Prepping for ældre damer

En reol i gæsteværelset udgør vores spisekammer/nødlager.

Vicestatsminister, forsvarsminister og formand for Venstre, Troels Lund Poul­sen, valgte et sommermøde på en ferieø til at varsle en pjece fra Beredskabsstyrelsen om forholdsregler i tilfælde af forsyningskriser el­ler deciderede nødsituationer i landet. Han anmodede ved samme lejlighed befolkningen om at forberede sig, så alle kan klare sig selv i tre dage. – Kun tre dage, indtil myndigheder og be­redskab får håndteret situa­tionen, så godt de kan. Tre dage, hvor vi ikke behøver at ligge an­dre til last, men kan lade samfundet sørge for infrastruktur og de svageste. Tre dage, hvor vi ikke styrter ud for at opfylde vores egne indkøbsvogne og be­hov, men forholder os ro­ligt, indtil vi ved, hvad der er mest hensigtsmæs­sigt at gøre. – Et meget beskedent – og sent – ønske fra ministeren, synes jeg. De fleste lande omkring os har for længst opfordret til, at man skal kunne klare sig selv i en uge eller længere.

Vi er efterkrigsbørn her hos os, og tanken om, at noget kan ske, ligger altid i baghovedet. Vi husker klart Den kolde krig, Cubakrisen, atomskrækken, de rungende sikringsrum under offentlige bygninger og pjecen ‘Hvis krigen kommer’ fra 1960’erne. Der var også velhavende familier i byen, der byggede enorme, gule murstensvillaer med veludstyrede beskyttelsesrum ved siden af saunaen, vinkælderen og gildesalen. En sikkerhedsforanstaltning, som skulle redde de velbjergede igennem en atomkrig.

Vi havde forældre, der oplevede en krig og lærte at holde hus med res­sourcerne. Bedsteforældre, der var unge under 1. Verdenskrig, unge voksne under den økonomiske krise i 1930’erne og forældre til teenagere under 2. Verdenskrig. De fik grundigt lært at proppe i skuffer og skabe og for alle tilfældes skyld at opbygge et lille forråd og gode relationer til familien på landet, hvis de kunne. Vores olde- og tip­oldeforældre havde, eller var i huset hos nogen, der havde, egen brønd, høns, køer, svin, fiskenet og ruser, jagtgevær, kornlagre, roer, hø og halm, brændekomfur, brænde­stabler, petroleumslamper, kålhaver, frugttræer og bærbuske, kartoffelkældre og fyldte æb­lekasser på loftet, så de kunne klare sig for evigt med deres eget arbejde og kløgt; i dag er der ikke mange, der kan malke en ko eller slagte en høne.

Førhen var der sjældent hjælp at hente udefra, og alle var forberedt på politisk uro, forsyningssvigt, snestorm, storm, skybrud, tørke, sygdomme; man sad ikke og ventede på direktiver, men opbyggede lager efter evne, ofte i et kælderrum, viktua­lierum eller et lille spisekammer, som, den samvittighedsfulde husmoder sørgede for, altid var velforsynet og opdateret – og man op­retholdt netværk blandt naboer, så man kunne hjælpe hin­an­den.

I vores husholdning i dag har vi altid – uanset officielle udmeldinger – et lille la­ger og fylder op og køber rige­ligt ind af fx wc-papir, pasta, mel og gryn, fiskekonserves, kiks, batterier, stea­rinlys m.m., når det er billigt. Vi har brændeovn, brænde, gasgrill og regnvandsopsamling – ikke med hen­blik på katastro­fer, men bare som en del af hverdagslivet. – Da vi var yngre, havde vi også en større køkkenhave og havehøns, som bi­drog væsentligt til kosten.

Der er, så vidt jeg forstår, ingen grund til hverken ængstelse eller panik nu, men en smule rettidig omhu og ansvar for sig selv og de nærmeste skader aldrig.

Det er ikke rart at tænke på, at vores samfund igen er udsat, og at man skal til at genopfinde de gamle dyder. – For vi har jo vænnet os til opvaskemaskiner, internet, kræsenhed og fyldte hylder i super­markederne, til effektiv kloakering, indlagt vand, varme og strøm og til, at ’nogen’ kommer og hjælper, hvis vi ringer. – Men alminde­lig sund fornuft og lidt gammeldags prepping kan måske komme til nytte igen, ligesom det var en tryghed under storstrejken i 1998 og coronaepidemien for fem år siden, at vi ikke skulle ud og slås med andre om den sidste pakke gær eller toiletpapir.

At være forberedt er ikke kun en fordel i større katastrofesituationer; almindelige, hændelige uheld med fx vand- eller strømforsyningen kan også ske. TV2 19.6.24

Hvad er vigtigt?

Man kan tænke over hygiejne og sundhed, og hvad man har brug for hver dag i sin husholdning. – Hvad ville være svært at undvære, hvis strøm, varme og vandforsyning plud­selig er væk? Ikke kun i tre dage, men måske i et par uger? Og dagligvarebutikkerne var tomme og lukkede?

Hvis man gerne vil ruste sig lidt, som de gamle damer gør, kan man anskaffe en smule ad gangen, måske bruge en netbutik, der leverer de tungeste ting til gadedøren. Og kun købe noget, der under alle omstændigheder kan være til nytte, så der ikke opstår spild. Betragte det som en buffer, og bruge af lageret og løbende forny det.

  • Først og fremmest er det vigtigt at bevare roen, både for sin egen, for fami­lien og for sam­fundets skyld. Vær kritisk og undlad at viderebringe løse rygter, som kan skabe bekymring eller panik. Hjælp andre, hvis du kan.
  • Hav en forsyning af drikkevand, tre liter pr. person pr. dag, siger den offi­cielle anbefaling. Kander eller flasker med vand i køleskabet og dunke og/eller flaskevand i en mørk og kølig krog.
  • Hvis vand, kloak og renovation ikke fungerer, er det praktisk at kunne opsamle regnvand, at kunne grave et dybt hul i haven, og at have et udendørs aflukke til affald og en kompostbunke. Hvis man bor tæt ved sø eller hav, kan man hente vand til at vaske sig selv og tøjet i og til at skylle toilettet ud med, så skriv et par store vandkander på indkøbssedlen.
  • Byg et lille lager af holdbar mad, fx æbler og grove grøntsager, såsom kål, gulerødder og kartofler, mel og gryn, pasta, kiks, småkager, myslibars, knækbrød, tørgær, salt, madolie, dåsemad, rosiner, nødder, UHT-mælk og andre holdbare drikke­varer, pulverkaffe, te og choko­lade – brug indholdet i køleskab og fryser først, hvis strømmen går, og sørg for at tjekke og vedligeholde lageret, bruge af det, og købe nyt efter behov.
  • Hav rigeligt af nødvendig medicin, måske jodtabletter, hovedpinepiller, desinfektionsmidler – både til hænder og til sårbehandling, mundbind, forbindin­ger og plaster.
  • Og wc-papir, store og små plasticaffaldsposer, køkkenruller, hygiejneartikler, tandpasta, manuelle tandbørster, shampoo, creme, vådservietter, papirservietter, bleer, sæbe, vaskeklude, ekstra briller/linser, en let kost og fejeblad, vaskepulver, rent tøj, tørresnor og klemmer.
  • Batterier i gængse størrelser, stearinlys, tændstikker, lightere.
  • Powerbank, lille batteri- og/eller håndsvingsradio, campinggasblus, lygter, evt. med solpanel.
  • Varmt tøj og tæpper.
  • Fysiske bøger, blade, spil, puslespil, papir, blyanter, farver, materialer, fx garn til håndarbejde, legetøj.
  • Tænk på de særlige behov hos ældre, børn og dyr.
  • Hav betalingskort, kontanter, personlige dokumenter og udskrevne telefon- og adresselister klar.
  • Benzin/strøm på bilen, luft i cykeldækkene. – Der er ikke tid til at fikse småting, hvis man står og skal væk i en fart.
  • Hav evt. en stor taske klar; den behøver ikke være pakket, bare du lige har tænkt tanken og ved, hvor medicin, papirer, penge, toiletsager, skiftetøj m.m. er i påkommende tilfælde.
  • Lav aftaler med familie, naboer og venner om at hjælpe hinanden. Man kan fx samle familien hos dem, der har plads og brændeovn, af­tale mødesteder og hvem, der tager sig af de ældre og dem med særlige behov.

Vores samfund er stadig robust. Folk vil gerne hjælpe, dele, bytte, handle og i det hele taget gøre det, de plejer at gøre. Så det skal nok gå alt sammen, specielt hvis vi lige tænker os om og forbereder os lidt. Om ikke andet så mentalt.

‘Forberedt på kriser’, Beredskabsstyrelsen, 2024: https://www.brs.dk/da/forberedt

Norsk, officiel hjemmeside ’Sikker hverdag’ https://www.sikkerhverdag.no/

‘Hvis krigen kommer’, Statsministeriet, 1962 – Bemærk det fine sprog og tilliden til, at modtagerne, dvs. den danske befolkning, havde tid til at læse og forstod skriftligt dansk:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-fra-pjecen-hvis-krigen-kommer-fra-statsministeriet-1962

Danske sange

Som skolepige, ca. 1966

Da jeg gik i skole, navnlig i tiden fra 3. klasse til 1. real – som ville svare til 8. klasse for de boglige – startede hver dag med morgensang, omgivet af grønne planter og store vinduer i skolens hyggelige indgangsparti.

Vi sang først en salme, så bad den rare, gamle skoleinspektør Jeppesen ’Fa­dervor’, afgav da­gens meddelelser, og så sluttede vi med en af årstidens sange. Lærerne skiftedes til at spille klaver til.

Timerne med vores klasselærer Tranholm indledtes ofte med en sang, der havde tilknyt­ning til dagens pensum, fx Aakjær, høst, fest, sorg, jul, land­bruget e.l., og han sørgede for, at vi forstod selv de mest gammeldags ord.

I musiktimerne sang vi af hjertens lyst, to- eller trestemmigt og spillede på instrumenter til.

Og derudover var jeg medlem af skolens pigekor, hvor vi havde en ung, en­tusiastisk dirigent Danstrup og et meget bredt repertoire, jazz, spirituals, sal­mer, tyske, latinske, franske, engel­ske og danske sange og korværker. – Det lyder af noget, når man er mange.

Specielt husker jeg julekoncerterne, hvor vi piger ankom til den lille kirke langt inde i skoven i pæne hvide blondebluser, blå nederdele, hvide strøm­pe­bukser og med frostsneen funklende og knirkende under de sorte balleri­na­sko. Mapper med nodeblade under armen og hektisk opstemte, røde kin­der pga. det store publikum af fortrinsvist lærere, forældre og søskende. Vores stemmer klang så smukt tilbage til os i det gamle kirkerum og forle­nede høj­tiden med noget … højtideligt.

De fem – seks år med intensiv sangundervisning klædte os godt på til livet og navnlig til livet med børn, som vi voksne har en forpligtelse til at være livs­guider for. Jeg har en fornem­melse af musikhistorien her og i andre lande, fik lidt rytme og musikforståelse banket ind, og der er ikke en årstid, et emne, en følelse eller en mærkedag, uden at jeg straks får en linje fra sang i hovedet:

● Vågn op og slå på dine strenge

● Juletræet med sin pynt

● I sne står urt og busk i skjul

● Jeg har fanget mig en myg

● Hvad var det dog der skete

● Hvem kan sejle foruden vind

● Blæsten går frisk

● Hvem sidder der bag skærmen

● Jeg ved en lærkerede

● Fred hviler over land og by

● Nu falmer skoven

● Det var en lørdag aften

● Udi Ringsted hviler dronning Dagmar

● Marken er mejet og høet er høstet

● Spurven sidder stum bag kvist

● Solen er så rød mor

● Poul sine høns i haven lod flyve

● Morgenstund har guld i mund

● Grøn er vårens hæk

● Kimer I klokker

● Det er i dag et vejr et solskinsvejr

● Sneflokke kommer vrimlende

● I skovens dybe stille ro

● Et barn er født

● Den yndigste rose er fundet

● På Sjølunds fagre sletter

● For nu er skoven grøn grøn

● Der er ingenting i verden så stille som sne

● Lille Poul ser ud på solen mens den synker over eng

● Den kedsom vinter gik sin gang

og mange, mange flere.

Mine absolut yndlinge, en til foråret, når dagen nu er fuld af sang, og en i efterårsmåne­derne, når jeg trasker langs markskel på vej til skoven:

Jeg gik mig ud en sommerdag at høre – Folkevise/Grundtvig

Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre
Fuglesang, som Hjertet monne røre,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Den allermindste Fugl af dem, der vare,
Sang fra Træet ned i Toner klare,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Den sang: »Mens Ungersvenden gaaer saa ene,
»Længes En imellem Løv og Grene,
»I de dybe Dale,
»Blandt de Nattergale,
»Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

»Hen under Løvet gaae de lune Vinde.
»Der du skal din Hjertenskjære finde,
»I de dybe Dale,
»Blandt de Nattergale,
»Blandt de andre Fugle smaa, som tale.«

Hav Tak, du lille Fugl, for du har sjunget!
Ellers var mit Bryst af Længsel sprunget,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Hav Tak, du lille Fugl, der sang med Ære,
Stillede min Længsel og Begjære,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Af større Vee kan Verden ikke trænges,
End at skilles, naar man saare længes,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

En større Fryd kan Verden ikke bære,
End at samles med sin Hjertenskjære,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

– Da nu min Hjertenskjæreste var funden,
Sang og blomstrede det rundt i Lunden,
Baade dybe Dale,
Og de Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

Det lysner over agres felt – Balslev/Holsten

Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.

Velkommen i vor grønsværsstol
blandt grøftens brombærranker!
O, det gør godt at slikke sol
igen på disse banker!

Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

Og bag mig, sol, og blød mig, regn!
Jeg plukker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.

Og det er al den jord, jeg har,
og alt hvad jeg begærer.
Jeg håber, det går an, jeg ta´r,
hvad mine såler bærer.

Mansplaining

Da jeg hørte ordet første gang, forstod jeg pludselig, hvorfor mænd igen­nem hele mit liv har behandlet mig som en dum lille, uvidende pige, selvom jeg er bedre uddannet end de fleste, temmelig belæst og har været vidt omkring, teo­retisk såvel som praktisk.

Hvorfor er jeg nødt til at fortælle det? – Mænd på min alder ville sjældent være nødt til at på­pege over for ganske unge mennesker, at de rent faktisk ved no­get. De grå hår alene ville borge for deres visdom og status.

Mænd, der kunne være mine sønner, og som jeg møder ude omkring, be­handler mig som et barn. Hvilket – i parentes bemærket – min søn aldrig kunne finde på.

Der var fx den ganske unge bibliotekar, der fandt det passende at rose mig, fordi jeg kunne finde ud af ’alt det der med computere og sådan’ … Jeg havde arbejdet med computere dagligt, siden før han blev født!

Den unge pædagog, jeg mødte på skovvejen, som lige havde været på kursus og nu ville belære mig om ’bio-di-ver-si-tet – ja, det er et svært ord’, som han nedladende sagde. – Jeg har, ligesom det øvrige samfund, kendt og brugt or­det i årtier.

To fyre fra landet havde fået lov at hente nogle fliser, vi lige havde taget op. Da de kom, gik jeg rundt i min have og gjorde klar til en af mine høner, som var blevet skruk. Jeg lagde frisk halm i en ren redekasse, lagde 12 fine æg i hal­men og ville bære kassen ind i høn­sehuset, da flisehenterne kom. – Se, sagde jeg glad, – Nu får vi snart kyllinger! – De to fyre kiggede sig rundt i ha­ven, og så målte de mig med blikket, før den ene fandt det nødvendigt at spørge mig, om jeg havde en hane? – Da var jeg ved at skrige og sende dem hjem uden fliser. Tænk, de forestillede sig, at en midaldrende dame, der både havde født, været i land­bruget og igennem hele livet havde haft med alle mu­lige dyr at gøre, ikke var klar over et af de mest grundlæggende facts i livet! – Jeg havde faktisk skrevet en bog om høns og hønsehold …

En venindes far skulle have nogle guldfisk fra mit havebassin, hvor fiskene havde det så godt, at de ustandseligt formerede sig. Straks, han trådte ind i min have, kom­menterede han mine rho­dodendron: ’Jeg kan se, at du har nip­pet dem, det var godt’, ros­te han, som om han var en overdom­mer, der havde ret til at vurdere mit havearbejde, hvilket han ikke havde. Han var en gæst, som fik mine fisk foræret, og hvis min mand havde taget imod ham, ville han have re­spek­teret ham, tiltroet ham evnen til at passe en have uden belæringer fra fremmede og have holdt sin mund.

En fuldstændig tilfældig, forbipasserende mand, som lige ville fortælle mig, hvordan man bruger en ukrudtsbrænder rigtigt en dag, jeg gik ude og ukrudtsbrændte mit fortov. – Jeg har arbejdet på gårde, på planteskole, min far var en habil havemand, vi havde flere udmærkede havemænd og -kvinder i familien og i omgangskredsen, og jeg har selv dyrket og passet mine haver i knap et halvt århundrede og regnes ofte som den ekspert, man går til, hvis man har spørgsmål.

Masser af andre gange har jeg følt mig forundret. Forulempet. Stødt. Tvunget til at stå og gøre rede for, at jeg faktisk er rimeligt kompetent på visse områder.

Men selvom jeg nærmer mig støvets år, skal jeg alligevel høre på yngre og æl­dre mænd, der vil fortælle mig, hvordan jeg skal gebærde mig.

Wikipedia skriver om mansplaining:

Mansplaining er et pejorativ, der er sammensat af det engel­ske ord man og explain (forklare). Begrebet defineres som “at forklare noget til nogen, som regel en mand til en kvinde, på en måde, der betragtes som nedla­dende eller ringeagtende”.[1] [2] Ordet stammer fra engelsk, men er også be­gyndt at forekomme på dansk. Lily Rothman fra The Atlantic Monthly definerer det som “at forklare uden hensyntagen til det faktum, at den person, der får sa­gen forklaret, ved mere end den der forklarer, som of­test en mand for en kvinde” [3] og den feminis­tiske forfatter og essay­ist Rebecca Solnit karakteriserer fænomenet som en kombination af “overdre­vet selvtillid og uvidenhed”. [4]

Ungesplaining kunne også være et ord. Unge mennesker tror ikke, at folk over 60 er tilreg­ne­lige og kapable. – En meget ung læge spurgte overlegent min mand, om han kunne finde ud af at sende en mail? – Min mand har arbejdet med og forsket i computere og kun­stig intelligens si­den 1980’erne og er en af grundene til, at vi har store computersystemer i dag.

Og Gammelsplaining kunne vi så kalde det fænomen, at vi gamle somme­tider finder det nødvendigt at spørge unge mennesker, om de kender fx hi­storien om ’Den barmhjertige sa­maritaner’, Mary Shelleys ’Frankenstein’ el­ler La Fon­taines fabel om bjørnen, der ville hjælpe en sovende mand af med en irrite­rende flue og slog den ihjel med en tung sten, da den lan­dede lige på man­dens pande. Eller vi retter dem, når de ikke kan udtale et dansk ord, ikke kan regne eller kende forskel på hans/hendes og sin/sit.

Vi er alle fulde af fordomme om hinanden. Nogle mere berettigede end an­dre 😊

Egholmforbindelsen

Meget nedladende, københavnsk vurdering af en stor landsdels transport­behov. ‘Politiken’ d. 14.5.24

Man har god tid til at tage billeder, når man regelmæssigt holder i kø på motorvejen før Limfjordstunnellen, 2011

Politiken’ har om vedtagelsen af den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm bragt mange, meget nedladende, artikler om nordjydernes be­hov for ikke at sidde fast i tra­fikkøer hele og halve timer morgen og aften.

Hvad er det for fordomsfulde forestillinger, Københavneravisen har om Nordjylland som sommerhusområde? Kender de os ikke som andet? Som et samfund, der, ligesom hoved­stadsområdet, skal leve og fungere hver dag?

Jeg er sikker på, at Københavnerne husker modstanden mod fx Storebæltsbroen fra 1998, som ingen ville undvære i dag, og at de nu sætter stor pris på deres egen infrastruktur med Øresundsbro og andre broer, cykelstier, skinner, havn, havnebusser, lufthavn, busser, S-tog, metro og utallige motorveje, ringveje og omfartsveje i alle retninger – også til sommerhusområder både mod syd, øst, vest og nord.

I det tæt bebyggede og stærkt trafikerede område i og omkring Aalborg har vi en spinkel bro lige i byens centrum og en tresporet motorvej igennem tunnelen. Denne lille, stærkt belastede bro fra 1933 og en skrøbelig tunnel fra 1969 skal klare det meste af landsdelens trafik over Limfjorden hver eneste dag.

Mange dage passerer op imod 100.000 biler Limfjordstunnellen på vej til andre byer og steder i Nordjylland, og titusindvis af mennesker bor på den ene side af fjorden og arbejder eller henter børn på den anden. Vi har et større universitet, hvis ansatte og stu­derende også kommer fra byer nord for fjorden. Vi har masser af store og små erhvervsdrivende, der er afhængige af en vel­fungerende Limfjords­forbindelse for at kunne nå omverdenen. Vi har offentlig service, såsom busser, skraldebiler, politi, brandbiler, lægebiler og ambulancer, der sidder fast på den forkerte side, og pri­vate biler med kvinder, der er gået i fødsel, eller børn og voksne, der skal til skadestue, lægevagt o.l. … Og mange sydfra skal nå et fly i luft­havnen nord for fjorden og får meget dårlige ner­ver af at sidde længe i kø, fordi en bil er løbet tør for benzin nede i tunnellens nordgående spor … – Virkelig mange mister timer hver eneste dag, fordi der meget hurtigt opstår propper i tunnelen, hvorefter broen fra Aalborg til Nørresundby – og med den også det meste af de to byer – øjeblikkeligt stopper til. Selv færgen mellem Hals og Egense 30 km øst for Aalborg bliver hurtigt så søgt af fortvivlede bilister, at der opstår ventetid på flere timer på begge sider af fjordens udmunding ved Hals. Desperate mennesker vælger så må­ske at køre til den lille Ag­gersundbro 50 km vest for Aalborg i stedet, for vi har ikke pålidelige, ikke-asfaltbase­rede S-tog eller metroer, der kan bringe os over på den anden side, når alting går i stå … Vi har hårdt brug for en tredje – og måske også snart en fjerde – Limfjordsforbindelse. Det er mange år for sent allerede, for der går mindst ti år med at bygge den. Og det er bestemt ikke, for at køben­havnerne kan komme i som­merhus. Det er for at nordjyderne kan have et hverdagsliv og passe deres arbejde.

Kø før Limfjordstunnellen, maj 2024

Men naturværdierne på Egholm, så? Den lille, lave ø ud for Aalborg, som det nye bro- og tunnelprojekt efter planen skal passere på sin vej vest om byen og over til lufthav­nen, hvor den skal støde til et i for­vejen eksisterende nordgående motor­vejsspor?

Hvornår har ‘Politiken’s journalist, der fik lov at fylde avisen med artikel efter artikel i forsøget på at bremse forbedringer af trafik­forholdene i Nordjylland, sidst været på Egholm? Naturvær­dierne på lille Egholm består af nogle sand- og mudderbanker, hvoraf nogle efter sigende er forurenet af asbestaffald, derudover er der lidt kratværk, store og flade, gyllestinkende marker, nogle få huse, en smal vej, en sammenflikket sommerrestaurant og et par temmelig store svinefarme, der stinker overalt og forurener øens jord og vand. – Størstedelen af øen bli­ver i øvrigt ikke påvirket af vejprojektet, og der tages store hensyn til evt. natur og beboere undervejs. Desuden efterlader man muligvis en bro til de lokale, så beboere, sommergæster og lastbiler fulde af slagtesvin og svinefoder nemt kan komme til og fra øen og ikke længere skal være afhængige af vejret og den lille færge – hvor romantisk sådan en lille sommerfærgetur end kan tage sig ud for en københavnsk turist.

Her, hvor jeg bor, tales der om, at modstanden mod at give nordjyderne en tidssvarende trafik­forbindelse hen over fjorden først og fremmest drives af højtråbende og velorganiserede beboere i den velhavende, vestlige Aalborgbydel, Hasseris, som, fuldt forståe­ligt, ikke bryder sig om at få en motorvej i nærhe­den af deres dyre villaer og ejerlejligheder. Men planlægning af nordjysk infrastruktur skal vel tage hen­syn til de fleste? Ikke de rigeste? Og slet ikke til københavnerne.

Og hvor var forresten ‘Politiken’ med al sin forargelse, da Aalborg Kommune byggede – og stadig bygger, institution efter institution i gammel fredskov i natur- og drikkevandsindvindingsområdet Hammer Bakker? Har avisen ingen kontakter nord for fjorden?

Småtterier XXVI

● Valgplakat, Europaparlamentsvalget d. 9. juni 2024: ‘Stol på Støjberg’ – En dømt forbryder? – Der er ingen logik eller konsekven­ser til­bage i det her samfund. Alle, selv kriminelle og mange gange fejlslagne politikere, fx Løkke, Messer­schmidt, Trump, kan sige hvad som helst offentligt og ovenikøbet igen og igen stille op til vellønnede poster, hvor de får indfly­delse på vores fælles liv.

Pol. 17.5.24

Pol. 22.5.24 ’28.000 flere kunne være i arbejde, hvis de levede sundere’

● Sikke en kynisme … Sikke en forråelse … Fagre nye verden … Tin­gene skrider hurtigt i disse år: Vi skal leve sundt, så vi kan ar­bejde – Ikke så vi kan have det godt og bidrage til, at andre kan trives.

Pol. 23.5.24

TV2 23.5.24

● At ydmyge kvinder ved at fremstille dem som ofre for mandlige magt- og sexfanta­sier er en meget effektiv måde at holde kvinder væk fra of­fentlige stillinger på. –Kvin­der med magt, som fx vores statsminister og hendes embeds­kvinder, er en torn i øjet på mange mænd, der straks føler behov for at degradere dem til det, de drømmer om, er deres rette plads, nemlig som objekter for mænds begær og aggressioner.  – Vi husker alle de me­get seksuelt eksplicitte karikaturteg­ninger af Ritt Bjerregaard som domi­natix? Her fra hendes egen Facebook­side:

https://www.facebook.com/ritt.bjerregaard/posts/10dec-quiz-satire-som-de-fleste-politikere-har-jeg-v%C3%A6ret-genstand-for-mange-sati/10155817348862793

Hvad har mandlige sexfantasier med en seriøs ministergerning at gøre? – Fore­stil jer Løkke el­ler Troels Lund tegnet i lignende situationer? Nej vel? – Ingen har trang til at tvære mænd ned i skidtet, bare fordi de er mænd.

Ritt Bjerregaard døde desværre sidste år, men tegningerne lever videre som en skamplet og som et bevis på, at der ikke foregår ret meget fornuftigt inde i hove­derne på nogle mænd. – Hvad vil de gøre, hvis det virkelig lykkes dem at rense samfundet for kvindelig ind­flydelse? Gå til i fastfood, spil og sport og sidde på et snavset, rodet og u-hyggeligt værelse og gokke den af til computersex på fuld tid?

● I H.C. Andersens fødeland har vi stadig brug for nogen, der, ligesom Greta Thunberg og barnet i ’Kejse­rens nye klæder’, kan se igennem alle ordgardinerne og sige højt, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig.

Vid.dk 29.4.24 https://videnskab.dk/kultur-samfund/lille-studie-folk-der-elsker-meget-lar­mende-biler-scorer-hoejt-paa-psykopati-i-personlighedstest/

● Man har jo længe haft mistanken, men nu har forskerne også fået øje på det: Folk, der larmer, har psykopatiske træk.  – Dvs. at de helt åbenlyst ikke har medfølelse med andre, men kun tænker på at føre sig selv frem.

TV2 8.5.24

● Pyha, så er revolutionen nok ikke lige om hjørnet 😊

● Sommetider virker debatten herhjemme – selv blandt avisredaktører og po­litikere med stort ansvar og indflydelse – meget ungdommelig og helt afkob­let fra virkelighe­den, historien og fakta om verden. – De, der ud­taler sig, er så bombastisk skråsikre og op­mærksomhedspåkaldende i al de­res himmelråbende uvidenhed. Med fødderne solidt plantet i den blå luft lige over deres egne privile­gerede og begrænsede storbyliv og denne miniput­stats snæversyn.

● De, der tilsyneladende altid er irriterende glade eller måske ligefrem lykke­lige, er de bare født med et højere serotoninniveau end andre? Og tilsvarende, er triste, deprime­rede og nedtrykte udstyret med defekt seroto­ninproduktion?

At havne på en palmestrand på en Sydhavsø er ikke et endemål, med mindre man har et hus at holde, en familie at sørge for, indkøb at gøre, pot­teplanter at vande, dyr at fodre, venner at besøge, kort sagt et tilfreds­stillende hverdagsliv. Med sådan et i bagagen kan man leve godt alle vegne, palmer eller ej.

● I årtier har mennesker og medier slået knuder på sig selv for at finde en passende be­tegnelse for fremmedarbejdere, indvandrere, 2. og 3. ge­nera­tionsindvandrere, folk af anden etnisk herkomst osv. – Hvorfor ikke som default anvende betegnelsen ’nye dan­skere’, som forekommer mig både præcis, venlig og inkluderende?

● Og nu vi er ved sprog: – I årtier har yngre journalister, som åbenlyst aldrig har lært fransk i skolen, talt om ’premiææære-ministre’. Ordet – premier– ud­tales på fransk præmié og bety­der første. Altså en førsteminister. Skal vi ikke bare kalde dem det? Førsteministre? Så kan alle være med, også journalister.

Se evt. Jørn Lunds artikel fra 1993: https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogbrevet-dr/sprogbrevetdr-nr-86/udtale

Mænd diskuterer vigtige emner i laaaang tid på mit tv, april 2024

● I et læserbrev i Politiken undrede en – formodentlig – ældre, mandlig læser sig over, at der ikke var mange kvinder, der deltog i debatterne via kommen­tarspor eller i læser­breve. – Kast et enkelt blik på de stjernetos­sede, besynderligt vrede, nedladende, seksuelt nedgørende, usaglige og unyttige kommentarer fra – formodentlig – ældre, mandlige læ­sere, og du vil forstå, at ingen normale kvinder ønsker at kaste sig ned i det morads. Alle de frugtesløse debatter for debattens egen skyld er statusspil, dvs. hanbavianad­færd, hvor det drejer sig om at hævde sig selv og nedgøre mennesker med andre meninger. Ikke om at be­lyse en sag fra flere sider. – Kvin­der har som oftest langt bedre ting at bruge de­res tid på.

Kommentar, Politiken, 18.5.24 – Anbefalet af 6 andre (!).

● Nogle gange begår man den fejl at tro, at andre er klogere end én selv og følger de­res virkeligt dårlige råd …

● De såkaldte ’Blå zoner’, hvor folk angiveligt lever længere end andre steder på klo­den, ligger alle i behagelige klimazoner. Vi fokuserer hele tiden på kosten, men må­ske er tempereret varme også livsforlængende i sig selv? Eller er det et samspil? Hvor både mennesker og det, vi spiser, dyr og planter, alle trives bedre og bliver sundere?

● Sådan behandler vi vores luft, jord og vand:

Aalborg Portland, TV2 Nord 30.4.24

Nordic Waste, TV2Ø 20.1.24

Havene omkring os er døde, DR 10.5.24

● Sådan produceres vores mad:

Malkekvægsbesætning, Nordjyske 6.4.24 – Ikke mange glade malkekøer på græs der …

Svinefarm, Frøstrup, Google

● Kapitalisme er et risikabelt, menneskeligt pyramidespil med virke­lig mange ta­bere: 98 % af menneskeheden og alle dyr og planter, himmel, jord og hav på denne planet …

Nordjyske 24.5.24

● Damer omkring de 40 år begynder at lide af omsorgstræthed. De er så fær­dige med at passe børn, dyr, slægtninge, vanskelige venner, af at stå med ansvaret i familiedomicilet og trænger måske selv til en smule omsorg. Efter flere årtier med fuldtidsjob, måske i om­sorgsbranchen, har de også hjemme hos sig selv skrubbet snavsede wc-er, samlet vasketøj op fra gulvet og leveret det pænt og rent tilbage, udført gulvvask, indkøb og madlavning, ar­rangeret fester og sørget for gaver, holdt styr på familiens aftaler og kalen­dere, forældre­samtaler, lægebesøg o.m.a.

Emma Holten er lige debuteret med bogen ’Underskud’, der – igen – påpe­ger, at omsorgen i hjemmene – børnepasning, psyko­logisk støtte, husholdning, ind­køb, madlavning, rengøring, sygepleje, ældre­pleje m.m. – ikke er indregnet i bruttonational­produktet, men at det ville fylde mere end halvdelen, hvis det var.

Størstedelen af alt omsorgsarbejde er ulønnet eller meget dårligt løn­net. Og der er ab­solut ingen prestige i at være hende, der sørger for det hele og alles vel­befindende.

https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9877553/Emma-Holten-debuterer-med-su­ver%C3%A6n-bog

At holde et hus med mand, børn og evt. dyr med alt, hvad det indebæ­rer af rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning, madpakker, havearbejde, plan­lægning af forældremøder, Aula, gymnastiktøj, legeaftaler, havearbejde, fa­miliefester, venner … … er mindst et fuldtidsjob for en praktisk anlagt voksen. Tilføj så endnu et fuld­tidsjob, og du er sikker på stressnedbrud, tu­deture, util­strækkelighedsfølelser, vrede og depression.

Det er i hvert fald ikke opskriften på det gode og lykkelige familieliv!

Se også gerne:

’Hvorfor er feminister så snerpede?’ af Gretelise Holm, som er velskrevet, frisk, vi­dende, og fuld af historie og facts.

’Invisible Women’ el. ’Usynlige kvinder’ af Caroline Criado Perez. Hun frem­lægger sagligt alle de skævvredne data i en verden designet af mænd, hvor de kun under­søger og regner med de aktiviteter, som mænd selv står for.

● Ingen er nogensinde blevet hverken gladere eller klogere af at se no­get på de gængse streamingtjenester. – Med ganske få undtagelser er de­res film, serier og endda do­kumentarer noget udvandet sødsuppe, der blot er beregnet på at pirre sanserne og få tiden til at gå.

Mail til mig med tilbud om smukke, ukrainske kvinder … maj 2024

● Mænd kan godt lide udsatte, trængende kvinder, som de enten kan hjælpe eller ud­nytte eller begge dele. –Aldrig så snart var krigen i Ukraine en realitet, og flygtninge – for­trinsvis kvinder og børn – strømmede ind i Vesteuropa, før min mailboks blev fyldt med op­fordringer til at indlede et ’kæresteforhold’ til smukke og søde, ukrainske kvinder. – Jeg er sikker på, at en dame i nød tilfredsstiller et rid­derligt instinkt hos nogle mænd, men rid­der­ligheden bliver ofte forkvaklet, for kvinder i nød er ingen trussel og finder sig i meget, bl.a. i mænd med en problema­tisk personlighed og/eller trang til grænseover­skridende sex.

TV2 14.5.24

● Landbruget taler ned til os og forsøger at sælge os barnligt tuttenut­tede betegnelser for deres mishandlede dyr – Og selv anerkendte medier hopper på det!  – Fx taler de om grise og grisestalde, når de mener svin og svinestalde. Det kan de kun, fordi de færre­ste mennesker i dag kender de kor­rekte, danske betegnelser for vores husdyr. Det voksne dyr hedder et svin, hunnen er en so, hannen en orne, og ungen er en gris, evt. en pattegris, hvis den er meget lille og stadig dier hos soen. – I øvrigt er det meget bekymrende, at svinene har det dår­ligt og er fulde af sygdomme, skader og sår, jf. artiklen på TV2’s netside:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-05-14-rapporter-peger-paa-grelle-for­hold-i-danske-grisestalde

Pol. 20.4.24

● Når nogen fylder andres hjem og forårsskønne haver med (unødven­dig) støj og ækel, klamklistret gyllestank, så er det faktisk et overgreb. – Hundegøen, der pågår i timevis, dieselbiler i tomgang, benzin­drevne havemaskiner, højttalere og lag­ret gylle, som sniges ud dag og nat i alle de måneder, hvor vi ellers kunne være ude. – Hvorfor skal den støjel­skende nabo og den skamløst rige gylle­baron bestemme, om jeg kan have venner til grill på terrassen? Også kommu­nale foranstaltninger bidrager væsentligt til støjniveauet der, hvor folk bor, fx via udvendige højtta­lere på alle bybusser. Det er vel ikke en kommunal opgave at bidrage til stress og støj i boligkvartererne?

● Hvornår blev det almindeligt at bedøve hinanden i nattelivet!!?!?

”I 2015 modtog Giftlinjen 95 opkald fra bekymrede danskere, som havde mistanke om, at de var blevet drugget. I 2023 var det tal steget til 700.”

Politiken 16.2.24

700!! – Mange, mange grænser overskrides hastigt i disse år … se evt. https://blog.loneandrup.dk/2024/03/14/graenseoverskridende-sex-og-vold-i-lom­men/

● Se, hvad vi har gjort og gør ved svin! – Vi har avlet en kunstig, hårløs og sør­gelig kød­race, som vi kan udnytte og mishandle, og så skyder og udryd­der vi de vilde og naturlige:

Effektivt landbrug 21.3.18

Nordjyske 4.5.24

TV2 18.5.24

● Og straks, der indfinder sig et vildt dyr, så skyder eller fanger vi det

● Skal vi ikke snart indføre en ny retskrivningsreform? – Folk kan alligevel ikke stave, så hvorfor opretholde arkaiske stavemåder, der kun er beregnet på at skille de gamle fra de unge og de sprogkyndige fra masserne? Fx:

  • Havde – hade
  • Sagde – sage
  • Vem, vad, vor, vis
  • Jeg – ja
  • Spurgte – spurte
  • Syvogfyrretyvende – syvogfyrrende

TV2 15.5.24

● Er der ikke bare for mange kvindemord for tiden? Og unge, der skyder eller dolker hinanden? Det skrider hastigt, og verden er blevet forrået …

Pol. 2.5.24

● Der var engang i de glade og afslappede 70’ere, hvor spaltet hår var ens største problem …

Hold jer fra vores enemærker!

Mænd approprierer kvinders territorier, fremtrædelses- og kultur­former.

Mænd og deres interesser fylder for meget. Vold, porno, sport, spil osv. do­mine­rer allevegne i kulturen og i det fælles, offentlige rum*. Mænd skænker det ikke en tanke, at det er særinter­esser. At de ikke er univer­selle. At der fin­des andre men­ne­sker. For ingen sætter grænser for dem, modsiger dem eller kræver noget af pladsen tilbage. Fx når de hærger togvogne, bybusser og bydele før og efter en fodbold­kamp. Når tv og nyheder i måneder hver som­mer er overtaget af ligegyldige cykel­løb mellem dopede, unge mænd. Når byer, arbejdsliv, indkøbs- og bolig­områder ind­rettes på bilers præmisser. Når mænd sidder med andre mænd i politiske eller tekniske fora, på reklamebureauer, i bestyrelses­lokaler, på redaktioner eller på stripbarer og afgør vores allesammens vil­kår.

Berlingske 18.4.24

Nu er mænds særinteresser også ved at overtage selve kvindekønnet: ’Kvinde kend din krop’, kvindesagens store bog om kvinder og kvinde­kroppen, skrevet af kvinder til kvinder på kvinders præmis­ser, skal fremover inkludere mænd.

Kvindeafdelinger på sygehuse, kaserner, svømmehaller og offentlige toi­letter skal in­kludere mænd.

Og mænd, der angiver, at de føler sig som kvinder, skal have lov til at over­skride de grænser, der ellers traditionelt er sat, for at kvinder kan føle sig trygge. Men kvinder udsættes jo sta­dig alt for ofte for mænds vold og tvang, begramsninger, gloen, svi­neri, tilråb og upassende kom­mentarer.

Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2024/04/03/maend/

Det ser ud til, at ligestillingsbegrebet i dag indebærer, at kvinder skal rykke sig og give yderligere plads til mænd, fx afgive barsel og retten til enemærker, men at udviklingen den anden vej som altid går meget langsomt.

Vi har alle lov til at klæde og gebærde os, som vi lyster, så længe vi ikke ge­nerer an­dre – jvf. Kardemommeloven. Og vi bør alle have stor forståelse for de menne­sker, der fødes med en krop, der udtrykker det for­kerte køn. Det gælder både kvinder og mænd og dem imellem. Disse mennesker har fået endog særdeles store udfordrin­ger med sig i livet.

Men hvorfor udarter mænds begreber om det kvindelige, som de frem­træder i reklameverdenen, i under­holdningsindustrien, i mange film og bøger, i mandlig standup, melodigrandprix, karneval, drag og por­nografi, sig så hyppigt til nedværdi­gende parodier på kvin­der? Overdrevne og udvendige karikatu­rer, affekte­rede poseringer og gestus, tøj, groteske sko og accessories, der er hentet fra højtråbende varietéshows og cirkusforestillinger, og som kun yderst sjældent viser et respektfuldt og retvisende billede af seriøse kvin­ders faktiske frem­træden. Det ender i endnu en unuanceret og latter­liggørende ydmygelse af kvin­der, kvinders kroppe og det, kvinder står for.

Mænd skal lære at give plads til andre. De har ikke (længere) en natur­given ret til al­ting i hele ver­den. Hvis man ikke må anlægge dreadlocks, blackface eller klæde sig ud som indianer eller mexicaner uden at være sort, oprindelig amerikansk indfødt eller fra et specifikt land på det amerikanske kontinent, så må mænd heller ikke nedværdige kvinder ved at appropriere og gøre grin med deres fysik, krops­sprog, klædedragt, fremtrædelses- og kul­turformer, som drags gør, eller som vi altid ser det i prideparader. Vi kvinder er nødt til at reservere bare en lille bid af verden for os selv og insistere på respektfuld repræsentation. – Så kan mænd slå sig løs i alt det andet …

* Jeg er klar over, at mænd og kvinder ikke er entydige størrelser, og at der fin­des ad­skillige kvinder, der elsker porno og sport, og mænd, der ikke kunne drømme om at krænke kvinder – og alt muligt derimellem. Her opereres for nemheds skyld med firkan­tede kategorier.

Jeg er heller ikke blind for, at mange kvinder i forsøget på at opnå fordele gør sig stor umage for at leve op til ‘det mandlige blik’ og mænds forventninger til dem som kvinder ved at opføre sig indladent smilende og smiskende, ved at klæde sig seksuelt eksplicit eller måske ved at få indopereret en kunstigt større barm, sprøjte sig til grotesk store læber el.lign., så selv kvinder kommer til at fremstå som parodier på kvinder …

Når det handler om magtforhold og privilegier, er tingene ikke altid enkle og sort-hvide. Mange kvinder lider af en slags Stockholmsyndrom, hvor de solidariserer sig med dem, der sidder på magten, for selv at overleve og komme frem i verden. Ligesom børn solidariserer sig med deres forældre, selvom disse ikke altid varetager børnenes interesser, men kun tænker på sig selv.

Vi har lang vej endnu til ægte respekt og ligestilling mellem kønnene.

Eksempler på film og tv-serier, der rørte mig ved at fremstille kvinder som ægte mennesker:

  • Conversations with Friends, 2022
  • Three Billboards Outside Ebbing, Missouri 2017
  • Olive Kitteridge, 2014
  • Fornuft og følelse, 1995

Jeg modtager gerne flere forslag.

Kvindelig værnepligt

TV2 30.4.24

Lad os sige tingene, som de er: – Kvinder skal naturligvis ikke tvinges til at være soldater!

– Vi kan ikke beskytte dem mod overgreb fra mandlige kollegaer på vores egne kaserner i fredstid, skulle vi så sende dem ud i en brutal krig mod andre landes soldater?

Kvinder er i alt for høj risiko for at blive udsat for krænkelser og over­greb af mandlige kolle­gaer fra egne rækker, og i en konfliktsituation bliver de i mødet med fjender selv­skrevne ofre for lemlæstende gruppevoldtægter og sek­suel mishandling. Ene og alene pga. deres køn.

Man kunne efterspørge en smule bevidsthed om historien, før man styrter ud og i panik vedtager nye velmente, men uigennemtænkte, love.

Da russerne i 1945 ’befriede’ Berlin, medførte det voldtægter og seksuelle mis­handlinger af to mio. (!) uskyldige, tyske piger og kvinder … Der er si­der af krigen, som vi ikke hører så meget om.

Mænd har en klarere grænse imod at mishandle andre mænd, deres køns­fæller, men opfat­ter hyppigt kvinder som tilhørende en anden art, som en slags husdyr man har ret til at be­handle efter forgodt­befindende. Krig medfø­rer forråelse, og vold, mishandlinger, ødelæggelser, magt- og herskerambitioner er i udgangs­punktet mandeting.

Det burde være mænds opgave at beskytte kvinder (og børn), ikke at udsætte dem for fare, så de selv kan hytte sig. De forkælede små­drenge i dette land skal ikke skrige op om ligestil­ling, for vi har ikke ligestilling, vi har aldrig haft ligestilling, og ligestillingsbegrebet er ikke opfundet for at tilgodese danske drenge og ’skabe en bedre tone på kaser­nerne’. Sommetider består ligestilling i at tage forskellige hensyn.

TV2NORD 14.5.24 – Kvinder er ængstelige i nattelivet.

Virkeligheden viser, at kvinder i mandefag ud­sætter sig for krænkelser og overgreb – også i Danmark, også i fredstid. – Ja, blot en almindelig bytur med vennerne en fredag aften kan koste kvinder dyrt på liv, psyke og helbred. – Så drenge og mænd skal se at få styr på sig selv, før de involverer andre mennesker og privilegieblindt skriger op om ‘ligestilling’, der blot favoriserer dem endnu mere.

Når der er lige repræsentation af kønnene i hær og kamptropper på vores poten­tielle fjen­ders side i denne globale og nykrigeriske verden, så kan vi diskutere sagen igen. I mellem­tiden må ligestillingsfascister lade sig nøje med, at kvin­der aftjener ni måne­ders belastende graviditet, en martrende fød­sels­oplevelse plus utallige års om­sorgspligt pr. barn, de sætter i verden sammen med mere el­ler mindre tilreg­nelige fædre. Læg dertil en betydelig nedgang i livsindkomst og pensionsformue sammenlignet med barnets far og en karriere, der ikke ofte medfører magtfulde lederstillinger og vellønnede bestyrelsesposter.

Kvinder, der påtænker at melde sig frivilligt til forsvaret/hæren, og som er parate til at aftjene værnepligt på lige fod med mænd både i felten, i brusebadet, i teltlejren og på sovesalen, skal oplyses om de risici, der knytter sig til at være kvindelig soldat sammen med mandlige soldater, så de kan træffe en informeret beslutning.

Den verden, vi rent faktisk lever i, er ofte temmelig forskellig fra den verden, vi ønsker at leve i, og i det mindste lovgivere burde kende forskellen.

Kilder:

https://nyheder.tv2.dk/2022-07-28-11-kvinder-fortaeller-om-sexisme-i-for­svaret-han-tog-15-billeder-af-min-bagdel

https://www.etik.dk/prostitution/kvindekroppen-en-del-af-slagmarken

Besværlig dagligvarehandel

– Seks om dagen og rene råvarer

Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.

Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af bud­skabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!

Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsæt­ning til de indu­striforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstof­ferne, skriver hun:

Pol. 6.4.24

Og selvfølgelig har hun ret.

Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke læn­gere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.

Der er:

● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske

● Kemikalier i mel og brød

● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få

● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.

● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske

Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vo­res landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!

De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.

For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.

Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkon­centrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, ka­ger, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.

Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.

Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.

Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødeva­remæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …

Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.

Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.

Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobu­tik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Køb­mand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og fri­ske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.

Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskam­mer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og øko­no­mien til at fungere.

Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi be­stiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalve­mælk m.m., æg hos en lille privat høn­seholder, der aldrig giver sine høns fo­der med farve­stoffer i, fisk hos en lokal fis­kehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirva­rer, sæbe m.m., køber vi i det supermar­ked, vi lige kom­mer forbi, når vi mangler.

Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.

Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkul­turen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelug­tende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der al­drig har set en grøn mark, kød fra mis­handlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgif­tet og oversprøjtet korn og mel …

– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.

Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.

Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råva­rer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne frem­over, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.

Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke be­tyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og pro­duktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og strut­tende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.

Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor efter­tragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hel­lere begynde med det samme:

Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!

Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?

Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.

Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og vel­smagende mozzarella i gårdbutikken:

Se evt. https://videnskab.dk/krop-sundhed/8-helt-almindelige-foedevarer-som-er-ultraforarbejdede-uden-du-ved-det/

* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har på­dra­get mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plag­somme uger efter indta­gelse af deres laks og økologiske æg.

Og de svarede:

’Ida (BilkaToGo)

6. mar. 2024 13.47 CET

Hej Lone
 
Tak for din henvendelse.
 
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
 
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. 
Æg indeholder carotenoider, købt hos os.  
 
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida’

Og galskaben har tilsyneladende ingen grænser:

Videnskab.dk 7.5.24