HELD

Lille dreng uden bukser leger alene i affaldet på gaden. Sha Tin, New Territories, Hong Kong, 1981. ©Lone Andrup

Hvis du vil klare dig i livet og leve godt, har du først og fremmest brug for held:

  • Held til at blive født det rigtige sted på den rigtige tid
  • Held til at have forældre med optimal genetisk disposition mht. sundhed, skøn­hed, be­gavelse, socialklasse og sociabilitet
  • Held til at have stabile og kærlige forældre og øvrige omstæn­dig­heder, herun­der søs­kende, skoler og institutioner, der be­handler dig godt og ikke trauma­tiserer dig for me­get
  • Held til at leve og færdes i et stabilt samfund med økonomisk tryg­hed, velfærdsydelser og relativ velstand
  • Held til at finde venner og omgivelser, der støtter dig
  • Held til at få en uddannelse, der svarer til dine evner og interesser
  • Held til at finde den rigtige partner og den rigtige livsbane
  • Held til at tjene det nødvendige og så lige det ekstra, der gør, at du føler dig som en succes
  • Held til at finde og erhverve gode boligforhold for dig selv og din familie
  • Held til at du og dine nærmeste undgår uheld, ulykker og alvorlige syg­domme
  • Held til at leve et sted, hvor naturkatastrofer, krig, forurening, dårlige eller knappe fødevarer og politisk uro ikke in­fluerer på din og din families livslængde og livskva­litet
  • Held til at dø stilfærdigt og smertefrit i en ren seng efter en pas­sende og til­fredsstillende livslængde omgivet af dine aller­kæreste

Hvis du er så heldig, at du overvejende nyder godt af disse fordele, bør du nok ikke op­fatte det som udelukkende din egen fortjeneste og mene noget skråsikkert om alle dem, der ikke er så heldige i livet, som du er.

Lille dreng tøjret til rækværk, mens mor sælger fisk ved sin båd. Aberdeen, Hong Kong, 1981. ©Lone Andrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *