Fagre nye børneverden

Tante Gru og tante Død på besøg i børnehaven, Vodskov Avis 23.6.-15

Hvad skal vi med monstre, Bøhmanden og børnelokkere, når Kræftens Bekæmpelse har ansat to hvide knokkeldamer til at tage rundt til landets børnehaver og skræmme de små rollinger, så de ikke tør gå ud i solen? – Hvis den skulle vove at vise sig her på vore breddegrader?

Prøv at se drengene yderst til venstre, de kommer aldrig mere til at nyde en skøn sommerdag. Man må gå ud fra, at forældrene er blevet spurgt, før man iværksatte denne kampagne, for solbeskyttelse burde da om noget være forældrenes ansvar – ikke de 3 til 5-åriges.

Lever vi allerede i en grim fremtidsverden, hvor børn skal lære at opholde sig indendørs, i institutioner, på kontorer og i samlehaller, og ikke længes ud i den livgivende sol? Og af pædagoger og interesseorganisationer fra 3-årsalderen indoktrineres til at indtage den rette kost og den rette omgang med sol? Og gå hjem og belære forældrene efterfølgende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *