At skyde storke med støjkanoner

Bortset fra et par skoleelever om eftermiddagen er der kun sjældent passagerer ved vores stoppested ved skoven i yderkanten af Storålborg. Til gengæld ligger der private huse og haver, hvor folk sætter pris på fred.

Vi har fået elbusser i min kommune, og gudskelov for det. De er kønne og støjsvage og sparer kloden for en del CO₂

Men i sin visdom har én eller anden kommunal Karl-Frederik fundet på, at det er synd for de blinde, og har fået installeret kraftige lydanlæg i disse elbusser, så jeg fire gange i timen inde i mit hus og navnlig i min have og på min terrasse kan høre en emsig, maskinel damestemme UDEN FOR bussen råbe noget i retning af, at DENNE BUS KØRER TIL XXXX eller YYYY!!! – Sommetider siger den endda, at DENNE BUS KØRER TIL ZZZZ, som er den by, vi befinder os i …

Hvilket de to mobiltelefonopslugte skoleelever, der står og venter, faktisk godt ved i forvejen. På nogle af de senere eftermiddagsafgange står der også en enkelt anden person, der plejer at tage denne bus hjem fra arbejde. Men den største trafik her ved mit stoppested er af rejsende, der skal af og haster hjem til parcelhuset, hvorfra de måske fire gange i timen kan høre den emsige dame gjalde ud over hele kvarteret, at DENNE BUS KØRER TIL XXXX eller YYYY!!!

Vi bor et ellers roligt sted i den ydre kant af lillebyen ved en flot landsbykirke og et stort, fredet skovområde. Hvis man ser bort fra kirkegårdsarbejdernes enormt potente og bestemt ikke lydsvage maskinel – man skulle tro, at fjenden næsten dagligt er i anmarch med tanks og jagerfly lige ovre på kirkegården – og en enkelt nabo med begrænsede sociale evner, så er her normalt stille.

Så stille at vi kan høre fuglene, og hvad vi selv siger og tænker. Lige indtil elbussedamen pludselig råber ud i det blå til ingen ventende passagerer overhovedet, at DENNE BUS KØRER TIL XXXX eller YYYY!!!

Alle mennesker har ret til at færdes i det offentlige rum, og man skal hjælpe hinanden, så meget man kan. Det er bl.a. derfor, man reklamerer for ’Solsikkesnoren’ og andre initiativer i de selvsamme busser. Men det er vanvid at forsyne ellers lydsvage elbusser med høje lyde og skingre maskinstemmer, så man på hele rutenettet generer titusindvis af mennesker blot for at hjælpe nogle ganske få, som let kunne hjælpes på anden vis.

At forstyrre alle hørende blot for at imødekomme ganske få med dårligt syn forekommer mig molboagtigt. Fuldkommen som i den historie, hvor der skulle seks store molbomænd til at bære en syvende, der sad på et markled, ind i kornmarken for at jage en stork væk, fordi de mente, at den spinkle og højbenede stork ville træde deres korn ned. – Hvilke ødelæggelser, denne stupide adfærd bevirkede, kan man jo tænke sig til.

Uden at ville sammenligne mennesker med synshandicap med storke vil jeg dog påstå, at de – lige her hvor jeg bor – er mindst lige så sjældne. Hvis vi er heldige, ser vi en eller to om året i hastig forbifart.

Med smartphones og ny teknologi må det være en smal sag at overføre elbussedamestemmen til en app, der kan oplyse om en ønsket bus’ position og retning. Eller man kunne måske slukke for stemmen uden for bussen i de tyndt befærdede yderområder og boligkvarterer. Eller i yderste nødsfald vove at spørge chaufføren, om denne bus mon går til XXXX eller YYYY … Sådan klarede vi det førhen, før elbusser og alt for opvakte kommunale Karl-Frederikker med alt for god tid og uigennemtænkte idéer.

Men min nordjyske kommune insisterer – trods flere indsigelser – på at opføre sig som molboer og træder virkelig mange hørende ned, fire gange i timen, fra morgen til aften. Vi får hver gang et mindre chok, om vi sidder inde og arbejder eller ude på terrassen med grillmad og gode venner. Så meget støj og opstandelse for at løse et problem, der muligvis slet ikke eksisterer, og som i givet fald let ville kunne løses på anden og meget smartere vis.

Pas på støjniveauet! – Støj er også en slags forurening, støj er sundhedsskadeligt, og det kan ikke være en kommunal opgave at øge støjbelastningen i ellers fredelige boligområder.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-02-bor-30-meter-fra-ny-station-hoer-larmen-her

Solsikkesnoren: https://hdsunflower.com/dk/insights/post/for-people-with-non-visible-disabilities

Molbohistorie, Storken i kornmarken: https://www.molbohistorier.net/Storken.html

Unødvendig støj: https://blog.loneandrup.dk/2022/02/06/unodvendig-stoj/

Ikke-mad

Ingredienser: Vand, HVEDEPROTEIN (13%) (konserveringsmiddel (SULFIT)), panering (11%) (cornflakes, majsmel, majsstivelse, rismel, kartoffelstivelse, sukker, salt, bambusfibre, druesukker, bagepulver), rapsolie, gule ærter (9%) *, ærteprotein (5%) *, stabilisator (metylcellulose, carrageenan, kaliumklorid), favabønneprotein, sukker, salt, konserveringsmidler (natriumdiacetat, kaliumsorbat), naturlige aromaer, løg, majsstivelse, aroma, kartoffelfibre, hvidløg, sort peber, grøntsagsbouillon. *Svensk råvare.

Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrageenan, kaliumklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?

I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.

Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsætningsstofferne, kan vi ikke? [1]

Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.

Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at deres vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]

Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncentrerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sundhed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.

Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bliver slået under lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slagterier i fx Polen.

Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauranter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.

Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdrættede og fodrede laks i store havanlæg og giver dem farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efterkomme forbrugernes ønsker.

Det samme sker herhjemme i de store æggeproduktioner, hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]

Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige madvarer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:

Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandsskab?

Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.

[1] https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-advarer-de-nye-kostraad-ikke-tydeligere-mod-ultraforarbejdet-mad/

[2] https://www.amusingplanet.com/2013/08/the-greenhouses-of-almeria.html

[3] https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9445822/Malkekoen-har-mistet-evnen-til-at-gr%C3%A6sse-%E2%80%93-og-det-er-et-problem-for-den-gr%C3%B8nne-omstilling

[4] Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.

Se evt. også: https://www.dsm.com/anh/news/feed-talks/articles/eggyolk-pigmentation-guidelines.html

[5] Karotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder giver de A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for karotenoider, A-vitamin og betakaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira eller æg, når hønerne har fået karotenoider i foderet. I mange år holdt vi selv havehøns, og de gik frit omkring, ‘slog’ græsset for os og spiste, hvad de nu kunne finde derudover, og deres gode æg med mørkegule blommer gav mig aldrig symptomer … Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.

Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:

E-100 Curcumin (gurkemejefarve)

E-160a Beta-caroten

E-160b Annattoekstrakt

E-160c Paprikaoleoresin

E-160d Lycopen

E-160e Beta-apo-8´-carotenal

E-160f Beta-apo-8´carotensyreethylester

E-161b Lutein

E-161g Canthaxanthin

E-162 Rødbede-ekstrakt (Rødbedefarve, Betaniner)

Ingredienser: Pasteuriseret KOMÆLK, salt, mælkesyrekultur, mikrobiel osteløbe, konserveringsmiddel E251, farvestof E160a.

Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betakaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes.

Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke uspiseligt kemi:

‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær,
vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E
472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER,
majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A.
Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).

leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’

STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!

HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?

Se evt. også: https://blog.loneandrup.dk/2018/09/18/allergisk-ojenreaktion-fremkaldt-af-koncentreret-gulerodssaft-364/

Offentlige sundhedshuse?

Hvornår har du sidst prøvet at komme i kontakt med din praktiserende læge? – Ofte kælent benævnt ’familielægen’?

– Og har siddet en time i telefonkø og lyttet til endeløse direktiver og forholdsordrer fra en usikker pigestemme om, hvad du skal, og hvornår du må, og hvad du ikke må … indtil du bliver smidt af linjen, fordi telefontiden udløb.

– Eller er mødt op i konsultationen til en skov af laminerede skilte om, hvad du skal, og hvad du må, og hvad du ikke må … fx må du ikke henvende dig unødigt i receptionen, for sekretærerne har også travlt, som der står på glasburet, eller tale om mere end en ting, når du omsider når frem til dine forhastede 10 minutter med en læge. – For det er bedre, at du går glip af to arbejdsdage og skal transportere dig to gange, end at lægen skal bruge 15 minutter i stedet for 10, når du nu er her.

– Eller ud fra en forvirrende hjemmeside har forsøgt at finde ud af, hvornår du må ringe til lægerne, til sygeplejerskerne, til sekretærerne, som alle har forskellige, korte telefontider og lange ventetider på mellem en halv og en hel time, hvis man overhovedet kan komme igennem.

– Eller har fundet selvbetjeningssiden på hjemmesiden og opdager, at der ikke er ledige tider de første måneder.

– Eller har modtaget et meget kortfattet og sjusket svar på en mail, så du alligevel skal igennem spidsroden med telefoner og tider og hele molevitten.

– Eller aldrig møder din ’familielæge’, men bliver talt ned til af en ganske ung lægepraktikant, når du møder op med smerter. En grundløst selvsikker studerende, som endnu ikke har lært at lytte, men som blindt følger protokollen og sender dig hjem med godtkøbsråd om Panodiler og ‘øvelser’, fordi hun HAR lært, at honoraret bliver lavere, hvis hun skal ryste op med en henvisning til en, der ved noget.

– Eller febrilsk har stået i en nødsituation i dagtimerne og forsøgt at finde et direkte nummer, der ikke umiddelbart fremgår af lægeklinikkens uhyre omfattende hjemmeside om alle reglerne og begrænsningerne for kontakt.

Vores læger er sikkert veluddannede medicinere, men langt fra alle har de lederevner og IT-kompetencer, der skal til for at organisere arbejdet på en klinik.

Hvorfor må en rask læge ikke sidde og vente i fem minutter på en patient, når en syg skolelærer skal vente i timer, dage og måneder på at se en læge? Enhver klinik med dyrlæger, massører, tandlæger eller fysioterapeuter kan finde ud af at bemande en reception og svare venligt med det samme og om nødvendigt finde en tid inden for en dag eller to … Hvad er der galt med vores privatpraktiserende læger? Sidder de fast i nogle uhensigtsmæssige honorarsystemer og har glemt, hvorfor de er der?

Var det ikke på tide at oprette offentlige, åbne og imødekommende, professionelt drevne sundhedsklinikker i hele landet med ansatte læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter, fysioterapeuter og veluddannede sekretærer?

Klinikker, der havde som formål at servicere syge borgere venligt og effektivt, og som ikke var oprettet og knopskudt for at værne om læger, sygeplejersker og sekretærers arbejdstider, honorarer og selvfølelse.

Klinikker, der kunne finde ud af at ansætte en håndfuld dygtige, sundhedsfagligt uddannede receptionister, der kunne tage imod borgerne både fysisk, elektronisk og telefonisk og skelne mellem fodvorter og blødende mavesår og få dem hurtigt ekspederet derefter.

– Så kunne det jo være, at folk holdt op med at kontakte vagtlæger og skadestuer med receptfornyelser og banale infektioner, og så kunne man også bedre holde øje med udgifterne:

‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honorarer’

https://politiken.dk/indland/art9268934/Regioner-f%C3%A5r-h%C3%A5rd-kritik-af-kontrol-med-l%C3%A6gers-honorarer

Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.

Eksempel på tidsregler fra jysk lægehus’ hjemmeside … De kan notorisk ikke stave til ‘sygeplejerske’, og de har end ikke ulejliget sig med at anføre et telefonnummer:

‘Tidsbestilling

Tid Samme Dag (TSD) hos læger og sygeplejesker for alle konsultationer, som ikke kan forudbestilles – jf. nedenfor.

* Vi vil bestræbe os på at så mange som muligt får en tid på den ønskede dag – derfor afsættes kun 10 min. pr. konsultation incl. adminstrativt arbejde (journalføring, evt. henvisning mm).
* Ved personalemangel pga. sygdom, ferie, kursus m.v kan du blive bedt om at foretage ny booking en anden dag.
* Ved akut og uopsættelig sygdom vil man som hidtil altid kunne blive vurderet af læge.

Vi forventer at det vil blive lettest at få en tid midt på ugen, hvor der ofte er bedst tid – og tilsvarende forventer vi særlig travlhed efter helligdage.

Det er kun muligt at bestille 1 tid pr. dag.
Tiderne bestilles ENTEN elektronisk fra kl 12 dagen før, ELLER ved at du ringer samme formiddag indtil kl. 12. Der er flest til at besvare telefonerne fra kl. 8-8.30.
Det er ikke muligt elektronisk at bestille tider længere frem – dog vil visse konsultationstyper (se nedenfor) kunne bestilles højst 1 måned frem ved at kontakte personalet pr. mail eller telefon.

Forudbestilte tider hos læge kan være:

Børneundersøgelser, svangre kontroller, attester til kommune/forsikring,
alle kørekortsattester /helbredsbetinget fornyelse,
tolkede konsultationer samt øvrige konsultationer efter aftale.

Forudbestilte tider ved personalet kan være:
Planlagte blodprøver, kronikerkontroller, børneundersøgelser 2+3+4 år, vaccinationer,
p-pillekontroller, celleskrab, b-12 injektioner, INR samt øvrige konsultationer efter aftale.
I tidsrummet mellem 10-11 kan du få svar på korte helbredsmæssige spørgsmål samt prøvesvar i telefonen.

Hvorfor har vi indført konceptet Tid Samme Dag:
En del klinikker i Danmark bruger systemet og har gode erfaringer.
Fordelene for dig som patient og for os som klinik er frem for alt, at vi tilstræber:

at undgå uhensigtsmæssig ventetid
at nedsætte antallet af udeblivelser
at få større mulighed for at booke tid ved fast læge.

Vi håber at du vi tage godt imod det nye system

Mvh Læger og personale

Kontaktformer

Via hjemmesiden kan du foretage
Tidsbestilling til læger
Tidsbestilling til sygeplejerske
Tidsbestilling til blodprøver
Receptfornyelse
Email-konsultationer – også i udlandet
Email til afbestilling af tider og prøver.

Hastehenvendelser egner sig ikke til e-mail, men kræver telefonisk eller personlig kontakt.

Telefonisk
Mellem kl. 8.00-12.00:
Sundhedsfaglig rådgivning ved sygeplejerske mellem 10-11. Ved behov for at tale med læge kan dette aftales med sygeplejesken.
Recept-fornyelse via telefonsvarer hele døgnet.
Tidsbestilling samme dag fra kl 8.00

Middagslukket alle hverdage kl. 12.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 12.00-14.30.

Konsultation i lægehuset

Planlagt konsultation
Forudgående tidsbestilling er nødvendig. Der kan bestilles tid til konsultation hos læger, sygeplejersker og klinikpersonale. Tiderne kan bookes ca 1 måned i forvejen til udvalgte konsultationstyper ellers bookes der tid samme dag. Se nærmere under ”Praksisinformation” samt ovenfor.

Lægevagt

70 150 300

Patientkontoret

Du kan henvende dig på Patientkontoret hvis du føler dig i klemme i sundhedssystemet. Patientkontoret kan ligeledes vejlede om adgang til udredningsgaranti mm.
Patientkontor Region Nord træffes på tlf. 97 648 010′

Tænk, hvis der ud over klinikkens telefonnummer og adresse og vagtlægens nummer og et akutnummer, bare stod:

‘Åbent mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.’

Hvor vidunderligt ukompliceret ville det ikke være?

Taknemmelighed – for ingenting!

Stort set ugentligt er der taknemmelige læserbreve, der går efter denne devise, i min avis:

– Man hører så meget dårligt om det danske sundhedsvæsen, men jeg (eller en nær pårørende) fik en virkelig god behandling, da jeg blev indlagt på XXX med YYY. Der var ingen smalle steder: Jeg blev omgående behandlet, lægen/sygeplejersken/portøren/sekretæren var virkelig sød og rar og tog sig godt af mig, og jeg er bare så taknemmelig nu, og alt er såre godt!

Det er også, hvad jeg hører fra folk, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet og er sluppet levende fra det. Der melder sig en stormende dopaminrus af lettelse og taknemmelighed over, at det er overstået, og at der var nogen til at hjælpe.

Men jeg hører også om ventetider i årevis på behandling, om halve døgn tilbragt med tilskadekomne børn på skadestuer, alvorligt syge, der venter mange timer hos lægevagten, flere timers venten på en ambulance … og om praktiserende læger, som man ikke kan komme i kontakt med.

Og så hører jeg om tidlige udskrivninger. Om folk, der måske har ventet længe på en operation, fx i ryggen, og som så omsider bliver kaldt ind til et samlebånd, hvor de godt nok bliver opereret, men de bliver sendt hjem en times tid efter.

Det opererende team har ikke ansvar for det videre forløb, de skal bare have dagens ration under kniven. Sygeplejerskerne er der mest for at udlevere trykte brochurer, hvor der står, at smerter og blødning efter en operation er normalt, og så kan ens pårørende rystende forsigtigt køre én hjem på sofaen, hvor man er træt, halvbedøvet og helskræmt over et åbent operationssår, en pose på maven eller et kateter i urinrøret.

Fx min veninde, der måtte køre sin nyopererede mand, der havde et stort hul i ryggen, hjem i sin egen lille bil og lægge ham på sofaen. Hvor han snart blødte igennem, så det løb ned på tæpper og gulve, og hvor hun intet kunne stille op … ud over at vente i telefonen, vente på ambulance, følge ham igen den lange vej til sygehuset, mens han mistede en masse blod undervejs.

Heller ikke anden gang ville man beholde manden natten over. Efter at have stoppet den voldsomme blødning fra det dybe, åbne sår i ryggen, sendte de ham hjem til sofaen igen – den lange køretur i den lille bil, et hastigt rengjort leje på den før så pæne sofa, og så kunne de hjertebankende bekymrede sidde der og vente på en hjemmesygeplejerske, der ville kigge ind næste dag … Det kan næppe være gavnligt for helbredelsen at hefle sådan rundt med nyopererede folk, så deres angstniveau når stjernerne.

Også jeg blev for et par år siden sendt hjem en halv time efter et mindre indgreb i nogle ømfindtlige kropsdele, hvilket dagen efter resulterede i timers venten på skadestuen til kontrol af den voldsomme blødning.

Sofaer i private hjem er ikke egnede til blod og andre kropsvæsker i de mængder, toiletfaciliteterne kan være besværlige at anvende, når der skal hjælpere med hver gang, de pårørende har måske andre forpligtelser i form af børn eller arbejde, eller de kan selv være syge og svagelige, under alle omstændigheder har de jo også brug for mad, søvn og hvile, og små, gamle huse med trapper duer ikke til ældre mennesker, der lige er opereret i ryggen eller i benene.

Tv2 net d.22.2.23 – Men dronningen, der blev opereret i ryggen i går, bliver ikke sendt hjem efter en halv time til god pleje på slottet? Hvor hun ellers ikke ville komme til at ligge helt alene i et trangt og nusset hus …

Hvad med de patienter, der ikke har rolige og rene hjem? Der ikke har kærlige pårørende med plejeevner? Hvad med dem, der er gift med mænd?

Man ofrer befolkningens tryghed og personalets arbejdsglæde på små besparelser, der sættes til, når vi skal på skadestuen eller genindlægges med ambulance og udrykning.

PostNord o.a.

Ja, hvorfor mon?

Forleden bestilte jeg seks flasker vin i Greve til levering på min hjemadresse her i Nordjylland ved Aalborg.

Fire dage senere fik jeg besked fra PostNord, at jeg kunne hente min pakke i Silvan i Greve, en køretur på fire-fem timer over bælter fra den ene ende af landet til den anden:

Mail fra PostNord ang. levering af pakke til hjemadressen i Nordjylland.

Det var umuligt at komme igennem til vinfirmaet, for, som det senere skulle vise sig, havde det hæderkronede gamle postfirma sendt ALLE firmaets pakker til Silvan i Greve, hvilket jo skabte en del pres på telefonlinjerne.

Til overflod gør PostNord en noget malplaceret reklame for sig selv i mailen:

’Vores 6.500 medarbejdere forbinder 24 timer i døgnet virksomheder, myndigheder og privatpersoner i hele Danmark.’

De 6500 medarbejderes forsøg på at forbinde virksomheder, myndigheder og privatpersoner 24 timer i døgnet i hele Danmark lagde det stakkels vinfirma i Greve ned i timevis, mens forbløffede kunder forsøgte at forbinde sig og få en forklaring …

Man hører dagligt historier om, hvordan PostNords pakkebude bare smider en seddel ind til folk om, at de selv må hente deres pakke et fjernt sted om en tre-fire dage, fordi de ikke var hjemme, alt imens modtageren rent faktisk stod ved sit køkkenvindue eller i fordøren og råbte efter det bortkørende bud, som ikke engang gad ringe på dørklokken … Hvem vælger man som pakkeleverandør næste gang?

Fx DAO, som leverer upåklageligt fra dag til dag? Enten til min dør eller til et let tilgængeligt pakkeudleveringssted i nærheden.

Store danske virksomheder med stolte traditioner drives i sænk. Af inkompetente ledere, der ikke har orket eller formået at følge med tiden, men blot sidder på et sidespor og hæver eksorbitante lønninger, mens de ser sig overhalet af dygtigere forretningsfolk, Salling Group, Norwegian, GLS, DAO … you name it – og af den velorganiserede indehaver af den lokale døgnbutik, som udleverer eller sender ens pakker hurtigt, billigt, nemt, uden ventetid og med et venligt smil, så ingen savner utilgængeligheden, de sure damer, nummermaskinen, priserne og køen på det for længst nedlagte posthus.

Coop, PostNord, SAS, DSB … DSB, som havde det famøse slogan: ’Du kan køre med os’, hvilket man som oftest netop ikke kan, enten fordi der ikke findes en station i ens nærhed, eller pga. manglende eller ulækre tog uden service, alt for dyre og sjældne afgange, dårlige forbindelser til andre transportmidler, heriblandt tog til udlandet, besværlig adgang til information og billetkøb, uigennemskuelige rabatter, sne, blade, sol, nedfaldne køreledninger, reparationer eller andre forsinkelser og forhindringer for togdriften …

Hvis vi fra Aalborg skal til fx Berlin, Paris eller Wien, skal vi først køre med toget til Odense, derefter tilbage til Fredericia, så til Hamburg osv., med mange skift undervejs til en pris der er ca. tre gange så høj som et KLM-fly fra den nærliggende Aalborg Lufthavn via Amsterdam. Til den kraftigt forhøjede pris skal lægges en rejsetid på et halvt til et helt døgn mere end flyet. Også turen i egen bil kan gøres betragteligt hurtigere og billigere end med tog. Og bilen bringer os bekvemt fra dør til dør, i lufthavnen har vi gratis og rigelig parkering ved hovedindgangen, mens vi for at nå et tog først skal køre tre kvarter i bus og slæbe på oppakning til og fra stoppestederne.

15.3. 2023 har Post Nord har flere dage i træk annonceret, at de vil aflevere en pakke, og udskudt leveringen igen …

Det er en historisk buskrose fra en planteskole; hvor længe mon den holder til at være i Post Nords klør?

Mænd forlanger smilende, varme og empatiske kvinder

Selv i dag! I 2022!

Politikens chefredaktør roser på forsiden d. 5.10. 2022 statsministeren for ‘varme og empati’ dagen efter, at hun leverede Danmarkshistoriens ypperste åbningstale i Folketinget.

Ekstrabladet i dag d. 8. 10. 2022 – Og kvinder må ikke være kolde og kyniske, for, som alle ved, er de karaktertræk jo forbeholdt mænd. Måske specielt mænd på Ekstrabladet?

En statsminister besidder landets højeste embede og burde indgyde respekt. Men de selvovervurderende, små mænd, der har tiltaget sig ytringsretten i landets aviser, synes stadig, at de kan tillade sig at uddele karakterer for kvinders personlighed og væremåde og kræve, at de som Marilyn Monroe-dukker skal være søde, blide, smilende, føjelige, varme, empatiske … Selv når disse kvinder leder landet igennem krisetider.

Jeg husker ikke, at mandlige chefredaktører opfordrede Poul Schlüter til at udvise mere empati, da han indførte ‘Kartoffelkuren’ i 1986? Eller bad Anders Fogh om at være varmere og ikke så kold og kynisk i 2003, da han sendte danske soldater ind i Irak?

Men jeg husker, at Trump angreb Greta Thunberg, da hun af ’Times Magazine’ i 2019 blev kåret til ’Person the Year’ for sin vigtige kamp for klimaet – og han ikke blev kåret til noget som helst, men offentligt tweetede, at hun burde tage at slappe noget mere af …

Hvem er det lige, der skal slappe af? Lægge låg på egne primitive instinkter? Og holde sig inden for almindelige, rimelige grænser, når det gælder vurdering af andre mennesker?

Det er kun på baggrund af den evigt latente misogyni, magtmisundelse og klippefaste, gammeldags forestillinger om kønsroller, at myter om en statsministers ‘magtfuldkommenhed’ – Som STATSMINISTER! Med et folketingsflertal bag sig i alle beslutninger! – kan få lov at brede sig som skimmelsvamp igennem en mentalt dårligt udluftet befolkning.

********************

Hvad en (kvindelig) statsminister skal finde sig i – og smile ovenikøbet!

Tilføjet 18.10. 2022 , klip fra Nordjyske.dk – Cykelhandler fra Aalborg beder statsministeren om at smile noget mere:

Tilføjet nov. 2022:

Og Jesper Tørnkvist, sælger, synes, at TV-journalisten, Anja Westphal, skal smile noget mere, selv når hun bliver klemt af Inger Støjbergs bil:

Jordbæris med rødbeder

Forleden købte vi en god flødeis, troede vi, med jordbær, som vi elsker. Fra det lille special-ismejeri Vebbestrup, syd for Rold Skov.

Men smagen var mærkelig, støvet, kemisk, og så kom vi til at kigge på deklarationen: – Der var ikke spor af jordbær i, men jordbæraroma, vand, skummetmælkspulver, fløde, 23 % sukker, rødbedesaftkoncentrat og OTTE forskellige E-numre …

På mejeriets hjemmeside skriver de:

”PRODUKTIONEN

En god is skal være cremet og fremstillet uden brug af syntetiske smagsstoffer. Der er en verden til forskel på bananflødeis eller flødeis med banan smag.

En fløderigtig succes fra Vebbestrup.

– Umiddelbart lyder det kryptisk, men tro mig – det gør en forskel, om man her skræller 200 kilo bananer og putter dem i isen eller vælger at fremstille flødeis med banansmag, og hvor isen aldrig har set skyggen af en banan, forklarer isfabrikant Leif Christensen, Vebbestrup flødeis.

Tilsvarende bruger han vanilje i sin vaniljeis – og ikke et syntetisk produkt med det sigende navn – vanillin.

– Akkurat som forskellen på at købe kartoffelsalat i supermarkedet ellers spise den hjemmelavede fra vor mor. Det er de gode gamle is opskrifter, vi holder os til, og som folk gerne vil have.”

https://www.vebbestrupis.dk/butikken/produktionen.aspx

Hele denne skønmalende tekst – inkl. dårlig retskrivning – harmonerer meget dårligt med oplysningerne på ispakken:

”Danmarksmester – Flødeis fra Vebbestrup Flødeis Mejeri

Flødeis med jordbærsmag

Flødeisen bliver produceret af de bedste råvarer på Vebbestrup Flødeis Mejeri i Himmerland

Ingredienser:

Flødeis (skummetmælk, (vand, skummetmælkspulver), 30 % piskefløde, sukker, dextrose, jordbæraroma, rødbedesaftkoncentrat, farvestof: E162, antioxidant:E300, Emulgator: E471, stabilisatorer: E410, E412, E466, E339, E407”

Der står flødeis seks gange! Og der er også angiveligt 30 % fløde i. Men flødeisen indeholder mere vand, skummetmælk og skummetmælkspulver end fløde. Der er også billeder af jordbær på pakken, men der er ikke et eneste gram jordbær i, kun ’jordbæraroma’ og rødbedesaft … Hvis jeg ville have haft rødbedeis, havde jeg vel købt det? – Nå, det fås ikke? Ja, hvorfor mon?

– Og ja, der stod faktisk ”med jordbærsmag” … hvilket i høj grad kan diskuteres. – Gæt, om vi nogensinde spiser is fra Vebbestrup igen!

Rige på penge, fattige på fantasi

I de mørke coronaaftner forsøger tv at underholde os med glimt af de riges liv. Der er serier i bedste sendetid om de dyreste hoteller i London, en serie alene om Hotel Savoy og også kedsommelige udsendelser om det hjemlige Ruths Hotel i Gammel Skagen, hvor folk kører op, viser sig selv og deres biler frem, mens de vælter sig i drinks, rosé og skaldyr …

Som om det rager os.

Det er jo ikke ligefrem spændende mennesker, der befolker de uanstændigt kostbare etablissementer. Det er sælgertyper, netbutiksejere, swimmingpoolssælgere, ejendomshandlere … Folk, der ikke bestiller andet end at tænke på penge døgnet rundt. Udstyret med en fantasi, der kun rækker til at sælge eller købe ting og vise dem frem for hinanden. Tomt. Ting … Ofte smagløse og unødvendige.

Efter en smule sofaresearch nåede jeg hurtigt til den konklusion, at meget rige mennesker lever meget kedelige liv. – De er måske rige på penge, men fattige på fantasi.

Hvorfor skal det være så ens? Så udvendigt? Ligegyldigt? Så forudsigeligt, selvimponeret og kedeligt? Hvem har bestemt, at fx en flaske champagne, som der fremstilles titusinder af hvert eneste år, er ensbetydende med en dyr fest? – Hvorfor kunne en smagfuld, hjemmelavet saft ikke være en fest? Eller gode samtaler med livskloge venner, måske fra andre kulturer? En udflugt med et opvakt barn?

At betale eksorbitante priser for grimt tøj, tasker, sko, skinnende smykker, prangende biler, både og fly, kulørte drinks, mad, magelig jagt på sagesløse dyr og rejser på 1. klasse til byer og ophold på hoteller med lagner til 10.000 kr. pr. stk. – Sover man bedre af det? – der alle ligner hinanden, og hvor man kan ‘shoppe’ de samme ting og møde de samme mennesker, som hjemme, mens man hele tiden er omgivet af grådige spytslikkere, der slesk hopper og springer, taler kunderne efter munden og må konsultere deres noter for at kunne lade som om de kender dem og bekymrer sig om deres familie og velbefindende.

Hvis jeg pludselig blev rig, ville jeg ikke hælde mine penge ned i lommerne på bilforhandlere eller sykofanter på Savoy. – Jeg ville heller ikke drage på turisttur ud i rummet.

Jeg ville finde steder på jorden, hvor mine penge kunne komme til nytte. Købe regnskov, udvikle ren energi, frede øer, kulturhistoriske bygninger og miljøer, skaffe vand til landsbyer, skoler til børn, hospitaler til syge mennesker og dyr. Jeg ville bygge mig et hobbithus på en fredelig plet og begynde at dyrke solsikker og holde frilandsgrise. Eller noget. – Og ingen ville høre om det eller se mig i snagevorne udsendelser om de riges liv.