Hvilke andre, meget mere spændende, opgaver er det lige, det danske postvæsen skal tage sig af ud over at aflevere breve og pakker til folk? Hvor svært kan det være?
Jeg havde bestilt nogle fotoprints hos et velrenommeret internetfirma, som lovede levering efter tre-fem dage. I en hel uge hang jeg ved postkassen fra morgen til hen på eftermiddagen, men der kom ingen fotos. Efter en måneds frugtesløs venten fik jeg firmaet til at refundere pengene og måtte selv betale tre gange prisen for hasteprints inde i byen.
I går ringede så damen fra det lokale posthus. De havde mine fotos liggende, hvorfor hentede jeg dem ikke? AAARRRGGGHHH! – Og hun var ikke engang flov eller undskyldende.
Jeg prøvede at forklare, at hvis mine forsendelser ikke ligger i min postkasse, eller der i det mindste er efterladt en seddel om, at de er kommet, så foretager jeg ikke noget, udover at vente, men det trængte ligesom ikke ind. – Nå, vil du så slet ikke have dem? spurgte hun. – Nej. Men firmaet vil sikkert gerne have en forklaring, så send dem tilbage til dem.
Internethandel er en stadigt stigende branche, men jeg kan godt se, hvor stopklodsen ligger. Den ligger hos PostDanmark, som ikke længere har noget fornuftigt at lave, og som derfor ansætter billig, ung arbejdskraft, der kun fungerer med halvdelen af hjernen, mens de deler tåbelige reklamer ud, i stedet for modne og ansvarsbevidste herrer og damer, der ser det som en personlig ære, at posten havner sikkert hos adressaten.