Lidt, men godt

Hvordan omlægning til en enkel kost stort set uden forarbejdede kulhydrater, dvs. korn, mel, stivelse og sukker, gav et stort vægttab og et endnu større velvære på få måneder.

Efter et rygestop og tilstødende sygdomme, for lavt stofskifte, gigtsmerter m.m., var jeg blevet alt for tyk og havde ondt i ryg, knæ og ankler, når jeg gik, så jeg lagde min kost om. Tre måneder senere havde jeg tabt 10 kg. Stille og roligt. Uden sult, prøvelser og tænders gnidsel. Jeg regnede ud, at hvis jeg fortsatte med at tabe mig i samme tempo, så ville jeg forsvinde fra jordens overflade i løbet af et par år. – Men det gjorde jeg nu ikke.

Efter de første 3 måneder gik vægttabet ned på mellem 1 – 3 kg pr. måned og efter et halvt års tid, da min nye måde at spise på var blevet hverdag, og jeg tillod mig at improvisere med en is, lidt dessert og en middag ude af og til, gik det mere eller mindre i stå. Men da jeg befinder mig godt med min nuværende overvægt, og da jeg nu ved, hvad jeg skal gøre, hvis jeg vil være tyndere, fortsætter jeg med at spise på den måde, som jeg har fundet ud af, er god for mig.

Jeg har aldrig været slank, og det bliver jeg heller ikke, men for første gang i årevis kan jeg nu igen gå langt uden knæsmerter, jeg har ikke længere ondt i muskler og led, jeg har ikke mere voldsomme to – tre dages hovedpiner, og jeg er blevet mere energisk og glad. Som bonusgevinst fik jeg en hel ny garderobe! – Alt det tøj, der lå allerinderst i skabet, og som jeg ikke har kunnet passe i næsten 10 år. – Min søn og min mand, der jo spiste det mad, jeg lavede, og som ikke længere fik hjemmebagte boller og kager, tabte sig også betrag­teligt, måske en 5 – 6 kg hver.

I virkeligheden har alle sunde og slanke mennesker jo allerede fundet en kost, der passer dem. Jeg var en af de få, der stadig troede, at man bare kunne slå sig løs og grådigt spise, som man altid havde gjort. Som da man var barn i 1950’erne og ikke altid syntes, at man fik nok.

Første gang, jeg oplevede, at mad uden brød og kage gjorde mig godt, var i en periode, hvor jeg pludselig havde fået øjenallergi og blev overbevist om, at det måske kunne skyldes gluten. Så jeg spiste glutenfrit i en måneds tid og fik det meget bedre (bare ikke i øjnene; det var noget helt andet, skulle det vise sig), men så begyndte jeg at bage glutenfrit brød og kager selv, hvilket fik vægten til at stige igen, og ledsmerterne til at vende tilbage. – Det var ikke gluten, der var skurken. Det var selve kornet, mel og kerner, og sukker.

Det er påvist, at indtag af stivelse, sukker og andre raffinerede kulhydrater, såsom fx mel, kan medvirke til, at man oplagrer unormalt meget væske i muskler og led. De første 3 – 5 kg, som man umiddelbart taber, når man går på diæt med lavt kulhydratindhold, kunne sagtens være væske. Men 1 kg vand vejer lige så meget som 1 kg fedt, og væskefyldte led og muskler er tungt for kroppen at bære, så at slippe af med overskydende væske er også en lettelse.

Jeg er fra en tid, hvor al mad var god mad, og hvor man spiste, røg og drak, til man segnede. Jeg har altid foragtet unge og ældre kvinder med alle deres indbildte ’spiseforstyrrelser’, når de ikke ville have fedt, sukker, gluten osv. – Og nu er jeg selv én af dem.

Men jeg prøver på ikke at lave en stor synge- og danseforestilling ud af det, når jeg er sammen med andre mennesker. Det ville være dårlig stil. At overholde en diæt er noget, jeg gør for mig selv, men jeg vil gerne fortælle, hvad jeg gjorde.

Det drejer sig i al korthed om at spise lidt, men godt.

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Godt, fordi man ikke længere spiser hel- og halvfabrikata fra fastfoodbutikker og supermarkeder, men selv styrer indholdet i sin mad ved udelukkende at indtage rene og gode, økologiske råvarer, frugt, grønt, kød, fisk, ost, mælk, æg.

Og bedre, fordi man udelukker sukker, stivelse og andre raffinerede kulhydrater fra kosten. – Ikke helt. Men næsten. Der er kulhydrater i al mad. Det er de forarbejdede, de raffinerede kulhydrater, som findes i brød, kage, pasta og andre kornprodukter, sukker, og så den stivelse, der findes i korn, ris, majs, kartofler og andre rodfrugter, som jeg afholdt mig fra – på daglig basis. Men der er undtagelser: En skive groft, hjemmebagt rugbrød uden andet end rug i med smør og ost er OK et par gange om ugen. Det er et mål grove, økologiske havregryn med mælk som daglig morgenmad evt. med en spiseskefuld rosiner også.

Men man går helt uden om industrifremstillet mad, kiks, kager, sodavand, juice, slik, knækbrød, mysli­blandinger med sukker, boller og brød – også det grove! – færdigretter, marineret kød, alt på dåser, i plastic­beholdere og i glas, og spiser kun rene råvarer: gode, økologiske olier – olivenolie og koldpresset raps, økolo­gisk frugt og grønt, nødder, æg, rent, uforarbejdet kød, fisk og gode, økologiske mælkeprodukter, som fx let­mælk, youghurt, smør, ost, fløde, skyr, creme fraiche o.l. Vælg de enkleste ting uden tilsætningsstoffer, dvs. uden sukker, konserverings- og konsistensmidler, farve og aromaer. Sovse, dressinger og mayonnaise – i det omfang, der er brug for dem, laver man selv af økologisk smør, creme fraiche, æg, youghurt, olivenolie, citron­saft og fløde.

Alt dette henvender sig til ældre, måske stofskifteramte, overvægtige personer, der ikke bevæger sig meget. Børn, sportsfolk, spiseforstyrrede, syge, meget gamle og hårdtarbejdende skal ikke forsøge sig med kulhy­dratfattig kost. Det kunne være livsfarligt. – Unger, der løber og leger og vokser og udvikler sig tåler sagtens at spise en bolle og et stykke kage til fødselsdag, en lille skål slik fredag aften og en slikkepind hos farmor.

Jeg er endvidere blevet opmærksom på, at vi genetisk er forskellige, således at nogle tåler kartofler, brød og kage meget bedre end andre. – Den bedste måde at afgøre, om en kulhydratfattig kost vil være god for dig, er måske at se på dig selv i spejlet: Vejer du mere end 10 kg for meget? Er du tyk? Har du tyk mave? Æbleform? – Prøv evt. mine kostforslag i en uge eller to og se. Hvis kiloene rasler af dig, og du pludselig føler dig let og energisk, så har din krop formentlig et problem med omsætningen af raffinerede kulhydrater.

Hvis du spiser mange kartofler, brød, boller, kiks, knækbrød, chips og kager til daglig og stadig er tynd og fit som en mynde, så tåler du raffinerede kulhydrater og stivelse godt. – Vi, der ikke tåler det så godt, kan på forholdsvis kort tid tage toppen af overvægten ved at udelukke raffinerede kulhydrater fra vores kost, og i øv­rigt passe lidt på med hvad og hvor meget vi spiser.

Derudover er en gå- eller cykeltur altid godt, hvis man ikke løber eller vil gå til fitnes, gymnastik, svømning eller dans.

Tro mig, det er som en rygeafvænning, bare meget nemmere. Man grundlægger hurtigt nogle nye vaner. Alle­rede efter 2 – 3 dage er sulten væk. Det handler om at holde sit blodsukker stabilt med naturlig og grov mad. Hvis man spiser sukker, hvedemel, som i kager, kiks, knækbrød, slik, saft, sodavand, juice, boller, morgen­madsprodukter eller fast food, så stiger blodsukkeret meget hurtigt, fordi de raffinerede kulhydrater i mel og sukker – også honning og kunstige sødemidler! – hurtigt omdannes til letoptagelig glykose. Kroppen slår over på glykose- eller sukkerforbrænding, frigiver en masse insulin i blodbanen og går i gang med at oplagre al denne overflod af lette kalorier som fedt. Men så snart blodsukkeret efter en lille halv time begynder at falde igen, får man en stærk trang til mere, og helst mere sødt og kulhydratholdigt, så kroppen kan fortsætte suk­kerforbrændingen og lagre mere fedt i depoterne på og i maven og alle de andre steder, hvor vi ikke så gerne vil have det. Vi kender alle trangen til lidt sødt efter et stort, kulhydratrigt måltid. Vi bliver simpelthen hurtigt sultne igen, når blodsukkeret falder.

Men hvis vi spiser en skål blomkål, et hårdkogt æg, måske med en ansjos, lidt revet ost, en smule hjemmerørt mayonnaise og et drys purløg, og tager et æble til dessert, så vil dette simple måltid mætte os i lang tid, for det starter fedtforbrændingen i stedet for insulin/sukkerforbrændingen, og når måltidet er bearbejdet, går kroppen af sig selv videre med at forbrænde mavefedtet.

Vi kan speede denne proces op ved at dyrke motion, eller bare gå eller cykle en frisk tur. Men selv for ældre, dårligt gående ville det hjælpe betragteligt blot at udelukke sukker og mel fra kosten. – Men pas på! – Når man begynder at læse indholdsdeklarationerne på købemad, opdager man, at der er masser af sukker og stivelse og usunde tilsætningsstoffer i alt! Også hvor man ikke ville vente det: i frugtyoughurt, i økologisk saft, i smoothies, i rugbrød, i grovboller, i frugtsalater m.m. – Lær dig selv at læse deklarationer, køb rene råvarer, og lav det meste af din mad selv.

– Når man skal ændre spisevaner, er det vigtigste at ændre sine indkøbsvaner. Hvad man ikke har i huset, kan man ikke spise. – Man skal lære at tage skyklapper på og gå forbi alle tilbuddene om slik, juice, sodavand, saft, tørret frugt, sukker, kager, kiks, knækbrød, hvidt brød, rugbrød i skiver med solsikkefrø og tilsat sukker … Forbi alle de forarbejdede, langtidsholdbare kulhydrater. – Gå direkte til den økologiske frugt og grøntafdeling, til æggene, fiskene, mælkemontren og til køddisken.

Hvis det er for svært, så bestil dine basisvarer over nettet. Så bliver du ikke fristet. Og start gerne med at rydde dine køkkenskabe for kiks, tvebakker, knækbrød, guldkorn, mysli og andet sukkerholdigt morgenmad, sukker, sodavand, saft, juice, mel, slik, dåsemad, pulversupper og sovse, købt syltetøj af alle slags med til­sætningsstoffer i osv. …

Hvis man bor alene, er det jo nemt. Så bestemmer man alting selv. Kvinder, der lever alene, lever gennem­snitligt ca. 10 år længere end kvinder, der er gift med mænd. Hvorimod gifte mænd lever længere end enlige. – Det forstår man jo godt. – I de ældre generationer sker det uhyre sjældent, at en kage-, flæsk- og pølse­spisende, sovs og kartofler-mand beder sin kone om at skære ned på hjemmebag, chips og kalorierige mål­tider. – Eller ligefrem tager ansvaret for indkøb og tilberedning af gode råvarer. Er der hjemmeboende børn, er der andre hensyn at tage. Men uanset hvad, har alle godt af at spise efter nogle simple principper:

· Spis rene, friske, lokale, økologiske råvarer, hvor det er muligt

· Frosne, økologiske råvarer er det næstbedste

· Spis frugt, grønt, fisk, æg og kød, der ikke er bearbejdet i industrien, og gode mælkeprodukter

· Pas på med sukker, stivelse og kornprodukter

· Spis mindre

· Drik rent vand, gerne en liter pr. dag eller mere, hvis du er tørstig

Røræg, bacon, røget sild, ost, broccoli, spidskål, hjemmelavet mayonnaise, purløg og vand.

Industrifremstillet mad er ikke længere egnet til menneskeføde. Fødevarefabrikkerne har smidt al anstændig­hed væk i jagten på billige råvarer. Marie Raes kalder supermarkedernes forarbejdede fødevarer for ’non-food’ i sit glimrende debatindlæg om danskernes kost i Politiken d. 7. 2. 2018. Det, man sælger som ’mad’, er fyldt med billige, sygdomsfremkaldende og jordødelæggende ingredienser, fx palmeolie – som koster regnskove, og som transporteres den halve klode rundt, sukker, kunstige sødemidler, hærdet fedt, fortykningsmidler, kon­serveringsmidler, nitrit og nitrat, konsistensmidler, aromastoffer, farve osv. Selv om der står ’naturlig aroma’ er den jo kunstigt fremstillet, konserveret, justeret og transporteret.

Fx:

· Mysliblandinger, morgenmadsprodukter med sukker og fedt, youghurt med frugt, som i virkeligheden er sødt syltetøj, og mange tilsætningsstoffer, de små ’Danoner’ og mælkesnitter beregnet til børn er værst

· Slik, chips og kager

· Saft, sodavand, juice – også de kunstigt sødede!

· Kiks, knækbrød, wienerbrød, boller, rundstykker, toastbrød, franskbrød og rugbrød med dårlig olie, ko­kosolie og mange, fede kerner, fx solsikkefrø, nudler, ris, majs, pasta o.l.

· Dåsemad, færdigretter, forarbejdede frostvarer, færdigblandede salater

· Blandet fars – som fx i medisterpølser og andre pølser, konserveret kød, fastfood og snacks

· ’Marineret’ kød, som er pumpet op med vand og tilsætningsstoffer

Man skal lære at vælge de rene råvarer, og økologisk, fordi sprøjtegifte og andre miljøgifte – udover at skade miljøet – er mistænkt for at være fedende og sygdomsfremkaldende, fx giver de bevisligt hjertesygdomme, kræft og diabetes, og de skader børns hjerner. – Uanset hvad ’Landbrug & Fødevarer’ siger!

Og hvem har bildt os ind, at ’drikkevarer’ betyder sukker- og farveholdige, kostbare flasker, som man skal slæbe hjem fra supermarkedet og ikke det normalt rene, friske og velsmagende vand, de fleste af os er så heldige at have i hanerne? Evt. ved festlige lejligheder hjemmelavet saft med et minimum af tilsat sukker af solbær, ribs, hyldebær, jordbær, hindbær fra haven eller af den overmodne frugt i frugtskålen.

Min nye måde at spise på er en blanding af forskellige kure:

1. Atkins-kuren, som udelukker stivelse og raffinerede kulhydrater, dvs. sukker, korn, ris, pasta, majs, kartofler og brød.

2. LCHF-kuren, dvs. Low Carb High Fat, lavt indtag af kulhydrater, højt fedtindtag, men uden det grotesk høje fedtindtag. – Smeltet smør eller lidt fløde er dejligt og helt OK som sovs en gang imellem, men det strider imod al sund fornuft at spise store skefulde smør eller kokosolie, og alt for meget fedt bacon, fede oste og ovenikøbet putte fedt i kaffen om morgenen.

3. Antiinflammatorisk kost, hvor det hævdes, at konventionelt fremstillet mad – altså u-økologisk mad – fyldt med nitrit og pesticider m.m. og de raffinerede kulhydrater i korn og sukker skader kroppen, er sygdoms­fremkaldende og giver autoimmune infektioner i kroppens led, muskler og blodkar.

Udover at jeg tabte 10 kg på tre måneder uden at sulte, så forsvandt også mine væskeansamlinger, ømme knæ, dårlige skuldre og hofter, min træthed og mangel på energi. Jeg fandt noget, der virkede, og som virkede hurtigt. Måske kan de samme principper hjælpe dig?

En normal madhverdag for mig indeholder:

· Kaffe eller te, gerne med mælk

· En lille skål havregryn med mælk og rosiner, kunne også være youghurt naturel med havregryn og rosi­ner på

· 2 stk. frugt + grønt og bær i løbet af dagen

· Kød, ost, æg el. fisk

· Kål el. andet grønt, fx ærter, bønner – ikke majs eller rodfrugter!

· Olivenolie, koldpresset rapsolie

· Lidt ingefær, nødder, rosiner eller mandler

Sjældnere, fx 1 – 2 gange pr. uge efter et par ugers indkøringsperiode:

· 1 skive rugbrød med smør og ost

· Flæskesvær

· Sovs

· Hjemmerørt mayonnaise af gode olier

· Makrel i tomat, tun eller torskelever/rogn fra dåse eller ansjoser fra glas

· 1 glas øl, sodavand, juice, saft, vin eller drink

· Avokado, 1 lille kartoffel, 1 lille gulerod, 1 lille pastinak, 1 majs eller persillerod

· Dadler, figner, peanuts, mørk chokolade eller syltetøj, må aldrig overstige 3 – 5 tsk. sukker på en dag

· Fløde, lille portion hjemmelavet is, hjemmelavet creme brûlée eller hjemmelavet pannacotta med riste­de mandler og lidt hjemmelavet syltetøj, evt. en lille bid kransekage eller frugter med smuldredej, som er uden mel eller andre tilsætningsstoffer udover æg, mandler, marcipan og lidt sukker

· Et lille stykke kage, pizza eller ½ bolle eller rundstykke, bare for at smage, hvis man er inviteret ud – men pas på! Sukker og andre kulhydrater starter hele blodsukker/sult-processen forfra

Forbudt, forbudt (til daglig, smagsprøver fx i weekenden, til fest, jul o.l. er tilladt, men pas på!):

· Sukker, stivelse og forarbejdede kulhydrater i det hele taget dvs.:

· Hvidt brød og købebrød, boller, knækbrød o. lign.

· Ris, pasta, majs, kartofler og andre rodfrugter

· Slik, kage, dessert

· Sodavand, juice, saft, øl, vin

· Chips, saltstænger, popcorn

· Meget fede ting

· Dårlige olier som fx solsikkeolie, vindruekerneolie, kokosolie, palmeolie

· Soya, nitrit, nitrat, kunstige sødemidler og alle mulige andre tilsætningsstoffer og aromastoffer – også de såkaldt ’naturlige’ – der ikke har noget at gøre i mad

· STORE portioner

· Hyggespisning

· Mange sofatimer

Det gælder om at være forberedt og fast besluttet! – Når de første kilo ryger i løbet af den første uge, energi­niveauet stiger, og ledsmerterne aftager mærkbart, så er det med til at bevare gejsten, så man kan holde diæten. Alle de vaner vi har nu, har vi grundlagt engang af årsager, vi ikke længere kan huske. Nu skal vi grundlægge nye vaner, og det tager nogle uger, måneder, før det sidder på rygraden, men det fysiske velbe­findende, som sådan en kostomlægning giver, er det hele værd. – Så skal man bare huske på, hvorfor man har det så godt og kan passe sit tøj, så man ikke falder i igen. Det er ikke en kortvarig diæt, det er en ny måde at tænke og spise mad på, som skal følge dig livet ud.

Som en eksryger eller forhenværende alkoholiker skal man hele tiden sige til sig selv: Ja, jeg elsker brød, kage, chips, sodavand og slik, men jeg spiser det ikke.

Kyllingelår, rosenkål og kålmos med mælk, smør og nødder.

For at bevare de gode vaner er det vigtigt:

Altid at have kaloriefattige mellemmåltider parat: frugt, fx et æble, rosiner, nødder, mandler, grønt, fx en agurk, et hårdkogt æg, koldt kød fra i går. Spis endelig ikke langtidsholdbart kødpålæg og pølser, som er fuldt af E-numre, nitrit, nitrat og konserveringsmidler. Heller ikke fx salater, som er blandet med dårlig mayonæse, buræg og masser af stoffer, som ikke egner sig til menneskeføde. Spis rene råvarer, kog eller steg dem selv. Og ingen fastfood! Som i INGEN! – Det er ikke ren mad, og du aner ikke, hvad der er i.

Øv dig i det hele taget i at ignorere supermarkedernes kilometerlange reoler med pasta, nudler, kiks, slik, so­davand, småkager, sovseblandinger, ris, mel, mysli med sukker og chokolade, frugtstænger, knækbrød, oste, salater, færdigretter, halvfabrikata o.lign. – Det fylder to tredjedele af et gennemsnitligt supermarked (– og producenter og butiksejeres bankkonti), men det er alt sammen dårligt for dig! – Det klistrer dine blodårer sammen. Skaber betændelseslignende tilstande i din krop. Kort sagt: Det lænker dig til sofaen og slår dig ihjel mange år før din tid! – Også selv om reklamerne lover dig velsmag, sundhed, hygge og konfliktfrit socialt sam­vær, hvis du spiser chokoladebarer, flødeboller, Merci, Werthers Ægte, Kinderæg, Danone, kager, slikposer, youghurt med sukker o.m.m. – Det er lodret løgn! Og meget, meget skadeligt, men desværre ikke forbudt.

Engang troede man, at det var fedt, der gjorde os fede, men så enkelt er det ikke, når stofferne kommer ind i kroppen. Der er godt fedt, som i fede fisk og olivenolie, og der er dårligt fedt, som i plantemargariner, billige planteolier, frituremad, kiks o. lign. Men de vigtigste årsager til overvægt og livsstilssygdomme, mener man i dag, er: rygning, alkohol, mangel på motion og et overmål af sukker og andre raffinerede kulhydrater (=mel) i kosten. – Sådan.

Find en god butik, fx en velassorteret Netto, med billige og friske økologiske frugter og grøntsager. Økologisk kød og fisk. Økologiske æg og mælkeprodukter. Og andet behøver du ikke købe eller have i dine køkken­skabe.

Gå ikke efter opskrifter og bestemte ingredienser, men køb det, der ser friskt og godt ud, og lav mad af det. Som med alt andet bliver man bedre og bedre, jo mere man øver sig. Gem og del gode opskrifter med andre.

Det drejer sig om vaner. Maven skal indstilles på, at det er dette, den får. Færdig! – Så må man finde på noget andet at lave, når man keder sig i munden. Gå en tur. Få en hobby. Nye venner. Eller hav agurkestænger klar. Eller en rest kold kål eller ærter fra i går. Et kogt æg. Et sødt æble. Mærk, hvor dejligt det hele smager, når man ikke har bedøvet sig med alt for meget junkfood.

Du vil hurtigt opdage, at alting smager meget, meget bedre, fx er rosiner lige pludselig meget søde. Saltmad meget salt. Vand kan smage fuldkommen fortryllende. Nøddesmagen i broccoli træder frem, ærter smager som slik. Selv ½ agurk kan blive et fyrsteligt mellemåltid med megen smag i. Ens smagsløg er blevet kalibreret til en ny slags mad.

Mens fx et stykke fyldt chokolade eller kage af dårlig kvalitet bare smager fedt og klistrer ulækkert i munden. Det er ALT for meget, når man har levet sundt i nogle uger og indskrænket sin mavevolumen.

Lad være med at udvide maven igen. Nu er den lige skrumpet ind til en god, passende størrelse, så du hurti­gere bliver mæt.

Ved festlige lejligheder er almindelig deltagelse i måltider og moderat spisning naturligvis tilladt. Men lad fx skorper ligge, tag pålæg uden brød, tag flere gange af grøntsager og salat, spis det rene kød, drik ½ glas vin og en masse vand, sid og nyd maden, selskabet og snakken uden at lave en stor forestilling ud af dine private spisevaner. – Du vil blive forbavset over, hvor få der lægger mærke til, hvad du spiser og drikker; for alle de andre er travlt optaget af sig selv.

Det sværeste er, efter min erfaring, at finde god og spiselig mad, når man er ude. På bilturen hjem fra Frank­rig, når man er overladt til servicestationernes udvalg af sandwichs og kager. På kontoret, når det igen er ka­gedag. Til fest hos moster Gerda, som udelukkende serverer fed og sød mad. På færgen, på banegården, i kantinen, på restaurant …

En is på stranden med ungerne er OK. Man kan evt. vælge en iskugle eller soft ice i bæger eller en køben­havnerstang af god kvalitet.

Et ’stjerneskud’ på havnen er også OK. Spis fisk og rejer og salat og lad brødet ligge.

Ellers har cafeteriaer ofte frisk frugt og nogenlunde spiselige salater og måske en omelet, et kyllingelår eller en fiskefilet uden alt for meget brødpanering.

Jeg tager vand, bananer og æbler med på rejse og udflugter, så kan det ikke gå helt galt.

Gode ting at spise:

· Kål og grøntsager, drys evt. lidt ost på

· Kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg

· Mælk og mælkeprodukter, fx ost og youghurt naturel

· 2 stk. frugt pr. dag + lidt bær, rosiner, nødder eller mandler

· Rug og havre, men ikke så meget

Forsøg ofte at spise:

· kål, navnlig bitre kålsorter som broccoli og rosenkål

· sild og andre fede fisk

· løg

· olivenolie

· ingefær

· solbær

· avokado

· valnødder

· mandler

· mynte

Og så lader jeg i kortere perioder være med at spise, fx overholder jeg en mild faste kun med vand, mælk og et par æbler eller en banan, når jeg synes, jeg trænger til at nulstille min krop. Eller jeg faster fra klokken otte om aftenen til frokosttid næste dag for at give maven ro.

I begyndelse brugte jeg afholdenheden, fasten, meget, for at kickstarte velvære og vægttab. Men i min nye hverdag bliver det ikke til så meget. Jeg har fundet en ligevægt, der føles godt for mig.

Kilder:

https://www.atkins.com/how-it-works/atkins-20

http://annikadahlqvist.com/om-lchf/

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6329581/Vi-n%C3%A6rmer-os-point-of-no-return-for-danskernes-sundhed MARIE RAES Kostvejleder i Politiken DEBATINDLÆG 7. FEB. 2018

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-er-dit-blodsukker-saa-vigtigt

https://politiken.dk/debat/art6408057/Vi-bliver-tykkere-og-tykkere-og-det-er-ikke-bare-fordi-vi-mangler-vilje­styrke.-Politikerne-b%C3%B8r-tage-kampen-mod-fedmeepidemien-op

https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-spis-lidt-mindre-lev-laengere

https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/saadan-spiser-du-antiinflammatorisk

https://politiken.dk/mad/tema/art5503137/LCHF-kuren-Det-nye-hit-blandt-folk-der-gerne-vil-tabe-sig

https://videnskab.dk/krop-sundhed/usund-mad-smadrer-muligvis-stamcellernes-hukommelse

https://politiken.dk/debat/kroniken/art6422962/Den-s%C3%B8de-tand-koster-masser-af-liv-hvert-eneste-%C3%A5r.-Det-er-p%C3%A5-tide-politikerne-v%C3%A5gner-op-og-g%C3%B8r-noget :

https://dr.dk/tv/se/sandheden-om-kulhydrater/-/sandheden-om-kulhydrater

Spis ingenting! http://blog.loneandrup.dk/#post311

https://videnskab.dk/en/node/28335 Hverken mange eller få kulhydrater er sundt, antyder studie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/harvard-professor-advarer-mod-kokosolie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-du-behoever-ikke-at-kvitte-sukker-for-at-blive-sundere

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *