Sproglig uklarhed

Unødvendigt og overraskende vulgært sprog i ‘Politiken’: H. C. Andersen ‘skrider’ fra en herregård … Næeh, det gjorde han ikke; han rejste bare hjem.

Hvis jeg skrev, at en mand stod og ventede på blåt lys, ville man ikke umiddelbart forstå, hvad jeg mente. – Blåt lys? – Hvor? – Hvad? – Der er ingen fælles viden om, hvad blåt lys mon kunne betyde.

Men hvis jeg skrev, at manden stod og ventede på grønt lys, så ville referencen være kendt af alle, og forståelsen ville være stor. – Nåeh, manden stod ved et trafiklys og ventede på signal til at krydse en trafikeret vej.

Når yngre skribenter i dag kløjes i ord, begreber og faste udtryk, skaber de forvirring hos deres læsere.

Vi har forsømt at uddanne vore børn og unge, vi har ikke taget os tid til at rette deres stile, fortælle dem om ord og talemåders oprindelse, i det hele taget har vi igennem et halvt århundrede på alle måder forsøgt at undgå at tilbringe tid med vore egne børn og unge mennesker. Derfor sker uddannelse nu overvejende horisontalt blandt jævnaldrende og lige uvidende, umodne individer, i stedet for at blive videregivet fra uddannede og vidende, ældre mennesker. Så vi har mistet meget i viden, kunnen, forståelse og i sproglig præcision. – Det er i dag muligt her i landet at tage en studentereksamen, at uddanne sig til journalist, at gå på universitetet, at skrive, redigere og udgive bøger uden at kunne sproget.

Og så går kommunikationen i stykker. Det går galt med de sammenskrevne navneord, med grammatikken, med omvendt ordstilling i bisætninger, med henførende sætningers logik, med tiderne, nutid er efterhånden den eneste tid, som yngre mennesker behersker. Ingen datid, fremtid eller betinget tid. Ingen ung sprogbruger ville kunne forme en sætning, hvor betingelsen var udtrykt alene i verberne.

Og i trykte, præmierede bøger, navnlig i de hastigt oversatte, er der fejl i sprog og begreber.

For nylig læste jeg i Kim Leines i øvrigt glimrende roman, Profeterne i Evighedsfjorden, om en kvie, der gav mælk. – En kvie er en ung ko, der endnu ikke har født en kalv. Hvorledes et sådant dyr kan give mælk, endda om bord på et skib på vej til Grønland i slutningen af 1700-tallet, gav mig mange besynderlige og forstyrrende tanker, før jeg måtte henregne det til uvidenhed og læse videre, nu med langt mindre tillid til forfatter og forlag.

Og i en nydeligt udstyret, lille bog om krager fra forlaget Vandkunsten, bliver – blandt en del andet oversættervrøvl og uvidenhed – kragefugle rubriceret som ’sangfugle’, en kategori, der ikke bruges i faglige sammenhænge på dansk, hvor krager hører til ordenen Passeriformes, dvs. ’spurvefugle’.

I dansk sammenhæng har man, som ovenstående klart viser, ofte sparet redaktøren og korrekturlæseren væk eller ansat ganske unge mennesker, der ikke ved ret meget, og værre: Ikke ved, at de ikke ved noget, og som derfor ikke tjekker sprog og fakta.

Når læsere tilstrækkeligt mange gange støder på fejl og dårligt sprog, mister de tilliden til sproget, og muligheden for præcis kommunikation på dansk forspildes.

Så mens vi står og venter på blåt lys, kan vi kigge på helt almindelig sprogbrug i velanskrevne, danske nyhedsmedier:

TV 2 net 8.1.18: (Rod i stedordene er almindeligt)

En undersøgelse fra Ikea viser nemlig, at de mennesker, som er gode til at skabe sit eget personlige space, også er meget gladere for dem, de bor med.

Politiken 6.1.18: (Vel at mærke)

Hoteller over hele landet oplever i stigende grad, at gæster truer med dårlige anmeldelser, hvis ikke de får et nedslag i prisen eller en gratis overnatning. Det sker vel og mærket ifølge hotellerne, selv om gæsten ikke har en reel grund til at klage.

TV2 net 2.12.17: (Bevidstløs?)

ambulancereddere indbragte en ubevidst 70-årig mand

DR net 24.11.17: (Omrejsende?)

En 200 kilo tung tiger fra et cirkus har vandret rundt i det centrale Paris ”noget tid” i dag. Den var sluppet fri fra et omvandrende cirkus.

TV2 net 20.11.17: (Kulturhistoriske?)

Selve pakkekalenderen er faktisk ikke så gammel. Ifølge det naturhistoriske museum Den Gamle By i Aarhus slog ideen om pakkekalenderen først an i tiden efter Anden Verdenskrig.

EB net 14.11.17: (Det engelske ’harm’ bør nok oversættes med ’skade’)

Jeg vil gerne undskylde for enhver harme, jeg har medført over for mandens familie.

Nordjyske net 3.11.17: (Ønsketænkning? Ekspederet? Eskorteret?)

Læs også: Støjbjerg blev eksporteret væk fra besøg

TV2 net 28.8.17: (Intelligente huse?)

Til sidst stopper Otis foran Salvador Segovias hjem, som har ledt efter sit barnebarns hund hele morgenen.

Videnskab.dk 26.8.17 (Meget lavt stilleje. Det er blevet almindeligt med voldsomt vulgære udtryk i ellers neutrale artikler)

Pompejis indbyggere var på skideren før vulkanudbruddet

Politiken 25.8.17: (Fri mig for … eller Bliv mig fra livet)

Fri mig fra livet med jeres newspeak og ulidelige krav om selvforbedring.

TV2 net 20.6.17: (Tidsangivelsen ’ for to år siden’ og nutidsformen ’tager’ kolliderer i læserens hjerne)

For to år siden tager Mads og hans far en DNA test.

DR net 14.6.17: (Møjsommeligt)

Nøjsommeligt stablede kranier pryder gangene i visse dele af de omfattende katakomber, som blev taget i brug, da Paris’ kirkegårde blev overfyldte i 1700-tallet.

Politiken 7.5.17: (Skranter)

Mange børn bliver sendt af sted af deres forældre om morgenen, selv om helbredet skrænter.

TV2 net 14.4.17: (Dobbeltkonfekt)

Tre efterlyst for drab – tævet svensker druknede ihjel

Politiken net 14.1.17 (Vugge, formoder jeg? Eller fodrer de heste på sygehuset?)

I juli 1998 tog en sygeplejerske et nyfødt spædbarn op af en krybbe på et sygehus i Florida.

Politiken net 25.8.16:

Måske fagter du lidt i luften i håb om at stoppe mailen på dens færd.