Telefonfis

Inden for en uge blev jeg ringet op af to forskellige telefonselskaber, Nationalregistret, Børsen, Kræftens Bekæmpelse og Nespresso!

Jeg bliver så forstyrret hver gang, for jeg forventer, at det er vigtigt, når nogen ringer. Mine venner og min familie ringer sjældent. Vi sms’er, mailer eller mødes. Lommetelefonen er kun til nødsituationer.

Alle de klistrede unge mennesker i røret havde GOOOOOOOD tid og ville meget gerne snakke med netop mig om mit telefonforbrug, om min synlighed på internettet, om et eventuelt abonnement, om støtte til en udbredt sygdom − som burde være en samfundsopgave, ikke mit og den unge mands i rørets − og den sidste unge dame ringede såmænd bare for at høre, hvordan det ligesom gik med mig og min nye kaffemaskine…

Først da gik det op for mig! − Der er selvfølgelig nogen, der laver telefonfis. God gammeldags telefonfis, som vi lavede det i 60’erne og 70’erne.

For det kan ikke være rigtigt, at vildtfremmede mennesker skal kunne ringe uopfordret til hvem som helst og tage deres tid og helt åbenlyst tigge dem om penge, vel? Og at jeg skal slippe, hvad jeg nu er i gang med, og finde på nye, perfide bemærkninger for at få de idiotiske tiggere og svindlere ud af mit rør igen?

(Da jeg har et lille firma, kan jeg ikke bruge Robinsonordningen, som kun omfatter privatpersoner.)

Tiden er løbet fra selv de − i egen selvforståelse − filantropiske afarter af telefonsalg. Af to grunde:

Der er for mange svindlere derude, og det er for nemt at finde folks numre på nettet, så vi er alle forsigtige og på vagt, når vi bliver ringet op af ukendte.

Vi går alle rundt med en personlig telefon i lommen, hvilket gør en uønsket opringning meget mere privat og grænseoverskridende, end da telefonen stod på et bord i stuen og var hele familiens fælles kommunikationscentral. − Den ringende kan ikke vide, om hun dumper ind midt i et dødsleje el. lign., og at modtageren kun svarede sin telefon, fordi onkel Kurt har hemmeligt nummer.

Ikke engang gode venner ringer uopfordret til hinanden mere. Den slags henvendelser er forbeholdt meget tætte venskaber og familieskaber, hvor man kender hinandens rytmer og vaner indgående. Man prøver sig normalt frem med en sms først.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *