Om lyskæders rette ophæng

Det begyndte, så vidt jeg husker, så småt i tresserne og tog rigtig fart op gennem halvfjerdserne og firserne. Et enkelt kommunalt træ på en central plads kunne ikke længere gøre det. Enhver nybygger i parcelhuskvarteret med blot en minimal forhave og en babygran til sin rådighed ville bidrage til byens lysende juleskov. Man indkøbte kostbare lyskæder med elektriske plasticstearinlys og en lysende stjerne i toppen og placerede lysene omhyggeligt, ganske som når man pyntede sit indendørs juletræ, til glæde for alle forbipasserende. Disse lyskæder blev – jeg ved, det lyder besynderligt i unges øren – omhyggeligt pakket ned og gemt fra år til år, og man købte nye pærer til erstatning for dem, der sprang.

Som så meget andet er også denne skik gået grassat med rigeligere fripenge og et globalt marked, der forsyner os med ufattelige mængder af billige, importerede lyskæder af alle slags. Så snart dagene mørkner, springer de ud over alt. Alle vil vi bidrage til oplysningen i denne skumle, sjappede vintertid. Nogle hengiver sig endda til lysorgier i 50.000 kr.’s-klassen og plastrer taget, facaden og hele haven til med uskønt lysende plasticfigurer, så den lille villavej kan påkalde sig opmærksomhed som et skamløst sommertivoli. Energikrisen er længst lagt bag os, og fred være med lysexcentrikerne, så længe de ikke udfolder sig i mit nabolag.

Mit ærinde her er den almindelige, fortravlede familiemor eller far, der, overmandet af trang til at bidrage til lysfesten, omslynger, ikke kun graner, men mere eller mindre egnede vækster af alle slags med en sørgeligt forpjusket lyskæde, som hænger der for vind og vejr i sin meget lyskædeagtige spiralform i hele december måned. Måske er den oven i købet rød, blå, grøn eller blinkende.

Som en konsekvens af dette udbredte misbrug af deres produkter begyndte lyskædefabrikanterne at falbyde færdige net af lys, som man skal være et usædvanligt stort fjols for at hænge sjusket op, idet lysene i forvejen er placeret med lige stor indbyrdes afstand. Man slynger bare nettet over en rundbarberet, gerne opstammet, kristtorn eller buksbom, tilslutter strøm og får et perfekt resultat. Dog, enkelte lysende net er set på plankeværk, i et udefinerligt buskads eller skævt anbragt over et ellers pænt formet træ.

Så vi opsummerer lige: Hvis man ikke kan dy sig, men absolut vil berige sin egen forhave og andres nærmiljø med en lyskæde, og hvis man ikke køber et net, og ulejliger sig med at finde den rette placering til det, så husk, at julelys på et træ skal hænge smukt og ligeligt distribueret ned over træet.

Reglen for lyskædeophæng blev faktisk formuleret allerede i 1839 af salmedigteren Ingemann: „Grenen fra livets træ står skønt med LYS SOM FUGLE PÅ KVISTE”, skriver han i „Julen har bragt velsignet bud”. Så når du står der og fumler med din lyskæde, så prøv poetisk at forestille dig, at lysene er en fugleflok, der lige har slået sig ned på dit træ. De ville sgu’ aldrig sætte sig i halvt udfoldet spiralform!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *