Nyhedsværter

Nyhederne på TV2 har fået ny vært, en ung pige, som i forvejen var kendt fra et føle­program, hvor hun pludrede sødt og intetsigende og krammede Gud og hvermand.

Nyhedsudsendelserne på TV2 er som oftest stramt redigerede med originale vinkler, vedkom­mende, saglige og af og til overraskende velresearchede. Vejrudsigten trækker ikke i langdrag, man kan slukke før sporten, og man slipper for det sødladne ’Aften­show’ og alle forskræppene til det …

Men den nye vært skygger for nyhederne. Hun forekommer ikke egnet til at formidle verdens sommetider alvorlige begivenheder med passende neutralitet og værdighed. – Jeg kan simpelthen ikke forestille mig denne storøjede flirt på skærmen i et 9/11-øje­blik.

Hun har vist, at hun er god i programmer, der angler efter følelser, og som man som voksen seer kan vælge fra, men hendes sprog er barnligt læspende, hun virker usikker, indsmigrende og øjen­tjenende, og det distraherer og devaluerer begrebet nyheder.

Er det fordi, hun er kvinde? – Nej. Vi har lige fået landets anden kvindelige stats­minister, og hun er hverken sødladen eller usikkert læspende. Der er masser af kvin­der, der kan bevare overblik og saglighed, der taler, klæder og opfører sig neutralt og seriøst, tag fx Mette Fugl, Ulla Terkelsen, Tine Götzsche m.fl. – Kvinder, der nægter at falde i de fælder, som kønnet på forhånd opstiller, ved fx at påtage sig rollen som sej mama i stiletter. Som lillepige med en undskyldende, stum bøn: Hjælp mig! – Eller som flirtende sexgudinde med havfruehår, dyb udskæring og opsigtsvækkende tøj.

Mænd har lettere ved at optræde med neutral værdighed. Det er den rolle, man for­venter af en mand. Hans socialisering og jakkesættet understøtter ham. Mens kvinder og deres rådgivere ofte synes at foretrække opsigtsvækkende, kulørte kreationer og store smykker, navnlig øreringe, som distraherende dingler på værtinder og udlands­korrespondenter – her kommer jeg i tanke om nogle fantasifulde ’Alice i Eventyrland’-kjoler fra det seneste præsidentvalg i USA – og som tager al opmærksomheden fra indholdet. En nyhedsudsendelse bør ikke handle om værten, og da slet ikke om vær­tens tøj.

Men også de unge mænd, som i ’Aftenshowet’, i de såkaldte ’underholdnings­udsendelser’, i quiz­zer og overfladiske ’antik’-programmer optræder i shorts og bobbet hår, er mindst lige så barnligt uvidende, ufunderede og uforklarligt glade og indsmig­rende, som de unge piger. Og ingen af dem har noget at gøre i nyhedsudsendelser.

En nyhedsvært bør fremstå venlig, troværdig, sober og saglig – dog med mulighed for et lunt smil i stemmen, hvis et afsluttende indslag, fx det klassiske med et egern på vandski, kræver det. Ellers undergraver værtens stil hele redaktionens arbejde.

Og kvinder kan sagtens fremstå lige så seriøse og velfunderede, som mænd, hvis man blot finder de rigtige, de begavede og veluddannede, og ikke opmuntrer dem til at opføre sig og klæde sig som enten småpiger eller kvinder i udstillingsvinduer i et red light-district.

I øvrigt bryder jeg mig stadig ikke om ordet ’historier’ om nyhedsindslag. Det er over­taget fra en­gelsk-amerikansk ’stories’, som har en anden betydning. På dansk betyder en historie en under­holdende fortælling. At børn er blevet misbrugt på forfærdelige måder, eller at 14 mennesker er omkommet i et attentat, er ikke underholdende for­tællinger, det er nyhedsindslag, oplysninger, som skal formidles med neutral værdig­hed af en neutral værdig person.

Nå. Men min bekymring for nyhedsudsendelser i dansk tv er formålsløs. Seriøs ny­hedsformidling i dette land er under hastig afvikling til fordel for tidsspild i form af un­derholdende ’historier’ serve­ret af åndløse unge, der synes mere optaget af deres egen fremtræden, virkning og eventuelle sexappeal frem for nyhedsstoffet. Hvis man virkelig vil vide noget, skal man til BBC eller CNN.

Og det hænger igen sammen med, at vi voksne i en bredere sammenhæng har haft for travlt med os selv og har forsømt at videregive et funktionelt sprog, selvtillid, uddan­nelse og viden til de op­voksende generationer.

Mange unge er fyldt med tom larm og selvusikkerhed, med trang til tidsfordriv, kortsig­tet behovs­tilfredsstillelse og evindelig pirring af følelseslivet. De besidder ikke tålmo­digheden til at indhente faktuel viden om deres omverden, så de scroller hen over pjankede indslag om DJ’s, kropsbehåring og slankekure. – Og de ældre kan ikke læn­gere tolerere dumheden og udvendigheden i de ny­hedsudsendelser, de får tilbudt, og vender sig mod udlandet i håbet om at blive bedre informeret.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *