Har lige læst ’Ærømanifestet’ af Maj My Midtgaard Humaidan, Gyldendal 2023, og blev ked af det.
Det er et problem, at ambitionsniveauet og tempoet i vores samfund er blevet så destruktivt højt.
At vores institutioner og skoler fungerer dårligt.
At vi tror, vi selv kan træffe en masse valg og vælge om igen, når det passer os.
At vi ustandseligt går og tænker over disse mere eller mindre indbildte valg og ruger over ’mavefornemmelser’.
At vi fokuserer på ydre fremtrædelsesformer – i bogen optræder ’varm kakao’ meget hyppigt som et slags billedskabende symbol på en iscenesat hyggestund.
At vi ikke tror, nissen flytter med, men er overbeviste om, at vi kan opnå lykke og livsfylde ved at flytte os selv og børneflokken til stadigt nye, attraktive steder – og konstant broadcaste os selv og familien imens.
At vi ikke synes, vi selv skal yde gratis støtte, stabilitet og tilregnelighed i årevis, men forventer, at helt nye naboer, institutioner, skoler og andre forældre straks danner et støttenetværk for os og vores familie. Hvis vi bare flytter tilstrækkeligt langt ud på landet. Hvor folk jo lever romantiske liv som i ‘Bulderby’ i gamle dage, ikke? Og derfor burde tage en tørn for os tilflyttere, så vores familieliv med mange børn kan hænge sammen.
Men måske forhindrer alle disse flytninger, fornemmelser, forestillinger og forventninger os i at leve livet på en – mere kedelig, bevares – men også mere tilfredsstillende og intuitiv måde?
… tog selv telefonen om morgenen og var klar til at rådgive og hjælpe den lille bys borgere, hvis de havde behov for ham.
Han anvendte ikke ’gå væk’-telefonsvarere og sekretærerne i forkontoret, men foretog de nødvendige vurderinger selv.
Han lod sig ikke intimidere af tidsbegrænsninger eller andre krav, men hentede glad og gerne sine patienter i det hyggelige venteværelse – og kunne så samtidig observere gangart, humør og tempo på vejen tilbage til sin konsultation.
Han havde altid tid til at lytte og tøvede ikke med at foreslå andre årsager til lidelser end dem, man selv kunne komme i tanke om, baseret på sine mange års nysgerrighed og erfaring. Han tog gerne en ekstra blodprøve – egenhændigt – hvis han fik mistanke om fx for lavt stofskifte eller blodmangel. Han kunne også kigge nærmere på en brun plet i nakken, som man ikke selv havde set, og sende én videre til en specialist, hvis han havde den mindste grund til at tro, at noget alvorligt var under opsejling. Eller han indledte en snak om et nyligt dødsfald eller en skilsmisse, som han på en eller anden måde altid var orienteret om, og som måske kunne forklare trætheden og søvnproblemerne bedre end alvorlige sygdomme.
Han var uhyre praktisk anlagt og kunne skylle øregange, sy en flænge, fjerne en bums eller en nedgroet negl eller foretage en regulær udskrabning, hvis det var nødvendigt.
Men han kunne også redegøre for det videnskabelige grundlag for diagnoser og medicinske præparater på en seriøs, men alligevel let forståelig måde. Han lyttede, argumenterede og indgik i diskussioner om den bedste behandling. – Han talte aldrig ned til folk, men talte til dem, som om de kunne forstå hans overvejelser og gode hensigter. Og han var aldrig bleg for lige at ringe, hvis han havde prøvesvar, der krævede forklaringer, eller bare for at høre, om pillerne havde virket, eller om det gik bedre.
Man tog sig godt af os dengang for mere end 40 år siden …
Specielt tænker jeg tit på en morgen, da min søn, som en stiv, lille træmand kom stavrende ned ad trappen, mens jeg var ved at sætte morgenkaffen over, og sagde: – Mor, jeg kan ikke bøje nakken …
Man skal nok være født i 1950’erne, være opvokset med faren for polio og have hørt om meningitis for helt at forstå, hvor skræmmende et barns stive nakke kunne være.
Sønnike, der kun lige var fyldt tre, så forpint ud og satte sig med hovedet fastlåst i en skæv vinkel på tæppet midt i stuen.
Jeg var ganske ung og enlig mor og uden at tænke en eneste tanke ringede jeg til lægen, som tog telefonen med det samme, og som 10 minutter senere hurtigt, men roligt, trådte ind i min stue, hvor sønnike ikke havde rørt sig overhovedet, men blot sad med store tårer i øjnene.
Lægen hilste venligt på drengen, satte sig ned ved siden af ham og tændte sin lille lommelygte, som han altid bar i brystlommen som en kuglepen, og holdt den ned på min søns mave …
Min søn bøjede omgående hovedet for at se, hvad lægen foretog sig dernede på maven, og vi kunne jo straks se, at nakken ikke var stiv, sikkert blot øm. Efter grundige undersøgelser af ryg, nakke og skuldre kunne lægen konkludere, at sønnike nok bare havde sovet med hovedet i en uhensigtsmæssig stilling.
Men åhh, hvor blev jeg flov. Jeg undskyldte ulejligheden mange, mange gange og beklagede, at jeg havde ringet så hurtigt uden at undersøge sagen selv.
– Det skal du ikke tænke på, svarede lægen muntert. – Det er da godt, at det ikke var noget alvorligt, og du må altid hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt. – Nu får vi alle tre en meget bedre dag.
– Hav det nu godt, sagde han med sin sædvanlige afskedsreplik, og kørte videre til andre, der havde brug for ham.
Det var en stor nyhed på BBC i går, at Danmarks postvæsen efter 400 år stopper omdelingen af breve og ved årsskiftet nedlægger alle landets 1500 postkasser.
PostNord har længe været afhængig af betydelige statstilskud. Fordi vi er et af verdens mest digitaliserede lande, er brevmængden i Danmark faldet drastisk, så det har været en underskudsforretning at opfylde forpligtelsen til at omdele breve til alle husstande.
I århundreder var det en hellig pligt at sikre, at alle for rimelige penge kunne sende og modtage post – hvad enten det var officielle meddelelser, lønsedler, lykønskninger, kondolencer, kærestebreve, julekort eller nyt fra kusinen i Amerika. I alle sine former har brevet, frembåret af det røde postbud, været en ikonisk genstand med stor betydning for de fleste mennesker.
Men Danmark er et lille, velhavende og teknologisk fremmeligt land, og i dag bærer vi alle en avanceret kommunikationscentral i lommen, så store livsændrende beskeder og små hverdagsmeddelelser nu annonceres med et uromantisk pling. På få år har vi vænnet os til at betale vores regninger på netbank og modtage officielle beskeder i e-Boks.
Storbritannien er stadig et meget traditionelt land med stor veneration for posten og postkasserne og har ikke været lige så hurtige til at omstille sig til ny teknologi. Deres postvæsen er historisk berømt for effektivitet og pålidelighed.
Det Kongelige Danske Postvæsen, Post Danmark, nu PostNord har, med en sørgelig mangel på ambition, vedligeholdelse og service, i modsætning til de seriøse briter, egenhændigt og igennem årtier undermineret sin relevans for det offentlige, erhvervslivet og private kunder. Både når det gælder brevomdeling og pakkepost.
Breve kunne være uger undervejs – hvis de overhovedet dukkede op. Værdiforsendelser forsvandt, og det var praktisk taget umuligt at få fat i en ansvarlig postmedarbejder, når det skete. Pakkeposten gad ikke ringe på, men smed blot en seddel i postkassen eller sendte en autogenereret sms om, at han var kørt igen med ens pakke, fordi der ”ikke var nogen hjemme” – selvom man stod i køkkenvinduet og vinkede og råbte efter ham.
Men nye og effektive pakkepostfirmaer har gjort det til en fornøjelse at sende og modtage pakker – hvis man vel at mærke kan transportere sig til nærmeste pakkeshop, hvor ejeren driver en velsmurt butik med lange åbningstider og hurtig, venlig betjening. – DAO fx befordrer også gerne breve.
Så kan de store, statslige it-systemer – fortjent – overtage rollen som syndebuk for elendig og dårligt vedligeholdt, offentlig kommunikation.
En postkasse vidste man dog, hvad var. Men ingen savner de uanstændigt høje priser, de mange blanketter i flere eksemplarer, upålidelige postbude og ineffektive posthuse med sløve ansatte, lange køer og korte åbningstider.
Grådighed, vold, hærgen, misundelse og egoistisk lystopfyldelse synes nu at være de herskende menneskelige principper.
Vi har hastigt nået en befolkning på over 8 milliarder mennesker, og vi sviner uophørligt og ødelægger både kloden og rummet omkring den i grådig trang til at beherske og besidde. – Hvilket må siges at være en temmelig kortsigtet strategi …
Trump er præsident i USA og leder det store, førhen så stolte land bygget på et ædelt værdigrundlag, som om De Forenede Stater var en lille gnasket, sundhedsfarlig og uærlig pølsefabrik, der for enhver pris skal give overskud til sin i forvejen uanstændigt velhavende ejer.
Til stor fornøjelse for hans forbillede og kammerat, Putin, der med sit lumske rævesmil sidder i Rusland og på tredje år fører en aggressiv og blodig angrebskrig i Ukraine for at tilrane sig det lille nabolands ressourcer – ingen ædle følelser eller motiver der heller …
Samtidig udsletter Netanyahu palæstinenserne, militser udrydder hele folkeslag med brutal vold i det centrale Afrika, og tilsvarende sker i større eller mindre grad på steder, vi ikke ofte hører om.
Klimaforandringerne er nu så mærkbare, at bl.a. Californien og Australien regelmæssigt står i flammer, og vandmangel og tørke truer store områder, mens andre steder på kloden enten smelter eller drukner.
Og mennesker fra de udtørrede lande omkommer eller risikerer mishandling og slaveri i forsøget på at redde sig ind i mere frugtbare og politisk stabile lande.
I dag udgør mennesker og vores husdyr 96 % af verdens pattedyrs biomasse – de vilde pattedyr udgør kun 4 %. **
Op imod to tredjedele (55,7 %) af danske drikkevandsboringer er forurenede med landbrugets pesticider. ***
Jorden omkring danske byer tilsøles i stinkende og sundhedsfarlig gylle, sprøjtes med kraftige plante- og insektgifte eller dækkes af blanke, kinesiske solceller. Der er ingen grøn natur tilbage, hvor vi og dyrene kan trække vejret frit.
Vores børn og unge mistrives, muligvis som følge af en syg adskillelseskultur i det moderne samfund, hvor forældre foretrækker lønarbejde, elektroniske medier, vinbarer, caféer, venner og fitness fremfor deres egne børn. ****
Mens forældrenes forældre sultes og ignoreres ihjel på underbemandede og forråede plejehjem uden pleje.
Og alt dette er set fra en privilegeret dansk synsvinkel: Vi har – i modsætning til mange, mange andre lande – en tid endnu – fred, varme og velindrettede huse, mad nok, en kompetent statsminister, demokrati, menneskerettigheder og hjælp, hvis vi skulle komme til skade.
BT 17.2.2000 – Prøv at google ‘sultet ihjel plejehjem’ – der kommer skræmmende mange, danske hits!
*Misantropi (fra græsk: præfiks ”mis-” (hade) og ”anthropos” (menneske)) betyder menneskehad. En misantrops had er ikke rettet mod individer, men mod hele menneskeheden (også mod misantropen selv). En misantrop tror ikke på, at menneskeheden kan udvikle sig. WIKI
** I dag fordeler verdens biomasse af pattedyr sig på 34 procent mennesker, 62 procent husdyr og sølle fire procent vilde dyr. Moderne mennesker er vokset op uden store dyr i landskabet omkring sig, og det forklarer, hvorfor de fleste er helt uvidende om, hvor mange dyr der faktisk mangler. Altinget 10. feb. 2022
ChatGPT-genereret kort over Grønland. – Vores forhold til Grønland er lige så skørt som dette AI-bud på et Grønlandskort.Det ses fx i dokumentaren, ‘Grønlands hvide guld’, fra DR om alle de fantasillioner, Danmark skulle have tjent på en kryolitmine i Grønland op igennem det 20. århundrede.
DR’s dokumentar, som blev sendt d. 9. 2. 2025, om kryolitminen i Grønland er stærkt omdiskuteret pga. påstået løsagtig omgang med tal. – At forske i pengestrømmene mellem Grønland og Danmark er væsentligt både for grønlændernes selvrespekt og for synet på danskernes hæderlighed. Det er naturligvis skammeligt, hvis Danmark har tjent næsten ufattelige milliardbeløb på grønlandsk minedrift uden at dele overskuddet med landets befolkning. Alt imens vores politikere har ladet grønlænderne vide, at de levede af nådsensbrød – hvilket de ikke gør, ikke mere end mange landmænd, minkavlere, bornholmere og skolelærere fx – men selv om de gjorde, ville det være uanstændigt at stikke dem det i næsen. Vi er vel alle ordentlige mennesker, der burde kunne fungere sammen i et forpligtende fællesskab uden at pege fingre ad hinanden.
Vi må lade fagfolk udrede spørgsmålet om pengetransaktionerne. Men udover vilde diskussioner om penge, har ingen endnu nævnt – eller måske overhovedet bemærket – at dokumentaren forekommer rystende ringe og utroværdig. Den byder på smukke billeder fra Sydgrønland, men også trættende, private udgydelser, en rodet og usaglig sagsfremstilling og –bare for at sætte en streg under amatørismen – en ung kvinde, der sidder og græder for åben skærm over nogle, måske fiktive, regnskaber, som hun og en veninde har spildt vores tid i evigheder med at famle sig frem til …
Danmark, Danmarks forsøg på at være en kolonimagt og de danske medier – selv dem vi allermest burde kunne stole på! – er en legeplads og et paradis for amatører.
Med Putins hær i Ukraine og hans kammerat Trumps klumsede forsøg på at købe Grønland, som om den store ø blot var et kasino eller en byggegrund med et ’Til salg’-skilt på, er det nu endnu vigtigere end nogensinde før, at vi kræver seriøs research, nagelfaste og dobbelttjekkede facts, og at vi tilstræber at formidle disse facts med neutral troværdighed.
Der er ingen grund til at smide benzin på de ulmende gløder i forholdet mellem Grønland og Danmark med kun halvt forståede påstande. – Den regelbaserede verden, som vi kendte den, er detoneret. Forholdene er nu så groteske, at der må voksne mennesker på banen. Vi er nødt til at kunne stole på DR om ikke andre. Der er ikke mere tid til fri leg med facts og virkelighed; verden er hoppet af hængslerne og er blevet farlig.
Globaliseringen og digitaliseringen udvidede verdensmarkedet så meget, at der i løbet af de seneste 20 – 25 år er blevet skabt uhyre formuer, som nu forsøges omsat til magt. Rå magt. Stupid magt. Privat politisk magt til egen fordel. Og vi andre er henvist til blot at agere tilskuere og stemmekvæg …
Mænd, der går så benhårdt efter penge og magt, at de tilsidesætter menneskerettigheder, demokrati, internationale institutioner og den gældende verdensorden, må have indtil flere skruer løse. De arbejder målbevidst på at opløse den sunde fornuft, så der snart ingen regler er tilbage, alle siger og skriver hvadsomhelst, og det skal alt sammen tjene de herskende kæmpebabyers tidligt sårede egoer.
Det eneste, vi kan gøre, mens det driver over, er at holde hovedet koldt, holde fast i facts og holde sammen.
Det er det russiske, det israelske o.a. – og nu også det amerikanske – folks pligt at tæmme og om nødvendigt uskadeliggøre deres egne mere eller mindre utilregnelige despoter.
Hvis man kigger på et kort, er Trumps krav på Grønland, som han opfatter som en naturlig udvidelse af USA’s territorium, som så meget andet fra den kant i disse år, helt hen i vejret:
WIKI – Grønland støder op til Canada, her med grøn farve, ikke til USA.
Grønland ligger overhovedet ikke i nærheden af USA, hvis nordligst beliggende territorium er Alaska langt ude mod vest ved Beringstrædet. Alaskas nærmeste naboer er Canada mod øst og Ruslands kolde og ufrugtbare egne mod vest – Held og lykke med at forsøge at udvide USA’s territorium ad den vej!
Grønland og Canada ligger tæt på hinanden, men Canada er heldigvis et civiliseret land, som vi aldrig har haft alvorlige problemer med, hvis man ser bort fra lidt flaghejsning og udveksling af snaps og whisky på den lille klippeø Hans’ Ø, som befinder sig i et smalt stræde mellem de to lande. I 2022 blev vi i al fredsommelighed enige om at dele den ubeboede ø imellem os.
Canada anerkender ligesom alle andre den nordiske indflydelse på Grønland, Island og Færøerne. De første nordboere, som var vikinger, der oprindeligt stammede fra Norge, bosatte sig i Grønland for mere end 1000 år siden på et tidspunkt, hvor der stort set ikke levede andre mennesker i hele den sydlige del af denne verdens største ø.
Trump påstår, at hans interesse for Grønland udelukkende skyldes bekymring for USA og Grønlands sikkerhed. For at sikre Grønland – og Canada, formoder jeg? – har USA brug for at eje Grønland, så de frit kan operere militært der. – Men USA har siden 2. Verdenskrig med Danmarks og senere hen også Grønlands fulde billigelse haft uhindret adgang til hele Grønland og har allerede alle de baser og militære installationer på øen, som de ville have. – Vi er partnere og har svoret en musketéred i NATO og har været endog meget nære allierede, siden NATO’s start i efterkrigstiden. – Vi har ovenikøbet for nylig givet USA tilladelse til at operere militært også her i Danmark. Hvilket er et tilsagn, jeg personligt ville trække tilbage i samme øjeblik, min gamle NATO-partner og allierede begyndte at true mig med militær magt og handelsrestriktioner, hvis vi ikke makkede ret. – Selv målt med Trumps standard lyder det så sindssygt farligt, at det ikke burde tolereres!
Bortset fra ikke-holdbare argumenter om geografisk nærhed og national sikkerhed stiller familien Trump også op med økonomiske argumenter: Hvis USA får overherredømmet over hele Grønland og kan sætte grønlændernes vilje, miljøbestemmelser og fredninger ud af kraft, så kan Grønland (og USA’s rigeste, heriblandt Trump-familien) tjene enorme formuer på øens naturrigdomme og undergrund fx ved omfattende minedrift.
Kryolitmine i Sydgrønland i 1960’erne
Trump-familien påstår endvidere, at grønlænderne ville få det meget bedre under USA end i rigsfællesskabet med Danmark, som mange grønlændere nærer en del animositet overfor – og med god grund: De har op igennem vores fælles historie oplevet en del kolonialistisk herskermentalitet, også fra lille Danmark. Men USA’s aktuelle syn på og behandling af deres eget lands oprindelige befolkning, First Nation, den sorte befolkning, de brune borgere, Vestindien, Chile, Panama, Puerto Rico o.a. og de millioner af indvandrede i USA har allerede modbevist alle smukke hensigtserklæringer. Ligesom amerikanske standarder for retsvæsen, sundhed og velfærd næppe matcher de danske.
Ydermere kan Trump dårligt stå som garant for hverken demokrati eller menneskerettigheder, når hans bøvede tilhængere med hans slet skjulte opmuntring stormede USA’s demokratisk valgte kongres i et – heldigvis fejlslagent – forsøg på at forhindre udnævnelsen af den præsident, USA’s vælgere havde valgt.
Hvad man måske kunne diskutere er, om Danmark eller Norge historisk set har mest ”ret” til Grønland. Norge ligger tættere på, de har den længste historie med Grønland og Arktis, og nordmændene er uden tvivl i dag bedre rustet økonomisk til at sørge for både velfærd og sikkerhed på den enorme ø. – Men det spørgsmål blev afgjort i al fredsommelighed ved en international domstol i 1933.
Tiden er løbet fra den praksis, at små mænd kan sidde og drømme over verdenskortet og, som i et brætspil, udpege de områder, de godt kunne tænke sig – for efterfølgende og uden nævneværdige problemer at invadere andre lande og bagefter lade som ingenting og fortsætte som før.
De små mænd forsøger jo stadig, men i dag møder de først forbløffet, dernæst indædt, modstand, for de fleste mener formodentlig, som jeg, at princippet om, at de rige og stærke kan tage land fra andre og eje andre mennesker, er barbarisk og middelalderligt, for ikke at sige oldnordisk.
Vi bør alle sætte vores lid til sammenholdet i EU, NATO og FN og yde disse overnationale institutioner al mulig støtte. Samtidig har vi til enhver tid pligt til at hjælpe og støtte hinanden hen over grænserne – mens vi husker på, at Grønland tilhører grønlænderne!
Min mor var lærer på døveskolen i Fredericia og fulgte i begyndelsen af 1960’erne grønlandske børn hjem på sommerferie. Dengang havde Grønland ikke selv uddannelsesmuligheder for børn med hørehandicap.Vi har ca. 150 fotos fra hendes rejse, som hun altid talte meget begejstret om. Her to drenge i en bygd.
● Avisen Politiken bebrejder statsminister Mette Frederiksen, at hun ’tegner dystert verdensbillede’ og ’taler konstant ind i mørket’.
– BUHHH!
For det er jo til enhver tid den siddende statsministers opgave at give et lallende optimistisk, urealistisk skønmaleri af verdenssituationen? Så hun ikke skræmmer de sarte sjæle på Politiken?
Nej, tværtimod: – En statsminister, der ikke er orienteret om mulige trusler mod vores samfund, og som ikke forbereder landet og dets borgere, ville ikke være sin stilling voksen.
I øvrigt giver alle statsministeren ret: Trusselsituationen i verden og også i Europa er alarmerende i disse år. Selv Politiken skriver, at truslerne er virkelige nok:
Politiken 18.12.24
De vil bare ikke have en kvindelig statsminister til at sige det. For kvinder skal være søde, pleasende og glade. De må ikke tale alvor og med store bogstaver, for så kan små mænd og kvinder føle sig truet …
Vil vi hellere have en mandlig statsminister? Fx én, der taler folk efter munden og er kendt for at prioritere egen vinding og behagelighed?
TV2 2.12.24
Eller skulle vi bare lade Mette Frederiksen passe sit arbejde?
TV2 18.12.24
● Er dette en god eller en dårlig nyhed? – Tænk, at man overhovedet havde planer om at henrette ’ukyske’ kvinder. – Hvad med ukyske mænd? Slipper de fri?
Had til kvinder og ønsket om at skade dem ligger lige under overfladen – også i vores egen civilisation, men i Iran og Afghanistan er det sat i system med lovgivning og barbariske straffe.
Donald Trump, kommende leder af USA, udelukker ikke brug af militær magt for at indlemme allierede nabolande som Panama og Grønland i sit territorium. Også Canada er i farezonen. – TV2 9.1.25
● Med højlydte og truende krav på andre landeopfører Trump sig allerede nu som sin højt beundrede kammerat, Putin, der for tre år siden rykkede hæren ind i Ukraine med enorme lidelser og ødelæggelser og en destabilisering af verdensordenen til følge.
By af skurvogne i baggrunden. Navajoreservat, Arizona, USA
Og de mennesker i Grønland, der er blot en lille smule beærede over Donald Trumps sindsforvirrede krav, opmærksomhed og løfter, skulle tage på studietur til reservaterne for USA’s oprindelige beboere. First Nation lever nu for en stor dels vedkommende på øde, forblæste ørkenområder, hvor de kan drive kasinoer og gå til i druk, hvis de har lyst, mens de indvandrede amerikanere dyrker alle de frugtbare områder og tømmer resten for vand, olie og mineraler … Eller man kunne se på, hvordan fx puertoricanere o.a. bliver behandlet i USA.
Videnskab.dk. 12.12.24
● Tjah, hvis troen på guder virker på voksne, så virker julemanden sikkert på børn.
● Jul og nytår er den tid, hvor vi rykker sammen i mørket og bekræfter vores relationer. – Førhen med fine julekort med glimmer og pænt prentede ønsker om en god jul og et godt nytår. I dag er vi på gave med de nærmeste, på flaske og chokolade med venner, på et eller andet med vores ansatte og på i det mindste en sms med bekendtskabskredsen. – At undlade gaver eller hilsner er en opsigelse af relationen.
● Man skal aldrig skrive under på noget fra fx Greenpeace! – Selvom meningen og sagen er god. –Der følger uvægerligt en syndflod af ubelejlige tiggeropkald, tiggermails og tiggersms’er m.m. efter – og det stopper aldrig, hvis de først har dig i saksen.
● Hvorfor savner folk Irma? – ”Som vor mor lavede den”, skriver de på glasset! – Min mor anede ikke, hvad modificeret majsstivelse, gærekstrakt, farvestof (E 150c), surhedsregulerende middel (E 270), konserveringsmiddel (E 202), stabilisatorer (E 415, E 410, E405)” var!
”Irmas færdiglavet Brun sauce, 245g
23,95 DKK(29,94 DKK Inkl. moms)
Vand, PISKEFLØDE 10%, rapsolie, modificeret majsstivelse, sukker 2%, bouillon 1,5%, ( gærekstrakt, salt, kyllingefond, kyllingefedt, krydderier), salt, oksebouillon 1%, (gærekstrakt, salt, oksekødsekstrakt), farvestof (E 150c), løgpulver, surhedsregulerende middel (E 270), konserveringsmiddel ( E 202), stabilisatorer ( E 415, E 410, E405), hvid peber.”
● Og hvorfor er det lige, at man altid først skal ud og købe en masse mad i form af ’slankekasser’, færdigretter, pulvere, kosttilskud, drikkevarer, energibars osv., hvis man vil tabe sig?
● Det eneste, forældre behøver at gøre, er at styrke deres børns selvværd. Give dem et solidt rygstød af selvtillid. Få deres børn til at føle sig trygge, inkluderede, lyttet til, aktive og glade for sig selv, så skal de nok selv klare resten 😊
Politiken 20.12.24
● Tilladte sprøjtegifte? – Men det er stadig tilladt at bruge hjernen eller hvad? – Et juletræ skal ind og stå i en varm stue fyldt med børn og andre familiemedlemmer i ugevis. – Hvem har lyst til at forgifte hele sin familie? Sprøjtning af juletræer skal forbydes! NU!
’Bovaer er vurderet af blandt andet EFSA, EU’s agentur for sikre fødevarer og produkter, bekræfter Jannik Elmegaard, sektionsleder i Fødevarestyrelsens afdeling for kemi og fødevarekvalitet:
»De har konkluderet, at Bovaer tilsat foder ikke har nogen negativ påvirkning af mælkens og kødets kvalitet. Og det kan vi også se ud af de undersøgelser, de har gennemført. Intet stof til fodertilsætning kan blive godkendt i EU, hvis det påvirker fødevaresikkerheden negativt«, siger Jannik Elmegaard.’ – (Min fremhævelse.)
Allergier over for de utallige, skadelige tilsætningsstoffer i vores mad, fx farvestoffer i form af carotenoider o.l. i foderet til høns og laks, er således ikke en negativ påvirkning? – Selvom de stærkt ubehagelige reaktioner kan vare i uger efter indtagelse af en bid sushi med laks eller et økologisk æg?
TV2 Øst 12.12.24
● Hvis et tyggeben kan bevirke det, hvad så med alt det andet, vi køber i Kina? Tøj, legetøj, elektronik, husholdningsredskaber, farvestoffer, industrielle ingredienser til vores industrimad og dyrefoder?
Politiken 5.12.24
Politiken 6.12.24
En landmand sprøjter gift ud lige foran et yngre pars ’drømmebolig’ – DR 6.1.25
● De faldende børnetal bør ikke overraske nogen, og der er vist ingen grund til en større kulegravning af det indlysende. – Vi lever nu i en verden, der er i fuld gang med at ødelægge sig selv med giftstoffer allevegne, i dyrefoder, i maden, vi køber i supermarkederne, i tøjet, vi bærer på kroppen, i de fade, vi tilbereder mad i, i de møbler, vi sidder i, de apparater, vi betjener og forærer vores børn, ja selv i legetøj og juletræer og i jorden, luften, vandet omkring os … Alle disse stoffer har i årtier skadet menneskers fertilitet.
Dertil kommer alle beretningerne om brutale forhold for fødende kvinder, der sendes rundt i taxa til andre hospitaler, mens de har veer, og ender alene på overbebyrdede fødeafdelinger og hastigt bliver syet sammen og sendt hjem igen få timer efter traumatiserende fødsler. Og de rædselsvækkende forhold for børn i institutioner og skoler og de umenneskelige forhold for arbejdende forældre og deres børn i samfundet. Så det kan ikke undre, at nogen, måske af ovennævnte grunde, beslutter, at alt muligt andet end at få børn er sjovere, fx små hunde, venner, fester, arbejde, sociale medier, shopping, ferierejser …
I øvrigt ville verden have godt af en pause og færre børn.
BBC 15.12.24 En fransk kvinde har igennem årtier været udsat for bedøvelse og efterfølgende voldtægt af ægtemanden og 50 – 70 fremmede mænd, han kontaktede via nettet. Der forelå også belastende fotos af bl.a. datteren og svigerdatteren og af vildfremmede kvinder i indkøbscentre.
● Hvordan kan nogen kvinde, der lever sammen med en mand, nogensinde igen trygt lægge sig til at sove efter dette? Ifølge artiklen på BBC spreder disse uhyrlige overgreb på kvinder sig via nettet. Mænd lægger billeder og film op af deres værgeløse partnere og får bedøvende medicin og masser af gode idéer af hinanden. Nettet er, ligesom resten af verden og dens medier, mændenes verden. Og det er en utænkeligt brutal og kvindefjendsk verden …
● Efter en del sager, hvor kvinder er blevet overfaldet og voldtaget af taxachauffører, vil taxabranchen nu indføre en mærkat:
TV2 Nord 2.12.24
Jeg kunne godt komme med forslag til, hvor de kan anbringe deres mærkater. Førhen sagde vi altid til vores unge på vej i byen: – Her har du til en taxa, så du kan komme sikkert hjem, hvis der sker noget. – De dage er forbi; fremover vil jeg forlange kvindelige chauffører til mig selv og min familie. – Kvinder er i øvrigt bevisligt bedre bilister.
● Kageshow i mørke som underholdning på DR! – Næste gang skal vi vel lytte til radio uden lyd? – De danske tv-kanaler er virkelig desperate, talent- og holdningsløse.
● Apropos tv: Mit hoved er ikke en skraldespand for underlødige ‘kulturprodukter’, dårlige bøger, udsendelser, podcasts med lavt og dårligt sprog eller unge menneskers grænseoverskridende, netinspirerede fantasier, som nogen filmatiserer.
● Dem, som keder sig og ustandseligt kræver underholdning og stimuli udefra, er også dem, som kun kan se overflader, som ikke ser dybderne, sammenhængene, og som ikke kan føle det storslåede over bare at være til i verden.
● Netflix er det sted, hvor ideer går hen for at dø.
