Småtterier XXV

● Er læger mere grådige end andre mennesker? Eller har de bare bedre muligheder for at svindle?

DR 22.3.24

For præcis et år siden skrev Politiken:

‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honora­rer’

https://politiken.dk/indland/art9268934/Regioner-f%C3%A5r-h%C3%A5rd-kritik-af-kontrol-med-l%C3%A6gers-honorarer

Og jeg skrev i et indlæg om ’Offentlige sundhedshuse?’ d. 22.3.23, at

’Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en læge­klinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.’

Hvis man havde indført denne simple ordning, var vi sluppet for svindlen, også med de alt for bjerg­somme ’Alles Lægehus’, der som paddehatte popper op mange steder rundt om i landet, hvor der er lette penge at tjene. – Men det er jo ikke en løsning på den omfattende praksis, der netop er blevet afsløret, at læ­ger får honorarer for at konsultere sig selv …

DR 16.3.24

Alle, selv læger, regner i dag sig selv for små Sanjay Shah’er og fiffige, hvis det lykkes dem at snyde fællesskabet.

● Hvis vores partistøtteregler var mindre lukrative, og folk med idéer og idealisme selv skulle til lommerne i stedet for at leve godt og længe af offentlige penge, kunne det være, at vi slap for de mest futile partieksperimenter.

● Faldende børnetal betragtes alle vegne stadig som et stort problem, men i virke­ligheden er det vel en gave?

Mennesker er jordens største problem, vi er flerdoblet i antal bare i min leve­tid, og allerede i begyndelsen af 1970’erne var vi enige om, at der måtte være grænser for vækst. – Faldende fødselsrater her og i resten af verden er en god nyhed! Jorden vil takke os for at holde igen med formeringen.

For vi har svært ved at tilbyde fødende kvinder ordentlige og trygge forhold, men lægger dem på overfyldte gange med tilfældigt personale eller beder dem tage en taxa til et andet hospital en times kørsel væk, mens de har veer!

Og børn forhindrer navnlig mødre i at yde en helhjertet indsats på jobbet og kos­ter dem en pæn del af deres livsindkomst og pension.

Vi vil ikke afsætte tilstrækkelige midler til at opretholde anstændige børneinstitutioner og skoler, men spiser vores børn af med meget lidt og meget lidt uddannet personale og overlader dem stort set til sig selv og deres mobiler i løbet af de alt for lange dage.

Vi kan ikke længere uddanne vores børn og unge til at videreføre vores sprog, kultur og velfærds­samfund, men ser blot til, mens mindst 25 % af dem mistrives. En udgrænsende diagnose kan vi dog lige overkomme at uddele – efter års ventetid.

Og vi stuver alle vores små og store børn så tæt i institutioner, at de, ligesom i et middelalderligt fattighus, ustandseligt smitter hinanden og alle andre med lus og væmmelige sygdomme.

Vi kan ikke integrere børn af forældre, der er kommet hertil for at give en hånd med.

Vi kan knap nok uddanne og beskæftige de børn og unge, der er her i forve­jen.

Hvis vi var færre mennesker, ville der blive bedre plads. Ingen trafikkøer, ikke så meget foru­rening, ikke så meget byggeri og pres på landbrugsland og biodiversitet.

Og vi har slet ikke vilje og ressourcer til at behandle mange mennesker, når de bliver syge.

Fx er der ikke længere penge til at passe vores børns tænder:

DR 4.3.24

Så alt i alt er et faldende fødselstal verdens bedste nyhed!

● De, der køber og kører elbiler, fortjener alles ros og taknemmelighed! De transporterer sig med mindre belastning for miljøet og nedsætter støjniveauet betragteligt. Tak!

● Bug Out Bag eller Go-taske: – Enhver prepper med respekt for sig selv har en BOB – en nødtaske – stående for tilfældets skyld. En taske, han lige kan snuppe, mens han flygter over hals og hoved fra faretruende situationer. Heri har han i forvejen pakket lommelygte, wc-pa­pir, tæpper, varmt tøj, kort, batterier, vand, mad, medicin og andet, som skal hjælpe ham igennem de første dage af en altomfattende katastrofe.

HA! – Som kvinde har man ikke lige opdaget prepping her i de senere, kao­tiske år. Kvinder har altid – og har altid haft – en BOB stående. Det hedder en håndtaske. – Kvinder har ned­ar­vede instinkter, der fortæller dem, at verden er farlig for kvinder, og at man altid skal være beredt. På flugt. På forsvar. Og en dametaske har utallige gange bevist sin værdi, fx når kæ­resten blev voldsom, og man lynhurtigt skulle væk. Men også når den fem-årige pludselig skulle hastes på skadestuen. Eller veninden ringede, fordi hun følte sig utryg på vej hjem fra en date. Når man selv var i fare, eller når nogen havde brug for én i en fart.

Når katastrofen rammer, tager jeg bare min sædvanlige taske med mobiltele­fon, briller, kon­tanter, betalingskort, rejsekort, identitetskort, sygesikringskort, vaccinationsbevis, køre­kort, drikkedunk, frugt, kiks, hygiejneartikler, skiftetøj, smertestillende piller, anden medicin, læbepomade, synål og tråd, vatpinde, plaster, negleklipper og neglefil, saks, lom­mekniv, nøgler, både tørre og våde servietter, desinficerende midler, mundbind, medlemskort til Matas, COOP og IKEA, hårbørste, hårbånd, pebermyntepastiller, kuglepen og notes­bog, ka­lender med kontaktinfo på venner, familie, naboer, forsikring, Falck, læge, politi o.a., make-up, håndcreme, et varmt tørklæde, somme­tider bløde hjemmesko og en eks­tra trøje.

Det er blot den almindelige dametaske, som jeg også har med i Brugsen, på kaffevisit, til mø­der, på en bustur ind til byen – og som jeg i forskellige, mere eller mindre moderigtige ud­formninger har haft med mig allevegne i mere end 50 år. Klog af skade.

De kvinder, der for tiden har småbørn og/eller hunde, medbringer derudover sutter, fyldte sutteflasker, stofbleer, engangsbleer, babymos, skeer, bananer, müslibars, pusletæppe, ba­by­servietter, rent skiftetøj, babyalarm, legetøj, kø­retøj og/eller bæresele og til hunden snor, vand, vandskål, bidedyr, bolde og godbidder.

Tag den, preppermænd! 😊

● Min computer er mere opmærksomhedskrævende end en et-årig, der lige har lært at gå! Hver dag, flere gange om dagen, er der nye ting, den beder mig om at kigge på, klikke på, reagere på, forholde mig til, indretning, synkronisering, nye tiltag … og så det hele forfra igen …  Fx dukker den lige nu blinkende og insisterende frem med dette uimodståe­lige til­bud:

’Enhedsoplevelse på tværs af vært

Er lige blevet opdateret, tjek den ud’

Hvad ind i Helvede er en enhedsoplevelse på tværs af vært??? – Og hvorfor skal jeg tjekke det ud, mens jeg sidder her og prøver på at samle tan­kerne om noget andet?

Det er min private computer. Jeg købte den og indrettede den til mit brug for to år siden, men den er aldrig blevet ordentligt afrettet. Det er aldrig ble­vet MIN computer. Den adlyder sprogligt handicappede aliens og er aldrig ophørt med sine anstrengende råb om opmærk­somhed. Og det er langt fra kun de nødvendige antivirusopdateringer:  Min computer vil hele tiden indrullere mig i fællesskaber og tættere tilknytning til jeg ved ikke-hvad. Og hvis jeg ikke reagerer med samme, bliver den passiv aggressiv. –  Nåeh, vil du ikke tjekke med­de­lelser? Skal jeg måske sende dig færre? spørger den surt.  – Og svarer man ’Ja, tak!’ til denne fremstrakte hånd, så er man straks igen fan­get i dens lumske spind og bruger igen ½ time på – forgæves – at sidde og klikke rundt for at finde den mulighed for færre meddelel­ser, som den lige har tilbudt … SKRIIIIIG!!!!!

● Nye manderoller:  Når kvinder forandrer sig, tager initiativer, uddan­nelser, gode jobs, beslutninger, føler mange mænd sig hjælpeløse og til overs. Og med god grund, hvis de bygger deres manderolle på at dominere kvinder.

De gamle mandschauvinister er for længst tabte. De må sidde hjemme i slåbrok og svine andre mennesker til på de sociale medier og i kommentarspor. De er ikke det store pro­blem, for de uddør i løbet af en overskuelig årrække.

Men det er et problem, at unge mænd føler sig underlegne og tyr til overlegenhedsfanta­sier, porno­grafi, vold og ba­vianadfærd for at hævde sig.

Hvis de brugte deres styrker på at skabe og fixe ting, på musik, IT, spil, på at bygge, repa­rere, ordne, beskytte, lege, forske, så ville de igen pålideligt kunne indtage deres retmæs­sige og nyttige plads som højt værdsatte og uundværlige mellem alle os andre.

● De eneste kampe, der er værd at tage nu, er dem for rent vand, ren jord, ren luft og rene og sunde fødevarer.  Og kampen for fred og fordra­gelighed. Så politikerne her­hjemme, i EU og i verden må lige vente med at engagere sig i interne magtkampe og med at opdatere deres SoMe-sider med tomt skræp, indtil disse basale problemer er løst. Tak!

TV2 18.3.24

● Laveste fællesnævner – fx sproglig formåen, logisk sans, tv-underhold­ning, bøger, pop, populærkunst, viden, dannelse, arkitektur, civiliseret optræ­den – er blevet endog MEGET lav, ikke sandt? – Fx skal nyheder til yngre mennesker helst præsenteres som små Tik Tok-vide­oer, fordi de ikke længere er i stand til at læse tekster.

● Efter corona: Vores samfund viste sig mere robust, end jeg havde troet, og langt dum­mere.

TV2 ØJ 14.3.24

● Overflødig kunst. En skulptur er pist forsvundet, og der gik lang tid, før nogen opdagede det. Skulpturen af kunstneren Frederik Sparvath hed: ’Hyl­dest til de frivillige’, og har stået monteret på en stor sten i Odder Å. – Nogle frivillige har nok tænkt, at det gode metal var bedre anvendt andre steder … 😊

● Udbredte illusioner, dækningsløse ord:

  • Kærlighed
  • Godhed
  • Fred
  • Menneskerettigheder
  • Fri vilje
  • Guder
  • Kunst
  • Bestemmelse
  • Skæbne
  • Vigtighed
  • Betydning
  • Sikkerhed
  • Ego
  • Indflydelse
  • Handlemuligheder
  • Altruisme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *