Hvad tv kan og navnlig ikke kan

Når John fra Øster Hurup som medlem af forældrebestyrelsen bliver bedt om at udtale sig til lokal-tv om datterens skolevej – og smigret offentliggør aftalen på Facebook – så kommer svoger, der tilfældigvis har et lille VVS-firma, lige over med en pullover med firmaets logo maskinbroderet øverst på venstre side af brystet.

Både John og svoger synes, at de er dødsmarte. – John spejder efter genkendelse i ethvert ansigt, han møder i løbet af de næste par dage, for han har jo lige været i fjernsynet. Og så fik svogers firma oven i købet en omgang gratis reklame. He he … Det er sikkert mange penge værd.

I tv-nyhederne vrimler det med hastigt påsatte kasketter, T-shirts, varevogne med stort logo i baggrunden osv. – For ikke at nævne de besynderlige og som oftest dårligt tilpassede beklædningsgenstande de fleste studieværter bliver udstyret med af tøjhandlere, der ser en stor chance i at blive eksponeret på tv.

Vores dronning ville formentlig benævne det ’dumsmart’, hvis hun var bekendt med fænomenet. Vi andre sidder bare og konstaterer, at verden er fuld af beregnende mænd og kvinder. Er de ansvarlige redaktører virkelig så ubegavede, at de ikke ser det og sørger for at rense billedet for uvedkommende reklame?

Og hvad tror de fiffige mennesker, at de får ud af det? Man ringer da ikke til en VVS-mand, der opfører sig opportunistisk, vel? Og selv hvis man ville gøre det, og tilfældigvis boede i nærheden OG havde en VVS-opgave, som svoger ville kunne løse, så kan man alligevel ikke se hverken navn eller telefonnummer klart nok til at registrere det. Var det vinduespudsning, den pullover reklamerede for?

Jeg kender til tv’s begrænsede og ofte overvurderede effekt fra mit eget arbejde som forfatter. Forfattere bliver af og til bedt om at reklamere for deres produkter, så lokal-tv-stationerne kan udfylde de daglige 25 minutter med lidt ’kulturstof’, som regnes for finere end så meget andet stof.

Min erfaring er, at

– Det betyder stort set intet for salget. Folk går ikke hen og køber nye, dyre bøger, fordi de har set dem i tv. Folk køber kun bøger, hvis de har mange penge, har meget tid til at læse, har for meget reolplads og er specielt interesseret i netop denne forfatter eller hendes stofområde. Et tv-indslag ændrer intet ved det.

– Det betyder intet for ens mulighed for at færdes ubemærket i det offentlige rum. De fleste mennesker har for travlt med at tænke over, hvordan de selv tager sig ud i det offentlige rum, til at bemærke andre, så hvis man ikke hører til den absolutte top af berømtheder og har været eksponeret hyppigt i årevis, som fx dronningen eller Gustav fra reality-tv, kan man sagtens gå uantastet. Hvis et tv-indslag overhovedet fremkaldte en effekt, var det opringninger fra folk, der syntes, at de kendte mig og pludselig gerne ville tale til mig om sig selv i lang tid.

– Men man kan opleve besynderlige intermezzoer, som lærer én, hvor begrænset, om ikke ligefrem modsat, en effekt, tv-reklame kan have: Dagen efter et indslag om en af mine bøger var jeg på vej hjem fra den daglige skovtur med hunden. En lille familie, forældre til en af min søns skolekammerater, var ude på cykeltur og kom imod mig på vejen. Faderen stoppede og råbte mig an: – Nåeh, Lone, du var nok i tv i aftes?

Jeg skulle lige til at svare et eller andet, da han hurtigt fortsatte: – Ja, ikke fordi vi så det, vi ser aldrig tv … Her udvekslede han og konen et indforstået blik, og så satte de sig op på cyklerne igen og kørte videre med deres lille datter imellem sig.

Så fik jeg dén.

De mennesker ville aldrig købe en af mine bøger. Uanset hvor mange gange de blev promoveret i tv. Men de ville stensikkert låne dem alle sammen på biblioteket og smuglæse dem uden nogensinde at indrømme det, bare for at se, om der måske skulle stå noget om dem selv eller nogen, de kendte.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *