Sommetider bliver man ramt af uforklarlig lykke.
Man er helt alene. Følelsen har ikke noget med glædelige begivenheder at gøre. Ingen har gjort noget. Man skal ikke noget. På den anden side er der jo heller ikke noget, der generer.
Det er selve livet, der bobler. Med alt dets solskin, en god travetur med en glad hundeven, smukke udsigter, den halve time dagen er tiltaget, lettelse efter veloverstået vintervendepunkt.
Jeg ved det ikke. Jeg er også lige glad.