Besværlig dagligvarehandel

– Seks om dagen og rene råvarer

Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.

Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af bud­skabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!

Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsæt­ning til de indu­striforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstof­ferne, skriver hun:

Pol. 6.4.24

Og selvfølgelig har hun ret.

Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke læn­gere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.

Der er:

● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske

● Kemikalier i mel og brød

● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få

● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.

● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i dambrug og æglæggende høner, også de økologiske

Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer! Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vo­res landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!

De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.

For carotenoider er faktisk skadelige! Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.

Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkon­centrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, ka­ger, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.

Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.

Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.

Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødeva­remæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …

Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver!

Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.

Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobu­tik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Køb­mand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og fri­ske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.

Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskam­mer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og øko­no­mien til at fungere.

Hjemme hos os har vi nu indført et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi be­stiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalve­mælk m.m., æg hos en lille privat høn­seholder, der aldrig giver sine høns fo­der med farve­stoffer i, fisk hos en lokal fis­kehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirva­rer, sæbe m.m., køber vi i det supermar­ked, vi lige kom­mer forbi, når vi mangler.

Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.

Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkul­turen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelug­tende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der al­drig har set en grøn mark, kød fra mis­handlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgif­tet og oversprøjtet korn og mel …

– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.

Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge!

Så vi skulle alle bruge kræfterne på at forlange gode, rene og sunde råva­rer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne frem­over, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.

Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke be­tyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til pro­duktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af natur­lige overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og strut­tende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin eller sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.

Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor efter­tragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hel­lere begynde med det samme:

Vi skal begynde med at lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Med det samme! Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig! – Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde …

Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og vel­smagende mozzarella i gårdbutikken:

* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har på­dra­get mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plag­somme uger efter indta­gelse af deres laks og økologiske æg.

Og de svarede:

’Ida (BilkaToGo)

6. mar. 2024 13.47 CET

Hej Lone
 
Tak for din henvendelse.
 
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
 
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. 
Æg indeholder carotenoider, købt hos os.  
 
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida’

Køkkenruller og andet snyd

Jeg har tidligere flere gange skrevet om, at konkurrencesamfundet blot betyder, at vi alle indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produk­ter, vi kan sælge til hinan­den, og hvor ringe service, vi kan slippe af sted med at yde folk for de­res egne penge.

Forleden fandt jeg en gammel, kun halvt brugt køkkenrulle ude i baggangen og studsede med det samme over, at pa­pirkvaliteten på den gamle rulle føltes tyk og lækker, og at hullet midt i rullen tilsyneladende var meget mindre end på de nyeste køkkenruller, jeg havde købt.

Så jeg målte, og violá! – Den nyeste køkkenrulle havde lige lagt en cen­timeter luft til paprullen i midten! Fra knap 5 til mere end 6 cm’s luft! – Jeg gad ikke veje papiret, men tro mig, papiret på de nyeste ruller er så tyndt, at man bruger dobbelt så meget … Det er vel snyd?

Det samme gør sig gældende med wc-papir, hvor paprullehullet i midten også er vokset, selve rullen er løsere viklet, og hvor man under normal brug ofte næsten må tømme hele rullen for ikke at komme til at stikke fingrene igennem.

Traditionelt opgjorde man vægten på kaffe, smør, mel, sukker, sæbe o.a. i et helt, et halvt eller et kvart pund, dvs. 500 g, 250 g eller 125 g. Men vi har alle for længst opdaget, at kaffeposen ikke længere indeholder 500, men kun 400 g, og at smørpakken er skrumpet til kun 200 g.

Kvaliteten på brugsgenstande, tøj og sko er også efterhånden forfærdende! Disse halvdyre Ecco-støvler fandt jeg frem fra skabet forleden, kun for at opdage, at sålerne var helt opløste, og skoene totalt ubrugelige efter kun et par år!

Snyd på vægten og meget ringe kvalitet omfatter de fleste af vores daglige forbrugsvarer: De bliver ud­vandede, udtyndede, forringede, og vi bliver snydt, så van­det driver, men i løbet af kort tid vænner vi os vel til det …

Det eneste, der ikke går nedad, som mængde og kvalitet, er priserne, der kun er steget og steget i løbet af de senere år …

En anden måde at snyde på, ud over på vægt og kvalitet, er de falske reklamer. Danish Crown er lige blevet dømt for ’greenwashing’, fordi de påstod deres svinekød langt grøn­nere og mere klimavenligt, end det rent fak­tisk er.

Og danske kyllingeproducenter postulerer frækt, at deres mere end 20.000 hurtigtvoksende kyllinger kan løbe frit rundt ude i grønt græs og bliver håndfodret af producenternes velklædte og helt renskurede børn.

https://blog.loneandrup.dk/category/landbrug/page/2/

Og Arla storsnyder efter min erfaring! Også de måtte pille klima­anprisningerne af deres kartoner:

Skummetmælken var hverken CO₂-neutral eller klimakompenseret!

Men hvad med denne karton, som min mand kom hjem med i går i den tro, at det var økologisk mælk:

I stedet for det røde Ø-mærke foroven bærer kartonen et lignende, men hjemmelavet og intetsigende ‘Dansk mælk’-mærke. – Som om man nogensinde ville tro, at mælken kom fra Japan. Og påskriften: ‘Omtanke for dyr og klima’ og anden fantasifuld ordskvalder leder tanken hen på et produkt, der virkelig tager dyrevelfærd og klima alvorligt.

Et idylliserende skønmaleri! – Et stykke grafisk svin­del med konventionelle køer på græs, vindmølle, skovkant og solnedgang … BVADDR!

Danske konventionelle køer har ikke været på græs siden 1970’erne:

Jeg køber normalt kun Arla-produkter, når der absolut ikke er andet at få, og fremover vil vi begge være endog meget mere på vagt.

Hvis vi alle var lidt mere kritiske forbrugere, kunne vi måske stoppe snyderiet.

TV2 29.3.24:

‘Arla har ændret piskefløden: – Tosset, siger prisvindende kok’

‘Arla argumenterer for, at en reduceret fedtprocent er af hensyn til folkesundheden.’ …

‘- De tager det samme for mindre og ødelægger vores produkter, lyder det fra en anden, som henviser til, at prisen ikke har ændret sig.’ …

‘Selv forklarede Arla i dette tilfælde, at de ikke ville forvirre forbrugerne ved løbende at kommunikere om mindre justeringer i produkter.’ …

‘Så sent som i sidste uge havde brugere på mediet Reddit undret sig over konsistensen af produktet Kærgården. Den opførte sig underligt, lød det, og i et interview i Avisen Danmark bekræftede Arlas pressechef, Jesper Skovlund, at der var blevet tilført mere vand.’

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-03-29-arla-har-aendret-piskefloeden-tosset-siger-prisvindende-kok

Og

TV2 21.4.24:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-21-populaer-is-er-skrumpet-og-det-er-en-del-af-en-stoerre-tendens

EB 22.4.24:

https://ekstrabladet.dk/penge/varerne-skrumper-ny-lov-kraever-advarsel-mod-shrinkflation/10206630

Det værste er, at firmaerne bag lusket forsøger at påstå, at de snyder os ‘for vores egen skyld’, fordi vi bare bliver forvirrede over information, og fordi vi ikke har godt af for meget fedt og sukker …

Vinduespudsere

’Konkurrencesamfundet indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige pro­duk­ter, man kan sælge til hinan­den, og hvor ringe service, man kan slippe af sted med at yde folk for de­res egne penge.’

Vinduespudserne i mit område er gode eksempler på, hvordan de sidste 50 års konkurrence på pris og kvalitet har udhulet begreber som pålidelighed, kunde­venlighed, omhyggelighed og fairness.

På bare ét kalenderår har jeg truffet aftale med fire vinduespudserfirmaer, for derefter at måtte fyre de tre efter et par måneder.

Den første vinduespudser var sådan set rar, men hans folk var enten gamle hashhoveder eller meget unge og uvillige til at arbejde. De kørte op foran vo­res hus, sad i deres bil og snak­kede i mobiltelefon, hvor­efter de smed en faktura i min postkasse og kørte igen. Eller de gik i gang med at pudse, dvs. at sprøjte vand på ruderne, men de havde så travlt med mo­bilsamtaler imens – skældte højrøstet ud på mor eller kæresten – at de sprang hvert andet vindue over og sjuskede med resten, så de alle havde brede kanter be­lagt med gam­melt skidt og snavs. Da han tilmed pludselig hævede prisen til næsten det dobbelte, måtte vores aftale ophøre.

Den næste vinduespudser i rækken var politiker i en nordjysk kommune og gjorde et godt og ansvarligt indtryk, men akkurat det samme gentog sig: Hans ugidelige medarbejdere gad ikke gøre arbejdet, selv om en grundig skylning af mine vinduer ville være hurtigere end at sjaske rundt om huset og sjuske, mens man snakkede i telefon. Da jeg ringede for at fortælle om manglerne, fnes ejeren af firmaet upassende og beklagede, at han ikke længere kunne have mig som kunde.

Derefter fandt jeg en yngre, meget foretagsom mand, som straks fortalte, at han havde mange andre jern i ilden, ejendomme, udlejningssommerhuse m.m., og at vinduespudsning faktisk ikke var hverken vigtigt eller nødvendigt for ham. Det fremgik da også med al tydelig­hed: De fleste af hans medarbej­dere var af udenlandsk herkomst og særdeles venlige og tjenstvillige, de for­søgte virkelig at gøre deres arbejde ordentligt. Men de var så overbebyrdede, at de ikke kunne overholde aftalerne og måtte melde afbud, eller de blev sendt ud til os sent om af­tenen, trætte og udslidte, eller på andre besyn­derlige tidspunkter, fx i week­en­den, og det gjorde ondt at se de udmattede folk forsøge at gøre alting så godt som muligt. – Også de kom i skyn­dingen til at springe vinduer over, og da jeg med­delte ejeren det, fik jeg hurtigt ankla­gende beskeder tilbage: Der var ikke fri adgang til mine vinduer … Jo, der var. De vinduer var ikke en del af aftalen … Jo, de var.

Denne seneste var mere end dobbelt så dyr som de andre vinduespudsere, jeg havde truffet aftale med, så jeg havde forventet god service og grundighed, som lovet. Efter at have klaget over manglende udført arbejde modtog jeg et par vrede beskeder fra ejeren og opsagde der­efter vores aftale. – Man skal ikke finde sig i at blive skældt ud, når en vinduespudser glemmer at pudse ens vinduer. Regningerne glemte han aldrig. Og jeg måtte hyppigt vægre mig mod forslag om meget kostbar fliserens eller andre tjenester, som jeg hverken var inter­esseret i eller havde bedt om.

Nu er jeg så på nummer fire vinduespudser i år. En tilsyneladende rar og pligt­opfyldende mand – hvorfor er det aldrig kvinder? – der selv arbejder i sit eget firma. Nu må vi se …

Måske er mit problem, at branchen lever af fup, at de ikke altid pudser vindu­erne, og at jeg kun opdager det, fordi jeg normalt er hjemme om dagen og kan holde øje? Skræmmende!

Faktisk en forretningsplan, der, som en snerydder vi engang (ikke) havde, ten­derer den rene svindel.

https://blog.loneandrup.dk/2011/09/05/snerydningsbluf-115/

Har du tjekket din vinduespudser for nylig?

Hjem-IS / Fråst

’Konkurrencesamfundet indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produk­ter, man kan sælge til hinan­den, og hvor ringe service, man kan slippe af sted med at yde folk for de­res egne penge.’

Som eksempel vil jeg gerne fremhæve ’Hjem-IS’ i anledning af, at den kendte, lyseblå isbil med klokken nu skifter navn til ’Fråst’ – ja, det lyder grimt! – Og vil sælge frosne pizzaer, itali­ensk mad, bl.a. pastaretten carbonara til 70 kr.!, vege­tarretter og is på én gang – ja, det lyder ulækkert!

https://frastfoods.com/da-dk/om-fraast

I fattigfirserne var jeg arbejdsløs, enlig mor, og den eneste luksus, jeg undte mig, når pen­gene rakte, var – udover en daglig avis, kaffe og smøger – den gode flødeis med små, halve chokoladekugler fra Hjem-IS.

Når klokken ringede ude foran husene, stormede vi til, børnene fik deres fore­trukne børneis, og jeg fik min dåse med køer, blå himmel, grønt græs og vel­smagende is med god choko­lade.

Her i sommer skulle jeg gøre forsøget igen. Stoppede isbilen i forbifarten og fik den nu op­daterede dåse med ’flødeis’, Dannevang:

ADDR! Efter en smagsprøve blev resten smidt ud.

Ikke blot var dåsens design moderniseret, også indholdet. I stedet for rigtig flødeis med store chokoladestykker af god kvalitet, var isen noget udvandet pjask tilsat alskens moderne kemi og små splitter af voksagtig ’chokolade’, som ikke bidrog med noget som helst udover en fedtet klistret fornemmelse i munden.

I løbet af 40 år i et globalt konkurrencestyret marked er kvalitet og smag for­ringet i en grad, så det færdige produkt er uspiseligt for folk med smagsløg og hukommelse. – Og jeg er bange for, at forandringen er sket så langsomt og grad­vist, at de nye generationer tror, at flødeis og chokolade skal smage sådan. – Billig er isen jo heller ikke, så man kan undre sig over forret­ningsgrundlaget.

Her i huset fortsætter vi med den hjemmelavede is lidt endnu. Med enkle råva­rer er flødeis lige så let at fremstille hjemme i køkkenet som en delikat spa­ghetti carbonara.

Ekstrabladet d.22.3.24 aftrykker et Ritzautelegram, som meddeler, at Fråst vil vende tilbage til det gamle navn og viderekolporterer uden videre firmaets eget forretningsbavl:

“Direktøren dropper dermed ikke sit fokus på strategiske tiltag med øget fokus på digitalisering, levering og forbrugerrelevans.”

Man ville jo ønske, at de ville lade være …

Gammeldags potteplanter

Vi kan købe så mange eksotiske vækster, og det gør vi. Brug og smid væk-planter til bede, potter og krukker er et stort marked i dag.

Vi kan fylde huset med citrustræer og smukke bladplanter eller planter, der blomstrer hele året. Men det ender som oftest med, at der står vantrivelige og døende vækster i krogene. For vi køber planter efter deres dekorative effekt og kender ikke deres behov, som sjældent er at stå udtørret i halvmørke ved et par og tyve grader året rundt i samme jord. Så de ryger som oftest hurtigt ud igen.

De fleste planter har brug for LYS – VAND – NÆRING og NY JORD hvert an­det eller tredje år.

Appelsinblomster

Citrus har det bedst, når de står ude om sommeren og kan overvintre tørt og lyst ved ca. 5°. Det er vanskeligt at skaffe dem disse forhold, og min erfaring er, at de ALTID er inficeret med klistrede skjoldlus, som måske først ses tyde­ligt efter et par år, som er ækle at se på, som spreder sig til alle andre planter, og som man aldrig, aldrig nogensinde kommer af med igen.

De fleste af de smukkeste bladplanter, som man kan købe allevegne i dag, er planter opfor­meret fra regnskovens underskov, dvs. at de klarer halvmørke fint, men ikke tør stueluft, og de skal derfor regelmæssigt vandes og pistes med regnvand eller kogt vand for at holde sig pæne.

Nogle få, smukke planter har vist sig robuste og overlever stueopholdet i åre­vis, hvilket har gjort dem til sikre og populære valg, fx agaver, visse kaktus­sorter, duftranke, monstera, oli­ven, stuebirk og stuefigen.

Knap to meter høj stuebirk

De planter, der har holdt i mit hjem i tyve år eller længere, er alle sammen – opdagede jeg – gode gammeldags husmorpotteplanter. Nøjsomme planter. Planter, der var nemme at op­formere, og hvis aflæggere cirkulerede blandt kvinderne. Planter, der overvintrede fint i en kølig og fugtig vindueskarm i et lavloftet, dårligt opvarmet bondehus. Der blot skulle pusles lidt om dem med ny jord og lidt gødning om foråret. Der skulle vandes ugentligt i de lyse må­neder. Så stod de til gengæld smukt med masser af blomster og var husets pryd.

Man kendte en god husmor på hendes pelargonier. – Hun havde altid nye pelargonier på vej, så hun kunne forære nygifte eller tilflyttere en eller to af sine smukke, hvide, lyserøde, mørkerøde eller fligede, selvdyrkede sorter.

Pelargonie

Og hun havde duftgeranier, en slags luftfrisker – ’Ryst geranien, Marie, jeg ser at præsten er på vej’, og altid en gammel, skattet myrte, nedarvet i familien, hvis spinkle, velduftende grene var symbol på renhed og skulle pryde brude­sløret hver gang, der var bryllup.

Myrte

Og måske en af de attråværdige, blomstrende kaktus, som kunne klare mos­ten, fik store blomster hver eneste sommer og satte rigeligt med småkaktus, så hun kunne forsyne hele nabolaget.

Den gammeldags kaktus springer ud en lys sommeraften

Med centralvarmens indtog i hjemmene for ca. 100 år siden kunne vi have andre, robuste planter, der krævede over 15° for at kunne overvintre i god form, det kunne være de mere sarte kaktus, klivia, svigermors skarpe tunge, pur­purblad og væddeløbere.

Klivia blomstrer i juni og juli måned

Op igennem det 20. århundrede gik der mode i stueplanterne. Man kunne fæstne den lille guldranke med knappenåle til tapetet og strække grenene langt omkring i stuen. Man kunne udfylde en kedelig krog bag en lænestol med en storbladet figen eller en monstera. Man kunne samle på kaktus og sukkulenter, som skulle være nemme at passe. Eller man kunne dele ud af sit overskud af klivia, pilea eller husfred til de andre mødre i børnehaven.

Væddeløber

Der går meget energi til produktion og transport af potteplanter, og de er som oftest gen­nemsprøjtede med skadedyrsmidler o.l., så vi ville gøre miljøet en stor tjeneste, hvis vi igen ville gå tilbage til de holdbare, let formerbare, nøjsomme, hjemmelavede potteplanter.

Svigermors skarpe tunge

Det er de nævnte, pelargonie, geranium, kaktus, sukkulenter, pilea, myrte, stuefigen, stuebirk, monstera, voksblad, duftranke, væddeløber, purpurblad o.a.

Purpurblad

Konkurrencesamfundet

… indgår i en global konkurrence om, hvor dårlige produkter, man kan sælge til hinan­den, og hvor ringe service, man kan slippe af sted med at yde folk for de­res egne penge.

Kinesiske solceller med manual på kinesisk, så man skal betale installatøren knap 1000 kr., når ens Wi-fi holder op med at virke, og man er tvunget til at skifte router og kode, eller an­det hændeligt sker.

Et stort, dyrt og moderne tv, der holder i mindre end tre år.

Tøj og stoffer, der dårligt tåler vask, der fnulrer og går op i syningerne efter kort tids brug.

Sko, der er uegnede til menneskefødder.

Forhenværende naturlige arealer, der i hurtigt tempo plastres til med grim og billig beton eller asfalt af ringeste kvalitet.

Virkelig elendig mad fyldt med ikke-spiselige, ofte skadelige, men billige, til­sæt­ningsstoffer produceret af landmænd, der kun tænker kilopris og ikke velsmag, naturlig balance og dy­revelfærd.

Kartoffelmarker bliver sprøjtet op imod 30 gange på en vækstsæson. Der dør dagligt 30.000 smågrise i de dan­ske stalde. Den koncentrerede svinepro­duktion sviner land­ska­bet til, øde­læg­ger jord-, luft-, vand- og havmiljø, ‘strutter af penicillin’ og smitter os alle med dødsensfarlige, resistente bakterier.

Hvis man tog en gennemsnitlig kø­ben­havner med ud og viste hende kvæg-, svine- og hønse­forhold, indfang­ning, driv­ning, transporterne og slagtningen, som det foregår i virkeligheden for 206.217.000 dyr* her i landet hvert ene­ste år, så ville hun kaste op og aldrig spise kød, mælke­produkter eller æg igen.

Vi har læger og hospitaler, der konkurrerer på, hvor lidt tid og om­sorg, de kan slippe af sted med at give til hver patient – med skrækkelige føl­ger, na­turligvis.

Det samme gælder børneinstitutioner, uddannelser, ældrepleje og plejehjem.

Offentlig transport og sagsbehandling er ofte et mareridt, servicen i butikker og på net­tet li­geså, og kun gan­ske få håndværkere gør sig umage, når de er på job, og la­der mo­bilen ligge i lommen eller i bilen. Også de er i konkur­rence om at slippe så nemt om ved det hele som muligt, og skrive så store regninger, som de kan slippe af sted med.

Og så har jeg ikke nævnt skattevæsnet og de seneste ejendomsvurderinger, som er en landsomfattende katastrofe, der har brudt tilli­den mellem stat og bor­ger.

Nogle få bliver uanstændigt rige på snyderiet og kan købe rumraketter, øer og særbe­hand­ling. Her i landet har de fleste penge nok og vader i produkter, som ikke er tiden, svineriet og pengene værd.

Men hvem, der har ventet 5 – 6 timer med et barn på en skadestue, der er nr. 37 i tele­fon­køen til lægen en torsdag morgen, der skal vente to år på en kon­sul­ta­tion på et syge­hus, der har et barn, der på andet år nægter at gå i skole, der har fundet sin gamle mor indsmurt i lort, der har prøvet at få en offentlig instans i tale, vil no­gensinde igen betale sin skat med glæde?

Det er en grim verden, vi har skabt for os selv. – Og det værste er, at det er unødvendigt. Vi har aldrig før været så mange mennesker og så rige. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering. Medmenneskelighed, omtanke for dyr og natur eller ringest mulig kvali­tet, grå­dighed og besparelser?

* https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/ny-publikation-saetter-tal-paa-landbruget

Tilføjet 2024:

Selv de fly, der skal fragte os selv og vores kære rundt i verden, sjuskes der med for at opnå pæne tal på bundlinjen!

BBC 10.1.24:

TV2 12.3.24

https://politiken.dk/rejser/art9851272/%C2%BBJeg-har-set-folk-st%C3%A5-og-trampe-p%C3%A5-flydele%C2%AB

Politiken 11.4.24

Taknemmelig eller flov?

Forleden smuttede jeg ind i Føtex efter et par ting, mælk og bananer, og jeg gik der i de brede gange fyldt med ting og blev pludselig overvældet af, hvor privilegerede vi i grunden er i dette lille, beskyttede land:

Vi kan hver dag gå ind i sådanne haller fyldt til randen med overflødigheder og vælge frit mellem kød, æg, mel, brød, frugt, grønt, fisk, strømper, legetøj, kopper, kander, servietter, smertestillende medicin, slik, kager, sodavand, vin, tørret ris, pasta og dåser med ting fra fjerne lande og meget, me­get mere. Det er bare at skovle ned i sin trillevogn og vise et plastickort ved udgangen.

Bagefter satte jeg mig ud i min velkørende og praktiske Toyota og kørte på brede motorveje, hurtigt og sikkert, til mit hjem med de ganske få indkøb.

Hjemme placerede jeg mælken i det store køleskab og bananerne i frugt­skålen midt på spi­sebordet sammen med en ananas og de røde, økologiske æbler, der lå der i forvejen.

Mit hjem er tæt og lyst, velindrettet, der er varme i gulvene, vand i hanerne, el i kontakterne, grønne planter i vindueskarmene, mad, rent tøj og sengetøj, sæbe og wc-papir i skabene og alt, hvad man som menneske i øvrigt kunne få brug for i form af veludstyrede badeværelser, køkken med røgfri ovn og komfur, ar­bejds-, senge- og hygge­pladser. Udenom ligger en grøn og blomstrende have, som fuglene og nabo­ernes katte elsker, og som enhver arabisk poet ville misunde os. Vi har bøger, musik, kommunikationsmidler, spil, film og nyheder, som vi kan benytte os af, ganske som vi lyster.

Enhver person fra alle andre perioder i jordens historie, stenalder, middel­alder, renæssancen, ja, endda det 20. århundredes begyndelse eller en fra et af vor tids mindre privilegerede lande, der pludselig dukkede op og så leve­forholdene i dagens Danmark, ville vel knap tro sine egne øjne!

Men så ville hun meget hurtigt opdage, at vi mangler noget vigtigt. At vi er udgået for samvær og omsorg. At der ikke læn­gere er tryghed og tillid til, at nogen griber os, når vi er børn i skoler og institutioner, eller når vi får smerter, bliver syge, gamle, hjem- eller arbejdsløse.

Hun ville notere sig, at vi mangler tid, at der aldrig er ro og stille omkring vo­res boliger, og at der ikke længere findes natur. Ren og velfungerende natur i balance, med fisk i vandet og in­sekter i græsset – ikke blot i de små haver, men også derude på de mere end 60% af landets areal hvor landbruget hærger med gylle og gift og behandler dyrene svinsk. – Hun ville opdage, at vi har sat det allermest nød­vendige, menneskeligheden og den fælles klodes overlevelse, over styr i vores jagt på ma­teriel overflod.

Og hun ville ganske givet finde, at prisen for gulvvarme og det store udvalg af mere og navnlig mindre nødvendige forbrugsgoder er for høj. – Man kunne måske have klaret sig med mindre.

Farve og talkum i medicin

Medicin- OG fødevareindustrien er løbet løbsk

Jeg blev behandlet med antibiotika, Dalacin, og opdagede, fordi jeg er intole­rant over for visse farvestoffer, at tilsætningsstoffer i kapslerne i sig selv kunne være syg­doms­fremkaldende. Ud over laktose, som mange ikke tå­ler, in­deholder selve kapselma­te­rialet blandt meget andet Titandioxid E 171, som nu er forbudt i EU* for sin giftighed.

Hvorfor skal medicinpiller/kapsler være røde, gule, grønne, blå eller lilla? Hvis farverne risikerer at gøre yderligere skade? Vi er vel ikke legesyge børn, der skal gø­res glade med friske farver, når vi er syge?

Heller ikke de såkaldte ‘naturidentiske’ farvestoffer er sikre. Jeg tåler fx ikke koncentreret gulerods-, rødbede-, paprika- og chilifarver, alle E-numrene 100, 160, 161 og 162, som man efterhånden putter i alting: is, brød, slik, ost, kager, æg …. foruden invertsukker, som ikke en kat aner, hvad er.

Dalacin 300 mg indeholder et antibiotikapulver tilsat talkum – som, man nu ved, ofte indeholder asbest, foruden andre tilsæt­ningsstoffer, og selve kapslen er farvet med:

  • Erythrosin  E127
  • Indigotin (indigocarmin)  E132
  • Jernoxider og jernhydroxider  E172
  • Titandioxid  E171

Mængderne er formentlig små, men det ene med det an­det. I løbet af et langt liv ud­sættes vi for så meget, at det til sidst summer op, og vi kender ikke ska­devirkningerne ved stoffernes eventuelle inter­aktioner i kroppen.

Og hvorfor giver man i det hele taget farvestoffer, talkum o.a. til syge menne­sker? Og hvorfor kommer man så mange uspiselige ingredienser i mad og me­dicin?

Industrien har givetvis et hav af forklaringer, der alle har at gøre med hold­bar­hed, kon­sistens, emballage, transport, såkaldt ’forbrugervenlighed’ m.m., men de burde bare holde op.

* https://www.indlaegssedler.dk/indlaegssedler/indlaegsseddel/42367

Dalacin C indeholder: Aktivt stof: Clindamycin 300 mg som clindamycin­hydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, vegetabilsk magnesiumstearat, majssti­velse, talcum, titandioxid (E171), indigotin I (E132), erythrosin (E127)
Gelatinekapsel: Sort trykblæk; sort jernoxid (E172).

Ifølge Dansk Erhverv er det dog stadig tilladt at sælge allerede producerede varer, så vi har, trods EU-forbud, ingen garanti for, at vi ikke også næste gang, vi bliver syge, bli­ver forgiftet af en tankeløst grå­dig medicinalindustri. – Og hvad gør alle de andre farvestoffer, Eryt­hrosin E127, Indigo­tin (indigocarmin) E132, Jernoxider og jernhydroxider E172 i vores kroppe?

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyhe­der/nyheder/2022/februar/forbud-mod-ti­tandioxid-e-171-i-fodevarer/