Så er det den tid igen. Paprika Steen har lavet julefilmen ’Den tid på året’ med nok det bedste filmlogo, jeg nogensinde har set – en traditionel, rød julekugle med en tændt lunte i.
For julen er en farlig tid. En tid, hvor alle urovækkende kræfter er på spil i det dagslange mørke. Indefra og udefra. Man sidder der med sig selv og for meget portvin og grubler over ting, man aldrig ville ofre en tanke, når aftnerne er lange, milde og lyse. – Man tænker over tidligere jule, da man var barn, over gode og forfærdelige minder. – Over familien, som ikke ligner dem på julekortene. – Over dem, der ikke længere er her … Og man glæder sig over dem, der er. Over de nye, de små og de begejstrede.
Så lad os da gennemføre med dem i tankerne. Lad os give dem nogle minder, de kan gruble over om 50 år. Lad os rykke sammen med de tussegamle, de trofaste og de tindrende små.
Det er hurtigt ovre. Julen er en fejring af, at året er vendt, og at lyset snart vender tilbage. Til endnu et årshjul. Til vi Skt. Hans’ aften med bål minder hinanden om, at nu vender året igen. Nogle af os har oplevet det mange, mange gange.