I dag, Skt. Hans’ dag, dagen efter Skt. Hans’ aften, udråbes af medierne til at være årets største rejsedag. Selv om det er en gemen fredag.
Knap har røgen efter de våde bål lagt sig, og larmen efter de triumferende studenter – hen ved 80 % af en ungdomsårgang bliver studenter, så der er jo noget at fejre – før familierne foretager en decideret landeflugt, ned, ud, til betonhotelghettoer ved varme strande, hvor de skal nyde opvartning, pool, all inclusive og hektisk ’afslapning’ et nyt sted.
Disse familier har 2 ½ fridage pr. uge, idet det er blevet kutyme at gå tidligt hjem fredag, og de voksne arbejder effektivt måske 4 – 5 timer pr. dag de øvrige 4 dage – resten af tiden bruges på transport, netsurfing, private indkøb, sladder, kaffepauser, Facebook, mail og mobiler. – Alligevel bliver de så paniske ved udsigten til bare en enkelt dag sammen i fred og ro hjemme, at de hurtigt er ude med planer om rejser, museer, sommerhus, legelande, besøg osv., og de brokker sig året rundt over, hvor hårdt det er at få familielivet til at hænge sammen med jobs og børn. Så de betragter det som en velfortjent belønning at ligge og uploade selfies ved en pool i et varmt land, mens guider lærer deres unger at flette hår eller spille volleyball.
Den belønning har de knoklet hårdt for, mener de, mens deres små børn har tilbragt deres hverdage – og her taler vi ikke om 4 – 5 timer, men om 8 – 9 timer fra 7.30 til mor eller far gider dukke op hen ad 17 – i store børneanstalter.
Hvor meget arbejder danskerne i virkeligheden?
Man kan skrive til en virksomhed midt i maj og få automatsvar om, at kontaktpersonen er på ferie. Efter kl. 12 en fredag kan man hverken træffe læger, håndværkere eller kontorfolk. I juni lukker alt ned til hen i september, og fra oktober står efterårsferien for døren. Så arbejder man en god måneds tid, før alt igen lukker hermetisk fra jul hen over nytår til et stykke ind i januar, hvor familierne så småt begynder at tage hul på vinterferiens glæder og arrangerer skiture med vennerne.
Og hvis forældrene synes, at priserne på pool- og skiferier er for høje i skolernes ferier, tager de gerne ungerne ud af skolen og forlader selv deres jobs midt i november eller i marts.
Fra påske, Bededag, 1. maj, Kr. Himmelfart, pinse, Grundlovsdag til Skt. Hans er der strøet fridage hen over forårsmånederne, i tilgift til de givne, ugentlige fridage, 1 ½ måneds decideret ferie, udover syge- og omsorgsdage, så man er heldig, hvis man får fat i nogen og får noget udrettet, inden den store landeflugt begynder igen.
Fra midt i juni og mindst et par måneder frem hører man ikke om andet end ferie, ferie, ferie … Aviserne udkommer i tynde udgaver, som knap er pengene værd, man kan ikke blive undersøgt af en speciallæge eller opereret i løbet af sommermånederne, hvis man ikke er helt blå i hovedet og døden nær, man kan ikke komme i kontakt med offentlige myndigheder eller få et andragende behandlet. Landet er i undtagelsestilstand.
Men fx byggepladser og plejesektor ligger ikke øde hen i de mange ferier takket være arbejdsvillige udlændinge, polakker, rumænere, svenskere, filippinere, tyrkere, syrere osv. Det må være dem, der sørger for, at vi er så rigt et land, for det kan ikke være danskerne.