– er muligvis den farligste følelse, man kan have.
Mindreværd giver dårlige liv. Både for én selv, men også for alle dem, man kommer i berøring med, familie, venner, kollegaer, foruden en masse tilfældige mennesker i transportmidler og på gaden, som må agere statister, når de mindreværdige demonstrativt forsøger at genoprette en – for dem – tålelig balance. For mindreværd fører til misundelse, der indgyder en ubehageligt kradsende underlegenhedsfølelse, som man forsøger at komme af med ved at forstørre sit eget ego på alle andres bekostning.
Fx når man iført iøjnefaldende udstyr drøner larmende og opmærksomhedspåkaldende rundt i det offentlige rum.
Eller når man gerne vil vælges til præsident, men mister besindelsen og værdigheden, hvis modparten nævner, at folk keder sig og udvandrer fra ens vælgermøder.
Når man opfører sig hovent og afsnubbet over for den rare nabokone, fordi hun dybt nede forekommer én bedre stillet end en selv.
Eller når små mænd har brug for mange penge, grotesk store biler eller kampvåben for at føle sig trygge i en verden fyldt med mænd, der er både større og bedre end dem selv.
Når pigegruppen ikke kan rumme den selvkørende, den kønne og den begavede.
Når drengene mobber dem, der står under dem selv i hierarkiet, fordi de føler deres egen position usikker.
Når man forsøger at afskære og udelukke de indgiftede i familien, de indvandrede til landet eller andre, fordi deres værdier forekommer anderledes end dem, man selv altid har dyrket, og dermed føles truende for ens vaklende selvfølelse.
Alle individer, grupperinger, familier, folk på villaveje eller i bebyggelser, skoleklasser, virksomheder, religioner, socialklasser, løngrupper, faggrupper, politiske partier, landsdele, nationer, verdensdele kan lide af mindreværd.
Det er mindreværd, der afføder de spidse bemærkninger, de hovne miner, den pludselige vrede, ondskabsfuldheden og trangen til at hævde sig, selv over for gamle venner og nære familiemedlemmer.
Og det er således mindreværdet, der skaber den onde stedmor, den lede klassekammerat, den uvenlige nabo, den giftige svoger, en usigeligt tykhovedet, dum og træls amerikansk præsidentkandidat, krige, klimakatastrofer og en Putin, der med enorme omkostninger for sig selv og sit land og alle andre lande på kloden rykker hele sit militær ind i Ukraine og ikke kan finde ud af at komme ud igen, fordi han ikke kan tåle at fremstå svag …
Den sunde reaktion på mødet med andre mennesker, grupper, institutioner, overbevisninger, partier, lande osv., må være at respektere, lytte og lære. Måske endda forsøge at udvise ordentlig, civiliseret opførsel? Som Michelle Obama sagde: Når de synker dybt, stiler vi højt. – Den kvinde lider ikke af mindreværdsfølelser, og det har hun absolut heller ingen grund til.
Men det kræver både begavelse, modenhed og selvsikkerhed at stile højt, at strutte af overskud på Obamamåden, og det er vel netop de karaktertræk, små, misundelige mennesker, der lider af mindreværd, ikke besidder.
Hvis du vil klare dig i livet og leve godt, har du først og fremmest brug for held:
Held til at blive født det rigtige sted på den rigtige tid
Held til at have forældre med optimal genetisk disposition mht. sundhed, skønhed, begavelse, socialklasse og sociabilitet
Held til at have stabile og kærlige forældre og øvrige omstændigheder, herunder søskende, skoler og institutioner, der behandler dig godt og ikke traumatiserer dig for meget
Held til at leve og færdes i et stabilt samfund med økonomisk tryghed, velfærdsydelser og relativ velstand
Held til at finde venner og omgivelser, der støtter dig
Held til at få en uddannelse, der svarer til dine evner og interesser
Held til at finde den rigtige partner og den rigtige livsbane
Held til at tjene det nødvendige og så lige det ekstra, der gør, at du føler dig som en succes
Held til at finde og erhverve gode boligforhold for dig selv og din familie
Held til at du og dine nærmeste undgår uheld, ulykker og alvorlige sygdomme
Held til at leve et sted, hvor naturkatastrofer, krig, forurening, dårlige eller knappe fødevarer og politisk uro ikke influerer på din og din families livslængde og livskvalitet
Held til at dø stilfærdigt og smertefrit i en ren seng efter en passende og tilfredsstillende livslængde omgivet af dine allerkæreste
Hvis du er så heldig, at du overvejende nyder godt af disse fordele, bør du nok ikke opfatte det som udelukkende din egen fortjeneste og mene noget skråsikkert om alle dem, der ikke er så heldige i livet, som du er.
Når landbrug, vandværk, kommune, myndigheder og politikere ikke magter at beskytte drikkevandet og os.
For bare et eller to årtier siden var vi i Danmark stadig stolte af vores rene drikkevand. Navnlig her hos os i Vodskov glædede vi os dagligt over at have let adgang til velsmagende vand, som blev udvundet under Hammer Bakker, et stort naturområde umiddelbart nord for byen.
Men tidligt på sommeren begyndte vandslangen i haven at lugte mærkeligt, når vi åbnede for vandet. En rådden stank af gammel mødding bredte sig hver gang. – Vi skal nok snart have en ny slange, tænkte vi. – Men den var kun et par år gammel, og kan plastic- og gummislanger overhovedet rådne? Og stinke af kloak? Det havde vi ikke oplevet før.
Vi bruger vandet i haven til at vande planter og grøntsager med, og til at skylle vores hjemmedyrkede bær, frugter og kartofler, før vi spiser dem. Og vi fylder soppebassinet til os selv og børnebørnene.
Så blev min mand syg. En slem omgang dårlig mave. Samme dag om eftermiddagen fik vi en sms fra det lokale vandværk:
De anbefalede os at koge vandet fra hanerne pga. bakteriefund i en ‘rutinemæssig kontrol af drikkevandet’, fulgt af en række godtkøbsråd om, hvad jeg, forbrugeren, skulle gøre for at beskytte mig selv og min familie mod sygdom: koge vandet, vaske op i opvaskemaskine m.m. Der var også et link til Aalborg Kommunes hjemmeside med de samme råd.
Det var ikke betryggende, at folkene på vandværket ikke kendte ordet ’enterokokker’, men skrev ’enterokker’, der lød lidt som ‘oggenokker’. – Hvad var der i vores vand? På vandværkets hjemmeside var der ikke mere information at hente, selvom de lovede relevante oplysninger:
Vodskov vandværks forside, mobiludgaven 13.8.24
At vi i ugevis – ja måske hele sommeren! – har drukket vand med bakterier og ‘enterokker’ er åbenbart ikke relevant … Og hvem har brug for en revisor, når vandet er så sundhedsskadeligt, at det skal koges? – Adressen på en læge, en mikrobiolog eller en advokat ville have været mere nyttig.
Der var virkelig mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft svar på, og de informationer burde have stået allerøverst på vandværkets hjemmeside. Fx:
Hvor stammer forureningen fra?
Har vi taget skade af at drikke vandet?
Skal min mand søge læge pga. maven?
Hvor mange bakterier er der i vandet?
Hvor mange bakterier skal der til for at gøre os syge?
Hvor mange i området er ramt af maveonde, og er det farligt?
Hvor længe har forureningen stået på?
Hvad har de tænkt sig at gøre ved det?
Hvor længe varer det?
Kommer det til at koste sygedage? Liv? Og i givet fald hvor mange?
Får vi hjælp? Rent vand? Godtgørelse for besvær og evt. sygedage?
Hvornår hører vi mere?
Utrygheden var stor, besværlighederne ved at koge vand, desinficere alting, kassere isterninger, opblandet saft o.l. og indkøbe en masse flaskevand ligeså, og spørgsmålene hobede sig op. Så jeg foretog min egen lille googleresearch.
Først opdagede jeg, at skadelige bakterier i drikkevandet er uhyre udbredt! I næsten hele landet, undtagen inde i de største byer, har der i de senere år været sygdomsfremkaldende mikroorganismer i vandet, og man har udstedt utallige kogepåbud – som åbenbart er myndighedernes universalløsning, når de ikke har formået at beskytte vores vand.
Dernæst fandt jeg ud af, at TV2Nord kalder det farligt:
TV2Nord 14.8.24
Hvilket ikke er egnet til hverken at oplyse eller berolige nogen. TV2Nord kopierede endda det lille vandværks fejl med enterokker’ne. Ingen selvstændig journalistisk research der …
Jeg lærte også hurtigt, at forekomsten af enterokokker og coliforme bakterier betyder, at vores drikkevand er inficeret med fækalier, dvs. afføring! – Som om vi befandt os i middelalderen eller i et primitivt land uden forsvarlig, hygiejnisk infrastruktur. I et land, hvor de ikke har styr på at holde kloaker og drikkevand adskilt, og hvor befolkningen lider af kolera og dysenteri og alle mulige andre vandbårne sygdomme.
Danske Vandværker *
Danske Vandværker *
Googlesøgning på enterokokker
De skadelige bakterier i vores drikkevand stammer formentlig fra dyr – ikke fra en hjort, der skider i skoven, men højst sandsynligt fra de alt for mange og alt for store gyllefabrikker, der fuldstændigt dominerer dette land. – Vandværket i mit område henter vores drikkevand i skovkanten, lige ved siden af en stor mark, der regelmæssigt bliver overhældt med gylle, hvilket vi kan lugte året rundt. Samme mark bliver også jævnligt sprøjtet med gift lige op ad af drikkevandspumpen! – Hvilket jeg har set og fotograferet fx i april 2022:
Dette foto er taget sidst i april måned, hvor alting ude omkring står friskt og lysegrønt, bortset fra denne mark, 10 m fra den drikkevandsindvindingspumpe, som forsyner mit område. Giftsprøjten har været der, og marken er klar til afgrøder, som vi og vores dyr senere skal spise. Vandboringen ligger få meter inde i skoven bag det røde kryds til højre.
Coliforme bakterier er bakterier, der lever i tyktarmen hos pattedyr, også mennesker. De er ikke alle skadelige, men hvis de er til stede, er der sandsynligvis også afføring. – ‘Entero’ betyder indre, enterokokker er en slags indre stafylokokker, dvs. tarmbakterier, som oftest fra dyr som fx svin. Man anbefaler at koge vand med bare én enterokok pr. deciliter **. Enterokokker kan hos svækkede og ældre mennesker give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner i hjertet og i blodet; de er ofte antibiotikaresistente pga. landbrugets udbredte brug af antibiotika i dyrebesætningerne.
Sundhedsstyrelsen***
Miljøstyrelsen har undersøgt forekomsten af bakterier, virus og parasitter i gylle****, og det er ikke rar læsning! – Spred denne sygdomsfremkaldende bakteriesuppe ud over vores jord, tilsæt rigelige skybrud og et forhøjet grundvandsniveau, og du har en sundhedsmæssig katastrofe for den danske befolkning.
Dertil kommer luftforureningen fra gylleudspredningen, den nu ikke-eksisterende biodiversitet og de biologisk uddøde have, fjorde, åer og andre vådområder: Ikke en bi, ikke en fisk, kan trives her mere pga. af landbrugets gylle og giftforurening.
Men det kan vi jo være ligeglade med, hvis vi dør af indre infektioner, fordi landbruget fører bakteriologisk krig mod befolkningen, og vi drikker deres gyllebefængte vand.
21. maj 2010 — Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværel- … spredning af gylle fortyndet med vand.
Vodskov Vandværks seneste analyse, som fremgår af deres hjemmeside d. 16.8.24 – 3 dage efter offentliggørelsen af fundet af skadelige tarmbakterier i vandet, er fra d. 8.2. 2024 – dvs. mere end ½ år gammel:
Nogle vandværker er måske for små og uprofessionelt drevne? At sikre borgerne rent, eller i det mindste ikke potentielt sygdomsfremkaldende, drikkevand kræver en mere dedikeret faglig indsats end blot at henvise til en revisor og deltage i hyggelige middage på kroen.
● Det er svært at ignorere længere: 2024 er et regnår, et snegleår, et myggeår og et gylleår!
Vi bruger ikke meget vand og tid på at vande haven, men vi bekæmper snegle i vild blodrus, klør vores utallige myggestik og spiser grillmaden inde pga. ækle lugte fra marker meget langt borte … Og solen er ond. Om formiddagen er der en temperatur på 15°, skyer og kold blæst. Om eftermiddagen er der pludselig – PANG! – 28° og en bagende, stikkende sol, der svider øjne og planter. Man kaster overfrakken fra sig, blot for at fryse som en lille, våd hund, så snart den alt for stærke sol igen forsvinder bag en sky.
Når skyerne så kommer, så kommer de hurtigt og sorte og tårner sig op med torden, lynild og skybrud ud over alle bredder …
Hvad blev der af den almindelige, stilfærdige, danske sommer med 22° og lidt silende regn om natten?
● Det er i dag mindst lige så risikabelt, som det altid har været, at være kvinde. Forskellen består blot i, at vi ikke længere passer særskilt på vores piger og kvinder, men under dække af ‘ligestilling’ lader dem klare sig selv i en verden, der uophørligt nedvurderer, truer og forulemper dem.
● Og det går den helt forkerte vej:
BBC 3.7.24
DR 24.7.24
’Vold mod kvinder i Storbritannien har nået et “epidemisk niveau”.
Det konkluderer en ny rapport, hvor det lyder, at en ud af 12 kvinder hvert år bliver udsat for vold. Det svarer til to millioner kvinder. Derudover melder rapporten om et stort mørketal.
Rapporten er udarbejdet af det nationale koordineringsorgan for politiet i Storbritanien NPCC samt College of Policing, som blandt andet varetager uddannelse og udvikling for det britiske politi.
I rapporten, der har navnet ‘Den Nationale Politierklæring for Vold mod Kvinder og Piger’ fremgår det også, at politiet mellem april 2022 og marts 2023 registrerede en million forbrydelser begået mod kvinder og piger. I samme periode udgjorde vold mod kvinder knap 20 procent af alle politianmeldte forbrydelser.
Vold mod kvinder og piger er et stadigt større problem i Storbritannien. Fra 2018-2019 til 2022-2023 registrerede politiet en stigning på 37 procent.
Særligt ses der en stigning i seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Ifølge rapporten var der fra 2013 til 2022 en stigning fra 20.000 tilfælde til 107.000 tilfælde.’
● Førhen sagde vi altid til vores døtre og veninder, at de bare skulle tage en taxa hjem, hvis de følte sig utrygge … – Og, ja, genialt! Et logo klarer problemet!
TV2’ s oversigt over overgreb mod kvindelige taxakunder i de seneste par år:
‘1. København, juli 2024
40-årig taxachauffør tiltalt for én voldtægt og yderligere to overgreb på kunder.
2. København, juni 2024
26-årig taxachauffør idømt halvandet års fængsel for voldtægt af ung kvindelig passager.
3. København, juni 2024
47-årig taxachauffør idømt to et halvt års fængsel for voldtægt af kvinde ved grønt område på Christianshavn.
4. Odense, marts 2024
40-årig taxachauffør idømt ét års fængsel for forsøg på voldtægt af kvinde.
5. Aalborg, december 2023
26-årig taxachauffør idømt to års fængsel og udvisning af Danmark for voldtægt af kvinde.
6. Skive, juli 2023
45-årig taxachauffør idømt to år og tre års fængsel for voldtægt af kunde i kvindens eget hjem.
7. København, juni 2022
36-årig taxachauffør idømt to et halvt års fængsel og udvist af Danmark – dom senere skærpet til tre års fængsel af Østre Landsret – for voldtægt af ung kvinde, som han kørte til øde område i Sydhavnen og voldtog.
KILDE: KØBENHAVNLIV
Ønsker logo med ‘Tryg-taxi-rejse’
Brancheforeningen er også i gang med at udarbejde et kodeks for taxaselskaber, som skal være med til at sikre taxakunder tryg transport.’
Abbé Pierre! – Så står verden ikke længere … Politiken 21.7.24
● Ulighed i sundhed:
TV2 23.5.24
Politiken 25.5.24
Politiken 25.5.24
● Alle de gamle damer i venteværelser er åbenbart bare unge kvinder, der aldrig er blevet behandlet ordentligt, kaldt ind eller lyttet til.
● PostNord er op til 15 dage om at udbringe et brev!
Små tørre og brune, økologiske citroner – angiveligt klasse 1 – pakket til en BilkaToGo-kunde af et ungt menneske, der åbenlyst ikke var mentalt til stede på sit arbejde den dag.
● De allerfleste mennesker har for travlt med sig selv, deres telefoner, vennesladder, planlægning af deres sociale liv og afholdelse af utallige ferier, hele og halve fridage, til, at de kan passe et arbejde. Fx i butikker, hvor ekspedienterne knap gider løfte blikket fra deres telefoner for at spørge, om de kan hjælpe med noget. På klinikker, hvor damerne samles i kroge eller sidder med deres telefoner og ikke kan tage sig af de patienter, der sidder i venteværelset. Chauffører, der ikke kan holde på rattet, fordi de skal indstille GPS, svare på sms’er, tale i telefon, læse avis, drikke kaffe eller spise fastfood. Supportere, der bare svarer hurtigt og intimiderende tilbage til folk uden at vide eller bare tjekke, om der virkelig er et link på deres side, som ikke virker? (Internethost) – Om den funktion måske endnu ikke er implementeret i deres app? (Rejsekortapp) Supportere ved ingenting, interesserer sig ikke for deres job, hjælper ikke kunder, men slår bare mails tilbage, som om de var bordtennisbolde. – Gad vide, om man er glad for sig selv efter en dag på jobbet, hvor man ikke har gjort noget godt? – Vi har fået et meget fattigt samfund, hvor kun få ting fungerer efter hensigten.
TV2, 2.7.24
● Jeps! – Det er FUGLE, der udrydder fisk i åer og fjorde, ikke menneskelig aktivitet, så som overfiskning og udledninger fra fabrikker og landbrug igennem de seneste 100 år …
Fra DR-TV: ’Kender du typen?’ juli 2024
● Anne Glad fra ’Kender du typen’ klæder sig ud som blomsterfe og nægter at følge myndighedernes opfordring til at sikre sig bl.a. tre liter vand pr. person pr. dag i tilfælde af, at forsyningen af den ene eller den anden grund skulle svigte i nogle dage. Hvis dette skulle ske, foretrækker hun at nasse på andre, på forudseende naboer, venner eller familie, at tigge sig til hjælp og være andre til stort besvær, når hun forsøger at klare sig selv og sin familie igennem. Det er en femårigs strategi: Andre må tage sig af det – Jeg er en sød og yndig blomsterfe og stadig kun et barn.
TV2 News d. 9.7.24
● Kvindekønnet som sådan opnår aldrig respekt, når kvinder – også som voksne, ja midaldrende eller ældre og måske bestridende seriøse erhverv, fx som nyhedsjournalist i en alvorlig situation, klæder sig ud med dyreprint hen over brysterne, som feer, prinsesser eller juletræer med gyldent tingeltangel dinglende allevegne eller som en opfyldelse af mænds sexfantasier.
● Hvorfor må svineindustrien svine så meget? – Hvis det var min nabo, ville jeg melde ham til politiet.
Svineindustrien har ødelagt mit drikkevand, mit badevand og fisk og vandplanters levesteder.
Svineindustrien har ødelagt den jord, vi skulle give i arv til vores børnebørn: Den sprøjter med gift og gylle og ødelægger alt for dyrene, planterne og os.
Og svineindustrien ødelægger den luft, vi indånder. Der er stort set ikke en dag, hvor her ikke lugter af gammel gylle og ammoniak, og der er flere kilometer til nærmeste mark og gyllegård. – Deres modbydelige gylle fylder luften og stinker klamt og tungt, hvis vi åbner en dør eller bare et vindue på klem. Og her er 28°, stille og høj sol … Hvorfor kan vi, børnene og vasketøjet ikke være ude?
Hvorfor skal dyrplagende svinebaroner bestemme det? Hvem har givet dem retten over hele landet og alt, hvad der er i det? – Så meget kan en smule svinekød ikke være værd!
● Kvinder fungerer tit som PR-agenter, spindoktorer, coaches og oversættere for deres mænd: – Har I hørt, at han fik stillingen? – At han mødte ham der den berømte? – Se, hvad han har lavet – Er det ikke flot? – Måske skulle du lige ringe til din kollega og snakke med ham om det? – Det var måske på sin plads at give hende en uforbeholden undskyldning, før det bliver værre? – Du er vist træt – Trænger du til kaffe? – Han mener bare, at … – Måske skulle du … – Ville det være bedre, hvis vi … – Er det ikke tid til, at vi inviterer Petersens?
Hvis man ikke beder nogen om noget, hvis man med tavshed og fingeret mangel på interesse kan manipulere andre til at gøre én tjenester af sig selv, så skylder man jo ikke nogen tak. – Og mænd kan bevare deres forestilling om at være beundrede, anerkendte, stærke og kompetente.
Alt dette arbejde gør man ikke for kvinder. Deres indsats og fortjenester tager man for givet, eller man dysser dem ned, så de ikke kommer til at overstråle nogen mænd i nærheden.
● Der er meget snak om ’woke’, om ligestilling, accept af anderledes, inklusion og rummelighed, men det må være fordi, folk er vredere, mere lukkede, hurtige til at forvise andre, mere hysteriske mht. at pålægge andre skyld, mere afvisende og decideret onde over for mennesker, der er en smule anderledes eller bare er bedre og dygtigere, end de selv er. Hadet har frit og ækelt afløb i dette lille, privilegerede og indskrænkede land. ’Woke’ burde vel bare være almindelig høflig velopdragenhed? – Ikke en kamp om, hvem der har mest ret (til at være her).
● Jeg vil ikke, og jeg gentager: IKKE! – høre mere om Holger Rune i resten af min levetid. – En syrlig, ung mand med et navn, der synes taget fra en sengekantsfilm i 70’erne, som sommetider spiller okay tennis, men som altid er i mit TV.
● Mænd i Romerriget fik 50 % flere proteiner end kvinder*. Måske var det ligesådan i andre førmoderne samfund? Og i fx Afghanistan i dag? Uden proteiner får kvindernes hjerner ikke næring nok, så de fungerer dårligere, og så er det jo ikke umagen værd at bekoste en uddannelse. Og sløve, underernærede, dårligt udviklede og måske ovenikøbet gravide eller ammende kvinder er sikkert nemme at holde nede. Og de får ubegavede børn, som ikke magter at ændre de traditionelle måder at gøre tingene på. – I dag sørger mange kvinder i vores egen kulturkreds – helt uden pres fra mænd – selv for at holde sig på en minimal og ikke synderlig næringsrig kost.
* Iflg. ’Den foranderlige klode’ af Peter Frankopan
● ’Sjove’ mænd, der ikke er spor sjove, optager uforholdsmæssigt meget af sendetiden i tv og radio.
● Sidder med morgenkaffen i haven. Det er en dejlig sommermorgen. Alt grønt står i fuldt udspring i hundreder af nuancer, og fuglene pipper, synger, jubler med hvert deres næb … lige indtil alle arbejdsmændene møder på arbejde og begynder at udbringe stinkende gylle, at slå græs, klippe hæk, buskrydde, feje fortove, køre for hurtigt med store lastbiler, tromler vej, graver ud til nye byggerier, aflæsser materialer, lægger asfalt, borer, bipper, larmer, skramler … ryster jorden under os alle. – Det er ufatteligt, at vi mennesker ikke kan lade være med at svine, stinke, larme, køre, bygge, transportere, klippe … at vi ikke kan holde os i ro … bare en time, mens jeg drikker min kaffe, på årets skønneste sommermorgen 😊
● ’Som på et hotel’, siger de unge mennesker begejstrede, når en eller anden indretningsdame M/K har lavet helt om på deres stue og soveværelse … – Som på et hotel? Virkelig? Er det attraktivt? – Et upersonligt, sjusket rengjort sted, møbleret med dårlige materialer, hvor en masse fremmede mennesker har tisset i håndvasken og foretaget sig unævnelige ting i din seng?
Med mormor på besøg hos hendes far, min oldefar Steen, i Sydhavnen. Jeg husker stadig besøget, for jeg fik lov at lege med oldefars kone, KatAnnas, store dukke. Det er formentlig Anna, der tog billedet ved deres havelåge omkring 1960. Jeg fandt billedet i min mors efterladenskaber, hun må have fundet det i sin mors efterladenskaber, og alt fremstår præcis, som jeg husker det.
● Jeg mødte en af mine i alt otte oldeforældre en gang. Mine børnebørn, derimod, nåede at kende to oldemødre igennem deres første – og oldemødrenes sidste – ti leveår. Før i tiden døde kvinderne først, som oftest i barsel, nu dør mændene først. Begge mine bedstefædre døde i slutningen af 1960’erne, mine bedstemødre en 10 – 15 år senere. Jeg har kendt seks generationer, der rækker tilbage i tiden, til Valdemar Steen blev født på Valdemars Dag, d. 15. juni 1877. – En oldefar, fire bedsteforældre, to forældre, min egen generation, min søns generation og børnebørnene … seks generationer!
Temu-varer
● Se, det er pga. alt dette billige lort, at vi risikerer os selv, vores børn og klodens liv.
Politiken 27.7.24
● Dumt, dumt, dumt … I diskussioner, har jeg altid ment, ville det være meget enklere og langt mere fair at lade parterne selv sige, hvad de mener.
Hvorfor skal Trump sige, hvad Harris mener? Det åbner jo for misforståelser og decideret falske påstande. – Og hvad nu, hvis hun ikke i detaljer har orienteret ham om sine synspunkter ang. fx Israel og Mellemøsten? Eller hvis emnet er langt mere kompliceret, end man lige kan sammenfatte i en overskrift? Eller hvis hele problemstillingen faktisk er gået hen over hovedet på ham?
Så risikerer han jo at misrepræsentere hendes synspunkter og gå glip af væsentlige pointer 😊
● Nu fortryder amerikanerne nok deres elitære uddannelsespolitik, hvor en anstændig uddannelse på en anstændig skole koster en formue. – Nu kan den veluddannede elite så se sig tromlet af de overtroiske, konspiratoriske, vrede masser.
Et lignende skred er faktisk sket herhjemme: Mange års besparelser og nedprioritering af seminarieuddannelsen, lærerlønningerne, folkeskolen og alle de efterfølgende uddannelser har givet os lignende problemer med uvidenhed, sproglig inkapacitet, vrede, konspirationsforestillinger og egoisme.
● Som en glad proton, udskudt fra en reaktor i Schweitz, flyver man ud i rummet … indtil man bliver aflæst af et menneskeligt øje. – Så skal man på et splitsekund vælge, om man vil være en afmålt fremmed, den søde pige, den kække vandrer, en excentrisk, ældre dame, en sur kælling eller bare en neutralt imødekommende person.
Tilstanden umiddelbart før mødet med andres vurderende blikke var én stor lykketilstand. Man var blot en sjæl i frit flow igennem en venligtsindet og naturlig verden.
Yr, juli 2024 – Temperaturen når op over 50° mange steder i verden, og skove og anden natur går op i flammer.
Når mit fotoprogram dagligt viser mig billeder af min have fra de sidste 25 år, så ser jeg til min forbløffelse, at blomster og frugt, som er nedvisnet og ovre for flere uger siden, førhen stod på deres flotteste netop nu.
At rabarberne stod højt og grønt og ville have nydt sommerregnen, at vinens blade var lysegrønne, og druerne hang i saftige klaser, og at tørkeelskende planter, som fx timian, trivedes og blomstrede lyslilla og smukt. – Men nu er de alle solsvedne og ved at gå ud – Det er uhyggeligt …
Rabarberne brændes af solen, når den kortvarigt viser sig mellem regnbygerne.
Hårdføre, tørke- og solelskende citrontimian, der ovenikøbet står i halvskygge nu, fordi træerne er vokset, er svitset af solen og visnet ned.
Og det i et år, der officielt er det mest regnfulde i den tid, vi har målt det!
Bare solen er fremme et par timer en eftermiddag, så er der straks 28°, om aftenen fulgt af højpotente tordenbyger og styrtregn.
Vi har for længst syltet solbær og ribs og – med god hjælp af solsortene – fortæret alle kirsebærrene.
Og vinbladene ser ud til at brænde op i de få solstråler, før druerne er klar til at blive spist:
Vinen i havestuen brændes af solstrålerne på trods af solafskærmende glas.
Århus Stiftstidende 23.7.34
Vores bedste- og oldeforældre arbejdede ude i solen fra morgen til aften som arbejdsmænd, lugekoner eller bønder, og vi hørte aldrig et ord om hudkræft.
Men selv tåler vi ikke at sidde i solen i mere end to minutter ad gangen, før huden smerter rødt, og øjnene svier og ikke vil holde op med at løbe i vand om aftenen.
Ja, vi er blevet gamle, tyndhudede og sarte, men selv de unge skoldes let i den regnfulde, danske sommer, hudkræft er blevet en af de store dræbere, vi opfordres ustandseligt til at bruge solcreme – noget vi ikke kendte til i min barndom, og de foretrukne planter i private og offentlige plantekasser er marehalm og pampasgræs … Ikke kønt, men de overlever – lidt endnu.
Det har været snegleår. Vådt og væmmeligt. Og de slimede kryb er kravlet frem alle vegne fra.
Hver eneste af de brune snegle kan lægge flere end 200 hvide, perlemorsagtige æg – også uden parring – så en enkelt bliver hurtigt til mange.
Sommerens agurkenyhed handlede om ænder: At ’Den Blå Avis’ havde udsolgt af de eftertragtede løbeænder, der angiveligt æder dræbersnegle.
Efter min erfaring er fjerkræ upålidelige sneglebekæmpere. Da de første dræbersnegle dukkede op i min have for 25 år siden, havde jeg haven fuld af høns, en flok kraftige Orpingtons, der med stor fornøjelse åd myrer, regnorme, gåsebiller, stankelbenslarver, kålorme m.m.
Hanen tager franskbrød af min hånd og lægger det på jorden, før han kalder på høner og kyllinger og klukkende tilbyder dem det.
De var vant til at spise brød og andre godbidder af hånden, og en dag, jeg lå på knæ og lugede, rakte jeg en dræbersnegl frem til mine altid nysgerrige høns i stedet for den forventede larve eller regnorm. En halvvoksen høne tog den omgående, men denne lille snegl smagte hende ikke. Hun forsøgte at få den ud af næbbet, men den var klistret fast med sit slim, så den stakkels høne måtte skrabe næbbet rent med foden og slibe det hen over havefliser og græs mange gange. Ingen af mine høns tog en snegl fra min hånd eller andre steder fra igen.
Løbeænder er sikkert mere hårdføre, men de er stadig levende dyr med deres egne præferencer, og så skal de fodres, vandes, passes og beskyttes mod ræve, mår og mink.
Vi har kun fundet en enkelt brun snegl i vores have i år, og jeg tror, at det skyldes den strategi, vi efter flere fejlslagne forsøg med ølfælder, sneglehegn, nematoder o.m.m. lagde og holdt os til i de følgende mange år:
Indsamling/aflivning – bedst om aftenen i tusmørke med plastichandsker og stærk lommelygte
Inddæmning – fjern grenbunker og andre mørke, fugtige skjulesteder, strø groft sand og sneglepiller langs grænserne, og hold græsset kort
Vedholdenhed – det er en livsopgave
I årevis gik vi de fleste sommeraftner inden sengetid en tur med lommelygte og sneglespand, da hunden alligevel skulle ud på luftetur i haven. På den måde lærte vi hurtigt, hvor sneglene kom fra, og hvor de bedst kunne lide at opholde sig.
Vi anvendte med stort held små piger til indsamlingen, når vi fx havde niecer på sommerferie. Piger fra ca. 5 til 10 år har skarpe øjne, også i tusmørke, de er adrætte og tæt på jorden, og med en mindre dusør på 1 kr. pr. stk. kan de være højt motiverede for at indsamle så mange snegle, som overhovedet muligt. – Mine niecer optjente en tur til Skagen, hvor de brugte deres sneglepenge, flere hundrede kroner hver, på ravsmykker.
Men det var vores egen vedholdenhed, der fyldte murerspand efter murerspand med de ækle, slimede snegle, aften efter aften, år efter år.
I begyndelsen druknede vi sneglene i en stærk saltopløsning, men det blev for ulækkert og pinefuldt. Man kan også hælde kogende vand i sneglespanden, men det er besværligt at stå og koge vand sent om aftenen, kogte snegle lugter grimt, og hvor gør man af sneglesuppen bagefter? – Så da der efterhånden var færre snegle i haven, gik vi over til at hakke dem midt over med et skarpt hakkejern. Som en makaber krølle dryssede vi blå sneglepiller på ligene, for snegle er kannibaler, og de myldrede frem for at æde den slagne kammerat og fik sneglepillerne i sig.
Vi smed også sneglepiller, som vi købte i sække på 10 kg, ud i hele haven – navnlig i mørke og fugtige områder og langs skellet mod naboer, som havde høje, skyggende træer med vildtvoksende, fugtige områder under, for der kom de fleste snegle fra.
De blå sneglepiller består af jernfosfat overtrukket med blåt hvedestøv. Sneglene tiltrækkes af hveden, men når de får jernet i sig, går deres fordøjelsessystem i stå, så de trækker ned i jorden, hvor de ligger og dør af sult. Jernpillerne er godkendt til økologisk brug, og de forurener ikke grøntsager eller skader andre dyr end nøgensnegle. De almindelige havesnegle med stribet hus berøres ikke. – Men det er ikke et uskadeligt vidundermiddel, for ingen har godt af for meget jernfosfat, og alle de andre nøgensnegle, som er hjemmehørende og nyttige på hver deres måde, går også til:
Leopardsnegle, også kendt som gråsnegle eller kældersnegle.
Og som et resultat får alle de husbærende snegle, fx almindelige havesnegle og voldsnegle, ekstra god plads til at formere sig på, når alle nøgensneglene er væk, så ens planter vil stadig være fulde af huller, selv når man har fået has på dræbersneglene.
Snegleudryddelse er ikke enkelt og fri for komplikationer af både praktisk og moralsk art, ligesom det heller ikke er problemfrit, at vi og vores varer rejser så meget rundt i verden, at vi flytter organismer fra en biotop, hvor de er godt tilpassede, til en anden, hvor de pludselig kan dominere over de oprindelige beboere. – Det er der utallige eksempler på. – Vi kan kun forsøge at reparere på de unaturlige forhold så godt som muligt.
Mens vi hver aften indsamler snegle, måske i hundred eller tusindvis, må vi sikre os, at nye horder ikke bare marcherer ind fra naboernes haver eller fra skov- og engstykker i nærheden. – Det gjorde vi ved at lave meterbrede bræmmer af meget kort græs, fliser, skærver eller et tykt lag sand bag alle hække og hegn langs matriklens grænser. – Og vi satte alle vores køkkenurter op i højbede, udlagde sand imellem bedene, fjernede alle bunker af grene, træ og græstørv i resten af haven, også gamle krukker, stenbunker, rådne legehuse, mistbænke, træstubbe, vildsomme arealer m.m., som kunne yde god beskyttelse både til sneglene og deres mange æg. – Vi holdt rent i haven, kort sagt. På netop den måde, man anbefaler folk at gå væk fra, hvis man gerne vil have biodiversitet i sin have. … Vi er nu ikke bekymrede. Vi har gamle træer og brostensmure, tilgroede bede og biblomster næsten hele året rundt, foruden redekasser, foder og vand, som sikrer, at haven altid er fuld af pippende og summende liv. – Men i de første snegleår gjorde vi en indsats for at indsamle sneglene, rydde bunker og mørke kroge og sikre grænserne.
Det betyder så nu, at jeg blot går en tur og smider sneglepiller langs alle hække og hegn, der vender bort fra haven, en gang om måneden begyndende fra marts og indtil oktober, afhængigt af vejret. – Nemt, ikke?
Hvis jeg skulle finde en enkelt, brun snegl alligevel, bliver den hakket over, og jeg strør en 10 – 12 blå sneglepiller på den. – Som sagt har jeg kun fundet en dræbersnegl i haven i år, men jeg er sikker på, at hvis jeg ikke går mine regelmæssige sneglepilleture, så bliver min have ligesom alle andres i løbet af kort tid oversvømmet. For sneglene har for længst etableret sig i skove, på enge og i de fleste villahaver, og de har krydset sig med vores hjemmehørende snegle, bl.a. de sorte skovsnegle, så de bedre tåler de kolde vintre. Så realiteterne er, at vi ikke kommer af med dem igen.
Kvinder får hug af pressen, af kollegaer og af den sladdervorne offentlighed på sociale medier, når de er lidt for kompetente og stærke statsministre, når de skriver en bog om den manglende økonomiske anerkendelse af den private og samfundsmæssige omsorg, som fortrinsvis kvinder yder*, eller når en betydningsfuld, kvindelig rapper får en (beskeden) offentlig anerkendelse**.
En sjældent erkendt følge af al den forventede, kvindelige omsorg, som både mænd, kvinder og børn føler sig berettigede til at modtage, helt gratis og uden hverken taknemmelighed eller modydelser, er, at kvinder udstødes som onde, forkerte, kolde og/eller sindssyge, hvis de nægter at opfylde diffuse krav om konstant at yde medfølelse, trøst, pleje, fodring, børnepasning, rengøring, kaffebrygning, at fungere som stikirenddreng eller social organisator og meget, meget mere. Hvis kvinder nægter at sidde ved tøsebordet, men gerne vil ind og blande sig der, hvor de spændende snakke og beslutninger foregår … så går heksejagten ind!
Må man slå på kvinder? Må man overfalde landets statsminister? Hvis man gør, skal offeret vel have vores medfølelse, ikke udskammes?
Politiken 13.6.24
Det er under lavmålet, det, der foregår på dagbladet ’Politiken’ i disse år! – Statsministeriet var nødt til at fremlægge dokumentation for, at folk kommer til skade, når de bliver slået ned***.
Mette Frederiksen er begyndt at se desillusioneret og udslukt ud. Hun er sej, og hun kæmpede som en tiger med stort overskud for os alle sammen og muliggjorde hidtil usete resultater i dansk politik, samarbejde over midten, eliminering af den yderste højrefløj, højere løn og markant bedre forhold for de offentligt ansatte, forbedringer for miljø og klima o.m.a. – Men når hun bliver overfaldet og slået på åben gade, og ellers velanskrevne medier bagefter insinuerende begynder at så tvivl om den diagnose – et mindre piskesmæld, som lægerne stillede på hospitalet umiddelbart efter overfaldet, så ville enhver jo blive træt.
Ved gemen ondskab, ærekrænkelser, vilde kommentarer, intimiderende ’analyser’, bedømmelser o.lign., udslider og opbruger vi vores kvinder og navnlig de kvindelige ledere. Vi er ikke bedre end en ondskabsfuld Putin, da han slap sin store hund løs på Angela Merkel, som pga. et overfald som barn var kendt for at have et anstrengt forhold til store hunde.
‘CNN, Germany’s Angela Merkel watches uneasily as Russian President Vladimir Putin’s dog approaches in 2007. STRINGERAFPAFPGetty Images’
Eller den tyrkiske præsident Recep Erdogan, som ’glemte’ at sørge for en passende stol til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen:
Altinget 9.4.21
Der var ingen mangel på opulente stole til mændene …
Man kan vise sin manglende respekt for kvinder på mange måder – Og man gør det!
Men man udviser samtidig disrespekt for mennesker, for demokratiet, for vores institutioner og for vores lande.
En reol i gæsteværelset udgør vores spisekammer/nødlager.
Vicestatsminister, forsvarsminister og formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, valgte et sommermøde på en ferieø til at varsle en pjece fra Beredskabsstyrelsen om forholdsregler i tilfælde af forsyningskriser eller deciderede nødsituationer i landet. Han anmodede ved samme lejlighed befolkningen om at forberede sig, så alle kan klare sig selv i tre dage. – Kun tre dage, indtil myndigheder og beredskab får håndteret situationen, så godt de kan. Tre dage, hvor vi ikke behøver at ligge andre til last, men kan lade samfundet sørge for infrastruktur og de svageste. Tre dage, hvor vi ikke styrter ud for at opfylde vores egne indkøbsvogne og behov, men forholder os roligt, indtil vi ved, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre. – Et meget beskedent – og sent – ønske fra ministeren, synes jeg. De fleste lande omkring os har for længst opfordret til, at man skal kunne klare sig selv i en uge eller længere.
Vi er efterkrigsbørn her hos os, og tanken om, at noget kan ske, ligger altid i baghovedet. Vi husker klart Den kolde krig, Cubakrisen, atomskrækken, de rungende sikringsrum under offentlige bygninger og pjecen ‘Hvis krigen kommer’ fra 1960’erne. Der var også familier i byen, der byggede enorme, gule murstensvillaer med fuldt udstyrede beskyttelsesrum ved siden af saunaen, vinkælderen og gildesalen. En sikkerhedsforanstaltning, som skulle redde de velbjergede igennem en atomkrig.
Vi havde forældre, der oplevede en krig og lærte at holde hus med ressourcerne. Bedsteforældre, der var unge under 1. Verdenskrig, unge voksne under den økonomiske krise i 1930’erne og forældre til teenagere under 2. Verdenskrig. De fik grundigt lært at proppe i skuffer og skabe og for alle tilfældes skyld at opbygge et lille forråd og gode relationer til familien på landet, hvis de kunne. Vores olde- og tipoldeforældre havde, eller var i huset hos nogen, der havde, egen brønd, høns, køer, svin, fiskenet og ruser, jagtgevær, kornlagre, roer, hø og halm, brændekomfur, brændestabler, petroleumslamper, kålhaver, frugttræer og bærbuske, kartoffelkældre og fyldte æblekasser på loftet, så de kunne klare sig for evigt med deres eget arbejde og kløgt; i dag er der ikke mange, der kan malke en ko eller slagte en høne.
Førhen var der sjældent hjælp at hente udefra, og alle var forberedt på politisk uro, forsyningssvigt, snestorm, storm, skybrud, tørke, sygdomme; man sad ikke og ventede på direktiver, men opbyggede lager efter evne, ofte i et kælderrum, viktualierum eller et lille spisekammer, som, den samvittighedsfulde husmoder sørgede for, altid var velforsynet og opdateret – og man opretholdt netværk blandt naboer, så man kunne hjælpe hinanden.
I vores husholdning i dag har vi altid – uanset officielle udmeldinger – et lille lager og fylder op og køber rigeligt ind af fx wc-papir, pasta, mel og gryn, fiskekonserves, kiks, batterier, stearinlys m.m., når det er billigt. Vi har brændeovn, brænde, gasgrill og regnvandsopsamling – ikke med henblik på katastrofer, men bare som en del af hverdagslivet. – Da vi var yngre, havde vi også en større køkkenhave og havehøns, som bidrog væsentligt til kosten.
Der er, så vidt jeg forstår, ingen grund til hverken ængstelse eller panik nu, men en smule rettidig omhu og ansvar for sig selv og de nærmeste skader aldrig.
Det er ikke rart at tænke på, at vores samfund igen er udsat, og at man skal til at genopfinde de gamle dyder. – For vi har jo vænnet os til opvaskemaskiner, internet, kræsenhed og fyldte hylder i supermarkederne, til effektiv kloakering, indlagt vand, varme og strøm og til, at ’nogen’ kommer og hjælper, hvis vi ringer. – Men almindelig sund fornuft og lidt gammeldags prepping kan måske komme til nytte igen, ligesom det var en tryghed under storstrejken i 1998 og coronaepidemien for fire år siden, at vi ikke skulle ud og slås med andre om den sidste pakke gær eller toiletpapir.
At være forberedt er ikke kun en fordel i større katastrofesituationer; almindelige, hændelige uheld med fx vand- eller strømforsyningen kan også ske. TV2 19.6.24
Hvad er vigtigt?
Man kan tænke over hygiejne og sundhed, og hvad man har brug for hver dag i sin husholdning. – Hvad ville være svært at undvære, hvis strøm, varme og vandforsyning pludselig er væk? Ikke kun i tre dage, men måske i et par uger? Og dagligvarebutikkerne var tomme og lukkede?
Hvis man gerne vil ruste sig lidt, som de gamle damer gør, kan man anskaffe en smule ad gangen, måske bruge en netbutik, der leverer de tungeste ting til gadedøren. Og kun købe noget, der under alle omstændigheder kan være til nytte, så der ikke opstår spild. Betragte det som en buffer, og bruge af lageret og løbende forny det.
Først og fremmest er det vigtigt at bevare roen, både for sin egen, for familien og for samfundets skyld. Vær kritisk og undlad at viderebringe løse rygter, som kan skabe bekymring eller panik. Hjælp andre, hvis du kan.
Hav en forsyning af drikkevand, tre liter pr. person pr. dag, siger den officielle anbefaling. Kander eller flasker med vand i køleskabet og dunke og/eller flaskevand i en mørk og kølig krog.
Hvis vand, kloak og renovation ikke fungerer, er det praktisk at kunne opsamle regnvand, at kunne grave et dybt hul i haven, og at have et udendørs aflukke til affald og en kompostbunke. Hvis man bor tæt ved sø eller hav, kan man hente vand til at vaske sig selv og tøjet i og til at skylle toilettet ud med, så skriv et par store vandkander på indkøbssedlen.
Byg et lille lager af holdbar mad, fx æbler og grove grøntsager, såsom kål, gulerødder og kartofler, mel og gryn, pasta, kiks, småkager, myslibars, knækbrød, tørgær, salt, madolie, dåsemad, rosiner, nødder, UHT-mælk og andre holdbare drikkevarer, pulverkaffe, te og chokolade – brug indholdet i køleskab og fryser først, hvis strømmen går, og sørg for at tjekke og vedligeholde lageret, bruge af det, og købe nyt efter behov.
Hav rigeligt af nødvendig medicin, måske jodtabletter, hovedpinepiller, desinfektionsmidler – både til hænder og til sårbehandling, mundbind, forbindinger og plaster.
Og wc-papir, store og små plasticaffaldsposer, køkkenruller, hygiejneartikler, tandpasta, manuelle tandbørster, shampoo, creme, vådservietter, papirservietter, bleer, sæbe, vaskeklude, ekstra briller/linser, en let kost og fejeblad, vaskepulver, rent tøj, tørresnor og klemmer.
Batterier i gængse størrelser, stearinlys, tændstikker, lightere.
Powerbank, lille batteri- og/eller håndsvingsradio, campinggasblus, lygter, evt. med solpanel.
Varmt tøj og tæpper.
Fysiske bøger, blade, spil, puslespil, papir, blyanter, farver, materialer, fx garn til håndarbejde, legetøj.
Tænk på de særlige behov hos ældre, børn og dyr.
Hav betalingskort, kontanter, personlige dokumenter og udskrevne telefon- og adresselister klar.
Benzin/strøm på bilen, luft i cykeldækkene. – Der er ikke tid til at fikse småting, hvis man står og skal væk i en fart.
Hav evt. en stor taske klar; den behøver ikke være pakket, bare du lige har tænkt tanken og ved, hvor medicin, papirer, penge, toiletsager, skiftetøj m.m. er i påkommende tilfælde.
Lav aftaler med familie, naboer og venner om at hjælpe hinanden. Man kan fx samle familien hos dem, der har plads og brændeovn, aftale mødesteder og hvem, der tager sig af de ældre og dem med særlige behov.
Vores samfund er stadig robust. Folk vil gerne hjælpe, dele, bytte, handle og i det hele taget gøre det, de plejer at gøre. Så det skal nok gå alt sammen, specielt hvis vi lige tænker os om og forbereder os lidt. Om ikke andet så mentalt.
‘Hvis krigen kommer’, Statsministeriet, 1962 – Bemærk det fine sprog og tilliden til, at modtagerne, dvs. den danske befolkning, havde tid til at læse og forstod skriftligt dansk:
