Hvis man kigger på et kort, er Trumps krav på Grønland, som han opfatter som en naturlig udvidelse af USA’s territorium, som så meget andet fra den kant i disse år, helt hen i vejret:
WIKI – Grønland støder op til Canada, her med grøn farve, ikke til USA.
Grønland ligger overhovedet ikke i nærheden af USA, hvis nordligst beliggende territorium er Alaska langt mod vest ved Beringstrædet. Alaskas nærmeste naboer er Canada mod vest og Ruslands kolde og ufrugtbare egne mod øst. – Held og lykke med at forsøge at udvide USA’s territorium ad den vej!
Grønland og Canada ligger tæt på hinanden, men Canada er heldigvis et civiliseret land, som vi aldrig har haft alvorlige problemer med. Hvis man ser bort fra lidt flaghejsning og udveksling af snaps og whisky på den lille klippeø, Hans’ Ø, som befinder sig i et smalt stræde mellem de to lande. I 2022 blev vi i al fredsommelighed enige om at dele den ubeboede ø imellem os. Canada anerkender, ligesom alle andre, den nordiske indflydelse på Grønland, Island og Færøerne. De første nordboere, som var vikinger fra Norge, bosatte sig i Grønland for mere end 1000 år siden på et tidspunkt, hvor der stort set ikke levede andre mennesker i hele den sydlige del af denne verdens største ø.
Trump påstår, at hans interesse for Grønland udelukkende skyldes bekymring for USA og Grønlands sikkerhed. For at sikre Grønland – og Canada, formoder jeg? – har USA brug for at eje Grønland, så de frit kan operere militært der. – Men USA har siden 2. Verdenskrig med Danmarks og senere hen også Grønlands fulde billigelse haft uhindret adgang til hele Grønland og har allerede alle de baser og militære installationer på øen, som de ville have. – Vi er partnere og har sværget en musketéred i NATO og har været endog meget nære allierede, siden NATO’s start i efterkrigstiden. – Vi har oven i købet for nylig givet USA tilladelse til at operere militært også her i Danmark. Hvilket er et tilsagn, jeg personligt ville trække tilbage i samme øjeblik, min gamle NATO-partner og allierede begyndte at true mig med militær magt og handelsrestriktioner, hvis vi ikke makkede ret. – Selv målt med Trumps standard lyder det så sindssygt farligt, at det ikke burde tolereres!
Bortset fra ikke-holdbare argumenter om geografisk nærhed og national sikkerhed stiller familien Trump også op med økonomiske argumenter: Hvis USA får overherredømmet over hele Grønland og kan sætte grønlændernes vilje, miljøbestemmelser og fredninger ud af kraft, så kan Grønland (og USA’s rigeste, heriblandt Trumpfamilien) tjene enorme formuer på øens naturrigdomme og undergrund fx ved omfattende minedrift.
Kryolitudvinding i Sydgrønland i 1960’erne
Trumpfamilien påstår endvidere, at grønlænderne ville få det meget bedre under USA end i rigsfællesskabet med Danmark, som mange grønlændere nærer en del animositet overfor; og med god grund: De har op igennem vores fælles historie oplevet en del kolonialistisk herskermentalitet også fra lille Danmark. Men USA’s aktuelle syn på og behandling af deres eget lands oprindelige befolkning, First Nation, den sorte befolkning, de brune borgere, Vestindien, Chile, Panama, Puerto Rico o.a. og de millioner af indvandrede i USA har allerede modbevist alle smukke hensigtserklæringer. Ligesom amerikanske standarder for retsvæsen, sundhed og velfærd næppe matcher de danske.
Ydermere kan Trump dårligt stå som garant for hverken demokrati eller menneskerettigheder, når hans bøvede tilhængere med hans slet skjulte opmuntring stormede USA’s demokratisk valgte kongres i et – heldigvis fejlslagent – forsøg på at forhindre udnævnelsen af den præsident, USA’s vælgere havde valgt.
Hvad man måske kunne diskutere er, om Danmark eller Norge historisk set har mest ”ret” til Grønland. Norge ligger tættere på, de har den længste historie med Grønland og Arktis, og nordmændene er uden tvivl i dag bedre rustet økonomisk til at sørge for både velfærd og sikkerhed på den enorme ø. – Men det spørgsmål blev afgjort i al fredsommelighed ved en international domstol i 1933.
Tiden er løbet fra den praksis, at små mænd kan sidde og drømme over verdenskortet og som i et brætspil udpege de områder, de godt kunne tænke sig. For efterfølgende og uden nævneværdige problemer at invadere andre lande og bagefter lade som ingenting og fortsætte som før.
De små mænd forsøger jo stadig, men i dag møder de først forbløffet, dernæst indædt, modstand, for de fleste mener formodentlig som jeg, at princippet om, at de rige og stærke kan tage land fra andre og eje andre mennesker, er barbarisk og middelalderligt, for ikke at sige oldnordisk.
Vi kan og bør til hver en tid hjælpe og støtte hinanden, men: Grønland tilhører grønlænderne!
Min mor var lærer på døveskolen i Fredericia og fulgte i begyndelsen af 1960’erne grønlandske børn hjem på sommerferie. Dengang havde Grønland ikke selv uddannelsesmuligheder for børn med hørehandicap. Vi har ca. 150 fotos fra hendes rejse, som hun altid talte meget begejstret om. Her to drenge i en bygd.
