Nisser

Blog Image

Sidste år snakkede jeg med min gamle tante omkring juletid, og jeg spurgte hende, om hun havde pyntet op? — Ja, ja, svarede hun. — Jeg har da sat nogle nisser frem, så man kan se, at det er jul. Man er vel ikke hedning!

Selv holder jeg meget af havenisser. I Harzen, Sydtyskland og Østrig har de de dejligste havenisser, men jeg må ikke købe nogen; familie og venner griner ad mig og kalder det dårlig smag. Alligevel har jeg sneget en lille nisse ind i haven. Hele året står han halvvejs gemt i en niche i brostensmuren, og juleaften får han naturligvis en skål grød.

I Holland har de dannet en forening til havenissernes befrielse. De bortfører nisser fra folks haver og sætter dem ud i naturen.

En nordjysk præst har indledt sin egen personlige jihad mod nisser, som efter hans mening er det rene djævelskab … Det beviser blot, at ligesom der findes dejlige, sjove, kloge, rummelige, sofistikerede og opfindsomme mennesker overalt i alle kulturer, så er der altså også ravende idioter iblandt, og man behøver ikke køre langt for at møde dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *