Wellness som autoerotisk skue- og rollespil

Helt grotesk bliver det jo, når man betaler andre for at spule sig i rumpen.

Traditionen tilsiger, at når mænd skal hygge sig, så kigger de på damer, gerne i flok og meget gerne med en øl i hånden. Sommetider betaler de damerne for yderligere betjening, tænk på Spies’ morgenbolledamer og Berlusconis mindreårige, nordafrikanske prostituerede. For at bevare lidt selvrespekt midt i al forstillelsen og ikke lade sig mærke med, at det i virkeligheden drejer sig om magt og penge, kalder mændene sjældent de således købte kvinder for ludere eller prostituerede, men for strippere, dansere, værtinder, call girls ol. eufemismer.

Nu har kvinderne også fået deres egne penge og tid, og når kvinder rigtig skal hygge sig, nusser de autoerotisk om sig selv. De gør sig lækre efter, hvad de forestiller sig er, mandens smag og forbereder sig på hans blik. Eller de betaler nogen for at nusse om sig, hvis de kan. De kalder det ikke autoerotisk betalingsnusseri, men wellness. − Og de synes helt bestemt, at de har »fortjent det«, når de har passet deres børn og deres job igennem en periode.

Vi har overleverede beretninger om rige og magtfulde kvinder, som fx Cleopatra, der efter sigende lod sine slavinder bade sig i æselmælk, mens hun nød et glas vin med opløste perler i.

I dag kæler forbrugersamfundet for de fleste individer i den brede mellemklasse og bilder dem ind, at de ved at spendere deres surt optjente penge kan føle sig som grever og baroner med uforskammet kostbare tasker, tøj og sko, ure for hundredetusindvis af kroner, biler i millionklassen, og de kan således udstyret indlogere sig på herregårde og slotte eller i luksushotellernes sjælløse øde, hvor de kan lege velhavere for en weekend, og hvor mænd kan ringe efter dyre og villige damer, men hvad gør damerne?

Damer kan dyrke selvoptaget kropspleje og autoerotisk velvære, og nu er det blevet helt almindeligt at flytte seancen ud af ens private badeværelse og betale andre for at iscenesætte det varme bad. Man køber sig til meget intime servicehandlinger, så som at nogen lægger varme sten på ens ryg, smører en ind i mudder eller duftevand, klør en på ryggen, masserer en i nakken, nusser en om fødderne, smører creme på ens kinder, sætter ens hår, lakerer ens negle… alt imens man ligger og stritter akavet med et glas billig, alt for sød »champagne« og forsøger at ligne noget i glittet dameblad.

Enhver skolelærer, kontormus eller SOSU-assistent kan bruge sin løn på at føle sig som Cleopatra. − Og de gør det! − Men uanset hvad de end er i stand til at bilde sig selv ind, forbliver de Gurli i baronens seng, en Gurli, der bliver nusset for penge af en troskyldig Bettina.

Mange ture til fx Thailand går ud på at lade sig betjene af de lokale. Når man har brug for at skelne det blide nusseri fra købesex, kalder man det wellness, massage eller afslapning, og så kan enhver være med uden at rødme. Men det er et købeforhold, hvor køberen selv skal pukle i timer for at betale en yder for at klø sig på ryggen.

Hvad er der i vejen med vore kvinder nu til dags? Har de ikke varmt vand i hanerne og sæbe derhjemme? Et badekar? En sofa at ligge og slappe af på? Mangler de berøring? Er de hudsultne? Omsorgssvigtede?

Kompenserer de for stress, hverdagens mangfoldige krav, manglende hensyntagen, kæl, forkælelse og berøring ved at gå til wellness? − Der så bliver til mild prostitution henvendt til småsaligt nydende kvinder? Eller spiller de en slags rollespil for at føle sig rige og forkælede? Cleopatra for en dag? Et rollespil, der brat falder til jorden i samme øjeblik, kvinderne vender hjem til deres treværelses, hvor opvask og snavsebleer hober sig op. Men så må de jo bare pukle videre og tjene til en omgang mere, eller finde et billigt tilbud på Spotdeal.

Det er afstressende, siger de. Men hvis de arbejdede mindre og lagde sig en time hjemme i deres egen balje i stedet, ville det være både billigere og meget mindre stressende, for der var ikke aftaler, der skulle indgås, tider, der skulle passes og udgifter, der skulle dækkes. Det ville dog ikke tage sig så misundelsesværdigt ud på Facebook at skrive:

− Er stresset og træt. Jeg tager et langt, varmt bad og lægger mig med en god bog på sofaen bagefter.

I stedet for:

− Juhuuu…..Hurrah!!!! Skal til champagne brunch og well ness med veninderne!!!!!!

Og disse lumre reklamebrøl for et tilsyneladende vellykket liv er måske i virkeligheden meningen med det hele?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *