Allergisk øjenreaktion fremkaldt af koncentreret gulerodssaft

Image Thumbnail
Image Thumbnail

I foråret 2014 fik jeg pludselig, i en alder af 58 år, et voldsomt anfald af øjenallergi. Mine øjne kløede, hævede op, smertede langt ind bag i hulerne, blev røde og tårerne flød og føltes som saltsyre på øjenomgivelsernes tynde hud.

Efter et par dage søgte jeg læge og kom ind i forkontoret til en laborant, som anbefalede mig øjendråber med antihistaminer. – Dem anskaffede jeg, og jeg dryppede og dryppede, men det hjalp ikke det mindste. Efter et par uger gik anfaldet over af sig selv.

En måned efter kom generne dog igen. Og derefter fik jeg lette eller voldsomme anfald af øjenallergi med uregelmæssige mellemrum, men hyppigt flere gange om måneden.

Da øjendråberne viste sig virkningsløse, udskrev lægen så recept på en næsespray. – Har du hund? spurgte hun. – Det er altid hunden, svarede hun skråsikkert, da jeg bekræftede, at jeg delte hus med en hund. Næsesprayen gjorde mig dårlig. Virkelig dårlig. Jeg fik kvalme, urolig mave og blev svimmel. Så udskrev lægen en anden, der gjorde mig lige så syg.

Jeg havde nu ulejliget lægehuset tre gange, jeg havde prøvet tre forskellige slags medicin med antihistaminer, og brugt knap 1000 kr. på præparater, der ikke hjalp, men kun gjorde mig mere syg. Så jeg bad om en henvisning til en allergilæge.

Se, det kan man ikke få, når man bor i Nordjylland. Vi har ingen allergilæger. Men jeg kunne få en priktest hos en ørelæge i Hjørring. Jeg så ikke lægen, men hans klinikdame gennemførte en priktest, som viste, at jeg ikke var allergisk over for noget af det, de testede for.

Nu var der efterhånden gået et par år … Jeg havde generende øjenallergi flere gange om måneden, hvor jeg ikke kunne se ret godt, hvor øjnene kløede og smertede døgnet rundt i dage-, uge- eller månedsvis. Jeg lærte, at det var bedst bare at tørre eller skylle øjnene med rent, koldt vand, og jeg havde det allerbedst, hvis jeg kunne holde øjnene lukkede; det er dog svært i løbet af en normal dag. – Og det kan være vanskeligt at gennemføre et almindeligt socialt liv, når man går rundt og ligner én, der har fået bank eller lige har mistet en nærtstående.

Så jeg ringede til Astma-allergiforeningens rådgivning og talte med en ung dame. Jeg forklarede hende mine symptomer, fortalte, at de optrådte året rundt på uforudsigelige tidspunkter, og at jeg ikke selv kunne regne ud, hvad de kunne skyldes. Kunne hun hjælpe? – Ja, da! Hun kunne sagtens komme i tanke om 5 – 6 forskellige allergener, svampe, pollen m.m., som kunne dække hele året.

Jeg indvendte, at det forekom besynderligt, at jeg i en alder af knap 60 pludselig skulle begynde at reagere på 5 – 6 forskellige ting, og at priktesten ikke havde vist noget. – Men det var ikke spor mærkeligt, svarede hun, og jeg kunne jo melde mig ind i foreningen, så ville jeg få adgang til deres rådgivning, og der var også en gratis velkomstgave … Jeg takkede høfligt nej og lagde røret på.

Så begyndte jeg at spekulere, at læse på nettet og at skrive op i en lille kalender, hver gang allergien optrådte. Det blev et besynderligt mønster, der strakte sig over både sommer og vinter, men med større hyppighed og varighed forår og efterår.

På et tidspunkt troede jeg, at det var gylle, fordi mine anfald i påfaldende grad faldt sammen med massiv gylleudbringning, men jeg indså, at det kun var, fordi de i mit nærområde uden hensyn til bekendtgørelser og lovgivning sneg deres ildelugtende griselort ud året rundt døgnet rundt.

Det havde ikke noget med hunden at gøre. Jeg har kun i meget korte perioder i mit liv levet uden hund, kat og andre pelsdyr, og hvis det var hunden, ville allergien vel være konstant? Og gå væk, når jeg var på rejse og boede på hundefri hoteller i udlandet?

Jeg spurgte min daværende endokrinolog, om det kunne have noget med stofskifte og leverfunktion at gøre? Men det afviste hun blankt.

Så plagede jeg min praktiserende læge, indtil han gav mig en henvisning til en allergilæge i Århus, mere end 100 km væk. Der var lang ventetid, men i mellemtiden læste, studerede, noterede og forsøgte jeg mig frem med forskellige tiltag. På allergilægens hjemmeside kunne jeg se, at hun var af den opfattelse, at næsten al dårligdom skyldtes gluten. Hvis man bare levede glutenfrit, ville man blive fri for alle allergiske gener. Så det gjorde jeg.

Jeg levede glutenfrit i en måned, tabte mig 4 – 5 kg, og fik det faktisk bedre. Bare ikke i øjnene. De generende øjenallergier optrådte stadig hyppigt …

Da gjorde jeg det, jeg selv, en ven eller en læge skulle have gjort flere år tidligere: – Jeg spurgte mig selv om, hvad der var sket i mit liv, da jeg fik det første anfald.

Ved hjælp af kalendere kunne jeg gå tilbage og se, at jeg dagen før det første anfald af øjenallergi, i marts 2014, i et forsøg på at leve sundere havde anskaffet mig en saftpresser og havde lavet saft af et kilo økologiske gulerødder … Jeg drak selv to store glas gulerodssaft i løbet af dagen, husker jeg, og jeg gav min mand et enkelt glas, da han kom hjem fra arbejde.

På mine optegnelser kunne jeg endvidere, ved at sammenholde med kalenderen hvor jeg havde noteret allergianfaldene igennem de seneste to – tre år, se, at salat af revne gulerødder, gulerodssuppe, gulerodssaft, gullasch o.l. og en enkelt gang hjemmesyltede rødbeder og radiser fra en osteanretning havde foregået anfaldene med ca. 24 timer …

Det blev et af de der store AHA-øjeblikke, da jeg adskillige gange kunne finde sammenfald mellem gulerødder og øjenallergi. Da jeg kunne skelne et mønster. Var jeg allergisk over for gulerødder? Blev jeg det, da jeg drak den pressede, koncentrerede saft? Reagerede kroppen på en overdosis af koncentreret gulerod? Var det almindeligt?

Jeg googlede og googlede, men fandt intet. Så forsøgte jeg at tænke over lighederne ved rødbeder, radiser og gulerødder. Så skrev jeg op, hvad jeg havde spist dagen før et anfald, og fandt at rød peber, blommer, melon og søde kartofler optrådte, foruden salat, ærter og avokado. Hvad var fællesnævneren her?

Betakaroten! – Kunne man forestille sig, at kroppen fik et chok af for meget og for koncentreret betakaroten og reagerede med anfald af autoimmun allergi? Og at antistofferne bl.a. blev udskilt gennem øjenvæsken? Som så generede øjnene?

Da jeg fortalte endokrinologen, der på det tidspunkt skulle behandle mig for for lavt stofskifte, at jeg muligvis reagerede på gulerødder, svarede hun irriteret, at jeg jo så bare kunne lade være med at spise gulerødder … Ja, tak. Hvad forestillede hun sig? At jeg ville proppe mig med en allergifremkaldende fødevare for at fremprovokere anfald, nu hvor sammenhængen var ved at gå op for mig?

Og da jeg langt om længe kom til en samtale med allergilægen i Århus, var hun helt blank. Havde aldrig hørt om gulerodsallergi før. Men jeg blev igen priktestet, også for gulerødder og andre fødevarer, men slog ikke ud på noget.

Hendes teori om gluten kom mig dog til nytte, da jeg havde opdaget, hvor godt jeg fik det, hvis jeg ikke spiste mel eller i det hele taget raffinerede kulhydrater og stivelse, som forekommer i sukker, brød, ris, pasta og rodfrugter. Se evt. http://blog.loneandrup.dk/#post360

Jeg ved ikke, om jeg reagerede så voldsomt på koncentreret gulerodssaft, fordi jeg har for lavt stofskifte og dermed formentlig nedsat leverfunktion, eller om det bare var for meget for min organisme. For det lykkedes mig ikke at få endokrinologen eller andre læger til at tage mig alvorligt. – Læger i dag måles på, hvor mange patienter pr. time de kan afvise. Ny information og forskning interesserer dem ikke. De har simpelthen ikke tid til at beskæftige sig med andet end udlevering af medicin.

Men jeg har nu fundet frem til en lang liste af fødevarer, som jeg er nødt til at undgå:

  • Abrikoser
  • Aperol, Campari
  • Avokado – i visse forbindelser
  • Basilikum
  • Bladselleri
  • Blommer – også fx blomme i madeira
  • Brøndkarse
  • Chili
  • Chorizo
  • Dild
  • E-numre, bl.a. E 100, 160, 161, 162, som er farvestoffer med karoten, gulerod, paprika, rødbede
  • Estragon, hyppigt som ekstrakt i fx majonæse
  • Ferskner, men kun de flade, de runde med lyst kød tåler jeg fint
  • Græskar, melon – dog ikke vandmelon
  • Grønkål
  • Gulerødder
  • Gurkemeje
  • Hyben
  • Kaki- eller shalomfrugter
  • Karry
  • Kvæder
  • Laks med astaxanthin tilsat foderet
  • Lever, leverpostej o.l.
  • Mango
  • Papaya
  • Paprika
  • Paté med lever
  • Peberfrugter – fortrinsvis de røde og gule
  • Persille
  • Purløg
  • Radiser
  • Ramsløg
  • Remoulade – pga. indholdet af gulerødder
  • Rødbeder
  • Salat
  • Søde kartofler
  • Tørrede, blandede frugttern
  • Vingummi og andre ting med karoten brugt som farvestof, fx is, kager, brød, sodavand, saft
  • Æg, uøkologiske med karotenoider tilsat foderet

Jeg har virkelig lært at læse deklarationer. Og jeg lærer det på den hårde måde:

Før havde jeg ingen anelse om, at man brugte farvestoffer med karoten i hønsefoder, som går over i æggene, så jeg ikke kan tåle dem, eller rødbedesirup i pumpernikkel og andet rugbrød eller gulerodsfarve i industrielt fremstillede, økologiske tarteletter, før hver af disse fødevarer gav mig uger med voldsom øjenallergi.

Og der er gulerod i drikkeyoghurt, et mejeriprodukt!

Ingredienser

Ingredienser: MÆLK, jordbær (6,1%), sukker (3,5%), kostfibre (majs) (1,2%), majsstivelse, sort gulerodskoncentrat, naturlig aroma, laktaseenzym, YOGHURTKULTUR, LA-5® LACTOBACILLUS ACIDOPHILUS, BB-12® BIFIDOBACTERIUM, F19® LACTOBACILLUS CASEI, vitamin D. Indeholder: Naturlig aroma (er)

Men af og til er de farlige farvestoffer slet ikke nævnt på ingredienslisterne, og så er man jo prisgivet …

Respekterede fødevareforhandlere som Salling Group, dvs. Bilka, Føtex og Netto, sælger hollandsk fremstillet økologisk jordbæris, ØGO Strawberry Cheesecake, som giver dage med voldsom øjenreaktion, UDEN at farvestoffer med betakaroten er deklareret på emballagen. Ikke desto mindre er det ikke fløde, sukker og jordbær, der generer mig. For det har jeg spist hver dag i jordbærsæsonen i årevis uden problemer.

ØGO jordbæris i bæger:

“56[MSØ1] % pasteuriseret jersey SØDMÆLK*, 10[MSØ2] % jordbærsauce* (heraf 59 % jordbærpuré*, glukosesirup*, rørsukker*, citronkoncentrat*, fortykningsmidler* (E 410*, E 412*)), 8,6 % småkagedej* (HVEDEMEL*, rørsukker*, SMØR*, invertsukker*, salt, naturlig bourbon vaniljearoma), rørsukker*, glukosesirup*, SMØR*, SKUMMETMÆLKSPULVER*, ÆGGEBLOMME*, kvark* (MÆLK), fortykningsmidler* (E 410*, E 412*), citronkoncentrat*, naturlig vaniljearoma, vaniljeekstrakt*.”

Hvem kan man så stole på? Foragten for forbrugeren og enøjet fokus på lavest mulige pris hersker på ‘fødevaremarkedet’. Men man producerer ‘ikke-mad’ og mister sine kunders tillid.

Der lurer mange farer derude, så normalt bager jeg alt brød selv og laver selv min mad.

Hvis jeg spiser avokado, skal jeg passe på, at jeg ikke samtidigt spiser ærter eller broccoli eller andre frugter eller grønt med et relativt højt indhold af betakaroten, for avokado øger optagelsen af betakaroten, så jeg får anfald af øjenallergi, som jeg ikke ville få, hvis jeg bare spiste en halv avokado for sig selv og ventede med de andre grøntsager til næste dag.

Også blommer indeholder meget betakaroten, så de får lov at hænge til børn og børnebørn.

Og de mange forekomster forår og efterår skyldes, ved jeg nu, at jeg i de tidlige forårsmåneder anvendte mange gulerødder i maden, både rå, stegte og kogte, for at bøde lidt på vinterens mangel på anden frisk frugt og grønt, og at mine blommetræer bugner fra september måned og frem, og at jeg spiste mange rå blommer og lavede grød, kage og saft af overfloden. Jeg spiser dem ikke længere, men jeg laver stadig grød m.m. til resten af familien.

Efter at jeg fandt ud af det med betakaroten, kan jeg nu undgå mange anfald af øjenallergi. Men det smutter ofte, hvis jeg er uopmærksom og prøver nye fødevarer eller mad, jeg ikke ved, hvad indeholder. Det nyeste eksempel er den italienske bitter ’Aperol’, som jeg lige skulle prøve at lave drinks af …

I udredningsarbejdet har jeg haft stor nytte af denne hjemmeside: http://maddata.dk/

Jeg deler dette, fordi det i mange år var forfærdeligt pludselig at lide af noget uforklarligt, ikke at kunne forstå og styre det og ikke at kunne få hjælp der, hvor man ville forvente, at der var hjælp at hente, hos læger, allergiforening m.m. Og så var der mange, der mere end antydede, at jeg måtte være skør, for hvem har nogensinde hørt om gulerodsallergi?

Næh, hunde- eller pollenallergi, det var til at forstå, og så kunne jeg også melde mig ind i foreninger og købe kostbare lægemidler.

Måske er der andre, der har pådraget sig en allergisk reaktion 24 timer efter indtag af koncentreret gulerodssaft, rødbedesaft el. andet?

Måske er der andre, der går rundt med en uforklarlig allergisk reaktion uden at have gavn af antihistaminer?

I så fald ville jeg gerne høre om det.

Vi er ikke skabt til at indtage unaturligt koncentrerede mængder af stoffer fra selv normalt gavnlige fødevarer, så som gulerødder. Og jeg tror, at vi gør meget skade på vores krop i forsøgene på at ’leve sundere’ og indtage (for meget) ingefær, hyben, solhat og alle de andre såkaldte ’naturlægemidler’ og sundhedsdrikke og smoothies. For lidt og for meget er i mange tilfælde skadeligt.

Sammenfattende

kan man sige, at man de første 40 – 50 år i bedste fald ikke behøver at spekulere meget over kroppen og helbredet. Derefter går det langsomt eller hurtigt ned ad bakke.

I omstillingstiden til den tredje alder skal man lære sin krop at kende på ny.

Derfor alle de mange gamle damer i venteværelser.

Ny teknik – fx saftpressere og blendere, der koncentrerer fødevarer til usunde destillater, støj, forurening, plastic, flourstoffer, pesticider, stråforkortere, nedvisningsmidler, tilsætningsstoffer, E-numre, brandhæmmere og andre kemikalier, fx formaldehyd, mugmidler og lignende giftstoffer, der puttes på tøj, vi bærer på kroppen, giver også helbredsmæssige gener.

Og det tager år, før vi selv og et presset sundhedspersonale og politikere bliver i stand til at opdage og genkende symptomer og årsager – og finder ud af at gøre noget ved det!

Derfor er det vigtigt at mærke efter, lytte, tænke og sammenfatte alle erfaringer, så de kan deles og formeres til ny viden.

————-

Senere tilføjelse:

Efter korrespondance med en professor i ernæring, specielt vitaminer, tror vi nu, at jeg pga. en overdosis af koncentreret gulerodssaft har erhvervet mig en fødevareintolerance over for betakaroten og A-vitamin.

Og på diverse ‘Helse’-sider anbefaler man stadig at drikke koncentreret gulerodssaft:

Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2023/07/28/ikke-mad/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *