“De frie grundskoler” indrykkede d. 13.11. 2012 denne enorme annonce i Politiken.
De allermest basale regler for kommunikation tilsiger, at der skal være en klar afsender, en klar modtager og et klart budskab.
Afsenderen: Ved alle mennesker i dette land, hvem “De frie grundskoler – en del af den danske grundskole” er? Eller er det kun mig, der ikke har nogen anelse?
Modtageren: Annoncen er indrykket i et stort dansk dagblad og må formodes at henvende sig avisens læsere i bred almindelighed. Hvad vil ”De frie grundskoler” gerne fortælle mig?
Budskabet: Efter at have læst teksten mange gange ved jeg det stadig ikke. Annoncen begynder med et stort ”Ja!”, og jeg kan ikke gætte, hvad den siger ja til. Hvem har sagt nej? Og til hvad? Derefter følger klichéer i en lind strøm − ”Verdens bedste grundskole” − Hvad er det? Hvem har betvivlet det? Hvorfor skal det nævnes nu? Og er det god stil at råbe udokumenteret selvros ud i store annoncer i avisen? − ”Hvorfor taler vi ikke mere om alt det, som faktisk fungerer” − Hvem siger, at vi ikke gør det? Og hvad er det, der fungerer eller ikke fungerer? − ”Riget fattes penge”− en så gammel traver af en floskel, at det er flovt at finde den i en avis i år 2012. −”Så vi har mere end nogensinde før brug for at bakke hinanden op …” Dette udsagn er helt uden kontekst − Hvem er vi? Hvem skal vi bakke op? Hvem skal bakke os op? Og hvorfor? − og fremstår som en fortvivlende meningsløs omgang bavl!
I hele denne tekst er der ingen konkrete informationer, ingen fremstillinger, klager, råd eller forslag. Afsenderen er hemmelig, modtageren forsvinder i en tågedis, og budskabet er en dynge varm luft piftet op med et par deciderede sprogfejl… Det bliver en perle i min samling, men jeg håber virkelig ikke, at afsenderen har noget som helst med uddannelse af børn og unge at gøre?