Småtterier XXVII

Politiken 18.7.24

● Det er svært at ignorere længere: 2024 er et regnår, et snegleår, et myg­geår og et gylleår!

Vi bruger ikke meget vand og tid på at vande haven, men vi bekæmper snegle i vild blodrus, klør vores utallige myggestik og spiser grillmaden inde pga. ækle lugte fra marker meget langt borte … Og solen er ond. Om formiddagen er der en temperatur på 15°, skyer og kold blæst. Om eftermiddagen er der pludselig – PANG! – 28° og en bagende, stikkende sol, der svider øjne og planter. Man kaster overfrakken fra sig, blot for at fryse som en lille, våd hund, så snart den alt for stærke sol igen forsvin­der bag en sky.

Når skyerne så kommer, så kommer de hurtigt og sorte og tårner sig op med tor­den, lynild og skybrud ud over alle bredder …

Hvad blev der af den almindelige, stilfærdige, danske sommer med 22° og lidt si­lende regn om natten?

● Det går den helt forkerte vej:

BBC 3.7.24

DR 24.7.24

’Vold mod kvinder i Storbritannien har nået et “epidemisk niveau”.

Det konkluderer en ny rapport, hvor det lyder, at en ud af 12 kvin­der hvert år bliver udsat for vold. Det svarer til to millioner kvinder. Derudover mel­der rapporten om et stort mørketal.

Rapporten er udarbejdet af det nationale koordineringsorgan for politiet i Storbrita­nien NPCC samt College of Policing, som blandt andet varetager uddannelse og ud­vikling for det britiske politi.

I rapporten, der har navnet ‘Den Nationale Politierklæring for Vold mod Kvinder og Piger’ fremgår det også, at politiet mellem april 2022 og marts 2023 registrerede en million forbrydelser begået mod kvinder og piger. I samme periode udgjorde vold mod kvinder knap 20 procent af alle politian­meldte forbrydelser.

Vold mod kvinder og piger er et stadigt større problem i Storbritan­nien. Fra 2018-2019 til 2022-2023 registrerede politiet en stigning på 37 procent.

Særligt ses der en stigning i seksuelt misbrug og seksuel udnyt­telse af børn. Ifølge rapporten var der fra 2013 til 2022 en stigning fra 20.000 til­fælde til 107.000 tilfælde.’

https://www.dr.dk/nyheder/udland/en-ud-af-12-britiske-kvinder-udsaettes-vold-hvert-aar-vi­ser-ny-rapport

Abbé Pierre! – Så står verden ikke længere … Politiken 21.7.24

● Ulighed i sundhed:

TV2 23.5.24

Politiken 25.5.24

Politiken 25.5.24

● Alle de gamle damer i venteværelser er åbenbart bare unge kvin­der, der aldrig er ble­vet behandlet ordentligt, kaldt ind eller lyttet til.

● PostNord er ofte 1 – 15 dage om at udbringe et brev!

● De allerfleste mennesker har for travlt med sig selv, deres telefo­ner, ven­nesladder, planlægning af deres sociale liv og afholdelse af utallige ferier, hele og halve fridage, til, at de kan passe et arbejde. Fx i butikker, hvor ekspe­dienterne knap gider løfte blikket fra deres tele­foner for at spørge, om de kan hjælpe med noget. På klinikker, hvor da­merne samles i kroge eller sidder med de­res telefoner og ikke kan tage sig af de patienter, der sid­der i venteværelset. Chauffører, der ikke kan holde på rattet, fordi de skal indstille GPS, svare på sms’er, tale i telefon, læse avis, drikke kaffe eller spise fastfood. Supportere, der bare svarer hurtigt og intimiderende tilbage til folk uden at vide eller bare tjekke, om der vir­ke­lig er et link på deres side, som ikke virker? (Internethost) – Om den funktion måske endnu ikke er implementeret i deres app? (Rejsekortapp) Supportere ved ingenting, interesserer sig ikke for deres job, hjæl­per ikke kunder, men slår bare mails tilbage, som om de var bordtennis­bolde. – Gad vide, om man er glad for sig selv efter en dag på jobbet, hvor man ikke har gjort noget godt? – Vi har fået et meget fattigt samfund, hvor kun få ting fungerer efter hensigten.

TV2, 2.7.24

● Jeps! – Det er FUGLE, der udrydder fisk i åer og fjorde, ikke men­neskelig aktivitet, så som overfiskning og udledninger fra fabrikker og landbrug igennem de seneste 100 år …

Fra DR-TV: ’Kender du typen?’ juli 2024

● Anne Glad fra ’Kender du typen’ klæder sig ud som blomsterfe og nægter at følge myndighedernes opfordring til at sikre sig bl.a. tre liter vand pr. person pr. dag i tilfælde af, at forsyningen af den ene eller den anden grund skulle svigte i nogle dage. Hvis dette skulle ske, foretrækker hun at nasse på andre, på forud­seende naboer, venner eller familie, at tigge sig til hjælp og være andre til stort besvær, når hun forsøger at klare sig selv og sin familie igennem. Det er en fem­årigs strategi: Andre må tage sig af det – Jeg er en sød og yndig blomsterfe og stadig kun et barn.

TV2 News d. 9.7.24

Kvindekønnet som sådan opnår aldrig respekt, når kvinder – også som voksne, ja midal­drende eller ældre og måske bestridende seriøse erhverv, fx som nyheds­journalist i en alvor­lig situation, klæder sig ud med dyreprint hen over brysterne, som feer, prinsesser eller jule­træer med gyldent tingeltangel dinglende allevegne eller som en opfyldelse af mænds sexfantasier.

● Hvorfor må svineindustrien svine så meget? – Hvis det var min nabo, ville jeg melde ham til politiet.

Svineindustrien har ødelagt mit drikkevand, mit badevand og fisk og vandplanters leveste­der.

De har ødelagt den jord, vi skulle give i arv til vores børnebørn: De sprøj­ter med gift og gylle og ødelægger alt for dyrene, planterne og os.

Og de ødelægger den luft, vi indånder. Der er stort set ikke en dag, hvor her ikke lugter af gammel gylle og ammoniak, og der er flere kilometer til nærmeste mark og gyllegård. – De­res modbydelige gylle fylder luften og stinker klamt og tungt, hvis vi åbner en dør eller bare et vindue på klem. Og her er 28°, stille og høj sol … Hvorfor kan vi, børnene og vaske­tøjet ikke være ude?

Hvorfor skal svinebaronerne bestemme det? Hvem har givet dem lov? – Så meget kan en smule svinekød ikke være værd!

● Kvinder fungerer tit som PR-agenter, spindoktorer, coaches og oversættere for deres mænd: – Har I hørt, at han fik stillingen? – At han mødte ham der den berømte? – Se, hvad han har lavet – Er det ikke flot? – Måske skulle du lige ringe til din kollega og snakke med ham om det? – Det var måske på sin plads at give hende en uforbe­holden undskyldning, før det bliver værre? – Du er vist træt – Trænger du til kaffe? – Han mener bare, at … – Måske skulle du … – Ville det være bedre, hvis vi … – Er det ikke tid til, at vi inviterer Petersens?

Hvis man ikke beder nogen om noget, hvis man med tavshed og fingeret mangel på inter­esse kan manipulere andre til at gøre én tjenester af sig selv, så skylder man jo ikke nogen tak. – Og mænd kan bevare deres fo­restilling om at være be­undrede, anerkendte, stærke og kompetente.

Alt dette arbejde gør man ikke for kvinder. Deres indsats og fortjenester tager man for givet, eller man dysser dem ned, så de ikke kommer til at overstråle no­gen mænd i nærheden.

● Der er meget snak om ’woke’, om ligestilling, accept af ander­ledes, inklu­sion og rum­melighed, men det må være fordi, folk er vre­dere, mere lukkede, hurtige til at forvise andre, mere hysteriske mht. at pålægge andre skyld, mere af­visende og decideret onde over for menne­sker, der er en smule anderledes eller bare er bedre og dygtigere, end de selv er. Ha­det har frit og ækelt afløb i dette lille, privilegerede og ind­skrænkede land. ’Woke’ burde vel bare være almindelig høflig velopdra­genhed? – Ikke en kamp om, hvem der har mest ret (til at være her).

● Jeg vil ikke, og jeg gentager: IKKE! – høre mere om Holger Rune i resten af min leve­tid. – En syrlig, ung mand med et navn, der synes taget fra en sengekantsfilm i 70’erne, som sommetider spiller okay tennis, men som altid er i mit TV.

● Mænd i Romerriget fik 50 % flere proteiner end kvinder*. Måske var det li­gesådan i an­dre førmoderne samfund? Og i fx Afghanistan i dag? Uden proteiner får kvindernes hjerner ikke næring nok, så de fun­gerer dårligere, og så er det jo ikke umagen værd at bekoste en uddan­nelse. Og sløve, underernærede, dårligt udviklede og måske ovenikøbet gravide eller ammende kvinder er sikkert nemme at holde nede. Og de får ubegavede børn, som ikke magter at ændre de traditio­nelle måder at gøre tingene på. – I dag sørger mange kvinder i vores egen kulturkreds – helt uden pres fra mænd – selv for at holde sig på en minimal og ikke synderlig næringsrig kost.

* Iflg. ’Den foranderlige klode’ af Peter Frankopan

● ’Sjove’ mænd, der ikke er spor sjove, optager uforholdsmæssigt meget af sendetiden i tv og radio.

● Sidder med morgenkaffen i haven. Det er en dejlig sommermorgen. Alt grønt står i fuldt udspring i hundreder af nuancer, og fuglene pipper, synger, jubler med hvert deres næb … lige indtil alle arbejdsmændene møder på arbejde og begyn­der at udbringe stinkende gylle, at slå græs, klippe hæk, buskrydde, feje fortove, køre for hurtigt med store lastbiler, tromler vej, graver ud til nye byggerier, aflæs­ser materialer, lægger asfalt, borer, bipper, larmer, skramler … ryster jorden under os alle. – Det er ufatteligt, at vi mennesker ikke kan lade være med at svine, stinke, larme, køre, bygge, transportere, klippe … at vi ikke kan holde os i ro … bare en time, mens jeg drikker min kaffe, på årets skønneste sommermorgen 😊

● ’Som på et hotel’, siger de unge mennesker begejstrede, når en el­ler anden indret­ningsdame M/K har lavet helt om på deres stue og soveværelse … – Som på et hotel? Virkelig? Er det attraktivt? – Et uper­sonligt, sjusket rengjort sted, møbleret med dårlige mate­rialer, hvor en masse fremmede mennesker har tisset i håndvasken og foretaget sig unævne­lige ting i din seng?

Med mormor på besøg hos hendes far, min oldefar Steen, i Sydhavnen. Jeg husker stadig besø­get, for jeg fik lov at lege med oldefars kone, KatAnnas, store dukke. Det er formentlig Anna, der tog billedet ved deres havelåge omkring 1960. Jeg fandt bil­ledet i min mors efterladenska­ber, hun må have fundet det i sin mors efterladen­skaber, og alt fremstår præcis, som jeg hus­ker det.

● Jeg mødte en af mine i alt otte oldeforældre en gang. Mine børne­børn, der­imod, nåede at kende to oldemødre igennem deres før­ste – og oldemødre­nes sidste – ti leveår. Før i tiden døde kvinderne først, som oftest i barsel, nu dør mændene først. Begge mine bedste­fædre døde i slutningen af 1960’erne, mine bedstemødre en 10 – 15 år senere. Jeg har kendt seks generationer, der rækker tilbage i tiden, til Valdemar Steen blev født på Valdemars Dag, d. 15. juni 1877.  – En oldefar, fire bedsteforældre, to forældre, min egen generation, min søns gene­ration og børnebørnene … seks generationer!

Temu-varer

● Se, det er pga. alt dette billige lort, at vi risikerer os selv, vores børn og klodens liv.

● Som en glad proton, udskudt fra en reaktor i Schweitz, flyver man ud i rummet … indtil man bliver aflæst af et menneskeligt øje.  – Så skal man på et splitsekund vælge, om man vil være en afmålt fremmed, den søde pige, den kække vandrer, en excentrisk, ældre dame, en sur kælling eller bare en neutralt imødekommende person.

Tilstanden umiddelbart før mødet med andres vurderende blikke var én stor lyk­ketilstand. Man var blot en sjæl i frit flow igennem en venligtsin­det og naturlig verden.

Danske sange

Som skolepige, ca. 1966

Da jeg gik i skole, navnlig i tiden fra 3. klasse til 1. real – som ville svare til 8. klasse for de boglige – startede hver dag med morgensang, omgivet af grønne planter og store vinduer i skolens hyggelige indgangsparti.

Vi sang først en salme, så bad den rare, gamle skoleinspektør Jeppesen ’Fa­dervor’, afgav da­gens meddelelser, og så sluttede vi med en af årstidens sange. Lærerne skiftedes til at spille klaver til.

Timerne med vores klasselærer Tranholm indledtes ofte med en sang, der havde tilknyt­ning til dagens pensum, fx Aakjær, høst, fest, sorg, jul, land­bruget e.l., og han sørgede for, at vi forstod selv de mest gammeldags ord.

I musiktimerne sang vi af hjertens lyst, to- eller trestemmigt og spillede på instrumenter til.

Og derudover var jeg medlem af skolens pigekor, hvor vi havde en ung, en­tusiastisk dirigent Danstrup og et meget bredt repertoire, jazz, spirituals, sal­mer, tyske, latinske, franske, engel­ske og danske sange og korværker. – Det lyder af noget, når man er mange.

Specielt husker jeg julekoncerterne, hvor vi piger ankom til den lille kirke langt inde i skoven i pæne hvide blondebluser, blå nederdele, hvide strøm­pe­bukser og med frostsneen funklende og knirkende under de sorte balleri­na­sko. Mapper med nodeblade under armen og hektisk opstemte, røde kin­der pga. det store publikum af fortrinsvist lærere, forældre og søskende. Vores stemmer klang så smukt tilbage til os i det gamle kirkerum og forle­nede høj­tiden med noget … højtideligt.

De fem – seks år med intensiv sangundervisning klædte os godt på til livet og navnlig til livet med børn, som vi voksne har en forpligtelse til at være livs­guider for. Jeg har en fornem­melse af musikhistorien her og i andre lande, fik lidt rytme og musikforståelse banket ind, og der er ikke en årstid, et emne, en følelse eller en mærkedag, uden at jeg straks får en linje fra sang i hovedet:

● Vågn op og slå på dine strenge

● Juletræet med sin pynt

● I sne står urt og busk i skjul

● Jeg har fanget mig en myg

● Hvad var det dog der skete

● Hvem kan sejle foruden vind

● Blæsten går frisk

● Hvem sidder der bag skærmen

● Jeg ved en lærkerede

● Fred hviler over land og by

● Nu falmer skoven

● Det var en lørdag aften

● Udi Ringsted hviler dronning Dagmar

● Marken er mejet og høet er høstet

● Spurven sidder stum bag kvist

● Solen er så rød mor

● Poul sine høns i haven lod flyve

● Morgenstund har guld i mund

● Grøn er vårens hæk

● Kimer I klokker

● Det er i dag et vejr et solskinsvejr

● Sneflokke kommer vrimlende

● I skovens dybe stille ro

● Et barn er født

● Den yndigste rose er fundet

● På Sjølunds fagre sletter

● For nu er skoven grøn grøn

● Der er ingenting i verden så stille som sne

● Lille Poul ser ud på solen mens den synker over eng

● Den kedsom vinter gik sin gang

og mange, mange flere.

Mine absolut yndlinge, en til foråret, når dagen nu er fuld af sang, og en i efterårsmåne­derne, når jeg trasker langs markskel på vej til skoven:

Jeg gik mig ud en sommerdag at høre – Folkevise/Grundtvig

Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre
Fuglesang, som Hjertet monne røre,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Den allermindste Fugl af dem, der vare,
Sang fra Træet ned i Toner klare,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Den sang: »Mens Ungersvenden gaaer saa ene,
»Længes En imellem Løv og Grene,
»I de dybe Dale,
»Blandt de Nattergale,
»Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

»Hen under Løvet gaae de lune Vinde.
»Der du skal din Hjertenskjære finde,
»I de dybe Dale,
»Blandt de Nattergale,
»Blandt de andre Fugle smaa, som tale.«

Hav Tak, du lille Fugl, for du har sjunget!
Ellers var mit Bryst af Længsel sprunget,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Hav Tak, du lille Fugl, der sang med Ære,
Stillede min Længsel og Begjære,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

Af større Vee kan Verden ikke trænges,
End at skilles, naar man saare længes,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

En større Fryd kan Verden ikke bære,
End at samles med sin Hjertenskjære,
I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre Fugle smaa, som tale.

– Da nu min Hjertenskjæreste var funden,
Sang og blomstrede det rundt i Lunden,
Baade dybe Dale,
Og de Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

Det lysner over agres felt – Balslev/Holsten

Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.

Velkommen i vor grønsværsstol
blandt grøftens brombærranker!
O, det gør godt at slikke sol
igen på disse banker!

Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

Og bag mig, sol, og blød mig, regn!
Jeg plukker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.

Og det er al den jord, jeg har,
og alt hvad jeg begærer.
Jeg håber, det går an, jeg ta´r,
hvad mine såler bærer.

Småtterier XXVI

● Valgplakat, Europaparlamentsvalget d. 9. juni 2024: ‘Stol på Støjberg’ – En dømt forbryder? – Der er ingen logik eller konsekven­ser til­bage i det her samfund. Alle, selv kriminelle og mange gange fejlslagne politikere, fx Løkke, Messer­schmidt, Trump, kan sige hvad som helst offentligt og ovenikøbet igen og igen stille op til vellønnede poster, hvor de får indfly­delse på vores fælles liv.

Pol. 17.5.24

Pol. 22.5.24 ’28.000 flere kunne være i arbejde, hvis de levede sundere’

● Sikke en kynisme … Sikke en forråelse … Fagre nye verden … Tin­gene skrider hurtigt i disse år: Vi skal leve sundt, så vi kan ar­bejde – Ikke så vi kan have det godt og bidrage til, at andre kan trives.

Pol. 23.5.24

TV2 23.5.24

● At ydmyge kvinder ved at fremstille dem som ofre for mandlige magt- og sexfanta­sier er en meget effektiv måde at holde kvinder væk fra of­fentlige stillinger på. –Kvin­der med magt, som fx vores statsminister og hendes embeds­kvinder, er en torn i øjet på mange mænd, der straks føler behov for at degradere dem til det, de drømmer om, er deres rette plads, nemlig som objekter for mænds begær og aggressioner.  – Vi husker alle de me­get seksuelt eksplicitte karikaturteg­ninger af Ritt Bjerregaard som domi­natix? Her fra hendes egen Facebook­side:

https://www.facebook.com/ritt.bjerregaard/posts/10dec-quiz-satire-som-de-fleste-politikere-har-jeg-v%C3%A6ret-genstand-for-mange-sati/10155817348862793

Hvad har mandlige sexfantasier med en seriøs ministergerning at gøre? – Fore­stil jer Løkke el­ler Troels Lund tegnet i lignende situationer? Nej vel? – Ingen har trang til at tvære mænd ned i skidtet, bare fordi de er mænd.

Ritt Bjerregaard døde desværre sidste år, men tegningerne lever videre som en skamplet og som et bevis på, at der ikke foregår ret meget fornuftigt inde i hove­derne på nogle mænd. – Hvad vil de gøre, hvis det virkelig lykkes dem at rense samfundet for kvindelig ind­flydelse? Gå til i fastfood, spil og sport og sidde på et snavset, rodet og u-hyggeligt værelse og gokke den af til computersex på fuld tid?

● I H.C. Andersens fødeland har vi stadig brug for nogen, der, ligesom Greta Thunberg og barnet i ’Kejse­rens nye klæder’, kan se igennem alle ordgardinerne og sige højt, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig.

Vid.dk 29.4.24 https://videnskab.dk/kultur-samfund/lille-studie-folk-der-elsker-meget-lar­mende-biler-scorer-hoejt-paa-psykopati-i-personlighedstest/

● Man har jo længe haft mistanken, men nu har forskerne også fået øje på det: Folk, der larmer, har psykopatiske træk.  – Dvs. at de helt åbenlyst ikke har medfølelse med andre, men kun tænker på at føre sig selv frem.

TV2 8.5.24

● Pyha, så er revolutionen nok ikke lige om hjørnet 😊

● Sommetider virker debatten herhjemme – selv blandt avisredaktører og po­litikere med stort ansvar og indflydelse – meget ungdommelig og helt afkob­let fra virkelighe­den, historien og fakta om verden. – De, der ud­taler sig, er så bombastisk skråsikre og op­mærksomhedspåkaldende i al de­res himmelråbende uvidenhed. Med fødderne solidt plantet i den blå luft lige over deres egne privile­gerede og begrænsede storbyliv og denne miniput­stats snæversyn.

● De, der tilsyneladende altid er irriterende glade eller måske ligefrem lykke­lige, er de bare født med et højere serotoninniveau end andre? Og tilsvarende, er triste, deprime­rede og nedtrykte udstyret med defekt seroto­ninproduktion?

At havne på en palmestrand på en Sydhavsø er ikke et endemål, med mindre man har et hus at holde, en familie at sørge for, indkøb at gøre, pot­teplanter at vande, dyr at fodre, venner at besøge, kort sagt et tilfreds­stillende hverdagsliv. Med sådan et i bagagen kan man leve godt alle vegne, palmer eller ej.

● I årtier har mennesker og medier slået knuder på sig selv for at finde en passende be­tegnelse for fremmedarbejdere, indvandrere, 2. og 3. ge­nera­tionsindvandrere, folk af anden etnisk herkomst osv. – Hvorfor ikke som default anvende betegnelsen ’nye dan­skere’, som forekommer mig både præcis, venlig og inkluderende?

● Og nu vi er ved sprog: – I årtier har yngre journalister, som åbenlyst aldrig har lært fransk i skolen, talt om ’premiææære-ministre’. Ordet – premier– ud­tales på fransk præmié og bety­der første. Altså en førsteminister. Skal vi ikke bare kalde dem det? Førsteministre? Så kan alle være med, også journalister.

Se evt. Jørn Lunds artikel fra 1993: https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogbrevet-dr/sprogbrevetdr-nr-86/udtale

Mænd diskuterer vigtige emner i laaaang tid på mit tv, april 2024

● I et læserbrev i Politiken undrede en – formodentlig – ældre, mandlig læser sig over, at der ikke var mange kvinder, der deltog i debatterne via kommen­tarspor eller i læser­breve. – Kast et enkelt blik på de stjernetos­sede, besynderligt vrede, nedladende, seksuelt nedgørende, usaglige og unyttige kommentarer fra – formodentlig – ældre, mandlige læ­sere, og du vil forstå, at ingen normale kvinder ønsker at kaste sig ned i det morads. Alle de frugtesløse debatter for debattens egen skyld er statusspil, dvs. hanbavianad­færd, hvor det drejer sig om at hævde sig selv og nedgøre mennesker med andre meninger. Ikke om at be­lyse en sag fra flere sider. – Kvin­der har som oftest langt bedre ting at bruge de­res tid på.

Kommentar, Politiken, 18.5.24 – Anbefalet af 6 andre (!).

● Nogle gange begår man den fejl at tro, at andre er klogere end én selv og følger de­res virkeligt dårlige råd …

● De såkaldte ’Blå zoner’, hvor folk angiveligt lever længere end andre steder på klo­den, ligger alle i behagelige klimazoner. Vi fokuserer hele tiden på kosten, men må­ske er tempereret varme også livsforlængende i sig selv? Eller er det et samspil? Hvor både mennesker og det, vi spiser, dyr og planter, alle trives bedre og bliver sundere?

● Sådan behandler vi vores luft, jord og vand:

Aalborg Portland, TV2 Nord 30.4.24

Nordic Waste, TV2Ø 20.1.24

Havene omkring os er døde, DR 10.5.24

● Sådan produceres vores mad:

Malkekvægsbesætning, Nordjyske 6.4.24 – Ikke mange glade malkekøer på græs der …

Svinefarm, Frøstrup, Google

● Kapitalisme er et risikabelt, menneskeligt pyramidespil med virke­lig mange ta­bere: 98 % af menneskeheden og alle dyr og planter, himmel, jord og hav på denne planet …

Nordjyske 24.5.24

● Damer omkring de 40 år begynder at lide af omsorgstræthed. De er så fær­dige med at passe børn, dyr, slægtninge, vanskelige venner, af at stå med ansvaret i familiedomicilet og trænger måske selv til en smule omsorg. Efter flere årtier med fuldtidsjob, måske i om­sorgsbranchen, har de også hjemme hos sig selv skrubbet snavsede wc-er, samlet vasketøj op fra gulvet og leveret det pænt og rent tilbage, udført gulvvask, indkøb og madlavning, ar­rangeret fester og sørget for gaver, holdt styr på familiens aftaler og kalen­dere, forældre­samtaler, lægebesøg o.m.a.

Emma Holten er lige debuteret med bogen ’Underskud’, der – igen – påpe­ger, at omsorgen i hjemmene – børnepasning, psyko­logisk støtte, husholdning, ind­køb, madlavning, rengøring, sygepleje, ældre­pleje m.m. – ikke er indregnet i bruttonational­produktet, men at det ville fylde mere end halvdelen, hvis det var.

Størstedelen af alt omsorgsarbejde er ulønnet eller meget dårligt løn­net. Og der er ab­solut ingen prestige i at være hende, der sørger for det hele og alles vel­befindende.

https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9877553/Emma-Holten-debuterer-med-su­ver%C3%A6n-bog

At holde et hus med mand, børn og evt. dyr med alt, hvad det indebæ­rer af rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning, madpakker, havearbejde, plan­lægning af forældremøder, Aula, gymnastiktøj, legeaftaler, havearbejde, fa­miliefester, venner … … er mindst et fuldtidsjob for en praktisk anlagt voksen. Tilføj så endnu et fuld­tidsjob, og du er sikker på stressnedbrud, tu­deture, util­strækkelighedsfølelser, vrede og depression.

Det er i hvert fald ikke opskriften på det gode og lykkelige familieliv!

Se også gerne:

’Hvorfor er feminister så snerpede?’ af Gretelise Holm, som er velskrevet, frisk, vi­dende, og fuld af historie og facts.

’Invisible Women’ el. ’Usynlige kvinder’ af Caroline Criado Perez. Hun frem­lægger sagligt alle de skævvredne data i en verden designet af mænd, hvor de kun under­søger og regner med de aktiviteter, som mænd selv står for.

● Ingen er nogensinde blevet hverken gladere eller klogere af at se no­get på de gængse streamingtjenester. – Med ganske få undtagelser er de­res film, serier og endda do­kumentarer noget udvandet sødsuppe, der blot er beregnet på at pirre sanserne og få tiden til at gå.

Mail til mig med tilbud om smukke, ukrainske kvinder … maj 2024

● Mænd kan godt lide udsatte, trængende kvinder, som de enten kan hjælpe eller ud­nytte eller begge dele. –Aldrig så snart var krigen i Ukraine en realitet, og flygtninge – for­trinsvis kvinder og børn – strømmede ind i Vesteuropa, før min mailboks blev fyldt med op­fordringer til at indlede et ’kæresteforhold’ til smukke og søde, ukrainske kvinder. – Jeg er sikker på, at en dame i nød tilfredsstiller et rid­derligt instinkt hos nogle mænd, men rid­der­ligheden bliver ofte forkvaklet, for kvinder i nød er ingen trussel og finder sig i meget, bl.a. i mænd med en problema­tisk personlighed og/eller trang til grænseover­skridende sex.

TV2 14.5.24

● Landbruget taler ned til os og forsøger at sælge os barnligt tuttenut­tede betegnelser for deres mishandlede dyr – Og selv anerkendte medier hopper på det!  – Fx taler de om grise og grisestalde, når de mener svin og svinestalde. Det kan de kun, fordi de færre­ste mennesker i dag kender de kor­rekte, danske betegnelser for vores husdyr. Det voksne dyr hedder et svin, hunnen er en so, hannen en orne, og ungen er en gris, evt. en pattegris, hvis den er meget lille og stadig dier hos soen. – I øvrigt er det meget bekymrende, at svinene har det dår­ligt og er fulde af sygdomme, skader og sår, jf. artiklen på TV2’s netside:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-05-14-rapporter-peger-paa-grelle-for­hold-i-danske-grisestalde

Pol. 20.4.24

● Når nogen fylder andres hjem og forårsskønne haver med (unødven­dig) støj og ækel, klamklistret gyllestank, så er det faktisk et overgreb. – Hundegøen, der pågår i timevis, dieselbiler i tomgang, benzin­drevne havemaskiner, højttalere og lag­ret gylle, som sniges ud dag og nat i alle de måneder, hvor vi ellers kunne være ude. – Hvorfor skal den støjel­skende nabo og den skamløst rige gylle­baron bestemme, om jeg kan have venner til grill på terrassen? Også kommu­nale foranstaltninger bidrager væsentligt til støjniveauet der, hvor folk bor, fx via udvendige højtta­lere på alle bybusser. Det er vel ikke en kommunal opgave at bidrage til stress og støj i boligkvartererne?

● Hvornår blev det almindeligt at bedøve hinanden i nattelivet!!?!?

”I 2015 modtog Giftlinjen 95 opkald fra bekymrede danskere, som havde mistanke om, at de var blevet drugget. I 2023 var det tal steget til 700.”

Politiken 16.2.24

700!! – Mange, mange grænser overskrides hastigt i disse år … se evt. https://blog.loneandrup.dk/2024/03/14/graenseoverskridende-sex-og-vold-i-lom­men/

● Se, hvad vi har gjort og gør ved svin! – Vi har avlet en kunstig, hårløs og sør­gelig kød­race, som vi kan udnytte og mishandle, og så skyder og udryd­der vi de vilde og naturlige:

Effektivt landbrug 21.3.18

Nordjyske 4.5.24

TV2 18.5.24

● Og straks, der indfinder sig et vildt dyr, så skyder eller fanger vi det

● Skal vi ikke snart indføre en ny retskrivningsreform? – Folk kan alligevel ikke stave, så hvorfor opretholde arkaiske stavemåder, der kun er beregnet på at skille de gamle fra de unge og de sprogkyndige fra masserne? Fx:

  • Havde – hade
  • Sagde – sage
  • Vem, vad, vor, vis
  • Jeg – ja
  • Spurgte – spurte
  • Syvogfyrretyvende – syvogfyrrende

TV2 15.5.24

● Er der ikke bare for mange kvindemord for tiden? Og unge, der skyder eller dolker hinanden? Det skrider hastigt, og verden er blevet forrået …

Pol. 2.5.24

● Der var engang i de glade og afslappede 70’ere, hvor spaltet hår var ens største problem …

De gamle og forventelig død

Privatfoto af diorama med ligbål, Vikingemuseet, Lindholm Høje

Vi ved det jo godt. Ingen slipper. – Det er en katastrofe, hvis døden rammer et barn, en ung eller en voksen midt i livet. Men efterhånden, som vi bliver ældre, forliger vi os gerne med tanken. – Håber bare på den fredelige strådød.

Det er jo i grunden godt nok. Verden har på mange områder passeret os. Er langt videre. Har glemt alt det, vi møjsommeligt måtte lære: paratviden, sproget, omgangsformerne, ritualerne …

Og kroppen er slidt. Gør knuder. Vi kan ikke det, vi kunne, og som vi gerne ville.

Vi er udrangerede, bogstaveligt talt kørt ud på et sidespor som forældede, ældrebyrde, omkostninger …

Men vi føler trangen til at videregive det, vi fik ud af tilværelsen i den tid, der var vores.  

– Ethvert menneske rummer et bibliotek, siges det. Og vi kæmper for, at vores private bibliotek af oplevelser og erfaringer ikke skal gå tabt med os. – Det er formentlig en af grundene til, at vi mennesker har klaret os så overmåde godt, at vi nu dækker hele jorden og truer med at kvæle den i vores bjærgsomme virketrang.

Vi gamlinge belærer alle inden for række- og hørevidde. Vi belærer børn, børnebørn, ægtefæller, venner og vildfremmede, som vi møder, om den bedste måde at gøre dit og dat på. Og ingen gider lytte eller belæres. Så vi må enten gå til af uopfyldt videregivelsestrang eller begynde at skrive noget ned, noget som, vi godt ved, ingen læser.

Heller ikke alle de gode historier, som vi har oplevet eller hørt, gider de at lægge øre til, og det er forståeligt, hvis det er anden, tredje eller fireogtyvende gang, vi fortæller det samme.

Alle gamle har brug for børn, elever, apostle, lyttere. Jævnaldrende venner er ikke det samme; de afbryder hele tiden med deres egne historier og oplevelser. Alderen gør os til historiefortællere. Men ikke alle er Homer …

Alder og snarlig død kan skræmme enhver. Nogle vælger at ignorere fakta og kører på, som om døden ikke findes i deres liv. Andre forsøger at forlænge deres ungdommelige udseende og personlige levetid med brædder, bestående af farver i hår og ansigt, operationer, indsprøjtninger, indsmøringer, grøntsager, legemsøvelser, kosttilskud af mere eller mindre nyttig og lødig art … og sommetider udarter det til et benhårdt regime. Så går deres tid med det.

Og nogle prøver at forberede sig, at vænne sig til tanken så godt de kan. De træffer foranstaltninger, laver aftaler, skriver papirer. – Hvilket der kan være god grund til, eftersom alle faste regler er ophævet, og enhver må stå for sit eget.

For en sørgende efterkommer kan det pludselig blive uoverskueligt at tage stilling til det hele, og så meget, som vi selv kan gøre i god tid forinden, må være en hjælp. Hvis vores familier er sammenbragte, er et testamente en god ting. Ikke alle regler tilgodeser dem, vi er tættest på.

Mange af os er ikke medlemmer af en kirke eller andre religiøse samfund, som rummer og ordner det praktiske efter gamle traditioner. Så ethvert ritual må genopfindes forfra. Og så kunne vi jo passende afskaffe de store sammenrend, bunkerne af døde blomster, de uoprigtige mindeord, udstyrsstykkerne.

Vi er blevet for mange.

Personligt går jeg ind for forenkling. En lille, privat mindestund, hurtig bortkørsel, afbrænding og bortskaffelse, gerne i noget skovlignende, hvis noget sådant stadig findes, når min tid kommer. Med de nødvendige remedier i naturlige materialer, så miljøet belastes så lidt som muligt.

Ganske som vikingerne, vores forfædre, blev brændt og forsvandt op i vinden på en times tid. Ifølge den kloge og nysgerrige Ibn Fadlan, en arabisk ambassadør og opdagelsesrejsende, som mødte vikinger og overværede en høvdingebegravelse for ca. 1100 år siden, og som skrev om det. Gav sine erfaringer videre til eftertiden, så vi har dem endnu:

“Han sagde: I arabere er dumme.” – Jeg spurgte: ”Hvorfor det?” Han svarede: “Jo, I går hen til den som I elsker og ærer mest af mennesker og kaster ham i jorden, og jorden og krybdyrene og ormene fortærer ham. Vi derimod brænder ham op på et øjeblik, så han går til paradiset i samme øjeblik.” Så slog han en skoggerlatter op. Da jeg så spurgte om dette sagde han: “Hans[14] herre har af kærlighed til ham sendt vinden, så den opsluger ham på en time.” Og der var virkelig ikke gået en time før skibet og veddet og trælkvinden og herren var blevet til aske og så til askestøv! Derpå byggede de på det sted, hvor skibet, som de havde trukket op af elven havde stået, noget som lignede en rund høj.

https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan

Småtterier XXV

● Er læger mere grådige end andre mennesker? Eller har de bare bedre muligheder for at svindle?

DR 22.3.24

For præcis et år siden skrev Politiken:

‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honora­rer’

https://politiken.dk/indland/art9268934/Regioner-f%C3%A5r-h%C3%A5rd-kritik-af-kontrol-med-l%C3%A6gers-honorarer

Og jeg skrev i et indlæg om ’Offentlige sundhedshuse?’ d. 22.3.23, at

’Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en læge­klinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.’

Hvis man havde indført denne simple ordning, var vi sluppet for svindlen, også med de alt for bjerg­somme ’Alles Lægehus’, der som paddehatte popper op mange steder rundt om i landet, hvor der er lette penge at tjene. – Men det er jo ikke en løsning på den omfattende praksis, der netop er blevet afsløret, at læ­ger får honorarer for at konsultere sig selv …

DR 16.3.24

Alle, selv læger, regner i dag sig selv for små Sanjay Shah’er og fiffige, hvis det lykkes dem at snyde fællesskabet.

● Hvis vores partistøtteregler var mindre lukrative, og folk med idéer og idealisme selv skulle til lommerne i stedet for at leve godt og længe af offentlige penge, kunne det være, at vi slap for de mest futile partieksperimenter.

● Faldende børnetal betragtes alle vegne stadig som et stort problem, men i virke­ligheden er det vel en gave?

Mennesker er jordens største problem, vi er flerdoblet i antal bare i min leve­tid, og allerede i begyndelsen af 1970’erne var vi enige om, at der måtte være grænser for vækst. – Faldende fødselsrater her og i resten af verden er en god nyhed! Jorden vil takke os for at holde igen med formeringen.

For vi har svært ved at tilbyde fødende kvinder ordentlige og trygge forhold, men lægger dem på overfyldte gange med tilfældigt personale eller beder dem tage en taxa til et andet hospital en times kørsel væk, mens de har veer!

Og børn forhindrer navnlig mødre i at yde en helhjertet indsats på jobbet og kos­ter dem en pæn del af deres livsindkomst og pension.

Vi vil ikke afsætte tilstrækkelige midler til at opretholde anstændige børneinstitutioner og skoler, men spiser vores børn af med meget lidt og meget lidt uddannet personale og overlader dem stort set til sig selv og deres mobiler i løbet af de alt for lange dage.

Vi kan ikke længere uddanne vores børn og unge til at videreføre vores sprog, kultur og velfærds­samfund, men ser blot til, mens mindst 25 % af dem mistrives. En udgrænsende diagnose kan vi dog lige overkomme at uddele – efter års ventetid.

Og vi stuver alle vores små og store børn så tæt i institutioner, at de, ligesom i et middelalderligt fattighus, ustandseligt smitter hinanden og alle andre med lus og væmmelige sygdomme.

Vi kan ikke integrere børn af forældre, der er kommet hertil for at give en hånd med.

Vi kan knap nok uddanne og beskæftige de børn og unge, der er her i forve­jen.

Hvis vi var færre mennesker, ville der blive bedre plads. Ingen trafikkøer, ikke så meget foru­rening, ikke så meget byggeri og pres på landbrugsland og biodiversitet.

Og vi har slet ikke vilje og ressourcer til at behandle mange mennesker, når de bliver syge.

Fx er der ikke længere penge til at passe vores børns tænder:

DR 4.3.24

Så alt i alt er et faldende fødselstal verdens bedste nyhed!

● De, der køber og kører elbiler, fortjener alles ros og taknemmelighed! De transporterer sig med mindre belastning for miljøet og nedsætter støjniveauet betragteligt. Tak!

● Bug Out Bag eller Go-taske: – Enhver prepper med respekt for sig selv har en BOB – en nødtaske – stående for tilfældets skyld. En taske, han lige kan snuppe, mens han flygter over hals og hoved fra faretruende situationer. Heri har han i forvejen pakket lommelygte, wc-pa­pir, tæpper, varmt tøj, kort, batterier, vand, mad, medicin og andet, som skal hjælpe ham igennem de første dage af en altomfattende katastrofe.

HA! – Som kvinde har man ikke lige opdaget prepping her i de senere, kao­tiske år. Kvinder har altid – og har altid haft – en BOB stående. Det hedder en håndtaske. – Kvinder har ned­ar­vede instinkter, der fortæller dem, at verden er farlig for kvinder, og at man altid skal være beredt. På flugt. På forsvar. Og en dametaske har utallige gange bevist sin værdi, fx når kæ­resten blev voldsom, og man lynhurtigt skulle væk. Men også når den fem-årige pludselig skulle hastes på skadestuen. Eller veninden ringede, fordi hun følte sig utryg på vej hjem fra en date. Når man selv var i fare, eller når nogen havde brug for én i en fart.

Når katastrofen rammer, tager jeg bare min sædvanlige taske med mobiltele­fon, briller, kon­tanter, betalingskort, rejsekort, identitetskort, sygesikringskort, vaccinationsbevis, køre­kort, drikkedunk, frugt, kiks, hygiejneartikler, skiftetøj, smertestillende piller, anden medicin, læbepomade, synål og tråd, vatpinde, plaster, negleklipper og neglefil, saks, lom­mekniv, nøgler, både tørre og våde servietter, desinficerende midler, mundbind, medlemskort til Matas, COOP og IKEA, hårbørste, hårbånd, pebermyntepastiller, kuglepen og notes­bog, ka­lender med kontaktinfo på venner, familie, naboer, forsikring, Falck, læge, politi o.a., make-up, håndcreme, et varmt tørklæde, somme­tider bløde hjemmesko og en eks­tra trøje.

Det er blot den almindelige dametaske, som jeg også har med i Brugsen, på kaffevisit, til mø­der, på en bustur ind til byen – og som jeg i forskellige, mere eller mindre moderigtige ud­formninger har haft med mig allevegne i mere end 50 år. Klog af skade.

De kvinder, der for tiden har småbørn og/eller hunde, medbringer derudover sutter, fyldte sutteflasker, stofbleer, engangsbleer, babymos, skeer, bananer, müslibars, pusletæppe, ba­by­servietter, rent skiftetøj, babyalarm, legetøj, kø­retøj og/eller bæresele og til hunden snor, vand, vandskål, bidedyr, bolde og godbidder.

Tag den, preppermænd! 😊

● Min computer er mere opmærksomhedskrævende end en et-årig, der lige har lært at gå! Hver dag, flere gange om dagen, er der nye ting, den beder mig om at kigge på, klikke på, reagere på, forholde mig til, indretning, synkronisering, nye tiltag … og så det hele forfra igen …  Fx dukker den lige nu blinkende og insisterende frem med dette uimodståe­lige til­bud:

’Enhedsoplevelse på tværs af vært

Er lige blevet opdateret, tjek den ud’

Hvad ind i Helvede er en enhedsoplevelse på tværs af vært??? – Og hvorfor skal jeg tjekke det ud, mens jeg sidder her og prøver på at samle tan­kerne om noget andet?

Det er min private computer. Jeg købte den og indrettede den til mit brug for to år siden, men den er aldrig blevet ordentligt afrettet. Det er aldrig ble­vet MIN computer. Den adlyder sprogligt handicappede aliens og er aldrig ophørt med sine anstrengende råb om opmærk­somhed. Og det er langt fra kun de nødvendige antivirusopdateringer:  Min computer vil hele tiden indrullere mig i fællesskaber og tættere tilknytning til jeg ved ikke-hvad. Og hvis jeg ikke reagerer med samme, bliver den passiv aggressiv. –  Nåeh, vil du ikke tjekke med­de­lelser? Skal jeg måske sende dig færre? spørger den surt.  – Og svarer man ’Ja, tak!’ til denne fremstrakte hånd, så er man straks igen fan­get i dens lumske spind og bruger igen ½ time på – forgæves – at sidde og klikke rundt for at finde den mulighed for færre meddelel­ser, som den lige har tilbudt … SKRIIIIIG!!!!!

● Nye manderoller:  Når kvinder forandrer sig, tager initiativer, uddan­nelser, gode jobs, beslutninger, føler mange mænd sig hjælpeløse og til overs. Og med god grund, hvis de bygger deres manderolle på at dominere kvinder.

De gamle mandschauvinister er for længst tabte. De må sidde hjemme i slåbrok og svine andre mennesker til på de sociale medier og i kommentarspor. De er ikke det store pro­blem, for de uddør i løbet af en overskuelig årrække.

Men det er et problem, at unge mænd føler sig underlegne og tyr til overlegenhedsfanta­sier, porno­grafi, vold og ba­vianadfærd for at hævde sig.

Hvis de brugte deres styrker på at skabe og fixe ting, på musik, IT, spil, på at bygge, repa­rere, ordne, beskytte, lege, forske, så ville de igen pålideligt kunne indtage deres retmæs­sige og nyttige plads som højt værdsatte og uundværlige mellem alle os andre.

● De eneste kampe, der er værd at tage nu, er dem for rent vand, ren jord, ren luft og rene og sunde fødevarer.  Og kampen for fred og fordra­gelighed. Så politikerne her­hjemme, i EU og i verden må lige vente med at engagere sig i interne magtkampe og med at opdatere deres SoMe-sider med tomt skræp, indtil disse basale problemer er løst. Tak!

TV2 18.3.24

● Laveste fællesnævner – fx sproglig formåen, logisk sans, tv-underhold­ning, bøger, pop, populærkunst, viden, dannelse, arkitektur, civiliseret optræ­den – er blevet endog MEGET lav, ikke sandt? – Fx skal nyheder til yngre mennesker helst præsenteres som små Tik Tok-vide­oer, fordi de ikke længere er i stand til at læse tekster.

● Efter corona: Vores samfund viste sig mere robust, end jeg havde troet, og langt dum­mere.

TV2 ØJ 14.3.24

● Overflødig kunst. En skulptur er pist forsvundet, og der gik lang tid, før nogen opdagede det. Skulpturen af kunstneren Frederik Sparvath hed: ’Hyl­dest til de frivillige’, og har stået monteret på en stor sten i Odder Å. – Nogle frivillige har nok tænkt, at det gode metal var bedre anvendt andre steder … 😊

● Udbredte illusioner, dækningsløse ord:

  • Kærlighed
  • Godhed
  • Fred
  • Menneskerettigheder
  • Fri vilje
  • Guder
  • Kunst
  • Bestemmelse
  • Skæbne
  • Vigtighed
  • Betydning
  • Sikkerhed
  • Ego
  • Indflydelse
  • Handlemuligheder
  • Altruisme

Småtterier XXIV

Foto: Vesselfinder.

● Ja, det er jo ubegribeligt, hvordan et så vellastet skib kunne komme til at tabe et halvt hundrede containere i en vinterstorm ud for Vest­kysten …

Politiken 20.2.24: at ” … ældreplejen ikke alene mangler arbejdskraft, men også ram­mes af flere ældre” – Ok, skal vi være overraskede over, at ældreplejen ’rammes’ af flere ældre? Og at der er børn i en børne­have og korn på en kornmark?

● Skuffer, der lukker sig selv … Hvem har så fortravlet et liv, at de ikke har tid til at lukke en skuffe efter sig? Så hovedløs en hverdag? – Mange gange er det jo i de små ting, under opvasken, køreturen, mens man luger staude­bedet, at de store ting, de gode tanker og samtaler, melder sig.

Pol. 11.2.24

DR 8.2.24

● Alle skal være donorer. Staten vil eje os, vores kroppe og vores DNA. Vi skal være reservedele for hinanden. – Og de store handicaporganisatio­ner har – ligesom Landbrug & Fødevarer – alt for stor magt over det fælles samfund.

Artikel 1 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder siger:

’Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekte­res og be­skyttes.’

https://fra.europa.eu/da/eu-charter/article/1-den-menneskelige-vaerdighed

At donere betyder ’at give’ fx en gave. Det er smukt at forære et eller flere af sine organer til nogen, der har hårdt brug for dem. Men at tage døde mennesker fra deres familier – uden udtrykkeligt samtykke – for at sprætte dem op og fjerne indvoldene er ikke en donation, det er usømmelig omgang med lig, afskyeligt og en overtrædelse af alle men­neskelige rettigheder!

● Handicaporganisationerne er i det hele taget blevet usmageligt pågående og grå­dige, nu tig­ger de også om at få vores arv. Deres krav på vores arv bygger på, argumenterer de i enorme og kostbare annoncer, at de bare lige skal have en lille del, så vi kan snyde skat­tevæsnet og ikke vores retmæssige ar­vinger … Prøv engang at tænke det igennem: Hvis vi snyder skattevæsnet, så bliver der jo netop ikke råd til forskning og behandling af syge menne­sker. Og så kan fx Kræftens Bekæmpelse bevare sin alt for store indflydelse, be­stemme over pengestrømmene og købe helsidesannoncer for vores arv. – Kort sagt mister de magt og indflydelse, hvis vi betaler den skat, som vi er pligtige til, så staten kan opfylde sin del af samfundskontrakten.

Og det er lykkedes Nyreforeningen at overbevise lovgiverne om, at vi alle skal stå til rå­dighed for deres medlemmer, ledere, ansatte og pårørende og donere vores organer, selvom tanken om, at de sprætter vores elskede op, kunne være os inderligt imod.

Og Dansk Blindesamfund, foreningen for blinde og svagtseende, har gen­nemtrumfet, at alle lyskryds i større byer skal være forsynede med højlydte bip bip-lyde, så synshandicappede kan høre både rødt og grønt lys.

Og bybusserne i Ålborg, de fine nye, lydsvage elbusser, blev udstyret med kraftige UDENDØRS højttaleranlæg, så alle i miles omkreds kan høre, hvor busserne kører hen, og lade sig forstyrre i deres dagligliv af dette OG pling pling-lydene, når nogen tjekker ind på de ligeledes højlydte tjek ind-maskiner …

Hvad blev der af forpligtelsen til at værne om den offentlige ro og orden? Hvad med de hørende? De sarte? Autisterne? Buschaufførerne? Er deres foreninger ikke lige så magtfulde?

Jeg går ind for, at vi tager hensyn til minoriteter, og giver altid gerne både sympati og penge til et godt formål, ligesom jeg betaler min skat med glæde. Selvfølgelig gør jeg det. Men hensynene må ikke ske på bekostning af majoritetens helse og livskvalitet. For så er særinteresserne gået for vidt.

Tænk at have en normal hørelse og bo i en lejlighed i Ålborg lige ved et lys­kryds og et busstoppested! – Det må være helvede på jord.

I min lille by i Ålborgs opland er der efter indførelsen af elbusser med høj­lydte udendørs højttaleranlæg sat flere huse til salg lige ved eller over for busstoppesteder. – Er det en kommunal opgave at jage folk ud af deres gode huse med meningsløs larm?

Hensyn til særgrupper som fx mennesker med synshandicap behøver jo ikke på bøvet vis at gjalde ud over hele byen til gene for alle, men kunne langt bedre tilgodeses ved hjælp af moderne teknologi, smartphones, apps, headsets og så videre …

● Er det i grunden ikke uretfærdigt, at vi skal betale en formue for økologiske fø­devarer for at UNDGÅ skadelige stoffer? – Man skulle jo tro, at varerne blev billigere, når man ikke skulle udvikle, producere og til­sætte en masse kemi.

● Først gør vi alt for at tætne vores huse: Skifter vinduer, døre, isolerer gulve, lofter, mure, og så installerer vi dyre elforbrugende klimaanlæg, så vi kan få frisk luft ind i huset alligevel …

lilienhoff.dk

● Klimaforandringer: – Og pludselig er der usædvanligt mange, flotte huse med hav- eller søudsigt til salg. Ikke billigt, dog … endnu …

TV2 9.2.24

● Hvorfor står et par af værterne fra TV2 og griner og smiler overlegent fjoget, når dan­ske statsborgere er kvæstede i Thailand?

● Jeg forstår ikke, at kommunal rengøring for ældre kan opgøres til omkring 10 minutter hver anden eller tredje uge … I mit hjem bruger jeg timer hver dag på almindelig oprydning, opvask, støvsugning, gulvvask, afstøvning, aftørring af flader, rengøring af køkken og badeværelse, plus tøjvask og lejlighedsvis pudsning af vinduer, skift af sengetøj o.l.  – Og jeg har ikke engang hund, høns eller katte mere, kun mand.

● Apropos sundhed og bestræbelserne på at leve så længe som muligt: Ingen lever evigt, og måske de sidste ti år ikke altid er lige så spændende, som de ti første.

TV2 24.1.24

● Hvis det er ”vanvittigt barbari” at skyde et fly ned, hvad kalder man det så, når man invaderer et helt land med op imod ½ mio. soldater, tanks, fly, krigsskibe, bomber, missiler, droner o.m.m. i årevis?

● Akademikere interesserer sig for begrebsdannelse, definitioner og perspektiv – i modsætning til uuddannede eller ganske kortvarigt uddan­nede mennesker, der først og fremmest lægger vægt på følelser og øjeblik­ket.

DR 24.1.24

● Hellige hyklere alle vegne og til alle tider. Vor tid ikke undtaget.

● Og plattenslagere, der er parate til – i bogstaveligste forstand – at slå mønt på enhver begivenhed:

Reklame fra ’Mønthuset Danmark’

● Hvorfor er der ingen, der laver rummeligt og praktisk tøj til voksne damer? Hvis man bru­ger det meste af sin tid med fingrene i brøddej, med opvask og rengøring, med strigling af hunde eller katte, tøjvask, havearbejde, løbe- og vandreture, pasning af børn og bør­nebørn, og derudover dagligt cykler til et krævende job, så har man ikke brug for tynde kunststofkjoler med fla­germusærmer, påskrevede, pinlige slogans, paillet- eller guldapplikationer …

● Et hus eller en lejlighed er en ekstra skal rundt om et menneske. Man indretter sig og færdes i sin bolig som i veltilpasset tøj, der beskytter krop­pen mod elementerne og andre mennesker. Når man holder sit hus i orden, letter sindet og ordner sig også. Når man har det godt og er tryg i sine hjemlige omgivelser, føler man sig godt tilpas i det hele taget og orker livet og dets udfordringer. For man har sin egen, beskyttede hule at trække sig tilbage til.

Overskridelser af ens grænser, huset og matriklens, fx i form af røg, bilos, høje lyde, støj fra fx motorsave, biler i tomgang, evindeligt gøende hunde, tung trafik, højttalere eller uønskede indtrængende, udgør en alvorlig trus­sel mod menneskers velbefindende og integritet.

● Man ved, at man er blevet gammel, når ens veninder begynder at gøre sig til af, hvor mange kilometer de går eller løber eller cykler eller svømmer hver dag …  Når de holder uopfordrede foredrag om, hvor tidligt de står op, og hvad de laver om morgenen, kaffe, fuglefodring, øvelser, og hvor mange interessante gøremål, de overkommer hver dag: Går i Brugsen, biografen, til foredrag, på café, spiller bridge, går i læseklub eller til bibel­aften, på kunst­udstillinger, til teaterforestillinger, folkedans, koncerter … Der er faktisk ingen andre over tres år i dette land, udover mig og min rare mand, der bare sidder hjemme og ser tv de fleste aftner.

● Det er børnene, de små, de gamle og de sensitive, der først reagerer, når den verden, vi har skabt, er blevet alt for presset, grim, overfyldt, travl, larmende, giftig, krigerisk og uddøende. De er vores kanariefugle i minerne, og det eneste, vi gør, er at give dem diagnosestempler i panden.

● Lev som hobbitter!

  • Hobbitter ville aldrig deponere millioner af tons af giftig jord nogen steder
  • Hobbitter ville aldrig udlede PFAS-stoffer i vandet
  • Hobbitter ville aldrig sprøjte gift på deres marker eller i deres haver
  • Hobbitter ville aldrig holde deres dyr indespærrede på alt for lidt plads eller transportere dem langt før slagtning
  • Hobbitter ville aldrig rende rundt i gaderne med latterlige papkaffekrus
  • Hobbitter ville aldrig købe nyt bare for at købe nyt, hvis de havde no­get godt og brugbart i huset i forvejen
  • Hobbitter ville aldrig gå i upraktiske og smertevoldende, højhælede sko
  • Hobbitter ville aldrig indrette sig dyre køkkener, som de aldrig bruger
  • Hobbitter ville aldrig tilsætte farvestoffer og anden kemi til deres gode mad
  • Hobbitter ville aldrig tillade enorme, forurenende fabrikker
  • Hobbitter ville aldrig tillade enorme udgravninger af fx ler, kalk, sand, der vansirer jorden
  • Hobbitter ville aldrig aflevere deres småbørn og babyer i store institu­tioner, mens de selv lavede noget andet

EB 22.1.24

Hvad blev der af?

Kiosk i Århus tilbyder meget af det, der ikke efterspørges så meget mere: Klippekort, kopiservice, telekort, frimærker, DVD-udlejning …

  • Fotoalbums?
  • Snehegn?
  • Checkhæfter?
  • Shampoo, der lugter af grønne æbler?
  • Cigaret-, pibe- og cigarrøg?
  • Tøj fra militære overskudslagre?
  • Så meget sne, at man ikke kan åbne hoveddøren og slet ikke kan kæmpe sig i skole?
  • Giroblanketter?
  • Spritduplikatorer?
  • Brunkål med flæsk?
  • Ro?
  • Skrivemaskiner med farvebånd og slettelak?
  • Træsko?
  • Telefonbøger?
  • Rombudding med kirsebær?
  • Badges med ’Nej tak’ til atomkraft?
  • Posthuse?
  • Topløse på stranden?
  • Skomagere?
  • Frugtgrød og øllebrød?
  • Slagtere, hvor børn får en rød pølse, når de er inde og handle med deres mor?
  • Huler på høloftet?
  • Reservehjul?
  • Venlige og hjælpsomme naboer?
  • Ørkenstøvler med rågummisåler?
  • Telefoner med drejeskive?
  • Store og rare, løse hunde, som man kan hilse på på vejen?
  • Hjemmebagt sigtebrød med tandsmør, mild ost og syltetøj?
  • Læderskoletasker, der kan hænge på siden af cyklens bagagebærer, og som holder til flere generationers brug?
  • Strømpestopning?
  • God og høflig betjening i fysiske butikker?
  • Gule ærter?
  • Respekt for andre?
  • Gummisko?
  • Stilhed?
  • Købmænd, der har alt og ovenikøbet giver børn en papjulekalender med nisser, der rider på en fed gås, til jul?
  • Kunstige læderlapper på knæ og albuer?
  • Prøvebilledet på TV?
  • Sydamer, der bor længere henne ad vejen?
  • Herreskræddere?
  • Isbrydere?
  • Stearinlys i vinflasker?
  • Hønsestrik?
  • Små hyggelige landbrug, hvor man kan se køerne blive malket, klappe kalve og klø grisene på ryggen?
  • Ung pige i huset?
  • Kartofler og sovs?
  • Adresselister med telefonnumre på alle ens venner, familien, butikker og håndværkere?
  • Gennemslagspapir?
  • Køkkenhaver med krogede æbletræer, purløg, persille, grønkål, kartofler, stikkelsbær-, solbær- og ribsbuske?
  • Spontane rundboldkampe midt på vejen?
  • Henkogte pærer med råcreme og en klat ribsgelé?
  • Aftensmad med alle samlet om spisebordet uden telefoner?
  • Frimærker?
  • Kattekillinger?
  • Telefax?
  • Markveje?
  • Anstændighed?
  • Mælk i glasflasker med fløde på toppen?
  • Tid?
  • Hjemmegående koner?
  • Landeveje med vejtræer, bakker, dale og sving?
  • Postbude?
  • Nattemørke?
  • Skolelærere, som man respekterer, fordi de både kan regne, læse og skrive og ved noget?
  • Sko og tøj i holdbar kvalitet?
  • Håndskrevne breve?
  • Ismejerier?
  • Børn og voksne, der som en naturlig ting bærer deres egne tallerkener, bestik og glas ud og siger ’Tak for mad’?
  • Røde postkasser og gule postbiler?
  • Tomme byggegrunde og andre halvvilde arealer, hvor børn og hunde kan lege?
  • Børn, der er hjemme om dagen?

Småtterier XXIII

● Drama queen: Er der nogen, der tror på, at statsministeren blev lige så overrasket, som alle vi andre, og måtte omskrive sin nytårstale med kun en dags varsel, da dronningen annoncerede sin abdikation nytårs­aften? – I betragtning af det store maskineri, der umiddelbart skulle sættes i gang: møde i statsrådet, udråbelse af ny regent, nye titler, ny kalender, ny apanage, nyt hof, nye hofleverandører, nye protektioner, nye portrætter, nyt brevpapir, valgsprog, monogram, faner, mønter, frimær­ker o.m.m. er det sikkert rimeligt, at i hvert fald regeringens hovedpersoner og deres nøgle­medarbejdere var orienteret i god tid. Bare så man var sikker på, at statsministeren var i lan­det og havde hul i sin kalender til at udråbe en ny konge d. 14. januar. – Vi lever trods alt i et konstitutionelt monarki, hvor regenten er forfatningsmæssigt forpligtet til at rådføre sig om alt væsentligt med statsministeriet.

I øvrigt skal Margrethe have en venlig hilsen med på vejen ind i sit otium fra denne gamle betondemokrat, der ikke mener, at man skal fødes til sit job, men fortjene det: – Du gjorde det meget godt. Du viste, at forbløffende mange danskere havde brug for et samlingspunkt, for fest og farver, kostumer og kultur, og for en dannet landsmoder, så vi – midt i alle omskiftel­ser og kriser – kunne føle os som et anstændigt folk med fælles, historiske rødder.

● Selvfølgelig halter kvinder bagud i forhold til mænd. – De har sjældent forældre, der forguder dem og bærer dem på hænder, og en hengiven hu­stru og baglandsperson, der jæv­ner vejen videre frem. Kvinder har så mange pligter, så mange forventninger at leve op til, så meget at gøre og tænke på hver eneste dag. Når først de er færdige med at barbere ben, plukke øjen­bryn, sætte hår, lægge makeup, vælge tøj, lære at balancere på handicap­pende stiletter, har lagt kostplaner med færrest mulige kalorier, har vækket og fodret børn og fulgt dem i institution/skole, gjort rent, vasket alles tøj, købt ind, forberedt sunde måltider, taget sig af de syge, de gamle, kæledy­rene, de sociale forpligtelser, gavekøb, arrangementer, invi­tationer, så skal de med endnu mere overmenneskelig styrke klare job og karriere … Mens mæn­dene sejler behageligt af sted i Teslaen og holder langvarige møder og ge­mytlige frokos­ter med de (mandlige) kollegaer, der også har god tid, og om deres udslidte, kvindelige medarbejdere tænker: Aj, hvor svært kan det være?

● 15 anmeldte voldtægter fra 2022 til 2023 i et værtshuskvarter i København – ifølge Politiken d. 11.12.23 – og det er kun de anmeldte.

Caféejere, forældre til ofre og beboere opfordrer til, at man bekæmper de mange seksuelle overfald med demonstrationer og plakater.

Nogle af overfaldene var gruppe­voldtægter, andre foregik, efter at forbryderen havde listet bedøvende stoffer i offerets drink. Ca. en anmeldt voldtægt pr. måned.

Gad vide, hvad tallene er for fx Jomfru Anegade i Ålborg og Skolegade i År­hus? Og for Køge? Odense? Randers? Fredericia? Landet i sin helhed? Er det værre end nogensinde før? Og hvorfor skal folk arrangere demonstratio­ner og hænge plakater op?

Voldtægt er en meget alvorlig, personfarlig, kriminel handling, som mærker ofrene for resten af livet.

Det er politiet, eller i yderste konsekvens hæren, der burde være talstærkt til stede og stoppe det! Og politi­kerne, der skulle lukke kvarteret ned, indtil alle kan færdes i sikkerhed!

Det er ikke fest og sjov, når mennesker bliver udsat for voldsomme, farlige og traumatise­rende overgreb!

Hvis der i et hvilket som helst andet område med jævne mellemrum troppede voldspa­rate overfalds­mænd og tæskehold op og bedøvede og angreb sagesløse ofre, gennem­bankede dem og ydmygede dem ved at hive tøjet af dem og stikke et koste­skaft op i røven på dem, så tror jeg nok, at politi og andre myndigheder havde grebet ind for længst. … Men ikke, når det bare er unge kvinder eller hvad?

’I hus til halsen’ på DR er udartet til samme slags småpinlige socialpor­nografi, som ’De unge mødre’ og ’Luksusfælden’ m.fl. – Alle disse udsendelser er beregnet på, at normal­danskeren kan sidde i sin designersofa og godte sig over, at han/hun ikke, som staklerne i de usælgelige huse i provinsen, har brug for hjælp fra selvgode fjolser.

Man gør sig stor umage for at finde økologisk hamburgryg uden nitrit o.l. og opdager, at den er fuld af RØDBEDEPULVER! (Som jeg i parentes bemærket er allergisk overfor.) Hvem ville putte rødbedepulver i kød?

● Hvis fødevarer indeholder stoffer, du aldrig ville anskaffe eller bruge i dit eget køk­ken, så lad være med at købe dem!

Fx:

  • Invert sukker
  • Palmeolie
  • Ekstrakter af smags- eller farvestoffer
  • Dextrose
  • Stabilisator
  • Konserveringsmidler
  • Koncentreret et eller andet
  • For mange E-numre

TV2 24.12.23

● Det er klart, at han keder sig … Det ville enhver begavet person, der var sendt ud i rummet i måneder ad gangen, gøre.

Politiken d. 7.12.23 og d. 1.12.23

● Jeg er træt af, at navnlig kvinder brokker sig højlydt over de pligter, der følger med livet som mor og husmor. – Det må da efterhånden være indlysende, at kvinder ikke både kan have krævende job og samtidig være tilstedeværende og omsorgsfulde mødre.

De fleste af de kvinder, der førhen bestred et job uden for hjemmet, havde ‘ung pige i huset’ eller hele det hollandske udtræk med barnepiger, huslærere, kok, køkkenpiger, rengøringsfolk m.fl., som vores snart forhenværende monark, så de slap for at have ret meget med deres egne børn og husførelsen at gøre.

Resultatet af de umulige krav, vi stiller vores mødre i dag, er nedslidte børn og unge, nedslidte institutio­ner, skoler, kom­munale kasser, nedslidte kollegaer, naboer, veninder, bedste­forældre, ægtefæller og mødre …

  • Det er et samfundsproblem.
  • Vi skal alle, mænd og kvinder, stat og private, lære at prioritere.
  • Det hjælper ikke at gå igennem livet og brokke sig og snyde sine børn for en god barndom!

● Alle går rundt med et omfattende udstyr, kamera, lyd­opta­ger, internet, der sætter dem i stand til at optage og broad­caste til hele verden hele ti­den. – I vores del af verden, skal jeg tilføje. Og her bruger de fleste lom­meudstyret til at broadcaste sig selv, deres børn, deres bolig, deres mad, deres sociale liv og deres feriebilleder.

Udstyret kan naturligvis også modtage, så de går rundt i byen og lytter til radioforedrag – podcasts, som det hedder nu på nysmart – eller musik eller fører samtaler med andre mennesker, der ikke er til stede. Disse ak­tiviteter udføres også på rolige skovture, på cykelture ud i na­turen eller på landet, på ferier eller udflugter med deres børn, eller mens de sidder sammen med andre mennesker ude i byen eller hjemme i stuen.

● Det er i høj grad mænd, der kommenterer under almindelige artikler på netaviserne. De er meget hurtige, sidder måske klar midt om natten? – Og de har en let nedladende, småvrissen og bedrevidende mening klar om alt. Også om emner, som de egentlig ikke be­sidder nogen særskilt viden om: nationaløkonomi, epidemiindsats, amning osv. – Nogle gange er de, tilsyneladende uden rimelig grund, så stjernerasende, at ukvemsordene sprutter fra dem i en svovlsur strøm.

● Det handler om et geni og hans mesterværk, men journalisterne kan ikke lade være med at skrive om sig selv – Guuuud! Vi hedder det samme som nogle af personerne i hans film! – Fnis, fnis …

”PROLOG

Lars von Triers hus

De er kommet for tidligt, de to journalister, så de vender ryggen til Lars von Triers hus og går ned til Mølleåen, der løber neden for hans arkitekttegnede hus.

De er her for at skrive den store tilblivelseshistorie om ’Idioterne’, filmen, hvor medlemmerne af et aktivistisk kollektiv eksperimenterer med at leve sandere og friere ved at udleve deres indre idioter – ved »at spasse«, som de siger i filmen fra 1998..

Den ene journalist bryder stilheden: »Gad vide, hvor meget han ryster nu på grund af Parkin­sons? Og om han har bukser på? Sidst jeg var herude, tog han imod kun iført underbukser og hawaiiskjorte«.

»Det er vist noget, han ofte gør. Skal vi spørge ham til det, eller skal vi igno­rere det? «, siger den anden.

»Jeg siger, vi fuldstændig ignorerer det. Lader, som om vi er helt upåvir­kede«.

»Har du egentlig tænkt over, at vi er idioter? At vi hedder Jeppe og Kristoffer og bærer samme navne som to af medlemmerne af gruppen i ’Idioterne’«.”

Pol. 30.12.23.:  https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art9678619/%C2%BBJeg-blev-meget-syg-dagen-efter-optagelserne-sluttede-faldt-helt-sam­men%C2%AB

Gaza, Ukraine, Afghanistan, Syrien, Irak, Libyen, Yemen plus utallige andre større og mindre krige og konflikter over hele resten af kloden …  Og millionvis af flygtninge, babyer, småbørn, unge, voksne, gamle, kvinder, mænd. Vi kunne have det så godt, dele vores viden, teknologi, rigdomme og natur­ressour­cer med hinanden. Vi er rige, vi opfatter os selv som gode, vi har vores guddomme i ryggen. – Men måske er krig en natur­lig ting? Måske er vi alle (han)aber, der trives ved at forsøge at bevise styrke og mod ved at udvide territoriet engang imel­lem? Og høste anerkendelse og beun­dring?

Ganske som vi slet ikke kan lade være med at skrabe til os, anlægge, udvide, bygge, produ­cere, grave, forurene, myrde dyr, udrydde plan­ter og deres levesteder …

Mennesket er uden sammenligning jordens største problem.

Godt nytår!

https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-kortet-verden-er-fyldt-med-krige-du-ikke-hoerer-om/