Haver …

… i dag er ofte de rene Byggemand-Bob-konstruktioner med masser af sten, skærver, ’skulpturer’, be­syn­derlige hegn og træterrasser, så man aldrig behøver at røre fugtigt, grønt græs med fød­derne. Det ser ud, som om det mo­derne menneske kun er lykkeligt, hvis han har 100 m2 be­lægning under det flet­tede plastichavemøbelsæt og Webergrillen, en bræmme af uplejet græs med et billigt le­gestativ fra Jem & Fix og et hegn, der ikke skal klippes, omkring sit hus. − Ko­nen kan så plante lidt kunstige, købte ’sommerblomster’ og et par stedsegrønne planter i krukker, som hun sætter de­korativt ved fordøren eller på den udstrakte og øde terrasse, og som alt sammen går ud, når fami­lien er væk på ferie eller bare glemmer at vande og gøde.

Familiemedlemmerne løber rundt i hvert deres hamsterhjul, mor her, far der, Sofia i børnehaven og Wil­liam i vuggestuen, og de har fjernet sig så langt fra enhver form for natur, at blot en gængs pot­teplante, der ikke er en langtidsholdbar, plasticlignende orkidé, i vindues­karmen opfattes som et ’projekt’, som er i stor risiko for at mislykkes. For ikke at tale om den manglende evne til at passe de marsvin, guld­fisk, kaniner, undulater, katte og hunde, man får anskaffet.

Min barndoms haver bestod af planter − ikke billige byggematerialer. − En grøn frodighed i mange nuancer og niveauer: Store og små træer, høje og lave hække, buskadser, staudebede, bregnehøje, stenbede, åkandebassiner, hjemmebyg­gede lege­huse, der mindede om noget fra ’Hans og Grete’, og udstrakte plæner, hvor vi solede os, legede med vandsprederen eller spil­le­de badminton og kroket. − Ikke mindst var en stor del af haven tilplan­tet med frugt­træer og en anden betragtelig del ud­lagt som køkkenhave. Vi gnaskede rabarber, jordbær, hindbær, ærter, bøn­ner, solbær, ribs og stikkelsbær om sommeren, kirsebær, blommer, æbler og pærer fra sensommeren og til langt hen på efteråret.

Børn, høns, katte og hunde færdedes frit i haverne og på villavejene og generede ingen, for de kendte alle hinanden og omgikkedes som gode naboer. Og der var så få biler, at ingen var i fare; hundene dannede flokke og gik på eventyr, og børnene gjorde ligeså, kørte uforstyrret af sted på rulleskøjter eller spille­de rundbold midt på gaden i de lyse sommeraftner.

For bare tyve år siden fandtes der stadig mange helt almindelige mænd og kvinder, der kunne tage hånd om et kuld hvalpe i fyrkælderen uden at måtte ty til bøger, eksperter og hjemme­sider. De kunne aflive en kat med en skovl, hvis den pludselig fik fråde om munden og gik til angreb, og de slagtede høns med samme rutine, som vi andre skræller kartofler. I deres haver indgik høn­semøg og kompost fra lugning og køkken som gødning og jordforbedringsmateriale. De vidste, hvornår man planter jordbær om, skærer hindbær ned, hvordan man forynger en solbærbusk, og de kunne alle som én beskære og opbinde en række æble- eller pæretræer og forme de smukke­ste espalie­rer. De kunne arrangere en staudekant efter højde, farve og blom­stringstid, og de købte ikke nye planter om foråret, så de skulle vandes dagligt i den varme tid, men ven­tede til efteråret, så planterne kunne nå at danne rødder inden vinteren og stå livs­kraf­tigt og selvforsynende, når det blev forår og sommer igen. Man byttede planter, tog stik­linger, gik og arbej­dede med det hele i fritiden og ventede på, at haven blev, som man ønske­de det − Hvilket den jo aldrig blev; det var en del af charmen.

Førhen var man ikke naturfrem­mede, der be­tragtede det simple fænomen, at køer kommer på græs om foråret, som en overgearet ’event’, der kunne interessere andre end bonden og hans familie, for dengang kom alle køer naturligvis ud, så man kunne få rengjort og kalket stalden inden Pinse. Man levede har­monisk med dyr og planter, som mennesker altid har gjort det indtil for ganske nylig. Som en given sag vidste enhver, hvordan man vinter­opbevarer æbler, kar­tofler, gulerødder og løg. Sylter og hen­koger. Serverer jordbær­grød bagefter den grydestegte, hjem­meavlede hanekylling om søndagen. Og det bedste af det hele? − De gjorde det bare og holdt deres kæft med det! − Ikke et ord på Facebook, hvis de havde dyrket deres egen per­sille.

Men den grad af jævn jordforbindelse er gået i glemmebogen nu, hvor man kan købe sig til en velan­lagt have, man ikke har tid til at passe, hvor man foretrækker en lille sort plasticpotte fra super­marke­det frem for et helt bed fuldt af de flotteste og sundeste purløg lige uden for dø­ren.

Alle de planter, der på forhånd er dømt til langsom hensygnen og tørstedød i fancy krukker, alle de byggematerialer, gabende tomme udestuer og drivhuse, ha­vemøbler, skrøbelige lege­sæt, pla­stic, trampoliner og bas­siner holder dog gang i hjulene, hamster­hjulene, så vi alle kan løbe stær­kere i hverdagen for at få råd. Så vi kan købe en rejse, et hotelop­hold, leje et som­merhus, så vi kan stresse af. I stedet for at gå ud og pusle i vores haver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *