Notes to Self

Huskeregler til mig selv – samlet igennem 60 år:

1. PAS (PÅ) DIG SELV!

2. VÆR SJÆLDEN!

3. VÆR (LIGE)GLAD!

4. HYG DIG SELV!

5. BLIV HJEMME!

6. LAD VÆRE!

7. IKKE VRED!

8. DET ER IKKE DIT ANSVAR!

9. ­SHHHHHH … STILLE …

ad 1 Lad være med at tro, at du er vigtig for andre, og at det, du synes er vigtigt, er vigtigt for andre.

ad 2 Du behøver ikke hele tiden gøre opmærksom på dig selv. Hold en pause. Lad andre få en pause.

ad 3 Ikke alt, der sker i verden, er møntet på dig. Du behøver ikke mene noget om alting. Redegøre for alting. Du behøver ikke kommentere alting. Heller ikke andres bemærkninger. Nogle gange snakker folk i virkeligheden bare med sig selv, og det, der sker, sker inde i deres egne hoveder. Det er faktisk forbavsende lidt, der har noget med dig at gøre. De kan ikke se dig, de lytter ikke til dig, de ved ikke, hvem du er, og hvad du tænker på. – De fleste mennesker er kun optaget af sig selv.

ad 4 Sæt pris på dig selv! På dit eget hjem. På dine egne gøremål. Prioritér din tid selv. Man behøver ikke involvere andre eller vise sig frem for andre hele tiden.

ad 5 Man kan kun ændre sig selv. Man kan kun styre sig selv og sine egne nærmeste omgivelser. Gå ikke ud over hegnet til andre menneskers liv i forsøget på at styre dem eller hjælpe dem, for det kan du ikke. – Du må naturligvis gerne sige højt og klart fra, hvis andre er urimelige, og du må yde praktisk og følelsesmæssig hjælp, hvis du bliver bedt om det. Ellers skal du holde dig inde på dit eget område. Hjemme i dig selv og dit eget.

ad 6 Lad være med at ringe, lad være med at skrive, lad være med at komme uanmeldt, lad være med at sætte hende på som cc, lad være med at deltage i postyret på de sociale medier, lad være med at tilbyde din hjælp uopfordret, lad være med at købe ting til andre, lad være med at love noget, lad være med at invitere, lad være med at involvere dig i alt for meget. Afholdenhed er her, som i mange andre situationer, godt.

ad 7 Ja! Du har helt ret! – De fleste mennesker er idioter, og de synes akkurat det samme om dig. De er udannede, uhøflige, uvidende, glemsomme, selvoptagede, bøvede … og de snakker alt for meget om noget, de ikke har en skid forstand på. De glemmer dig, de taler ikke pænt til dig, de ramler ind i dig på fortovet, smækker døre i hovedet på dig, de forventer for meget, de gengælder ikke dine venligheder, de kan ikke yde nogen form for service i butikker og andre steder, de kender ikke de mest almindelige regler for god opførsel, du skal vente 1 ½ time i telefonkø hos lægen og kommer alligevel ikke igennem, fjolset overhaler dig indenom, de hverken taler eller skriver dansk, selv om de har været danskere i 25 generationer, de prøver at snyde dig eller bare at sælge dig dyre ting, du ikke har brug for … I det hele taget er det de færreste, der bidrager positivt til dit liv. – Men prøv at tage det roligt. Træk vejret dybt. Hold blodtrykket lavt … Det har ikke noget med dig at gøre. Det er ikke møntet på dig. Folk kæmper kampe med sig selv, som du ikke er en del af. Så fjern dig fra urimeligheder, gå din vej. Stille og roligt. Lad være med at råbe ad dem. – Den lille pige i supermarkedet har måske sin første dag på arbejdet, og ingen har fortalt hende, at man som kunde forventer, at personalet ved, hvor vaniljestængerne står, og at sætningen – ’Vanille??? – Øh, hva’?… I forhold til vanille, så aner jeg da ikke, hvor …’ Og implikationen af, at du er et gammelt fjols, når du overhovedet kan finde på at spørge en ansat, må du tage med. Sådan er det nu engang blevet. – Kan du ikke holde det ud, så flyt til udlandet. Alle andre steder end i Danmark ved folk stadig, hvordan man opfører sig.

ad 8 Klodens tilstand, dyrene i landbruget og inde hos den dyreplagende nabo, din deprimerede søster, den syge skolekammerat, den politiske situation, den misundelige veninde … Det er alt sammen forfærdeligt! Og det kan overmande én fuldstændigt. – Men det kan aldrig være dit ansvar. Du gør, hvad du kan, for kloden og dyrene og din familie og dine venner, og du stemmer altid på de gode. At din søster havde en dårlig barndom, kan aldrig være din skyld, for du var jo et barn dengang. Og forholdene i en dysfunktionel familie er aldrig børnenes skyld. – Livet er ikke et nulsumsspil: Hvis din søster er deprimeret, fordi hun havde en dårlig barndom, betyder det ikke automatisk, at din barndom var god eller bare bedre, og at du tog noget fra hende. Hvis din skolekammerat er blevet alvorligt syg, betyder det ikke, at du selv er rask på hendes bekostning. Og hvis du lever godt og er rig og lykkelig, så betyder det ikke, at der er mindre tilbage til din veninde. Hun har selv ansvaret for at skabe sig et rigt og lykkeligt liv. – Hvis du er venlig, hjælpsom og generøs og gør alting så godt og samvittighedsfuldt, som du kan, så kan ingen – heller ikke du selv – forlange mere.

ad 9 Prøv bare at være stille … Stille, fredfyldt, glad … Kloden ville være et bedre sted, hvis flere ville være stille.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *