Privatfoto af diorama med ligbål, Vikingemuseet, Lindholm Høje
Vi ved det jo godt. Ingen slipper. – Det er en katastrofe, hvis døden rammer et barn, en ung eller en voksen midt i livet. Men efterhånden, som vi bliver ældre, forliger vi os gerne med tanken. – Håber bare på den fredelige strådød.
Det er jo i grunden godt nok. Verden har på mange områder passeret os. Er langt videre. Har glemt alt det, vi møjsommeligt måtte lære: paratviden, sproget, omgangsformerne, ritualerne …
Og kroppen er slidt. Gør knuder. Vi kan ikke det, vi kunne, og som vi gerne ville.
Vi er udrangerede, bogstaveligt talt kørt ud på et sidespor som forældede, ældrebyrde, omkostninger …
Men vi føler trangen til at videregive det, vi fik ud af tilværelsen i den tid, der var vores.
– Ethvert menneske rummer et bibliotek, siges det. Og vi kæmper for, at vores private bibliotek af oplevelser og erfaringer ikke skal gå tabt med os. – Det er formentlig en af grundene til, at vi mennesker har klaret os så overmåde godt, at vi nu dækker hele jorden og truer med at kvæle den i vores bjærgsomme virketrang.
Vi gamlinge belærer alle inden for række- og hørevidde. Vi belærer børn, børnebørn, ægtefæller, venner og vildfremmede, som vi møder, om den bedste måde at gøre dit og dat på. Og ingen gider lytte eller belæres. Så vi må enten gå til af uopfyldt videregivelsestrang eller begynde at skrive noget ned, noget som, vi godt ved, ingen læser.
Heller ikke alle de gode historier, som vi har oplevet eller hørt, gider de at lægge øre til, og det er forståeligt, hvis det er anden, tredje eller fireogtyvende gang, vi fortæller det samme.
Alle gamle har brug for børn, elever, apostle, lyttere. Jævnaldrende venner er ikke det samme; de afbryder hele tiden med deres egne historier og oplevelser. Alderen gør os til historiefortællere. Men ikke alle er Homer …
Alder og snarlig død kan skræmme enhver. Nogle vælger at ignorere fakta og kører på, som om døden ikke findes i deres liv. Andre forsøger at forlænge deres ungdommelige udseende og personlige levetid med brædder, bestående af farver i hår og ansigt, operationer, indsprøjtninger, indsmøringer, grøntsager, legemsøvelser, kosttilskud af mere eller mindre nyttig og lødig art … og sommetider udarter det til et benhårdt regime. Så går deres tid med det.
Og nogle prøver at forberede sig, at vænne sig til tanken så godt de kan. De træffer foranstaltninger, laver aftaler, skriver papirer. – Hvilket der kan være god grund til, eftersom alle faste regler er ophævet, og enhver må stå for sit eget.
For en sørgende efterkommer kan det pludselig blive uoverskueligt at tage stilling til det hele, og så meget, som vi selv kan gøre i god tid forinden, må være en hjælp. Hvis vores familier er sammenbragte, er et testamente en god ting. Ikke alle regler tilgodeser dem, vi er tættest på.
Mange af os er ikke medlemmer af en kirke eller andre religiøse samfund, som rummer og ordner det praktiske efter gamle traditioner. Så ethvert ritual må genopfindes forfra. Og så kunne vi jo passende afskaffe de store sammenrend, bunkerne af døde blomster, de uoprigtige mindeord, udstyrsstykkerne.
Vi er blevet for mange.
Personligt går jeg ind for forenkling. En lille, privat mindestund, hurtig bortkørsel, afbrænding og bortskaffelse, gerne i noget skovlignende, hvis noget sådant stadig findes, når min tid kommer. Med de nødvendige remedier i naturlige materialer, så miljøet belastes så lidt som muligt.
Ganske som vikingerne, vores forfædre, blev brændt og forsvandt op i vinden på en times tid. Ifølge den kloge og nysgerrige Ibn Fadlan, en arabisk ambassadør og opdagelsesrejsende, som mødte vikinger og overværede en høvdingebegravelse for ca. 1100 år siden, og som skrev om det. Gav sine erfaringer videre til eftertiden, så vi har dem endnu:
“Han sagde: I arabere er dumme.” – Jeg spurgte: ”Hvorfor det?” Han svarede: “Jo, I går hen til den som I elsker og ærer mest af mennesker og kaster ham i jorden, og jorden og krybdyrene og ormene fortærer ham. Vi derimod brænder ham op på et øjeblik, så han går til paradiset i samme øjeblik.” Så slog han en skoggerlatter op. Da jeg så spurgte om dette sagde han: “Hans[14] herre har af kærlighed til ham sendt vinden, så den opsluger ham på en time.” Og der var virkelig ikke gået en time før skibet og veddet og trælkvinden og herren var blevet til aske og så til askestøv! Derpå byggede de på det sted, hvor skibet, som de havde trukket op af elven havde stået, noget som lignede en rund høj.
Og jeg skrev i et indlæg om ’Offentlige sundhedshuse?’ d. 22.3.23, at
’Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.’
Hvis man havde indført denne simple ordning, var vi sluppet for svindlen, også med de alt for bjergsomme ’Alles Lægehus’, der som paddehatte popper op mange steder rundt om i landet, hvor der er lette penge at tjene. – Men det er jo ikke en løsning på den omfattende praksis, der netop er blevet afsløret, at læger får honorarer for at konsultere sig selv …
DR 16.3.24
Alle, selv læger, regner i dag sig selv for små Sanjay Shah’er og fiffige, hvis det lykkes dem at snyde fællesskabet.
● Hvis vores partistøtteregler var mindre lukrative, og folk med idéer og idealisme selv skulle til lommerne i stedet for at leve godt og længe af offentlige penge, kunne det være, at vi slap for de mest futile partieksperimenter.
● Faldende børnetal betragtes alle vegne stadig som et stort problem, men i virkeligheden er det vel en gave?
Mennesker er jordens største problem, vi er flerdoblet i antal bare i min levetid, og allerede i begyndelsen af 1970’erne var vi enige om, at der måtte være grænser for vækst. – Faldende fødselsrater her og i resten af verden er en god nyhed! Jorden vil takke os for at holde igen med formeringen.
For vi har svært ved at tilbyde fødende kvinder ordentlige og trygge forhold, men lægger dem på overfyldte gange med tilfældigt personale eller beder dem tage en taxa til et andet hospital en times kørsel væk, mens de har veer!
Og børn forhindrer navnlig mødre i at yde en helhjertet indsats på jobbet og koster dem en pæn del af deres livsindkomst og pension.
Vi vil ikke afsætte tilstrækkelige midler til at opretholde anstændige børneinstitutioner og skoler, men spiser vores børn af med meget lidt og meget lidt uddannet personale og overlader dem stort set til sig selv og deres mobiler i løbet af de alt for lange dage.
Vi kan ikke længere uddanne vores børn og unge til at videreføre vores sprog, kultur og velfærdssamfund, men ser blot til, mens mindst 25 % af dem mistrives. En udgrænsende diagnose kan vi dog lige overkomme at uddele – efter års ventetid.
Og vi stuver alle vores små og store børn så tæt i institutioner, at de, ligesom i et middelalderligt fattighus, ustandseligt smitter hinanden og alle andre med lus og væmmelige sygdomme.
Vi kan ikke integrere børn af forældre, der er kommet hertil for at give en hånd med.
Vi kan knap nok uddanne og beskæftige de børn og unge, der er her i forvejen.
Hvis vi var færre mennesker, ville der blive bedre plads. Ingen trafikkøer, ikke så meget forurening, ikke så meget byggeri og pres på landbrugsland og biodiversitet.
Og vi har slet ikke vilje og ressourcer til at behandle mange mennesker, når de bliver syge.
Fx er der ikke længere penge til at passe vores børns tænder:
DR 4.3.24
Så alt i alt er et faldende fødselstal verdens bedste nyhed!
● De, der køber og kører elbiler, fortjener alles ros og taknemmelighed! De transporterer sig med mindre belastning for miljøet og nedsætter støjniveauet betragteligt. Tak!
● Bug Out Bag eller Go-taske: – Enhver prepper med respekt for sig selv har en BOB – en nødtaske – stående for tilfældets skyld. En taske, han lige kan snuppe, mens han flygter over hals og hoved fra faretruende situationer. Heri har han i forvejen pakket lommelygte, wc-papir, tæpper, varmt tøj, kort, batterier, vand, mad, medicin og andet, som skal hjælpe ham igennem de første dage af en altomfattende katastrofe.
HA! – Som kvinde har man ikke lige opdaget prepping her i de senere, kaotiske år. Kvinder har altid – og har altid haft – en BOB stående. Det hedder en håndtaske. – Kvinder har nedarvede instinkter, der fortæller dem, at verden er farlig for kvinder, og at man altid skal være beredt. På flugt. På forsvar. Og en dametaske har utallige gange bevist sin værdi, fx når kæresten blev voldsom, og man lynhurtigt skulle væk. Men også når den fem-årige pludselig skulle hastes på skadestuen. Eller veninden ringede, fordi hun følte sig utryg på vej hjem fra en date. Når man selv var i fare, eller når nogen havde brug for én i en fart.
Når katastrofen rammer, tager jeg bare min sædvanlige taske med mobiltelefon, briller, kontanter, betalingskort, rejsekort, identitetskort, sygesikringskort, vaccinationsbevis, kørekort, drikkedunk, frugt, kiks, hygiejneartikler, skiftetøj, smertestillende piller, anden medicin, læbepomade, synål og tråd, vatpinde, plaster, negleklipper og neglefil, saks, lommekniv, nøgler, både tørre og våde servietter, desinficerende midler, mundbind, medlemskort til Matas, COOP og IKEA, hårbørste, hårbånd, pebermyntepastiller, kuglepen og notesbog, kalender med kontaktinfo på venner, familie, naboer, forsikring, Falck, læge, politi o.a., make-up, håndcreme, et varmt tørklæde, sommetider bløde hjemmesko og en ekstra trøje.
Det er blot den almindelige dametaske, som jeg også har med i Brugsen, på kaffevisit, til møder, på en bustur ind til byen – og som jeg i forskellige, mere eller mindre moderigtige udformninger har haft med mig allevegne i mere end 50 år. Klog af skade.
De kvinder, der for tiden har småbørn og/eller hunde, medbringer derudover sutter, fyldte sutteflasker, stofbleer, engangsbleer, babymos, skeer, bananer, müslibars, pusletæppe, babyservietter, rent skiftetøj, babyalarm, legetøj, køretøj og/eller bæresele og til hunden snor, vand, vandskål, bidedyr, bolde og godbidder.
Tag den, preppermænd! 😊
● Min computer er mere opmærksomhedskrævende end en et-årig, der lige har lært at gå! Hver dag, flere gange om dagen, er der nye ting, den beder mig om at kigge på, klikke på, reagere på, forholde mig til, indretning, synkronisering, nye tiltag … og så det hele forfra igen … Fx dukker den lige nu blinkende og insisterende frem med dette uimodståelige tilbud:
’Enhedsoplevelse på tværs af vært
Er lige blevet opdateret, tjek den ud’
Hvad ind i Helvede er en enhedsoplevelse på tværs af vært??? – Og hvorfor skal jeg tjekke det ud, mens jeg sidder her og prøver på at samle tankerne om noget andet?
Det er min private computer. Jeg købte den og indrettede den til mit brug for to år siden, men den er aldrig blevet ordentligt afrettet. Det er aldrig blevet MIN computer. Den adlyder sprogligt handicappede aliens og er aldrig ophørt med sine anstrengende råb om opmærksomhed. Og det er langt fra kun de nødvendige antivirusopdateringer: Min computer vil hele tiden indrullere mig i fællesskaber og tættere tilknytning til jeg ved ikke-hvad. Og hvis jeg ikke reagerer med samme, bliver den passiv aggressiv. – Nåeh, vil du ikke tjekke meddelelser? Skal jeg måske sende dig færre? spørger den surt. – Og svarer man ’Ja, tak!’ til denne fremstrakte hånd, så er man straks igen fanget i dens lumske spind og bruger igen ½ time på – forgæves – at sidde og klikke rundt for at finde den mulighed for færre meddelelser, som den lige har tilbudt … SKRIIIIIG!!!!!
● Nye manderoller: Når kvinder forandrer sig, tager initiativer, uddannelser, gode jobs, beslutninger, føler mange mænd sig hjælpeløse og til overs. Og med god grund, hvis de bygger deres manderolle på at dominere kvinder.
De gamle mandschauvinister er for længst tabte. De må sidde hjemme i slåbrok og svine andre mennesker til på de sociale medier og i kommentarspor. De er ikke det store problem, for de uddør i løbet af en overskuelig årrække.
Men det er et problem, at unge mænd føler sig underlegne og tyr til overlegenhedsfantasier, pornografi, vold og bavianadfærd for at hævde sig.
Hvis de brugte deres styrker på at skabe og fixe ting, på musik, IT, spil, på at bygge, reparere, ordne, beskytte, lege, forske, så ville de igen pålideligt kunne indtage deres retmæssige og nyttige plads som højt værdsatte og uundværlige mellem alle os andre.
● De eneste kampe, der er værd at tage nu, er dem for rent vand, ren jord, ren luft og rene og sunde fødevarer. Og kampen for fred og fordragelighed. Så politikerne herhjemme, i EU og i verden må lige vente med at engagere sig i interne magtkampe og med at opdatere deres SoMe-sider med tomt skræp, indtil disse basale problemer er løst. Tak!
TV2 18.3.24
● Laveste fællesnævner – fx sproglig formåen, logisk sans, tv-underholdning, bøger, pop, populærkunst, viden, dannelse, arkitektur, civiliseret optræden – er blevet endog MEGET lav, ikke sandt? – Fx skal nyheder til yngre mennesker helst præsenteres som små Tik Tok-videoer, fordi de ikke længere er i stand til at læse tekster.
● Efter corona: Vores samfund viste sig mere robust, end jeg havde troet, og langt dummere.
TV2 ØJ 14.3.24
● Overflødig kunst. En skulptur er pist forsvundet, og der gik lang tid, før nogen opdagede det. Skulpturen af kunstneren Frederik Sparvath hed: ’Hyldest til de frivillige’, og har stået monteret på en stor sten i Odder Å. – Nogle frivillige har nok tænkt, at det gode metal var bedre anvendt andre steder … 😊
● Ja, det er jo ubegribeligt, hvordan et så vellastet skib kunne komme til at tabe et halvt hundrede containere i en vinterstorm ud for Vestkysten …
● Politiken 20.2.24: at ” … ældreplejen ikke alene mangler arbejdskraft, men også rammes af flere ældre” – Ok, skal vi være overraskede over, at ældreplejen ’rammes’ af flere ældre? Og at der er børn i en børnehave og korn på en kornmark?
● Skuffer, der lukker sig selv … Hvem har så fortravlet et liv, at de ikke har tid til at lukke en skuffe efter sig? Så hovedløs en hverdag? – Mange gange er det jo i de små ting, under opvasken, køreturen, mens man luger staudebedet, at de store ting, de gode tanker og samtaler, melder sig.
Pol. 11.2.24
DR 8.2.24
● Alle skal være donorer. Staten vil eje os, vores kroppe og vores DNA. Vi skal være reservedele for hinanden. – Og de store handicaporganisationer har – ligesom Landbrug & Fødevarer – alt for stor magt over det fælles samfund.
Artikel 1 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder siger:
’Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.’
At donere betyder ’at give’ fx en gave. Det er smukt at forære et eller flere af sine organer til nogen, der har hårdt brug for dem. Men at tage døde mennesker fra deres familier – uden udtrykkeligt samtykke – for at sprætte dem op og fjerne indvoldene er ikke en donation, det er usømmelig omgang med lig, afskyeligt og en overtrædelse af alle menneskelige rettigheder!
● Handicaporganisationerne er i det hele taget blevet usmageligt pågående og grådige, nu tigger de også om at få vores arv. Deres krav på vores arv bygger på, argumenterer de i enorme og kostbare annoncer, at de bare lige skal have en lille del, så vi kan snyde skattevæsnet og ikke vores retmæssige arvinger … Prøv engang at tænke det igennem: Hvis vi snyder skattevæsnet, så bliver der jo netop ikke råd til forskning og behandling af syge mennesker. Og så kan fx Kræftens Bekæmpelse bevare sin alt for store indflydelse, bestemme over pengestrømmene og købe helsidesannoncer for vores arv. – Kort sagt mister de magt og indflydelse, hvis vi betaler den skat, som vi er pligtige til, så staten kan opfylde sin del af samfundskontrakten.
Og det er lykkedes Nyreforeningen at overbevise lovgiverne om, at vi alle skal stå til rådighed for deres medlemmer, ledere, ansatte og pårørende og donere vores organer, selvom tanken om, at de sprætter vores elskede op, kunne være os inderligt imod.
Og Dansk Blindesamfund, foreningen for blinde og svagtseende, har gennemtrumfet, at alle lyskryds i større byer skal være forsynede med højlydte bip bip-lyde, så synshandicappede kan høre både rødt og grønt lys.
Og bybusserne i Ålborg, de fine nye, lydsvage elbusser, blev udstyret med kraftige UDENDØRS højttaleranlæg, så alle i miles omkreds kan høre, hvor busserne kører hen, og lade sig forstyrre i deres dagligliv af dette OG pling pling-lydene, når nogen tjekker ind på de ligeledes højlydte tjek ind-maskiner …
Hvad blev der af forpligtelsen til at værne om den offentlige ro og orden? Hvad med de hørende? De sarte? Autisterne? Buschaufførerne? Er deres foreninger ikke lige så magtfulde?
Jeg går ind for, at vi tager hensyn til minoriteter, og giver altid gerne både sympati og penge til et godt formål, ligesom jeg betaler min skat med glæde. Selvfølgelig gør jeg det. Men hensynene må ikke ske på bekostning af majoritetens helse og livskvalitet. For så er særinteresserne gået for vidt.
Tænk at have en normal hørelse og bo i en lejlighed i Ålborg lige ved et lyskryds og et busstoppested! – Det må være helvede på jord.
I min lille by i Ålborgs opland er der efter indførelsen af elbusser med højlydte udendørs højttaleranlæg sat flere huse til salg lige ved eller over for busstoppesteder. – Er det en kommunal opgave at jage folk ud af deres gode huse med meningsløs larm?
Hensyn til særgrupper som fx mennesker med synshandicap behøver jo ikke på bøvet vis at gjalde ud over hele byen til gene for alle, men kunne langt bedre tilgodeses ved hjælp af moderne teknologi, smartphones, apps, headsets og så videre …
● Er det i grunden ikke uretfærdigt, at vi skal betale en formue for økologiske fødevarer for at UNDGÅ skadelige stoffer? – Man skulle jo tro, at varerne blev billigere, når man ikke skulle udvikle, producere og tilsætte en masse kemi.
● Først gør vi alt for at tætne vores huse: Skifter vinduer, døre, isolerer gulve, lofter, mure, og så installerer vi dyre elforbrugende klimaanlæg, så vi kan få frisk luft ind i huset alligevel …
lilienhoff.dk
● Klimaforandringer: – Og pludselig er der usædvanligt mange, flotte huse med hav- eller søudsigt til salg. Ikke billigt, dog … endnu …
TV2 9.2.24
● Hvorfor står et par af værterne fra TV2 og griner og smiler overlegent fjoget, når danske statsborgere er kvæstede i Thailand?
● Jeg forstår ikke, at kommunal rengøring for ældre kan opgøres til omkring 10 minutter hver anden eller tredje uge … I mit hjem bruger jeg timer hver dag på almindelig oprydning, opvask, støvsugning, gulvvask, afstøvning, aftørring af flader, rengøring af køkken og badeværelse, plus tøjvask og lejlighedsvis pudsning af vinduer, skift af sengetøj o.l. – Og jeg har ikke engang hund, høns eller katte mere, kun mand.
● Apropos sundhed og bestræbelserne på at leve så længe som muligt: Ingen lever evigt, og måske de sidste ti år ikke altid er lige så spændende, som de ti første.
TV2 24.1.24
● Hvis det er ”vanvittigt barbari” at skyde et fly ned, hvad kalder man det så, når man invaderer et helt land med op imod ½ mio. soldater, tanks, fly, krigsskibe, bomber, missiler, droner o.m.m. i årevis?
● Akademikere interesserer sig for begrebsdannelse, definitioner og perspektiv – i modsætning til uuddannede eller ganske kortvarigt uddannede mennesker, der først og fremmest lægger vægt på følelser og øjeblikket.
DR 24.1.24
● Hellige hyklere alle vegne og til alle tider. Vor tid ikke undtaget.
● Og plattenslagere, der er parate til – i bogstaveligste forstand – at slå mønt på enhver begivenhed:
Reklame fra ’Mønthuset Danmark’
● Hvorfor er der ingen, der laver rummeligt og praktisk tøj til voksne damer? Hvis man bruger det meste af sin tid med fingrene i brøddej, med opvask og rengøring, med strigling af hunde eller katte, tøjvask, havearbejde, løbe- og vandreture, pasning af børn og børnebørn, og derudover dagligt cykler til et krævende job, så har man ikke brug for tynde kunststofkjoler med flagermusærmer, påskrevede, pinlige slogans, paillet- eller guldapplikationer …
● Et hus eller en lejlighed er en ekstra skal rundt om et menneske. Man indretter sig og færdes i sin bolig som i veltilpasset tøj, der beskytter kroppen mod elementerne og andre mennesker. Når man holder sit hus i orden, letter sindet og ordner sig også. Når man har det godt og er tryg i sine hjemlige omgivelser, føler man sig godt tilpas i det hele taget og orker livet og dets udfordringer. For man har sin egen, beskyttede hule at trække sig tilbage til.
Overskridelser af ens grænser, huset og matriklens, fx i form af røg, bilos, høje lyde, støj fra fx motorsave, biler i tomgang, evindeligt gøende hunde, tung trafik, højttalere eller uønskede indtrængende, udgør en alvorlig trussel mod menneskers velbefindende og integritet.
● Man ved, at man er blevet gammel, når ens veninder begynder at gøre sig til af, hvor mange kilometer de går eller løber eller cykler eller svømmer hver dag … Når de holder uopfordrede foredrag om, hvor tidligt de står op, og hvad de laver om morgenen, kaffe, fuglefodring, øvelser, og hvor mange interessante gøremål, de overkommer hver dag: Går i Brugsen, biografen, til foredrag, på café, spiller bridge, går i læseklub eller til bibelaften, på kunstudstillinger, til teaterforestillinger, folkedans, koncerter … Der er faktisk ingen andre over tres år i dette land, udover mig og min rare mand, der bare sidder hjemme og ser tv de fleste aftner.
● Det er børnene, de små, de gamle og de sensitive, der først reagerer, når den verden, vi har skabt, er blevet alt for presset, grim, overfyldt, travl, larmende, giftig, krigerisk og uddøende. De er vores kanariefugle i minerne, og det eneste, vi gør, er at give dem diagnosestempler i panden.
● Lev som hobbitter!
Hobbitter ville aldrig deponere millioner af tons af giftig jord nogen steder
Hobbitter ville aldrig udlede PFAS-stoffer i vandet
Hobbitter ville aldrig sprøjte gift på deres marker eller i deres haver
Hobbitter ville aldrig holde deres dyr indespærrede på alt for lidt plads eller transportere dem langt før slagtning
Hobbitter ville aldrig rende rundt i gaderne med latterlige papkaffekrus
Hobbitter ville aldrig købe nyt bare for at købe nyt, hvis de havde noget godt og brugbart i huset i forvejen
Hobbitter ville aldrig gå i upraktiske og smertevoldende, højhælede sko
Hobbitter ville aldrig indrette sig dyre køkkener, som de aldrig bruger
Hobbitter ville aldrig tilsætte farvestoffer og anden kemi til deres gode mad
Hobbitter ville aldrig tillade enorme, forurenende fabrikker
Hobbitter ville aldrig tillade enorme udgravninger af fx ler, kalk, sand, der vansirer jorden
Hobbitter ville aldrig aflevere deres småbørn og babyer i store institutioner, mens de selv lavede noget andet
● Drama queen: Er der nogen, der tror på, at statsministeren blev lige så overrasket, som alle vi andre, og måtte omskrive sin nytårstale med kun en dags varsel, da dronningen annoncerede sin abdikation nytårsaften? – I betragtning af det store maskineri, der umiddelbart skulle sættes i gang: møde i statsrådet, udråbelse af ny regent, nye titler, ny kalender, ny apanage, nyt hof, nye hofleverandører, nye protektioner, nye portrætter, nyt brevpapir, valgsprog, monogram, faner, mønter, frimærker o.m.m. er det sikkert rimeligt, at i hvert fald regeringens hovedpersoner og deres nøglemedarbejdere var orienteret i god tid. Bare så man var sikker på, at statsministeren var i landet og havde hul i sin kalender til at udråbe en ny konge d. 14. januar. – Vi lever trods alt i et konstitutionelt monarki, hvor regenten er forfatningsmæssigt forpligtet til at rådføre sig om alt væsentligt med statsministeriet.
● I øvrigt skal Margrethe have en venlig hilsen med på vejen ind i sit otium fra denne gamle betondemokrat, der ikke mener, at man skal fødes til sit job, men fortjene det: – Du gjorde det meget godt. Du viste, at forbløffende mange danskere havde brug for et samlingspunkt, for fest og farver, kostumer og kultur, og for en dannet landsmoder, så vi – midt i alle omskiftelser og kriser – kunne føle os som et anstændigt folk med fælles, historiske rødder.
● Selvfølgelig halter kvinder bagud i forhold til mænd. – De har sjældent forældre, der forguder dem og bærer dem på hænder, og en hengiven hustru og baglandsperson, der jævner vejen videre frem. Kvinder har så mange pligter, så mange forventninger at leve op til, så meget at gøre og tænke på hver eneste dag. Når først de er færdige med at barbere ben, plukke øjenbryn, sætte hår, lægge makeup, vælge tøj, lære at balancere på handicappende stiletter, har lagt kostplaner med færrest mulige kalorier, har vækket og fodret børn og fulgt dem i institution/skole, gjort rent, vasket alles tøj, købt ind, forberedt sunde måltider, taget sig af de syge, de gamle, kæledyrene, de sociale forpligtelser, gavekøb, arrangementer, invitationer, så skal de med endnu mere overmenneskelig styrke klare job og karriere … Mens mændene sejler behageligt af sted i Teslaen og holder langvarige møder og gemytlige frokoster med de (mandlige) kollegaer, der også har god tid, og om deres udslidte, kvindelige medarbejdere tænker: Aj, hvor svært kan det være?
● 15 anmeldte voldtægter fra 2022 til 2023 i et værtshuskvarter i København– ifølge Politiken d. 11.12.23 – og det er kun de anmeldte.
Caféejere, forældre til ofre og beboere opfordrer til, at man bekæmper de mange seksuelle overfald med demonstrationer og plakater.
Nogle af overfaldene var gruppevoldtægter, andre foregik, efter at forbryderen havde listet bedøvende stoffer i offerets drink. Ca. en anmeldt voldtægt pr. måned.
Gad vide, hvad tallene er for fx Jomfru Anegade i Ålborg og Skolegade i Århus? Og for Køge? Odense? Randers? Fredericia? Landet i sin helhed? Er det værre end nogensinde før? Og hvorfor skal folk arrangere demonstrationer og hænge plakater op?
Voldtægt er en meget alvorlig, personfarlig, kriminel handling, som mærker ofrene for resten af livet.
Det er politiet, eller i yderste konsekvens hæren, der burde være talstærkt til stede og stoppe det! Og politikerne, der skulle lukke kvarteret ned, indtil alle kan færdes i sikkerhed!
Det er ikke fest og sjov, når mennesker bliver udsat for voldsomme, farlige og traumatiserende overgreb!
Hvis der i et hvilket som helst andet område med jævne mellemrum troppede voldsparate overfaldsmænd og tæskehold op og bedøvede og angreb sagesløse ofre, gennembankede dem og ydmygede dem ved at hive tøjet af dem og stikke et kosteskaft op i røven på dem, så tror jeg nok, at politi og andre myndigheder havde grebet ind for længst. … Men ikke, når det bare er unge kvinder eller hvad?
● ’I hus til halsen’ på DR er udartet til samme slags småpinlige socialpornografi, som ’De unge mødre’ og ’Luksusfælden’ m.fl. – Alle disse udsendelser er beregnet på, at normaldanskeren kan sidde i sin designersofa og godte sig over, at han/hun ikke, som staklerne i de usælgelige huse i provinsen, har brug for hjælp fra selvgode fjolser.
Man gør sig stor umage for at finde økologisk hamburgryg uden nitrit o.l. og opdager, at den er fuld af RØDBEDEPULVER! (Som jeg i parentes bemærket er allergisk overfor.) Hvem ville putte rødbedepulver i kød?
● Hvis fødevarer indeholder stoffer, du aldrig ville anskaffe eller bruge i dit eget køkken, så lad være med at købe dem!
Fx:
Invert sukker
Palmeolie
Ekstrakter af smags- eller farvestoffer
Dextrose
Stabilisator
Konserveringsmidler
Koncentreret et eller andet
For mange E-numre
TV2 24.12.23
● Det er klart, at han keder sig … Det ville enhver begavet person, der var sendt ud i rummet i måneder ad gangen, gøre.
Politiken d. 7.12.23 og d. 1.12.23
● Jeg er træt af, at navnlig kvinder brokker sig højlydt over de pligter, der følger med livet som mor og husmor. – Det må da efterhånden være indlysende, at kvinder ikke både kan have krævende job og samtidig være tilstedeværende og omsorgsfulde mødre.
De fleste af de kvinder, der førhen bestred et job uden for hjemmet, havde ‘ung pige i huset’ eller hele det hollandske udtræk med barnepiger, huslærere, kok, køkkenpiger, rengøringsfolk m.fl., som vores snart forhenværende monark, så de slap for at have ret meget med deres egne børn og husførelsen at gøre.
Resultatet af de umulige krav, vi stiller vores mødre i dag, er nedslidte børn og unge, nedslidte institutioner, skoler, kommunale kasser, nedslidte kollegaer, naboer, veninder, bedsteforældre, ægtefæller og mødre …
Det er et samfundsproblem.
Vi skal alle, mænd og kvinder, stat og private, lære at prioritere.
Det hjælper ikke at gå igennem livet og brokke sig og snyde sine børn for en god barndom!
● Alle går rundt med et omfattende udstyr, kamera, lydoptager, internet, der sætter dem i stand til at optage og broadcaste til hele verden hele tiden. – I vores del af verden, skal jeg tilføje. Og her bruger de fleste lommeudstyret til at broadcaste sig selv, deres børn, deres bolig, deres mad, deres sociale liv og deres feriebilleder.
Udstyret kan naturligvis også modtage, så de går rundt i byen og lytter til radioforedrag – podcasts, som det hedder nu på nysmart – eller musik eller fører samtaler med andre mennesker, der ikke er til stede. Disse aktiviteter udføres også på rolige skovture, på cykelture ud i naturen eller på landet, på ferier eller udflugter med deres børn, eller mens de sidder sammen med andre mennesker ude i byen eller hjemme i stuen.
● Det er i høj grad mænd, der kommenterer under almindelige artikler på netaviserne. De er meget hurtige, sidder måske klar midt om natten? – Og de har en let nedladende, småvrissen og bedrevidende mening klar om alt. Også om emner, som de egentlig ikke besidder nogen særskilt viden om: nationaløkonomi, epidemiindsats, amning osv. – Nogle gange er de, tilsyneladende uden rimelig grund, så stjernerasende, at ukvemsordene sprutter fra dem i en svovlsur strøm.
● Det handler om et geni og hans mesterværk, men journalisterne kan ikke lade være med at skrive om sig selv – Guuuud! Vi hedder det samme som nogle af personerne i hans film! – Fnis, fnis …
”PROLOG
Lars von Triers hus
De er kommet for tidligt, de to journalister, så de vender ryggen til Lars von Triers hus og går ned til Mølleåen, der løber neden for hans arkitekttegnede hus.
De er her for at skrive den store tilblivelseshistorie om ’Idioterne’, filmen, hvor medlemmerne af et aktivistisk kollektiv eksperimenterer med at leve sandere og friere ved at udleve deres indre idioter – ved »at spasse«, som de siger i filmen fra 1998..
Den ene journalist bryder stilheden: »Gad vide, hvor meget han ryster nu på grund af Parkinsons? Og om han har bukser på? Sidst jeg var herude, tog han imod kun iført underbukser og hawaiiskjorte«.
»Det er vist noget, han ofte gør. Skal vi spørge ham til det, eller skal vi ignorere det? «, siger den anden.
»Jeg siger, vi fuldstændig ignorerer det. Lader, som om vi er helt upåvirkede«.
»Har du egentlig tænkt over, at vi er idioter? At vi hedder Jeppe og Kristoffer og bærer samme navne som to af medlemmerne af gruppen i ’Idioterne’«.”
● Gaza, Ukraine, Afghanistan, Syrien, Irak, Libyen, Yemen plus utallige andre større og mindre krige og konflikter over hele resten af kloden … Og millionvis af flygtninge, babyer, småbørn, unge, voksne, gamle, kvinder, mænd. Vi kunne have det så godt, dele vores viden, teknologi, rigdomme og naturressourcer med hinanden. Vi er rige, vi opfatter os selv som gode, vi har vores guddomme i ryggen. – Men måske er krig en naturlig ting? Måske er vi alle (han)aber, der trives ved at forsøge at bevise styrke og mod ved at udvide territoriet engang imellem? Og høste anerkendelse og beundring?
Ganske som vi slet ikke kan lade være med at skrabe til os, anlægge, udvide, bygge, producere, grave, forurene, myrde dyr, udrydde planter og deres levesteder …
Mennesket er uden sammenligning jordens største problem.
● Da Mærsk Mc-Kinney Møller havde tjent uforholdsmæssigt mange penge, begyndte han at strø nogle af dem ud over kongehuset. Han stillede privatfly til deres rådighed, sendte dem personlige gaver og fik bl.a. opført en park, tegnet af en fransk arkitekt, ud mod havnen foran Amalienborg. Senere forærede han København en opera, også den som en forlængelse af aksen Marmorkirken, Amalienborg, havnefronten – hvilket skaffede ham elefantordenen og kongelige invitationer.
Også andre erhvervsmænd i landet, bl.a. fra Danfoss og Legofamilien hælder gaver og tjenester ud over kongehuset og får, ifølge Informations artikel, ’social kapital’ tilbage.
Nu venter vi bare på, at Novo Nordisk begynder at forære landet noget til gengæld for de ufattelige indtægter fra sukkersyge og tykke, fx et olympisk Novo Nordisk-stadion i Kalundborg? Så vi alle kan gøre legemsøvelser og holde os sunde og slanke?
Men måske ville det være mere enkelt, hvis vi afskaffede al den royale røgelse og de selvpromoverende ’gaver’ og bare bad de allerrigeste om at betale en fair skat? Sygehuse, børnehaver, folkeskoler, ældrepleje, I ved …
● Og flere rigmænd:
DR 25.11.23
Praktiserende læger i Danmark – også benævnt ’familielægerne’, som kan afsætte 10 forhastede minutter pr. syg patient, hvis det overhovedet er muligt at komme igennem til dem – tjener i snit godt 1 mio. kr. om året. Men nu har de opbrugt alle regionernes penge og er nødt til at holde fri resten af året i stedet for at behandle syge mennesker.
Man må have sympati med de stakkels underprivilegerede:
● Og mens politikerne på finansloven 2024 som glade julemænd uddeler 83 mio. til lokale initiativer, som fx mindesten eller Big Bands på hjemegnen:
Pol. 29.11.23
Så skal sygehusene i Region Nordjylland midt i sundhedskrise og ventelister fyre 229 medarbejdere, sygeplejersker, SOSU-assistenter, læger m.m., for dem har vi jo rigeligt af i forvejen …
TV2Nord 29.11.23
● Er det ikke bemærkelsesværdigt, at vi taler meget om hestevelfærd, fx Byrialsen og Helgstrands hestehold, også om mink, som var et forretningsområde for stærkt nedadgående, mens den lukrative og systematiske mishandling af årligt flere end 200 mio. – TO HUNDREDE MILLIONER! – fjerkræ, slagtesvin og malkekøer i dette lille land får lov at pågå helt uantastet og næsten uomtalt …
TV2 14.11.23
● Man forstår producenternes tavshed … Det er temmelig svært at hævde, at disse alkopops ikke er designet til børn.
EB 20.11.23
TV2 17.11.23
● Mange mænd lider åbenbart af en psykisk forstyrrelse: De tænker på sex hele tiden. Og dette evindelige morads af seksuelle tanker overfører de på kvinder, der dermed får skylden og ansvaret. –Det er derfor, kvinder skal ’dække sig til’, ’klæde sig anstændigt’, ’opføre sig ordentligt og ikke flirte’ … Og det gælder tørklædetvang og burkaer i muslimske lande, men så sandelig også herhjemme, har jeg lige opdaget. Blandt politikere på Christiansborg!
Ifølge Pernille Skippers tankevækkende bog om sine oplevelser som kvindelig politiker og partileder – ’Rend mig: Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig … ’, fik hun ustandseligt bemærkninger om sin påklædning, fx – ’Det bliver da svært at koncentrere sig, når du har den skjorte på.’ – sagt af en justitsminister om hendes i øvrigt pæne og tækkelige, hvide skjorte på vej ind til et møde. – Nu ved vi jo så, hvad der foregår og ikke foregår i hovedet på den mand. – Måtte han aldrig få en offentlig stilling igen!
Når hun (og også Ritt Bjerregaard, husker jeg tydeligt!) skulle karikeres i tegninger, var det aldrig om deres politik, men var blot snuskede, mandlige, seksuelle fantasier, Bjerregaard som dominatrix, Skipper som stripper, der nedværdigende og afslørende for det indblik, det gav i tegnernes indre liv, som lumre prutter slap ud i det offentlige rum.
Og Skipper gengiver mange af de modbydelige seksualiserede kommentarer og direkte trusler, som uophørligt strømmer ind på hendes sociale medier. – Hvis mænd ikke kan styre deres seksualitet og fantasiverden, er det så kvindernes problem? – Ja, det er det i høj grad! – Men det er ikke kvindernes ansvar!
Mænd! Styr jer selv og hinanden! Ellers kan vi ikke have en offentlig dialog og et ligeværdigt demokratisk samfund. – Lad sexfantasierne blive hjemme, når I går i skole, på job, til fest, på nettet, ud i offentligheden … i det hele taget … altid!
● Det er farligt at være kvinde. Det er mændene, ægtemænd, partnere, fædre, der udgør den største trussel, derefter kommer venner, kollegaer og ham flirten ved siden af i baren, som putter noget i din drink, men også vildtfremmede på mørke gader, i taxaer eller anonyme varevogne:
Faktisk undskyldte den klamme og dødsensfarlige senator sig med, at han var alene i Paris, at hans kat var død, og at en af hans venner havde fået kræft … nå, men okay så …
Der har været en del sager på det seneste, ud over brutale voldtægter og deciderede mord, har kvinder på vej hjem fra byen eller fra skole skullet vægre sig mod kidnapninger.
Men, som Politiken skriver d. 18.11.23, må vi ikke glemme, at mænd også har ligestillingsproblemer … Ja, lad os få det til at handle om mænd:
Politiken 18.11.23
● Alle de fedtfattige og veganske diæter har givet os generationer af snotdumme forældre og dermed også småt begavede børn. De mangler de fedtstoffer og aminosyrer, som hjernen skulle bygges op af.
Nordjyske, 20.11.23
● Øh ???
● Alle mødre og fædre skulle tvinges til at tage et års barsel pr. barn hver i barnets to første leveår. Det ville være barnets tarv ikke at skulle forlade det snævre hjemmemiljø med kendte voksne i de første, kritiske år, det ville begrænse smittespredning i samfundet, og det ville stille begge køn lige. Hvad vi sparer på vuggestuer, kan vi spendere på bedre børnehaver og folkeskoler. – Hvis en sådan ordning resulterer i en nedgang i fødselstallene, ville jorden sikkert være taknemmelig. Et dansk barn er, set over forventet levetid, et de mest klimabelastende produkter, man kan tænke sig. Hvis vi sikrer mindst to gode og trygge leveår i begyndelsen af barnets levetid, ville vi bidrage til at højne kvaliteten af menneskene i dette land.
DR 11.11.23
● Vi fik den første, kvindelige præst lige efter 2. verdenskrig, så i 75 år har vi LOVLIGT diskrimineret mod kvinder i den danske folkekirke, alt imens vi har ført krig ude i verden fx i Afghanistan for kvindernes skyld …
● Danske villakvarterer og landhuse er overordnet præget af to stilarter:
FMT – FLSog FMP – FLS.
FMT – FLS: For Meget Tid – For Lidt Smag
Det er dem, der bygger ud og bygger til. I forskellige materialer. Uden overhovedet at skænke stilart eller kvarterets alder en tanke. Den lykkelige gør det selv-mand med adgang til nogle billige materialer, en kammerat eller to og en trailer. Han bygger et badeværelse i husets ene ende, en carport, et drivhus af gamle vinduer i et hjørne af haven, et haveskur, en karnap oppe i soveværelset, en murermesterbue mellem køkken og stue, en bruseniche med selvfundne strandsten og -skaller og en altan i enden, som Hausgaard fortalte om. Og han murer havenisser op i cement, dekorerer en vindmølle med muslingeskaller, lægger fliser allevegne og får et par øl og har det sjovt, mens han går og roder rundt i miseren.
Konen klipper alle de stedsegrønne småtræer i forskellige former uden nogensinde at have lært teknik eller æstetik. Hun arrangerer krukker – nogle halvt ituslåede – med sommerblomster og husløg væltende ud til alle sider eller beplanter gamle barnevogne eller trillebøre og stiller dem synligt forhaven.
Om vinteren syr hun røvballegardiner i lysegult, gennemsigtigt stof …
FMP – FLS: For Mange Penge – For Lidt Smag
De køber fx et ældre hus, dobbeltmuret fra tresserne, og vælter det for at bygge en grå betonfunkiskopi i to en halv etage, som dominerer naboer og naboskab for altid herefter.
Eller de ’gør huset til deres eget’ ved at tage al indmaden ud og erstatte det med noget dyrt og moderne i ’hotelstil’ – ingen har åbenbart lyst til at bo hyggeligt og hjemligt mere … Alt, hvad der blinker og funkler, bimler og bamler … Glaseret tegl, der blænder. Vinduesrækker, der ikke matcher huset. Skifer- eller marmorgulve, køleskabe med elektrisk betjente hylder, som man jo altid har manglet. Marmor og guldbelagte armaturer. Vinkælder komplet med tønder, stearinlys og caféborde. Ikke meget er beregnet på komfort og holdbarhed, men er mest valgt ud fra det kriterie, at man skal kunne konkurrere med og helst imponere vennerne. Det er selvsagt skruen uden ende. Så snart vennerne opdager og indkøber noget nyt og spændende, er man straks bagefter på point.
’Haven’ fyldes op med smarte lamper, importerede, kinesiske granitskærver, pampasgræs og marehalm, uanset at huset ligger langt fra nærmeste kyst. De enorme terrasseområder forsynes med markiser, terrassevarmere, deciderede sofagrupper, (ude)køkken og (ude)bad.
● Og så sidder man og ser en spændende film om en kvindelig finskytte, og pludselig står hun midt i kampens hede uden ret meget tøj på i en tynd underbluse, som på en eller anden måde er blevet våd og gennemsigtig, så alt tydeligt kan ses igennem stoffet. Det besynderlige er, at ingen af mændene omkring hende har tabt deres tøj. De er stadig fuldt påklædte i kampuniformer, og de er alle knastørre … Styr jeres klamme fantasier, mænd! Alle mænd! Politikere, rappere, erhvervsfolk, journalister, tegnere, kælderincels, filmskabere, skoledrenge …
● Fandt dette familiefoto fra en skovtur i 1960’erne.
Mine forældre er der, min farmor er der, og min bror sidder gemt bag min mor, så det må være mig, der har taget billedet, 10 – 12 år gammel. – Ikke siden dengang har skovene været så sikre for flåter, nogle med dødelige sygdomme, at man kunne afholde en god, gammeldags picnic i græsset.
● Blandt andre æstetiske retninger er teatret, modeverdenen og ballet historisk domineret af homoseksuelle mænd, og det er deres forkærlighed for den tynde, senede krop med smalle hofter, lange, lige lår og uden synlige bryster og mave, der i vidt omfang bestemmer hvilke kvindelige skuespillere, modeller og dansere, der i dag får adgang til scener og catwalks.
Alle har ret til at forfølge deres egne præferencer, men hvorfor forsøge at få kvinder til at ligne drenge? Hvorfor skal nogle mænds smag udbredes og skabe selvhad og spiseforstyrrelser hos andre mennesker? Kunne man ikke bare ansætte unge drenge, så?
I det gamle Kina, Grækenland og på Shakespeares tid var det ikke tilladt kvinder at optræde offentligt, så man besatte alle kvinderoller med mænd – formentlig til stor fornøjelse for de mænd, der kunne lide mænd.
I dag er vi så kommet til, at kvinder mange steder kun må deltage, hvis de ligner mænd. Og disse magre drengepiger uden kvindelige former fremstår som efterlignelsesværdige modeller for alle piger, som havende den mest ønskværdige kropsform.
Hvorfor skaber og hylder vi ikke en feminin æstetik, der omfatter kvindekroppe med former og svaj? Hvorfor forfølger vi ikke vores egne præferencer og lader kvinder være kvinder?
● Kvinder føler sig ikke sikre på de nye fællestoiletter, som nu findes overalt i det offentlige rum – formentlig af sparehensyn? – men selvfølgelig under dække af ’ligestilling’. Når man forsøger at skabe ’ligestilling’, går det som oftest ud over kvinder, som har helt andre, og ofte usammenlignelige vilkår. Mænd føler sjældent frygt blot ved at være mænd. Men det er ubehageligt for en kvinde fx i indkøbscentrets fællestoilet at støde ind i en stor og frækt gloende mand; at komme ind til et stinkende og overpisset toilet; at blive udsat for bemærkninger, når man søger ind i fred for at lette sig. Mange kvinder vil hellere ødelægge deres blærefunktion eller sætte sig i et buskads end at vove sig ind i et skummelt, stinkende, mandebefængt rum om natten.
DR d. 11.6.2023
● Danmarks Radios nyheder inviterer os ’tæt på’ en oversvømmelseskatastrofe i Ukraine. – Hvad er der galt med nyhederne i dag? Hvorfor skal vi tæt på?
Det er jo ikke til at holde ud, hvis vi skal tæt på og svælge i alle ulykker, krige, oversvømmelser, storme, flygtninge- og sultkatastrofer … Det er mangel på respekt for de mennesker, der er ramt i virkeligheden, at vi af vores medier inviteres til at tage del i en gratis følelsesoplevelse på deres bekostning.
Ikke alt bør bruges som blot og bar pirring af vores sanser. Den form for invitationer skal forbeholdes underholdningsindustrien!
● Det er fornærmende, at TV2 har ophøjet sporten til at være med fremme i front i deres nyhedsudsendelser.
Så skal vi lige høre nyt om Jumbo-Visma og en evt. fusion, FØR vi kommer til morgenens angreb på Israel, som kan udløse en storkrig i Mellemøsten.
Så lavt er DR endnu ikke sunket. De går lige på med verdensnyhederne og gemmer sport og de alenlange vejrudsendelser med sliddersladder til sidst, så man kan slukke for pjanket.
Sport er ikke anderledes end gladiatorkampe og cirkus. Sport er en pengegenerator. Sport er et sikkert samtaleemne blandt mænd, en afledning for aggressioner og de mest afstumpedes følelsesliv.
Men sport i nyhederne er et levn fra dengang, mænd ejede alt i verden, hele det offentlige rum, som de kunne indrette som en mandehule, hvis de ville. I dag må de rykke til side og dele pladsen med medskabninger, der har prioriteterne i orden.
Sport bør forvises til specielle udsendelser, der tydeligt er mærket ’SPORT’, eller specielle kanaler.
Det er begrebsforvirring at forveksle sportsfolks fibersprængninger, sprogligt fattige kommentarer og småbegivenheder, som fx et spillersalg eller et trænerskifte i en ubetydelig klub, med nyheder.
● Selvoptagede medier – STORE ændringer? Det er vist kun i de ansattes opfattelse … Ikke en kat ville have opdaget det, hvis de ikke havde skrevet lange artikler om det selv.
’Store ændringer i nyhedsudsendelserne på TV 2 og TV 2 News
TV 2 Nyhederne er i gang med store forandringer, fordi seerne i stigende grad streamer nyheder.
Fra næste uge betyder det synlige ændringer for seerne af TV 2 News og TV 2.
De store nyhedsudsendelser på TV 2 får nyt navn fra mandag 2. oktober:
’18 Nyhederne’ bliver til ’18 News’
’19 Nyhederne’ til ’19 News’
’21.30 Nyhederne’ til ’21.30 News’
Navneskiftet skyldes, at nyhedsudsendelserne rykker ind under TV 2 News som én samlet tv-afdeling. Hidtil har TV 2 og TV 2 News lavet hver deres nyhedsproduktion.
Nyt nyhedsprogram
Forandringerne betyder også, at TV 2 News i starten af oktober sender fra Odense om aftenen, mens morgen-, dag- og News-magasiner fortsat sendes fra København.’
● Godt at se, at Nordjylland har originale idéer og prioriteterne i orden:
Nordjyske d. 28.9. 2023
Nordjyske d. 28.9. 2023
● Ældre, overvægtige damer er eksperter i slankekure. – Hvis du vil lære noget, skal du gå til dem, for de har prøvet det hele og ved, hvad der virker. At slanke sig er ikke svært. At holde vægten er umuligt. – Så bliver det jul, fødselsdag, man er på besøg, til møde, spiser ude, er på rejse … prøv at finde et sundt, kalorielet måltid på et motorvejscafeteria her i landet eller i udlandet. – Og så skal man starte forfra for 26. gang, og til sidst gider man bare ikke mere, men tillader sig at slappe af. Som en professionel sportsudøver, der lader sig pensionere.
Helsidesannonce i Politiken d. 4. 5. 2023
● Mens nikotinbranchen slår det stort op, at de går ind for regulering af og et forbud mod salg af nikotinprodukter til børn, så kan eksperter afsløre, at en ny slags e-cigaret med frugtsmag er blevet udbredt i folkeskolerne:
Politiken d. 10. 5. 2023
Hvorfor overhovedet fremstille nikotin med frugtsmag, hvis man ikke henvender sig direkte til børn for at gøre dem afhængige og derved skabe et nyt marked for de skadelige stoffer?
● Før i tiden var september kold og klar, nu er den lun og fugtig.
● Sommeren har stået i cyklisten, Jonas Vingegaards tegn. Den sympatiske unge mand har vist en forbløffende evne til at vinde lukrative cykelløb, og det gør man erfaringsmæssigt sjældent alene på en diæt af kærlighed og kildevand. Mon ikke han, som alle de andre, om nogle år bliver tvunget til at fortælle, hvordan han lod sig friste til at benytte præstationsfremmende midler? Og så vil vi alle sammen forstå og tilgive ham, fordi han gav os så meget livsmod og sejrsglæde. Vi tilgiver ham sikkert også, at han nu forlader den danske provins til fordel for et mellemeuropæisk land med lang tradition for at opkræve meget lidt i skat. – Hvorfor bidrage til fællesskabet, når man har sat sit eget helbred på spil for gevinsten? – Og så slipper han også for de ydmygende sommerfester arrangeret af en langskørtet præst i hans hjemby … Hvorfor synes folk, at en ung mands sejre tilkommer dem?
● Livet er for kort til politik!
● Vi troede, at naturen var en uudtømmelig ressource, og tog for os til eget brug. Nu er der kun få, sølle rester tilbage hist og pist, forarmet, ørken- og ødegjort, livløst, smattet og helt ude af balance, ikke noget for os og vores medskabninger at leve af og på. – Ikke længere …
● Vi er vanemennesker. Ude af stand til at ændre kurs. I vores følelser og instinkters vold. Og dybt, dybt ulogiske …
TV2 d. 11.9. 23
● ’Robusthedskommissionen’: – Okay, Søren Brostrøm, hvis du har et knæ, der knækker sammen under dig, så du ikke kan gå for smerter, eller en hofte, der uden nogen øjensynlig grund pludseligt begynder at gøre så ondt, at du hverken kan sidde, ligge, stå eller gå, men må ydmyge dig og tigge og bede en vagtlæge om noget morfin, så vil du sikkert også meget hellere have et fortravlet godtkøbsråd om ’øvelser’ og Panodil … i stedet for en scanning, så du kan se, hvad der er galt med dine knogler, og en samtale med en specialist, så han eller hun kan rådgive dig ud fra VIDEN, og ikke gætterier i blinde og gusten nærighed med ydelserne.
Og finansministeren kom for skade at tilkendegive, at han opfattede mennesker med handicap ikke så meget som mennesker, men som en økonomisk byrde i statens regnskab:
TV2 d. 2. 9. 23
Og udenrigsministeren sekunderet af økonomiministeren og statsministeren vil gerne starte en debat om, hvorvidt man må slå de meget udgiftskrævende syge og ældre, der er for længe om at dø, ihjel:
Politiken d. 15.9. 23
● Kan man sagsøge politikerne igennem de seneste 50 år, fordi de ikke har udvist rettidig omhu og styret bl.a. undervisning, skat, herunder ejendomsvurderinger, institutioner, klima, sikkerhed og sundhedssystemet ordentligt? Men har haft travlt med uvigtige, interne magtkampe, med at vise sig frem på sociale medier og i tv, med at lade sig fotografere med statschefer fra andre lande og uddele småpenge til Kattens værn og andre private kæpheste, i stedet for at inddrage alle midler og prioritere dem efter trang og behov fra start. – Det nytter ikke noget at lade være med at stemme på dem, det har vi forsøgt i årtier, men der står altid hundreder af andre, lige så selvoptagne middelmådigheder klar til at tage over … Hver gang!
● En enkelt lille gruppe bestående af seks kvinder? Er det en stor overskrift værd? Hvad med alle de år, hvor AL politik kun var forbeholdt mænd?
DR 7.9. 23
Politiken 14.9. 23
● Mænd føler sig i krig og konkurrence med kvinder – altid.
Der skal tælles op og fordeles, så mænd kan blive ved med at føle sig ovenpå i alt, hvad der foregår. Intet må tilgå kvinder, som ikke i forvejen tilflyder mænd i dobbelt mål. – Mænd tænker stadig som små brødre, der misundeligt ser til, at storesøster må være længere oppe om aftenen, scorer den største doughnut eller 12 i fysik. – For at føle sig mandige, skal mænd nyde særrettigheder og særbehandling.
Hvis mænd føler sig for små og truede, kan det hele gå så vidt som i Iran, hvor mændene dækker sig ind under religion og accepterer, at ’moralpolitiet’ slår en kvinde ihjel, fordi hun ikke bar sit tørklæde på den ’korrekte’ og ’foreskrevne’ måde. Eller i Afghanistan, hvor kvinder ikke må noget som helst. Punktum.
Og så skal Scavenius jo også lige have at vide, hvordan KVINDER skal opføre sig:
DR 14.9. 23
Har man forlangt det af Lars Løkke? Af Anders Fogh? Nej, for de er drenge med drengenavne og drengefrikort til at opføre sig afstumpet. Fx lukrere på offentlige midler til egen fordel eller sende danske soldater i krig mod folkeslag, som aldrig har gjort os noget. – Ja, som ikke engang lever i nærheden af os.
Det går altid ud over kvinder:
CNN 10.7. 23
Videnskab.dk 19.9.23
Videnskab.dk 18.1.22
Hvorimod mænd får meget omsorg af kvinder:
Videnskab.dk 8.9.23
Mænd kommer sig hurtigere og får bedre pleje og genoptræning efter fx hjerteoperationer o.a. end kvinder.
Jeg lå engang efter en operation på en hospitalsstue med kvinder, og vi fik ikke serveret mad på sengen, når de kom og stillede den skramlende madvogn ude på gangen. Vi på kvindestuen måtte hente til os selv og til hinanden, hvis vi ville spise, mens det kvindelige plejepersonale havde travlt med at servicere og tale kælent til mændene inde på stuen ved siden af.
Gifte mænd lever længere end ugifte mænd, og enlige kvinder lever længere end gifte kvinder. There you go …
● Dumhed i det offentlige rum:
Politiken d. 10.7. 23
Hvad har rødhårede og skaldede med rygning at gøre? Skal vi også involvere pelikaner?
Andre menneskers hårfarve eller mangel på hår producerer ikke røg, der kan genere andre. Den måde at argumentere på hedder på engelsk ’whataboutism’ og har aldrig været, og bliver forhåbentlig aldrig, gangbar i diskussioner. – Det er bare dumt og burde nok slet ikke gengives i en seriøs avis.
● Tunfiskene er omsider tilbage i danske farvande! – Og så tager vi omgående ud og fanger dem … der går sikkert en rum tid nu, før de vover at komme tilbage.
Nordjyske 5.9.23
Politiken d. 5.9.23
● Igen et drengeproblem … Tjah … Måske er kvinder bare klogere?
I de tusind år, hvor kvinder ikke havde adgang til universiteterne, var der ingen, der opfattede det som et problem.
Men vi kan jo også gøre som Taleban i Afghanistan og med magt holde alle kvinder hjemme og tildækkede, så man ikke risikerer konkurrerende køn ude i mandeverdenen.
‘Det er problematisk af flere årsager, at universiteterne er ved at udvikle sig til et sted mest for kvinder, mener Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
»Det er jo et ret stort problem, at mænd og kvinder ganske enkelt ikke har de samme muligheder for at få en universitetsuddannelse. Vi har et decideret drengeproblem i vores uddannelsessystem, som det bliver sværere og sværere for drenge og mænd at klare sig i, mens kvinderne stikker af«, siger han.
Ifølge Børne- og undervisningsministeriets Profilmodel, som er myndighedens fremskrivning af, hvordan uddannelsesniveauet ser ud om 25 år for en given ungdomsårgang, bliver forskellen mellem kønnene kun større i fremtiden, hvor knap hver tredje kvinde vil have en lang videregående uddannelse mod lige godt hver femte mand.
»Det er en ret markant forskel. Hvis vi antager, at mænd og kvinder er nogenlunde lige godt begavede, har vi en masse mænd, der ikke får nok ud af deres talent. Og hvis talent går til spilde, er det både et problem for den enkelte og for samfundet«, siger Mads Eriksen Storm.’
● Positiv særbehandling betyder ikke, at man forfremmer ukvalificerede kvinder, men at man frasorterer inkompetente mænd.
Fra bogen ’Usynlige kvinder’, hvor C. C. Perez citerer en undersøgelse fra London School of Economics.
Jeg læste Simone de Beauvoirs fremragende bog ’Det andet køn’, som ung. Nu har jeg lige læst’Invisible Women’ – ’Usynlige kvinder’ – af Caroline Criado Perez, og det går op for mig, at der er en grund til, at mange kvinder enten holder sig meget hjemme eller holder lav profil på arbejdsmarkedet – Vi vil ikke defineres ned som ’kvinder’, men ønsker at bevare en form for selvrespekt ved at opholde os i begrænsede omgivelser, hvor vi nyder en smule respekt. – Hjemme, eller i en krog på biblioteket, bliver vi ikke vurderet på vores tøj, sko, øjenbryn, vægt, moderskab, vi skal ikke please, yde omsorg til alle, vi møder, men kan tænke frit og læse Proust, Kierkegaard, Dostojevskij, Anders And eller Mit Livs Novelle, hvis vi skulle have lyst, uden at føle os tvunget til at forsvare det.
● Når almindelige mennesker ligesom en solkonge mener, at de har brug for et helt værelse til deres tøj – et såkaldt ’walk in-closet’ – så har de nok for meget.
● Man logger ind i E-boks for at se en formodet vigtig meddelelse fra ens kommune:
E-brev fra Aalborg Kommune til ældre medborgere, sept. 2023
Og så ser man sådan en gustenklam ’invitation’ … For jeg er bange for, at det ikke udelukkende er mit velbefindende, min kommune tænker på, men nok snarere evt. sparede sundhedsudgifter på os gamle.
At blive gammel er faktisk hverken traumatisk eller svært, hvis man da lever længe nok, men alle de emsige sagsbehandlere og kyniske sundhedsmedarbejdere, læger m.fl., gør det ofte til en ydmygende spidsrod … hvor man pludselig ser sig selv behandlet som et ubegavet fjols, der bare ALTID er til ulejlighed. – Hvis man da overhovedet kan få kontakt og hjælp …
Min mand, der højtuddannet, universitetsansat gennem 40 år inden for Computer Science, og som har forsket i og programmeret epokegørende AI-systemer, som nu bruges af NASA og mange andre, blev af sin ganske unge knægt af en læge nedladende spurgt, om han ’kunne finde ud af det der med e-mails?’
● Vi kan ikke længere stole på fællesskabet! – Mens politikerne vil sætte skatterne ned, kan vi ikke komme i kontakt med en læge, vi sidder i timevis med grædende børn på akutafdelinger, vi får ikke længere adækvat hjælp ved fødsler og almindelige kvindelidelser, vi skal vente år på nødvendige operationer, vores børn og gamle bliver ikke passet ordentligt, vi får ingen hjælp, når vi ikke længere kan selv, børnene lærer ikke meget i skolerne, alle skal på gymnasium og universitet, hvor de fortsætter med druk og mobiltelefoner for fællesskabets regning … alt imens politikerne deler ud af vores fælles penge til højre og venstre, fx støtte til et skadeligt landbrug med dyremishandling, 30.000 daglige dødsfald blandt smågrise, forgiftet jord, luft og vand og opformering af livsfarlige, resistente bakterier.
Vi burde stille alle de politikere, der har undladt at handle mht. klima og besparelser og nedslidning af de offentlige institutioner: Skat, sundhed, daginstitutioner, uddannelse, ældre- og handicapområdet … til ansvar og regnskab for manglende rettidig omhu – Vi stemte på dem, fordi vi stolede på dem.
DR d. 8. 9. 23
● Kvinder som dagens tilbud på sms og som konkurrerende pyntegenstande:
(…)
Hvorfor får man i øvrigt aldrig tilbudt mænd, som ville kunne gøre reel nytte fx ved at rense tagrender og give en hånd med i hus og have?
Og nedenstående er fra Danmark i år 2023:
TV2 28.8.23
● Min ven på over 90 år blev indlagt akut med lammelser i arme og ben.
Og den ganske unge damelæge på akutafdelingen, som kunne være hans barne- eller oldebarn, begynder at forhøre ham om hans alkohol- og motionsvaner og informerer den lammede og – for første gang i sit liv –hjælpeløse mand om, hvad sundhedsstyrelsen anbefaler. Derefter går hendes inkvisitoriske, bedrevidende og let bistre afhøring over til hans kostvaner, hvorefter hun også føler sig kaldet til at referere de officielle anbefalinger, bl.a. hvad angår kød. Før hun forlader den undervægtige, lammede og nu også perplekse mand, vil hun også gerne lige vide, om hun skal genoplive ham, hvis han ’falder væk’, mens han er på sygehuset? – Da han får sagt, at han har stærke smerter og gerne ville have noget smertestillende, tilbyder hun to Panodiler, for ’vi vil ikke risikere, at du bliver afhængig, vel?’
● Vi er blevet gamle her og er kommet i ’sundhedsalderen’ … dvs. at vi er blevet sygere og jævnligt har brug for ’sundhedspersoner’ – dvs. dem, der tager sig af de syge.
Det indebærer en absurd og kaotisk ‘walk of shame’ med besværlig og tidskrævende tidsbestilling, uger eller måneders ventetid, og når vi så omsider har fået en tid, fx kl. 10.50 eller 14.30, og til tiden når frem til de ombejlede herrer og damer, der skal hjælpe os med plagsomme lidelser, så har vi – min mand og jeg – inden for en uge hos en læge, en speciallæge og en tandlæge oplevet at skulle sidde og vente mere end en halv time, faktisk op mod 40 – 45 minutter yderligere i et kedsommeligt og smittefarligt venteværelse.
Hvorfor overhovedet bestille en tid, så? Når det blot er et fiktivt spil for galleriet. For de har tilsyneladende ikke styr på en skid undtagen regningerne til os og til staten, som også er os, og sådanne sløsede og ligeglade personer, der ikke engang kan hanke op i deres egen arbejdssituation, overlader man sit eget og sine nærmestes liv og helbred!
● Hvorfor skal læger i det hele taget tjene en uforholdsmæssig høj løn? – De fleste af dem er forkælede hjemmefra, de har fået gratis uddannelse og SU m.m. undervejs, og de nye kuld forekommer ikke at være specielt bedre begavede eller bedre mennesker end alle andre unge, der tager en uddannelse.
Og lønnen er åbenbart ikke altid nok. De prøver stadig at rage mere til sig:
