for meget om det amerikanske valg

En almindelig dansk avis, ’Politiken’ lørdag d. 26. 10. 24, brugte 10 dage før præsidentvalget i USA 12 sider på det amerikanske valg. Derudover bringer avisen flere gange ugentligt en forside om Trump og/eller USA, ud over de efterhånden obligatoriske 2 – 4 daglige sider om landet og de udsendte journalisters egne oplevelser derovre. – Vel at mærke uden at der er sket større ting, som er værd at skrive hjem om. Og denne amerikanisering har stået på i måneder. – I en i forvejen journalistisk tyndt udsmurt tryksag fyldt med reklamesider og reklametillæg.

’Politiken’ er langt fra det eneste nyhedsmedie, der åndeligt er flyttet til USA. Mange danske redaktører og journalister opfatter sig selv som ligeberettigede aktører og kommentatorer i det amerikanske valg, og de synes at betragte valget som en stimulerende sportskamp, hvor de kæmper, navnlig med hinanden, om at viderebringe de mindste detaljer og udviser i denne kollegiale kappestrid betydelig ringeagt både for amerikanere og danskere ved at blande sig selv og deres læsere ind i noget, der ikke i særlig høj grad vedkommer dem.

Politiken d. 28.10.24

Politiken d. 1.11.24

Vi vil gerne orienteres om verdens gang. Også om valget mellem Trump og Harris, mellem republikanere og demokrater i USA d. 5. november 2024. Det er derfor, vi holder avis, og det er vigtigt for USA’s fremtid, for verdens fremtid og for vores forhold til USA.

Men det er ikke 12 sider vigtigt. – Om fire år kommer der et nyt valg i USA og derefter igen efter fire år et nyt. Det er en begivenhed, der erfaringsmæssigt indfinder sig med jævne mellemrum.

Valget i USA er ikke så vigtigt, at vi skal se andre, mere nærliggende problemstillinger, nyheder, politik, krigene i Ukraine og Mellemøsten, forholdene i EU, kampene med landbruget om vores ret til en smule ren jord, luft og vand i vores eget land, drukne i journalistisk spilfægteri om, hvem der kan snakke og skrive længst og mest om de to amerikanske præsidentkandidater.

Det er ikke så vigtigt for de fleste af os, fordi vi ikke har hverken handlemuligheder eller stemmeret. Det forbliver luftig teoretisk ordgydning.

Hvis enkelte af avisens læsere skulle nære samme altopslugende interesse for alle trivielle aspekter af Nordamerikas interne affærer, som ’Politikens’ redaktører og journalister gør, så er de nok selv i stand til at klikke på et nordamerikansk medies hjemmeside og stille lysten direkte fra hestens mule, om man så må sige. Vi har ikke brug for, at danskere i den grad tygger stoffet igennem og banaliserer det for os. – I hvert fald ikke for en årlig abonnementspris på 7500 kr.!

Nogle artikler om præsidentvalget i USA er måske ikke strengt nødvendige … Politiken 2.11.24

***

Efterskrift:

Jeg bad min mand, Kristian, som er datalog, om at finde ud af, hvad vi rent faktisk betalte i årligt abonnement for at modtage ’Politiken’ som papiravis, e-avis og med fuld netadgang. Vi har – med stadig større undren og irritation – abonneret på avisen i 40 år.

Her er resultatet af hans indsats:

“Chatbot deltager i chatten

Chatbot

Hej kristian og velkommen til. Jeg hedder Polly og er Politikens chatrobot.

Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig. Formuler dig gerne kortfattet, og nøjes med at stille ét spørgsmål ad gangen.
Hvad kan jeg hjælpe med?

08:46

kristian

Hvor finder jeg en oversigt over abonnementspriser?

08:47

Chatbot

Hvilken af følgende handler din henvendelse om?

1: Ønsker abonnement

2: Ændringer i mit abonnement

3: Betaling

4: Ingen af ovenstående

08:47

kristian

4: Ingen af ovenstående

08:47

Chatbot

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal hjælpe dig.

Ønsker du at:

1: Blive viderestillet til en medarbejder

2: Omformulere dit spørgsmål