Vi brugte Pinsedag på en udflugt til Bjerget ved Gjøl og en spadseretur over dæmningen til fugletårnet ved Perlen – et lavvandet fugleområde på Ølandssiden, hvor fine observationer hyppigt kan gøres.
Som en yderligere attraktion kan man afslutte turen med et generøst stjerneskud eller en overraskende god og håndlavet gang fish & chips på den stemningsfulde Gjøl Kro, mens man i læ for blæsten nyder det flotte kig til fjorden.
Gjøl Dæmning går igennem et naturreservat – Ulvedybet mod nord (til højre) og Gjøl Bredning ved Limfjordens nordre bred mod syd (til venstre).
Det er altid spændende at se, hvad der er. Naturreservatet Ulvedybet tiltrækker mange vade- og trækfugle. Der er en god bestand af viber, klyder, gule vipstjerter, rørhøg, sivsanger – og af og til kan man være heldig at få øje på en sort glente.
Svaner er lettere at fotografere. – Par med fire unger, Ulvedybet.
Men der er også et særegent plante- og insektliv langs bredderne, der nu afgræsses af kvæg og hesteflokke.
Slangehoved, Gjøl Dæmning.
Katost, Gjøl Dæmning.
Lægekokleare, Gjøl Dæmning.
Øland og Gjøl var begge øer indtil for godt 100 år siden, hvor en nyanlagt dæmning og pumper drænede området, så det kunne dyrkes.
Fra 1930 fik området status som naturreservat og er i dag et statsejet Natura 2000 område. Aage V. Jensens Naturfond har doneret udkigstårnet.
Da vi nærmede os Øland på den vestlige side af dæmningen, fyldte en afskyelig gyllestank næserne. Selv i den mere end friske blæst var hørmen slem, og den undslupne eller udvaskede gylle lå tykt langs bredderne:
En dræbende grumset og ildelugtende “perle” ved Limfjorden.
Vi var grædefærdige! – Tænk, så meget ødelæggelse en så kraftig gyllesø kan bevirke i et lille, fintfølende reservat. Alle de nye unger kommer frem nu, de og insekt- og planteliv lider jo ubodelig skade!
Hvis de danske landmænd vil tages alvorligt og respekteres, må de virkelig se at få styr på deres hærgen i vores fælles natur!
– Se, hvor de roder og rumsterer, gnaver og graver, bygger og ødelægger, skider og sprøjter, sagde hun til Månen, den nærmeste ven, hun havde.
De fik sig af og til en stilfærdig passiar, når Månen var i dét kvarter, og alting var roligt. Med Månen behøvede man ikke at råbe, som med de andre. Som fx Solen, der havde for vane at sprutte og spytte og understrege sine pointer – helt overflødigt, mente både Jorden og Månen – med kraftige udladninger og lysshows. – Mine dyr lider, alle de skønne, blanke fisk, og har du set, hvad de gør med grisene?
– Jeg har godt lagt mærke til det, svarede den gamle Måne.
– De har givet mig udslet over det hele, skovene er stort set forsvundet, og jeg har fået beton- og asfaltallergi … Mine have og flodløb er syge og døde … Deres dunster giver mig feber! Mærk mine poler!
– Man kan se det helt herfra, svarede den gamle Måne.
– Iskapperne smelter i varmen! Og her brænder det, og der drukner alt … Se, de små råkid og alle de smukke sommerfugle, åhh, det er til at tude over! – Jorden var meget ked af det.
– Du kunne jo gøre det der, du gjorde med de der, hvaddenuhedder, de store grønne, foreslog den gamle Måne.
– Det er ikke fordi, jeg ikke har forsøgt mig med alt muligt, svarede Jorden med lav og sørgmodig stemme.
– Temperaturerne stiger, vejret er kaotisk, min atmosfære er fuld af rumskrot, strømmene vender, luften er giftig, jorden radioaktiv, og de bliver mere og mere ufrugtbare. Solen bager, overfladen tørrer ud, ozonlaget forsvinder, så de får hudkræft, de får infektioner af mine dyr og allergier af mine træer og planter … men de er ikke så lette at ryste af.
– De har det hårdt, har de. Mange af dem. De fleste, fortsatte Jorden.
– Men de er også snedige. Finder på både det ene og det andet. Millioner af dem omkommer hvert eneste år, drukner i mine have, slår hinanden ihjel med flyvende maskiner og udladninger, udsulter og generer hinanden på alle mulige måder, fjolser er de, men der bliver alligevel hele tiden flere.
Og nogle af dem har raget til sig, har de. Beskytter sig.
– Og så kom de der tåbelige rigmænd, ham fra det tidligere så smukke Amerika, ham den lille fra de russiske stepper og så ham den ondskabsfulde i det ellers harmoniske Mellemøsten – Ja, du husker, hvordan det var, da menneskene lige kom ud af Afrika? – De tre fører sig frem i verden. – Jeg har muligvis givet dem et lille puf … – Hvis nogen kan få udryddet en masse på kort tid, så er det dem. Med hjælp fra alle de dumme og grådige, selvfølgelig.
– Ja, jeg så dem flyve rundt på må og få, svarede Månen. – De kom ret tæt på.
– Hø, sagde Jorden. – Så du også deres tåbelige hunkærester? Læber på størrelse med søpølser lige midt i ansigtet! – De har ændret sig meget på kun et par hundredetusinde år, må man sige.
Månen lo, han lo indtil flere omdrejninger. Og han lo så hånligt, som kun måner kan.
– Hvad var det, du gjorde med de der, hvaddenuhedder, dinofanter, dinoraffer, dinofaurer, spurgte han så.
– Åhh, Jorden forsøgte at erindre, selv om feber og udslet gjorde hende svag, og hun havde svært ved at koncentrere sig. – Jamen, dengang råbte jeg på hjælp udefra. Det løste problemet i løbet af nul komma hundrede. Det var effektivt, må jeg sige …
– Hvem bliver de næste, tror du? spurgte den gamle Måne.
– Rotter måske. Det kunne man jo håbe. De er kløgtige, formerer sig som mennesker og er allerede i fuld fart frem. De er ikke så store; har heller ikke fysiologien, opret gang, lang barndom, modsatstillede tommelfingre … Hmm …
Jorden kiggede op: – Du, Måne, har du stadig stemme til at råbe højt?
Lige til at smide ud! – Barberhøvl af et anerkendt mærke til 100 kr. Den er lavet af tyndt og billigt, sølvfarvet plastic, så man virkelig bliver snydt, hvis man troede, at det var en gedigen genstand af metal, der kunne bruges igen og igen. – Og så skrammer den huden ved brug. – Formentlig sejlet hertil i en kinesisk container som et godt billede på vores stadige spild af penge og jordens ressourcer.
Vores 25 år gamle komfur synger på sidste vers, og jeg er virkelig ked af det. For man laver ikke længere ting, som man gjorde for 25 år siden.
På en rundtur til forskellige butikker inspicerede vi nye komfurer, men der var ingen, jeg ville have i mit køkken. De føltes alle som tyndt blik med sølvfarvede plastknapper og skramlende ovnlåger, der lukker med klir og klang og ikke blødt, tungt og beroligende, som på mit gamle.
Mit solide strygebræt, som jeg købte i Italien, da jeg boede der i 1970’erne, og som jeg tog med mig, da jeg flyttede hjem i 1980, skulle absolut fornyes. Træpladen brækkede midt over, fordi jeg strøg 12 skjorter på én dag med dampstrygejernet. – Men jeg er allerede så træt af det nye strygebræt, et alt for smalt, let, spinkelt, vaklende – og dyrt! – bræt af et kendt og velanset mærke, som man ikke kan slå ud og ind uden at klemme fingrene og pådrage sig et alvorligt hold i ryggen.
Og jeg er ærgerlig over sækken med kasseret, næsten helt nyt tøj, der har mistet farven i vask, der er gået op i syningerne, der har mistet faconen, og som er ubehageligt at have på, fordi det ikke, som lovet, er lavet af bomuld, men af tynde plastfibre, der lugter kemisk.
Er det netbutikkernes skyld, at man kan slippe af sted med uantagelig kvalitet? Er det, fordi folk ser forskønnede fotos på nettet, tror på de uærlige lovprisninger og bestiller i tvivlsomme webshops? Og ikke gider pakke og returnere det skuffende skrammel?
I min mailboks ligger utallige resultatløse klagemails til diverse firmaer, som svarer smart og glat og ikke påtager sig ansvar for kostbare, men uanvendelige, forbrugsgenstande.
Vi købte en kaffemaskine, en Moccamaster, til 2000 kr., der ikke kunne lave drikkelig kaffe, og som gik i stykker efter en uge. Den skulle hver eneste gang samles af en håndfuld tynde plastdele, som ikke kunne holde til varme, til opvaskemaskinen eller bare til almindelig brug.
Vi købte en støvsuger af mærket Electrolux, der kom direkte fra en kinesisk container, og som allerede ved udpakningen viste sig tynd, misfarvet og stort set uden sugeevne.
Vi købte en ny Stelton termokande, da den gamle efter 20 – 25 års intensivt brug omsider udåndede. Stelton, fordi vi kan lide designet, og fordi de er robuste og tåler lang tids brug – Ja, godmorgen! – Også den er formentligt lavet alt for sjusket i Kina. Efter en uge eller to var den læk. Plastic og fugebånd i kanten er tyndt og revner, så kaffen, når man hælder op i koppen, løber ned i mellemrummet mellem stålet og glasbeholderen, hvor den ligger og sopper ulækkert og skvulper. – Hvem vil skille og rense en termokande hver eneste dag?
Vi købte en skabsfryser, som efter et par år allerede er ved at sætte ud, hvor den gamle kummefryser stadig kørte efter 30 år, men jo med et uantageligt højt strømforbrug.
Og det værste: Så købte vi en ny, dobbelt så dyr skabsfryser af et mærke, som plejede at være tysk kvalitet, men som, når den var tændt, fyldte hele huset med giftige dampe, så vi blev dårlige og måtte flytte den ud i et udhus, indtil den kunne blive sendt tilbage …
Vi køber tøj af tynde plastmaterialer, som er dårligt syet med huller i sidesømmene og løse knapper og tråde overalt.
Og sko med plastsåler, der smuldrer efter en vinter i klædeskabet.
Så nu er jeg blevet så bange for nye ting, at jeg bliver virkelig ked af det og sørger, når nogle af de gamle, velprøvede går i stykker.
Det er så deprimerende at være omgivet af elendige ting, at jeg hellere vil gå i mit gamle, forvaskede tøj, bruge mine nedslidte sko endnu et par år og leve med et upålideligt komfur end at skulle kassere helt nyt indbo, brugsgenstande, beklædning, hvidevarer og apparater, der går i stykker efter kort tid, som ikke tåler vaskemaskinens skåneprogram, som smelter i opvaskemaskinen eller som fylder mit hus med sundhedsfarlige uddunstninger.
Og jeg køber ikke længere supermarkedets underlødige og ultraforarbejdede madvarer, kulørte drikkevarer, kemiske brød, ”økologiske” æg eller laks med allergifremkaldende farvestoffer, mishandlet kød eller slatne, næringsfri frugter og grøntsager.
Når nu vi i Europa skal til at klare os selv, kunne vi så ikke – ud over våben – begynde at producere ordentlige varer igen? Ting, der kan holde, og som er rare at bruge? Kvalitetsvarer på den gammeldags facon? For at skåne os selv og jorden for et nyttesløst overforbrug?
Og i samme ombæring skille os af med alle de alt for store, jord- og dyreplagende, industrielle landbrug og inddrage jorden til bæredygtig produktion af brødkorn, bærbuske, frugttræer og spiselige grøntsager?
Hvis man kigger på et kort, er Trumps krav på Grønland, som han opfatter som en naturlig udvidelse af USA’s territorium, som så meget andet fra den kant i disse år, helt hen i vejret:
WIKI – Grønland støder op til Canada, her med grøn farve, ikke til USA.
Grønland ligger overhovedet ikke i nærheden af USA, hvis nordligst beliggende territorium er Alaska langt ude mod vest ved Beringstrædet. Alaskas nærmeste naboer er Canada mod øst og Ruslands kolde og ufrugtbare egne mod vest – Held og lykke med at forsøge at udvide USA’s territorium ad den vej!
Grønland og Canada ligger tæt på hinanden, men Canada er heldigvis et civiliseret land, som vi aldrig har haft alvorlige problemer med, hvis man ser bort fra lidt flaghejsning og udveksling af snaps og whisky på den lille klippeø Hans’ Ø, som befinder sig i et smalt stræde mellem de to lande. I 2022 blev vi i al fredsommelighed enige om at dele den ubeboede ø imellem os.
Canada anerkender ligesom alle andre den nordiske indflydelse på Grønland, Island og Færøerne. De første nordboere, som var vikinger, der oprindeligt stammede fra Norge, bosatte sig i Grønland for mere end 1000 år siden på et tidspunkt, hvor der stort set ikke levede andre mennesker i hele den sydlige del af denne verdens største ø.
Trump påstår, at hans interesse for Grønland udelukkende skyldes bekymring for USA og Grønlands sikkerhed. For at sikre Grønland – og Canada, formoder jeg? – har USA brug for at eje Grønland, så de frit kan operere militært der. – Men USA har siden 2. Verdenskrig med Danmarks og senere hen også Grønlands fulde billigelse haft uhindret adgang til hele Grønland og har allerede alle de baser og militære installationer på øen, som de ville have. – Vi er partnere og har svoret en musketéred i NATO og har været endog meget nære allierede, siden NATO’s start i efterkrigstiden. – Vi har ovenikøbet for nylig givet USA tilladelse til at operere militært også her i Danmark. Hvilket er et tilsagn, jeg personligt ville trække tilbage i samme øjeblik, min gamle NATO-partner og allierede begyndte at true mig med militær magt og handelsrestriktioner, hvis vi ikke makkede ret. – Selv målt med Trumps standard lyder det så sindssygt farligt, at det ikke burde tolereres!
Bortset fra ikke-holdbare argumenter om geografisk nærhed og national sikkerhed stiller familien Trump også op med økonomiske argumenter: Hvis USA får overherredømmet over hele Grønland og kan sætte grønlændernes vilje, miljøbestemmelser og fredninger ud af kraft, så kan Grønland (og USA’s rigeste, heriblandt Trump-familien) tjene enorme formuer på øens naturrigdomme og undergrund fx ved omfattende minedrift.
Kryolitmine i Sydgrønland i 1960’erne
Trump-familien påstår endvidere, at grønlænderne ville få det meget bedre under USA end i rigsfællesskabet med Danmark, som mange grønlændere nærer en del animositet overfor – og med god grund: De har op igennem vores fælles historie oplevet en del kolonialistisk herskermentalitet, også fra lille Danmark. Men USA’s aktuelle syn på og behandling af deres eget lands oprindelige befolkning, First Nation, den sorte befolkning, de brune borgere, Vestindien, Chile, Panama, Puerto Rico o.a. og de millioner af indvandrede i USA har allerede modbevist alle smukke hensigtserklæringer. Ligesom amerikanske standarder for retsvæsen, sundhed og velfærd næppe matcher de danske.
Ydermere kan Trump dårligt stå som garant for hverken demokrati eller menneskerettigheder, når hans bøvede tilhængere med hans slet skjulte opmuntring stormede USA’s demokratisk valgte kongres i et – heldigvis fejlslagent – forsøg på at forhindre udnævnelsen af den præsident, USA’s vælgere havde valgt.
Hvad man måske kunne diskutere er, om Danmark eller Norge historisk set har mest ”ret” til Grønland. Norge ligger tættere på, de har den længste historie med Grønland og Arktis, og nordmændene er uden tvivl i dag bedre rustet økonomisk til at sørge for både velfærd og sikkerhed på den enorme ø. – Men det spørgsmål blev afgjort i al fredsommelighed ved en international domstol i 1933.
Tiden er løbet fra den praksis, at små mænd kan sidde og drømme over verdenskortet og, som i et brætspil, udpege de områder, de godt kunne tænke sig – for efterfølgende og uden nævneværdige problemer at invadere andre lande og bagefter lade som ingenting og fortsætte som før.
De små mænd forsøger jo stadig, men i dag møder de først forbløffet, dernæst indædt, modstand, for de fleste mener formodentlig, som jeg, at princippet om, at de rige og stærke kan tage land fra andre og eje andre mennesker, er barbarisk og middelalderligt, for ikke at sige oldnordisk.
Vi bør alle sætte vores lid til sammenholdet i EU, NATO og FN og yde disse overnationale institutioner al mulig støtte. Samtidig har vi til enhver tid pligt til at hjælpe og støtte hinanden hen over grænserne – mens vi husker på, at Grønland tilhører grønlænderne!
Min mor var lærer på døveskolen i Fredericia og fulgte i begyndelsen af 1960’erne grønlandske børn hjem på sommerferie. Dengang havde Grønland ikke selv uddannelsesmuligheder for børn med hørehandicap.Vi har ca. 150 fotos fra hendes rejse, som hun altid talte meget begejstret om. Her to drenge i en bygd.
Reklamer har sneget sig ind overalt i vores og børnenes liv, og vi bliver opmærksomhedsforstyrrede og deprimerede af ustandseligt at blive degraderet til kunder i stedet for oplyste borgere.
Politiken net, 7.12.24 – Nedværdigende nyhedsforside, hvis man gerne vil tages alvorligt. Men ikke engang betalende abonnenter slipper.
Det er, som om alle de smarte og velbetalte reklamefolk tænker, går den, så går den. Og så har vi pludseligt påtrængende og temmelig åndssvage reklamer på mobilen, på det nye tv hjemme i stuen og på de seriøse nyhedssider.
Selv ’Politiken’, hvor vi betaler knap 8000 kr. pr. år i abonnement for en papiravis, der er den tyndeste nogensinde, adgang til en e-avis, hvor vi skal bladre hen over utallige helsidesannoncer og annoncetillæg – ofte for de samme ting, Kosta Boda, Lomax, ipnordic, Albatros rejser – får chefer og medarbejdere rabat? – Og netudgaven, hvor aggressivt blinkende tegnefilmskyllinger og nødstedte dyr i denne tid kæmper om vores opmærksomhed og penge.
Politiken papir- og e-avis, 9.12.24
Det redaktionelle stof i ’Politiken’ er skåret ned til nogle få artikelserier, selvoptaget klummeskrivning, en række Reuter- og Ritzautelegrammer, damebladspjank og unge mennesker, såkaldte ‘debattører’, der jamrer over småting på debatsiderne. Bagsiden er overtaget af selvreklame, vanskeligt aflæselige tegninger og er nu komplet renset for meningsfuld tekst:
Politiken papir- og e-avis, 1. sektions bagside, 9.12.24
De seneste år har Politiken i øvrigt givet helt op og bringer påfaldende mange halve og hele tomme sider i papir- og e-udgaven:
I H.C. Andersens fædreland: De har jo ingenting på! – Til grin for egne penge ganske som i ‘Kejserens nye klæder’. Politiken papir- og e-avis, 16.12.24
Avisers betalende abonnenter har krav på en vis portion hjemmelavet og relevant redaktionelt stof. Og de skal kunne læse nyheder på nettet uden at blive forstyrret af dominerende, kulørte og blinkende reklamer.
TV2’s nyheder på nettet, 19.12.24
Vi risikerer amerikanske tilstande, hvis vi ikke passer på de etablerede medier, skriver TV2 og drukner deres nyhedsside i overdimensioneret reklame for en amerikansk børnefilm …
Hverken BBC, CNN eller andre seriøse britiske og amerikanske nyhedsmedier kunne drømme om at udsætte deres læsere for så meget blinkende skrald.
Nordjyske forside på nettet, 13.12.24
DR – Danmarks Radios hjemmeside er det eneste sted, hvor man kan læse danske nyheder i fred uden sindssygt pågående og distraherende reklameaktivitet alle vegne rundt om og midt i teksten.
For nogle år siden oplevede jeg med ét, at forsidefotoet af børnebørnene – man er vel blevet forfremmet til bedstemor – på mobiltelefonen var skiftet ud med reklamer for Booking.com:
Screenshot af forsiden på min gamle telefon, hvor en app pludselig havde kreeret reklamer og lagt dem på min forside! Den vekslede mellem fire forskellige billeder.
Det var så voldsom en invadering af mit privatliv, at jeg skrev og truede dem med alverdens ulykker, hvis de ikke stoppede den grænseoverskridende praksis med det samme. Efter i et årti at have booket alle vores hotelværelser og feriehuse igennem firmaet, slettede vi selvfølgelig appen og har aldrig benyttet dem til noget som helst igen. Vi skiftede i øvrigt også hurtigt mobiltelefoner.
Men så her i efteråret 2024 kom der reklamer på mit tv! På mit bekostelige, private tv hjemme i stuen!
Reklamer for KLM på et helt nyt LG-tv, købt i Bilka, selvafhentet og ophængt hjemme i vores private omgivelser …
Det tog mig en eftermiddag at finde en vejledning på nettet og fravælge reklamer på mit tv, for vejen dertil var virkelig godt gemt og udspekuleret, men det lod sig gøre.*
Hvornår kommer der reklamer på badeværelsesspejlet? På kaffemaskinen? På lamperne? – Mange af os går i forvejen rundt som bøvede reklamesøjler for såkaldte ‘mærkevarer’, dvs. tøj, sko, tasker, solbriller med synlige fabrikantnavne på forsiden, men det er heldigvis let at vælge fra.
Jeg bliver så rasende – Vi forulempes igen og igen, og hvis vi ikke siger stop, så ender det med, at vi kommer til at leve hele livet omgivet af døvende og fordummende reklamer i hjemmene, på nettet, i byerne, i offentlig transport, i biler, i bøger og aviser, i skoler, på arbejdspladser osv.
Ifølge Sundhed.dk er en personlighedsforstyrrelse: ”en psykiatrisk lidelse, hvor man har afvigende træk ved sin personlighed. Dette vil vise sig i form af urimelige eller uforståelige reaktioner i mange personlige og sociale situationer.”
De erkendte forstyrrelser er for tiden: *
Paranoid personlighedsstruktur
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Narcissistisk personlighedsstruktur
Dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur
Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur
Tvangspræget personlighedsstruktur
Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur
Dependent personlighedsstruktur
Til denne perlerække af psykisk uhensigtsmæssige, personlige og sociale, personlighedsforstyrrelser vil jeg gerne tilføje endnu en, en mere omfattende, ulogisk og uforståelig, kognitiv forstyrrelse, som et flertal af menneskene helt åbenlyst lider af, nemlig:
Jordødelæggende grådighedsforstyrrelse
Når man har nok. Når man har mad, tøj og rimelige boligforhold, men alligevel, af ren og skær grådighed, fortsætter med at rage til sig af ting, oplevelser, mad og drikke og navnlig de immaterielle, ikkeeksisterende værdier, vi engang blev enige om at kalde penge, og som i sig selv intet er værd.
Når man ikke kan indse, at vi lever i en osteklokke, hvor alle vores aktiviteter har konsekvenser.
Når man smider al viden og faglighed over bord, holder sig for ørerne og råber LALALALALALALA … hver gang nogen nævner mistrivsel, menneskerettigheder, miljøet, klimaet og andre kriser.
Når man i jagten på flere ting, mere magt, status og endnu flere penge ødelægger sine egne og alle andres levevilkår.
Når man – selvom vi aldrig har været rigere – helt bogstaveligt skider i egen rede og:
Hver dag afleverer sine små børn på store opdragelsesinstitutioner.
Af besparelsesgrunde ophører med at yde omsorg for de små, gamle, syge og svage og skærer ned på alt, uddannelse, sundhed, pleje, forskning, så vi er endt i et tidsterroriseret, inhumant og ødelagt samfund uden viden, empati og værdier.
Går ind i politik og ledelse for egen vindings skyld.
Af profithensyn producerer skadelig menneskemad fuld af de billigste ingredienser og kemi, der er beregnet på at få ellers uappetitlige og uspiselige komponenter til at glide ned.**
Vedblivende anskaffer sig dynger af dingenoter og dimsedutter uden kvalitet eller holdbarhed eller blot nytteværdi, produceret af jordens sidste ressourcer, men som hurtigt ender i de enorme bunker af affald, der er ved at kvæle denne planet og dens beboere.
Rykker sit militær ind i andre lande og påbegynder ufattelige ødelæggelser, folkedrab og skaber uro i hele verden.
Udrydder uhyggeligt mange dyre- og plantearter. Man taler om vores tid som jordens sjette store masseudryddelse.***
Holder langt større mængder end nødvendigt af dyr, køer, svin, fjerkræ, pelsdyr, indespærrede under kummerlige forhold og spreder deres skadelige, koncentrerede affaldsstoffer ud i luften, jorden og vandet – for pengenes skyld.
Helt overlagt og med vilje forgifter drikkevand og jord med PFAS og utallige andre giftstoffer, som aldrig forsvinder fra miljøet igen.
Ustandseligt oversprøjter jorden med pesticider og andre potente giftstoffer for at slå uønskede planter og dyr ihjel.
Og derved skader menneskenes fertilitet, så vi er på vej til at udrydde os selv.
Har omformet jorden med udjævning af bjerge, omlægning af floder, kunstige kanaler, dræning, borehuller, fracking, enorme udgravninger, hulheder og gange for at udvinde råstoffer til alle vores hovedløse aktiviteter.
Fylder hav, floder, jord og rummet med overflødige produkter, affald, affald, affald …
Sender røg og møg op i luften.
Skyder uønskede dyr i naturen og ødelægge deres levesteder.
Opfisker og udrydder fisk, skaldyr og hvaler i havet.
I det hele taget forgifter jorden, luften og vandet, forandrer klimaet og udrydder livet, som vi kender det – bare for at rage til os af unødvendige ting og penge.
Som med alle de andre forstyrrelser er jordødelæggende grådighedsforstyrrelse et kontinuum, og vi har alle en rem af huden.
En uhellig alliance mellem dårlig uddannelse, globalisering og mindreværd.
Trumps følgere iførte sig i solidaritet med deres foretrukne præsidentkandidat, der under en tale blev ramt af et strejfskud i øret, en øreforbinding, der matchede deres idols. – DR 18.7.24
Her i slutspurten af Donald Trumps valgkamp støder man ustandseligt på totalt uforståeligt idioti, nedgørelse af andre mennesker, rendyrket ondskab, usande og helt vilde påstande, klumsede klovnerier og en aggressiv religiøsitet, som alt sammen kan forekomme ufatteligt og tåkrummende for en nordeuropæer, der stadig har en smule respekt for venlighed, virkelighed og videnskab i behold.
Så at Trump har disse horder af fanatiske følgere og kan mønstre halvdelen af USA’s vælgere kan forekomme mærkværdigt. – Men forklaringen ligger måske bl.a. her:
Finans 17.7.23
Hvor mange amerikanere får en tilstrækkelig uddannelse, som klæder dem på til at søge saglige informationer? Til at forstå begreber som demokrati, menneskerettigheder og økonomi? Og til at skelne oplyst og kritisk mellem alle de løse udsagn, der i dag fylder internettet og flyder rundt i det offentlige rum? Når en god uddannelse koster flere hundredetusinde kroner pr. år? Og religiøse sekter har magt til at forbyde adgang til bøger, til at fornægte Darwins udviklingslære, til at hævde, at jorden er flad, og til at fratage kvinder råderetten over deres egen krop?
Når så følgevirkninger af den omfattende globalisering, udlicitering af arbejdspladser, arbejdsløshed, rod- og rådløshed pga. store, samfundsmæssige forandringer indtræder, så føles det måske trygt med en tilsyneladende stærk mand, der har alle løsningerne; først og fremmest aggression, egoisme og en tilbagevenden til ”de gode gamle dage”.
Man må selvfølgelig også medregne det faktum, at der eksisterer en afgrundsdyb forskel – sommetider ligefrem et had – mellem nord og syd, øst og vest, sort og hvid, republikanere og demokrater, rig og fattig i det enorme land.
Reminiscenser efter borgerkrigen, som nordstaterne vandt i 1865, og som man i syd aldrig helt er kommet sig over. Hvilket kan give nogle, fortrinsvist hvide mænd, en næsten ubærlig følelse af mindreværd, som de tankeløst forsøger at udligne ved at hævde deres ret til at bære skydevåben og demonstrere deres overlegenhed i verden som sådan og navnlig over for politiske modstandere, kvinder, mennesker med mørk hud, ikke-heteroseksuelle og ikke-ciskønnede ved at stemme på den stærkeste og vredeste mand på listen.
I bestræbelserne på at hævde sig ved hjælp af denne toksiske maskulinitet ses nordstaterne, regeringen, administrationen, det demokratiske parti, menneskerettigheder, kampen for at redde jordens klima, demokratiet selv og navnlig kvinder med magt, som fjender, som man ikke forsømmer nogen lejlighed til at nedgøre og angribe. Og i det spil er Trump jo perfekt. Han har tilsyneladende ingen hæmninger:
Trump taler truende til en kvindelig partifælle, der er uenig med ham. DR 1.11.24
Også herhjemme har vi nedsparet og undergravet uddannelsessystemet, fremmet uvidenhed og dumhed og fremelsket små, hjemlige koryfæer, som fx Mogens Glistrup, Pia Kærsgaard, Morten Messerschmidt, Inger Støjberg, Lars Boje Mathiesen – og mere udspekuleret, Alex Vanopslagh, der, som Trump og hans ørebehængte tilhængere, ikke forstår, at det er sammenhængskraften, accept, inklusion og tryghed, der gør et samfund lykkeligt, rigt og stærkt. I stedet opildner de til had, udelukkelse og i sidste ende vold mod udvalgte samfundsgrupper og bærer ved til et efterhånden verdensomspændende dumhedens bål.
DR 1.11.24 – Vi har i Danmark gjort deltagelse i den offentlige undervisning umulig for hver femte skoleelev!
DR 16.3.17 – Inger Støjbergs famøse kage, skabt og fotograferet for at fejre populistiske ‘udlændingestramninger’. Hvilket, som bekendt, endte i ulovligheder og overgreb på de flygtninge, som vi skulle beskytte. Som Trump, blev også Støjberg dømt i retten, men deres vælgere og følgere er ligeglade med, at de udelukkende agerer for egen forfængelighed og vindings skyld, at de bryder loven, er uvidende om basale menneskerettigheder og opfører sig udemokratisk.
Hun må og skal aflives! Minkavlere hængte dukke af statsministeren op i en lygtepæl. Foto TV2 14.9.22
***
Man kan jo også bare bekæmpe alle dem, der er klogere end én selv og de fleste vælgere.
Når landbrug, vandværk, kommune, myndigheder og politikere ikke magter at beskytte drikkevandet og os.
For bare et eller to årtier siden var vi i Danmark stadig stolte af vores rene drikkevand. Navnlig her hos os i Vodskov glædede vi os dagligt over at have let adgang til velsmagende vand, som blev udvundet under Hammer Bakker, et stort naturområde umiddelbart nord for byen.
Men tidligt på sommeren begyndte vandslangen i haven at lugte mærkeligt, når vi åbnede for vandet. En rådden stank af gammel mødding bredte sig hver gang. – Vi skal nok snart have en ny slange, tænkte vi. – Men den var kun et par år gammel, og kan plastic- og gummislanger overhovedet rådne? Og stinke af kloak? Det havde vi ikke oplevet før.
Vi bruger vandet i haven til at vande planter og grøntsager med, og til at skylle vores hjemmedyrkede bær, frugter og kartofler, før vi spiser dem. Og vi fylder soppebassinet til os selv og børnebørnene.
Så blev min mand syg. En slem omgang dårlig mave. Samme dag om eftermiddagen fik vi en sms fra det lokale vandværk:
De anbefalede os at koge vandet fra hanerne pga. bakteriefund i en ‘rutinemæssig kontrol af drikkevandet’, fulgt af en række godtkøbsråd om, hvad jeg, forbrugeren, skulle gøre for at beskytte mig selv og min familie mod sygdom: koge vandet, vaske op i opvaskemaskine m.m. Der var også et link til Aalborg Kommunes hjemmeside med de samme råd.
Det var ikke betryggende, at folkene på vandværket ikke kendte ordet ’enterokokker’, men skrev ’enterokker’, der lød lidt som ‘oggenokker’. – Hvad var der i vores vand? På vandværkets hjemmeside var der ikke mere information at hente, selvom de lovede relevante oplysninger:
Vodskov vandværks forside, mobiludgaven 13.8.24
At vi i ugevis – ja måske hele sommeren! – har drukket vand med bakterier og ‘enterokker’ er åbenbart ikke relevant … Og hvem har brug for en revisor, når vandet er så sundhedsskadeligt, at det skal koges? – Adressen på en læge, en mikrobiolog eller en advokat ville have været mere nyttig.
Der var virkelig mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft svar på, og de informationer burde have stået allerøverst på vandværkets hjemmeside. Fx:
Hvor stammer forureningen fra?
Har vi taget skade af at drikke vandet?
Skal min mand søge læge pga. maven?
Hvor mange bakterier er der i vandet?
Hvor mange bakterier skal der til for at gøre os syge?
Hvor mange i området er ramt af maveonde, og er det farligt?
Hvor længe har forureningen stået på?
Hvad har de tænkt sig at gøre ved det?
Hvor længe varer det?
Kommer det til at koste sygedage? Liv? Og i givet fald hvor mange?
Får vi hjælp? Rent vand? Godtgørelse for besvær og evt. sygedage?
Hvornår hører vi mere?
Utrygheden var stor, besværlighederne ved at koge vand, desinficere alting, kassere isterninger, opblandet saft o.l. og indkøbe en masse flaskevand ligeså, og spørgsmålene hobede sig op. Så jeg foretog min egen lille googleresearch.
Først opdagede jeg, at skadelige bakterier i drikkevandet er uhyre udbredt! I næsten hele landet, undtagen inde i de største byer, har der i de senere år været sygdomsfremkaldende mikroorganismer i vandet, og man har udstedt utallige kogepåbud – som åbenbart er myndighedernes universalløsning, når de ikke har formået at beskytte vores vand.
Dernæst fandt jeg ud af, at TV2Nord kalder det farligt:
TV2Nord 14.8.24
Hvilket ikke er egnet til hverken at oplyse eller berolige nogen. TV2Nord kopierede endda det lille vandværks fejl med enterokker’ne. Ingen selvstændig journalistisk research der …
Jeg lærte også hurtigt, at forekomsten af enterokokker og coliforme bakterier betyder, at vores drikkevand er inficeret med fækalier, dvs. afføring! – Som om vi befandt os i middelalderen eller i et primitivt land uden forsvarlig, hygiejnisk infrastruktur. I et land, hvor de ikke har styr på at holde kloaker og drikkevand adskilt, og hvor befolkningen lider af kolera og dysenteri og alle mulige andre vandbårne sygdomme.
Danske Vandværker *
Danske Vandværker *
Googlesøgning på enterokokker
De skadelige bakterier i vores drikkevand stammer formentlig fra dyr – ikke fra en hjort, der skider i skoven, men højst sandsynligt fra de alt for mange og alt for store gyllefabrikker, der fuldstændigt dominerer dette land. – Vandværket i mit område henter vores drikkevand i skovkanten, lige ved siden af en stor mark, der regelmæssigt bliver overhældt med gylle, hvilket vi kan lugte året rundt. Samme mark bliver også jævnligt sprøjtet med gift lige op ad af drikkevandspumpen! – Hvilket jeg har set og fotograferet fx i april 2022:
Dette foto er taget sidst i april måned, hvor alting ude omkring står friskt og lysegrønt, bortset fra denne mark, 10 m fra den drikkevandsindvindingspumpe, som forsyner mit område. Giftsprøjten har været der, og marken er klar til afgrøder, som vi og vores dyr senere skal spise. Vandboringen ligger få meter inde i skoven bag det røde kryds til højre.
Coliforme bakterier er bakterier, der lever i tyktarmen hos pattedyr, også mennesker. De er ikke alle skadelige, men hvis de er til stede, er der sandsynligvis også afføring. – ‘Entero’ betyder indre, enterokokker er en slags indre stafylokokker, dvs. tarmbakterier, som oftest fra dyr som fx svin. Man anbefaler at koge vand med bare én enterokok pr. deciliter **. Enterokokker kan hos svækkede og ældre mennesker give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner i hjertet og i blodet; de er ofte antibiotikaresistente pga. landbrugets udbredte brug af antibiotika i dyrebesætningerne.
Sundhedsstyrelsen***
Miljøstyrelsen har undersøgt forekomsten af bakterier, virus og parasitter i gylle****, og det er ikke rar læsning! – Spred denne sygdomsfremkaldende bakteriesuppe ud over vores jord, tilsæt rigelige skybrud og et forhøjet grundvandsniveau, og du har en sundhedsmæssig katastrofe for den danske befolkning.
Dertil kommer luftforureningen fra gylleudspredningen, den nu ikke-eksisterende biodiversitet og de biologisk uddøde have, fjorde, åer og andre vådområder: Ikke en bi, ikke en fisk, kan trives her mere pga. af landbrugets gylle og giftforurening.
Men det kan vi jo være ligeglade med, hvis vi dør af indre infektioner, fordi landbruget fører bakteriologisk krig mod befolkningen, og vi drikker deres gyllebefængte vand.
21. maj 2010 — Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværel- … spredning af gylle fortyndet med vand.
Vodskov Vandværks seneste analyse, som fremgår af deres hjemmeside d. 16.8.24 – 3 dage efter offentliggørelsen af fundet af skadelige tarmbakterier i vandet, er fra d. 8.2. 2024 – dvs. mere end ½ år gammel:
Nogle vandværker er måske for små og uprofessionelt drevne? At sikre borgerne rent, eller i det mindste ikke potentielt sygdomsfremkaldende, drikkevand kræver en mere dedikeret faglig indsats end blot at henvise til en revisor og deltage i hyggelige middage på kroen.
