Guld i skuffen

Jeg gik og ryddede op – igen – i bunker og kasser og faldt over nogle gamle smykker og min mormors autografbog, som hun havde foræret mig, da jeg var et stort barn.

Min mormor var en dansemus, og derudover havde hun to balletbørn, så hun sad ofte i Det Kongelige og havde også andre steder rig lejlighed til at passe de kendte op. København var på hendes tid en lille by.

Der var Dirch Passer, Poul Reichardt, Stig Lommer, Svend Nikolajsen, Gitte og Otto Hænning m.fl. – Det slog mig, at mormors samling kunne være noget værd, så jeg tog nogle fotos.

Da min mand kom hjem, spurgte jeg, om han havde noget, for så kunne vi jo forsøge at få det hele vurderet?

Han forsvandt ind på et værelse og rodede sine gamle papirer igennem: Skolehefter, diplomer, karakterbøger, ubehjælpsomme tegninger … hvad man nu har af erindringer fra et godt 60-årigt liv. Også han havde autografer: En plakat signeret af Procol Harum engang i 70’erne og et foto med The Beatles’ navnetræk, som han havde fået i 1968, da han havde opdaget deres musik og sendte deres engelske fanklub et begejstret brev og en adresseret svarkuvert.

Jeg fotograferede det hele og sendte forespørgsler om evt. værdi af de genfundne sager ud i verden. Men fik ikke noget svar.

Så hankede jeg op i min mand, og vi kørte ud til Lauritz.com’s lokaler syd for Ålborg, hvor jeg smed tingene på disken og spurgte den flinke mand, om det mon kunne være noget værd?

– Se, der er både Dirch Passer og Poul Reichardt …

Manden ignorerede mine autografer og smykker. Han snuppede Beatlesfotoet og forsvandt ind bagved og var væk meget længe. Vi undskyldte over for de mennesker, der stod i kø bag os. – Vi havde ikke troet, det kunne tage så lang tid. Han skulle jo bare lige kaste et blik … Og så kom Lauritz’ vurderingsmand tilbage og viste os på en computerskærm, at autentiske autografer fra The Beatles fra den periode var mellem 70.000 og 250.000 kr. værd.

– Se, nu er jeg vokset op i et hjem, hvor forældrene drak og slog, og hvor alt pludselig kunne ramle sammen og falde ned over børnene. Så jeg er trænet i at bevare roen. Ihvertfald til bagefter. Til man har klaret situationen. Er kommet ud, hjem, har bragt sig i sikkerhed. – Min mand blev bare helt blank og forstenede på stedet. Folk bag os spidsede ører og havde intet imod at vente.

Det lille foto, ca. 10 x 15 cm, havde krøllede hjørner og mærker fra tegnestifter, hvor det havde været hængt op på diverse opslagstavler i skiftende bofælleskaber op igennem 70’erne; det var mørkt, og gruppens medlemmer havde kun skrevet deres fornavne med blå kuglepen. – Man kunne ikke sige, at det var af bedste kvalitet. Så værdien var ikke i top.

Men 100.000 kr., som Lauritz.com satte prisen til, med en mindstepris på 75.000 kr., var jo også en slant. – Nu skulle vi bare have det solgt …

Fotoet blev sat på auktion på nettet i henved tre måneder til denne pris, og intet skete. – Så tog vi det hjem og satte det i Den Blå Avis til 1/3 af prisen bare for at komme af med det. – Intet skete. – Så kontaktede vi Bruun Rasmussen og bad dem vurdere det med henblik på et salg … Nu var der gået et halvt års tid.

Bruun Rasmussen var ikke helt så overbeviste om autografernes ægthed, som Lauritz.com havde været. De ville gerne lade det undersøge nærmere af deres egen ekspert, og de beholdt fotoet med autograferne i et lille halvt års tid, før de meldte tilbage: – Der var noget underligt ved autograferne. Det var tydeligt, at medlemmerne af The Beatles havde skrevet deres fornavne med kuglepen, men trykket var ens i alle navnene. – Vi spurgte selvfølgelig, hvordan man ville kunne imitere autografer med kuglepen i slutningen af 60’erne, hvor den digitale teknologi og Photoshop ikke var tilgængelig? Men det kunne eksperterne ikke svare på. – Efter yderligere et par måneder returnerede de fotoet.

Vi besluttede, at nu ville vi bare af med det famøse foto og satte det i Den Blå Avis igen til en kraftigt reduceret pris. Efter et døgn modtog vi en venlig mail fra en Kurt Madsen. Han skrev bl.a.:

‘Måske andre har skrevet til dig ang autograferne. De er ikke ægte. Det er et fankort udsendt til fanklubmedlemmer. Skrevet med det man kalder autopen. Meget brugt. Søg det med google. Ligeledes vil du kunne finde fotoet med google i massevis.’

AUTOPEN! – Dét var trylleordet! – Nu kunne vi google og finde autopenmaskinen og dens anvendelse beskrevet. Vi kunne læse, at den var meget brugt i The Beatles’ fanklub i slutningen af 60’erne, og vi fandt andre fotos med akkurat de samme autografer skrevet med autopen …

Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert for godt til at være sandt. – Men at vi skulle få en troværdig vurdering, ikke af landets to førende auktionshuse, men af en bruger på Den Blå Avis, havde vi ikke regnet med.

Kurt Madsen er, viser det sig, en passioneret Beatlessamler, og vi har inviteret ham på en kop kaffe i håbet om at få mere at vide. – Det burde Lauritz.com og Bruun Rasmussen måske også gøre.

Fotografiet af The Beatles hænger nu på væggen herhjemme og minder os om en ungdom, hvor alt kunne ske, men sædvanligvis ikke gjorde det.