer Politikens netavis

Er du medlem i den rigtige fagforening? Skærmreklame i bus

Så glæder jeg mig til, at fordybe mig på min uddannelse de to næste dag. Facebook

… at formulere en problemstilling inden i det emne; debat, Politiken 13.6.11

Tager til Ålborg og glæder sig til en dag i dejligt selvskab og med lækker mad. Facebook

Har endelig fundet en frisør, som lytter på hvilket et slags hår man gerne vil have og som tør klippe “ikke efter bogen”. Facebook

Her er lidt billeder fra Birgitte og mit smykke projekt! dette er det gladsblæste smykke. Facebook

Uhmmm … friskbagt kanel stang med stabilisator Politiken 21.11.11

For intelektuel for mig … Veninde i privat mail

hmm, skulle man da ikke være en doven snog, hvis man ikke kunne magte en middag lur ? Facebook

nu glæder jeg mig til, at komme ud. Facebook

Det er naturligvis ufint at hænge sine venner ud. Og det store antal eksempler fra Politiken skyldes udelukkende, at det er den avis, jeg holder mest af og læser dagligt. Politiken har et tårnhøjt sprogligt niveau og er normalt en fornøjelse at læse.