● Drama queen: Er der nogen, der tror på, at statsministeren blev lige så overrasket, som alle vi andre, og måtte omskrive sin nytårstale med kun en dags varsel, da dronningen annoncerede sin abdikation nytårsaften? – I betragtning af det store maskineri, der umiddelbart skulle sættes i gang: møde i statsrådet, udråbelse af ny regent, nye titler, ny kalender, ny apanage, nyt hof, nye hofleverandører, nye protektioner, nye portrætter, nyt brevpapir, valgsprog, monogram, faner, mønter, frimærker o.m.m. er det sikkert rimeligt, at i hvert fald regeringens hovedpersoner og deres nøglemedarbejdere var orienteret i god tid. Bare så man var sikker på, at statsministeren var i landet og havde hul i sin kalender til at udråbe en ny konge d. 14. januar. – Vi lever trods alt i et konstitutionelt monarki, hvor regenten er forfatningsmæssigt forpligtet til at rådføre sig om alt væsentligt med statsministeriet.
● I øvrigt skal Margrethe have en venlig hilsen med på vejen ind i sit otium fra denne gamle betondemokrat, der ikke mener, at man skal fødes til sit job, men fortjene det: – Du gjorde det meget godt. Du viste, at forbløffende mange danskere havde brug for et samlingspunkt, for fest og farver, kostumer og kultur, og for en dannet landsmoder, så vi – midt i alle omskiftelser og kriser – kunne føle os som et anstændigt folk med fælles, historiske rødder.
● Selvfølgelig halter kvinder bagud i forhold til mænd. – De har sjældent forældre, der forguder dem og bærer dem på hænder, og en hengiven hustru og baglandsperson, der jævner vejen videre frem. Kvinder har så mange pligter, så mange forventninger at leve op til, så meget at gøre og tænke på hver eneste dag. Når først de er færdige med at barbere ben, plukke øjenbryn, sætte hår, lægge makeup, vælge tøj, lære at balancere på handicappende stiletter, har lagt kostplaner med færrest mulige kalorier, har vækket og fodret børn og fulgt dem i institution/skole, gjort rent, vasket alles tøj, købt ind, forberedt sunde måltider, taget sig af de syge, de gamle, kæledyrene, de sociale forpligtelser, gavekøb, arrangementer, invitationer, så skal de med endnu mere overmenneskelig styrke klare job og karriere … Mens mændene sejler behageligt af sted i Teslaen og holder langvarige møder og gemytlige frokoster med de (mandlige) kollegaer, der også har god tid, og om deres udslidte, kvindelige medarbejdere tænker: Aj, hvor svært kan det være?
● 15 anmeldte voldtægter fra 2022 til 2023 i et værtshuskvarter i København– ifølge Politiken d. 11.12.23 – og det er kun de anmeldte.
Caféejere, forældre til ofre og beboere opfordrer til, at man bekæmper de mange seksuelle overfald med demonstrationer og plakater.
Nogle af overfaldene var gruppevoldtægter, andre foregik, efter at forbryderen havde listet bedøvende stoffer i offerets drink. Ca. en anmeldt voldtægt pr. måned.
Gad vide, hvad tallene er for fx Jomfru Anegade i Ålborg og Skolegade i Århus? Og for Køge? Odense? Randers? Fredericia? Landet i sin helhed? Er det værre end nogensinde før? Og hvorfor skal folk arrangere demonstrationer og hænge plakater op?
Voldtægt er en meget alvorlig, personfarlig, kriminel handling, som mærker ofrene for resten af livet.
Det er politiet, eller i yderste konsekvens hæren, der burde være talstærkt til stede og stoppe det! Og politikerne, der skulle lukke kvarteret ned, indtil alle kan færdes i sikkerhed!
Det er ikke fest og sjov, når mennesker bliver udsat for voldsomme, farlige og traumatiserende overgreb!
Hvis der i et hvilket som helst andet område med jævne mellemrum troppede voldsparate overfaldsmænd og tæskehold op og bedøvede og angreb sagesløse ofre, gennembankede dem og ydmygede dem ved at hive tøjet af dem og stikke et kosteskaft op i røven på dem, så tror jeg nok, at politi og andre myndigheder havde grebet ind for længst. … Men ikke, når det bare er unge kvinder eller hvad?
● ’I hus til halsen’ på DR er udartet til samme slags småpinlige socialpornografi, som ’De unge mødre’ og ’Luksusfælden’ m.fl. – Alle disse udsendelser er beregnet på, at normaldanskeren kan sidde i sin designersofa og godte sig over, at han/hun ikke, som staklerne i de usælgelige huse i provinsen, har brug for hjælp fra selvgode fjolser.
Man gør sig stor umage for at finde økologisk hamburgryg uden nitrit o.l. og opdager, at den er fuld af RØDBEDEPULVER! (Som jeg i parentes bemærket er allergisk overfor.) Hvem ville putte rødbedepulver i kød?
● Hvis fødevarer indeholder stoffer, du aldrig ville anskaffe eller bruge i dit eget køkken, så lad være med at købe dem!
Fx:
Invert sukker
Palmeolie
Ekstrakter af smags- eller farvestoffer
Dextrose
Stabilisator
Konserveringsmidler
Koncentreret et eller andet
For mange E-numre
TV2 24.12.23
● Det er klart, at han keder sig … Det ville enhver begavet person, der var sendt ud i rummet i måneder ad gangen, gøre.
Politiken d. 7.12.23 og d. 1.12.23
● Jeg er træt af, at navnlig kvinder brokker sig højlydt over de pligter, der følger med livet som mor og husmor. – Det må da efterhånden være indlysende, at kvinder ikke både kan have krævende job og samtidig være tilstedeværende og omsorgsfulde mødre.
De fleste af de kvinder, der førhen bestred et job uden for hjemmet, havde ‘ung pige i huset’ eller hele det hollandske udtræk med barnepiger, huslærere, kok, køkkenpiger, rengøringsfolk m.fl., som vores snart forhenværende monark, så de slap for at have ret meget med deres egne børn og husførelsen at gøre.
Resultatet af de umulige krav, vi stiller vores mødre i dag, er nedslidte børn og unge, nedslidte institutioner, skoler, kommunale kasser, nedslidte kollegaer, naboer, veninder, bedsteforældre, ægtefæller og mødre …
Det er et samfundsproblem.
Vi skal alle, mænd og kvinder, stat og private, lære at prioritere.
Det hjælper ikke at gå igennem livet og brokke sig og snyde sine børn for en god barndom!
● Alle går rundt med et omfattende udstyr, kamera, lydoptager, internet, der sætter dem i stand til at optage og broadcaste til hele verden hele tiden. – I vores del af verden, skal jeg tilføje. Og her bruger de fleste lommeudstyret til at broadcaste sig selv, deres børn, deres bolig, deres mad, deres sociale liv og deres feriebilleder.
Udstyret kan naturligvis også modtage, så de går rundt i byen og lytter til radioforedrag – podcasts, som det hedder nu på nysmart – eller musik eller fører samtaler med andre mennesker, der ikke er til stede. Disse aktiviteter udføres også på rolige skovture, på cykelture ud i naturen eller på landet, på ferier eller udflugter med deres børn, eller mens de sidder sammen med andre mennesker ude i byen eller hjemme i stuen.
● Det er i høj grad mænd, der kommenterer under almindelige artikler på netaviserne. De er meget hurtige, sidder måske klar midt om natten? – Og de har en let nedladende, småvrissen og bedrevidende mening klar om alt. Også om emner, som de egentlig ikke besidder nogen særskilt viden om: nationaløkonomi, epidemiindsats, amning osv. – Nogle gange er de, tilsyneladende uden rimelig grund, så stjernerasende, at ukvemsordene sprutter fra dem i en svovlsur strøm.
● Det handler om et geni og hans mesterværk, men journalisterne kan ikke lade være med at skrive om sig selv – Guuuud! Vi hedder det samme som nogle af personerne i hans film! – Fnis, fnis …
”PROLOG
Lars von Triers hus
De er kommet for tidligt, de to journalister, så de vender ryggen til Lars von Triers hus og går ned til Mølleåen, der løber neden for hans arkitekttegnede hus.
De er her for at skrive den store tilblivelseshistorie om ’Idioterne’, filmen, hvor medlemmerne af et aktivistisk kollektiv eksperimenterer med at leve sandere og friere ved at udleve deres indre idioter – ved »at spasse«, som de siger i filmen fra 1998..
Den ene journalist bryder stilheden: »Gad vide, hvor meget han ryster nu på grund af Parkinsons? Og om han har bukser på? Sidst jeg var herude, tog han imod kun iført underbukser og hawaiiskjorte«.
»Det er vist noget, han ofte gør. Skal vi spørge ham til det, eller skal vi ignorere det? «, siger den anden.
»Jeg siger, vi fuldstændig ignorerer det. Lader, som om vi er helt upåvirkede«.
»Har du egentlig tænkt over, at vi er idioter? At vi hedder Jeppe og Kristoffer og bærer samme navne som to af medlemmerne af gruppen i ’Idioterne’«.”
● Gaza, Ukraine, Afghanistan, Syrien, Irak, Libyen, Yemen plus utallige andre større og mindre krige og konflikter over hele resten af kloden … Og millionvis af flygtninge, babyer, småbørn, unge, voksne, gamle, kvinder, mænd. Vi kunne have det så godt, dele vores viden, teknologi, rigdomme og naturressourcer med hinanden. Vi er rige, vi opfatter os selv som gode, vi har vores guddomme i ryggen. – Men måske er krig en naturlig ting? Måske er vi alle (han)aber, der trives ved at forsøge at bevise styrke og mod ved at udvide territoriet engang imellem? Og høste anerkendelse og beundring?
Ganske som vi slet ikke kan lade være med at skrabe til os, anlægge, udvide, bygge, producere, grave, forurene, myrde dyr, udrydde planter og deres levesteder …
Mennesket er uden sammenligning jordens største problem.
● Denne sommer år 2023 bestod af halvanden måneds brændende sol, kolde skygger, kolde nætter og tørke efterfulgt af halvanden måneds kolde regnbyger … Vejret er af lave.
Kan I huske, at politikerne flyttede sommerferien, fordi vejret i den første uge af august ’altid’ var bedre?
● TV2 d. 22. og 23. juli 2023:
Politiken 24. 7. 23:
● Mænd har en gudgiven ret til at vurdere alt og indrangere og give karakterer. Kun således kan små mænd føle sig som store mænd og – næsten – lige med deres idoler.
Se evt. https://blog.loneandrup.dk/2021/10/13/manden-som-overdommer/
TV2 4. 8. 23
● Det er en skør verden! – Man invaderer andre menneskers lande og hyler op, hvis de gør modstand …
Nordjyske 7. 7. 23:
● Ja, for hvis vi maler tre bænke i regnbuefarver, er der jo ikke nogen bænke tilbage i hele det offentlige rum i hele verden til den heteroseksuelle og ciskønnede majoritet, der åbenbart har følt ejerskab over alle bænke op igennem hele menneskehedens samlede historie på denne jord indtil nu?
De mennesker, der får ondt i røven af at se eller sidde på en kulørt bænk, burde blive hjemme og ikke gå ud eller lade høre fra sig i det offentlige rum, for de får alle andre til at føle sig dårligt tilpas.
Samme form for indædt, vred misundelse, ballade og privilegiebeskyttelse af historisk uantastede rettigheder opstod – ovenikøbet ved brug af ligestillingslovgivningen, der var skabt for at beskytte mindre privilegerede! – da et hotel ville reservere én etage ud af 23 – 20 hotelværelser ud af i alt 812 – til kvinder. Mange kvinder rejser, ligesom mænd altid har gjort, alene, ofte som en del af deres job, og for at give dem et trygt rum, indrettede man en etage, som var forbeholdt kvinder:
Men det blev anmeldt til Ligestillingsnævnet af en forurettet mand og forpurret …
De tyske ’Frauenparkplätze’, store, veloplyste parkeringspladser tæt ved indgange fx i skumle parkeringskældre eller på rastepladser langs motorvejene, har også været mål for en misundelig hetz fra mandlige, danske bilister, der åbenbart har hævd på begrebet ‘bilisme’ og ikke under andre plads, og som benytter lejligheden til at intimidere kvinder og nedgøre kvindelige bilisters evner*
For helvede da! Mænd ejer alle parkeringspladser, alle hotelværelser, og de føler sig som oftest trygge overalt i det offentlige rum og i verden, og så reagerer de som smålige, fornærmede børn, når man i meget begrænset målestok forsøger at skabe samme trygge forhold for kvinder, så de, hvis de ønsker det – måske – kan skærmes mod bøvede mænd, deres nedladende ’vittigheder’ og mere eller mindre aggressive adfærd over for enlige kvinder.
● Vores politikere, der som oftest sidder med snuden i en mobil eller uploader ’kvikke’ onelinere og kælne fotos af sig selv på de sociale medier, og som ikke hurtigt nok kan komme videre til endnu bedre lønnede stillinger andre steder, vil nu have, at vi skal passe os selv og vores pårørende, når vi bliver gamle.
– Ja, og vi skal selv spare op til alderdommen, hvilket vi jo har været nødt til de seneste mange år, hvis vi ikke som ældre ville leve uden for samfundet på en sten.
Når vores fjumsede politikere så stadig ikke kan få et helt livs skatteindbetalinger til at strække til rimelig omsorg for os, når vi ikke længere kan selv, så må vi vel til gengæld forvente, at skatten bliver sat betragteligt ned? Med en tredjedel eller halvdelen? – Så kan vi med ét hug afskaffe velfærdssamfundet, som vi kender og forventer det, helt.
Vi har allerede afskaffet trygheden og hjælpen ved sygdom og fødsler. Kun de rige og dem med privatforsikring får, som tilstandene er nu, hurtig og adækvat hjælp. Alle andre kan rådne op derhjemme med en idiotisk telefonsvarer i røret, være parkeret på sidelinjen i måned- eller årevis – måske i smerter – i venten på audienser med sundhedspersoner eller sidde fast i et Kafkask forløb i langsommelige sygetransporter, eller i venten på langsommelige sygetransporter, så de hverken når deres aftaler eller kan komme hjem igen. – Gamle, syge, børn, fødende … De daglige beretninger fra både patienter og personale er hårrejsende!
Mens landet lider under forfærdelige forureninger fra bl.a. landbruget, som ingen har turdet sætte begrænsninger for, så vores natur, biodiversitet og havmiljø nu definitivt er ødelagt af gylle og gift. Skattevæsnet, DSB, uddannelsessystemet, social- og sundhedsområdet sejler … – Kan vi lægge sag an mod de politikere, der igennem de seneste 20 – 30 – 50 år intet har gjort?
Og kan man med omgående virkning fyre politikere, der ikke kan lægge rimelige budgetter og regere et land? Der er uvidende, udygtige og selvforelskede, og som fanges i interne magtspil og ikke magter deres job? Som er at sikre os alle tryghed, gode uddannelsesmuligheder og levevilkår, et rent land med en sund naturlig balance og rimelig hjælp når vi er børn, når vi føder børn, bliver syge og gamle.
● Mailvenner –Hvis man har gode pennevenner på mailen, er det som at føre en langsom samtale, hvor man har tid til at tænke sig om, før man taler. – Som i Jane Austens tid.
● Løgn. På markedet bemærkede jeg de enorme blåbær, hvert af dem på størrelse med et kirsebær, og den unge pige, der passede stadet, råbte oprømt ad mig: – Ja, er de ikke flotte? De er plukket i Rold Skov her til morgen!
Se, jeg har boet i Rold Skov i mange år, og der er ganske rigtigt blåbær, men vilde blåbær i dette land er små som de allermindste ribs og sidder normalt spredt, så det ville tage timer at plukke bare et par hundrede gram.
Jeg har også de såkaldte ’amerikanske’, meterhøje blåbærbuske i min have, og de giver netop disse store, men også mindre smagfulde, bær, så jeg behøvede ikke at købe løgnerskens …
Folk må jo synes, at jeg ser dum ud.
● I en verden, der er lagt an på, at vi skal prøve at tørre så mange som muligt af vores medmennesker for så mange penge som muligt, har humanistiske værdier, tolerance, hjælpsomhed og menneskerettigheder svære kår …
● Intelligens er evnen til at håndtere gråzoner, læste jeg engang. Der er næsten intet, der kan decimeres til en sort-hvid formel. Selv om det ville være bekvemt, hvis verden var enkel, overskuelig og nem at opdele, men det er den jo ikke. En del – specielt højreradikale, men også radikale på venstre fløj – har ikke opdaget det endnu.
● Nogle af os har meget let ved at undvære mennesker, kæledyr og ting, der ikke på nogen måde bidrager positivt til vores liv, men tværtimod lægger alt for stort pres på vores opmærksomhed, tålmodighed og ressourcer.
● Narcissister uden evner. Så står hun der. I ensom majestæt og poserer falskt smilende til en selfie eller fem. Så går hun rundt og snakker indsmigrende til sin selfiestang.
Førhen fik mennesker med evner, uddannelser og viden mulighed for at tale til andre. De kunne fx holde foredrag, blive lærere eller værter i radio- eller tv’s musik- eller dokumentarprogrammer.
Nu kan man være vært i tåbelige legeprogrammer, sniksnakke selvoptaget og pointeløst i radioen eller i åndløse quizzer og fjollekonkurrencer på tv, og hvis man ikke engang kan det, skal man bare købe en mobiltelefon og en selfiestang og producere sine egne programmer.
Fx kraftigt rødhårede Line, der fedter sine alt for store og fremadragende læber ind i smøreolie, tænder lysringen og viser alverden, hvordan hun krøller sine 10 cm lange, kunstige øjenvipper.
● Igen et yngre menneske, der, for at tilegne sig andre menneskers ting, tid og penge, argumenterer med sine egne behov (min fremhævning):
’Dømt: Ung kvinde stjal seng og sofa i Ikea
Udover at stjæle varer fra Ikea har kvinden overnattet på hoteller uden at betale for det
Udover at have været i Ikea i Aalborg uden at betale, så var kvinden også tiltalt for i maj 2022 at have overnattet på hoteller i Frederikshavn for 14.300 kroner og efterfølgende være gået fra regningen. Et nummer kvinden gentog i august i Herning, hvor hun overnattede for 6600 kroner uden at betale for det.
– Kvinden indrømmede det hele og forklarede, at hun ikke havde nogle steder at være, og hun derfor indlogerede sig på hotellerne, siger Søren Riis Andersen’
● Politiken 4. 8. 23: Avisens sommerserie om egne journalisters oplevelse af interviews med betydningsfulde mænd – NB! ikke kvinder! – som formodentlig har fortjent deres positioner med talent og dygtighed, handler jo -igen igen – om den lille journalist selv …
● Rodet journalistik –Jeg læser tre – fire aviser hver dag, og jeg læser for at få information. – Men en tendens breder sig: I stedet for at fortælle læseren HVEM – HVAD – HVOR osv., skal man læse langt ned i artiklerne for at finde de facts, der er lovet i overskriften. Indledningerne er alenlange ’Det var en mørk og stormfuld aften, da xxx forlod sit hjem …’ Og det rækker min tålmodighed ikke til. Så jeg skrålæser og leder efter facts, men må opgive og gå videre til andre, ofte udenlandske, medier, der ikke kunne drømme om at lege ’Mit livs novelle’ midt i nyhedsstrømmen, men stadig kan huske, hvad de lærte på journalistskolen: Der er forskel på feature og news.
● Dårlig journalistik – Og de fleste aviser og andre nyhedsmedier behandler politik, som om det var et cykelløb: Hvem kommer først? Hvem er størst? Hvem svarer bedst for sig?
På TV skal politikere deltage i ’skarpe’ interviews eller diskussioner, som blot går ud på at vise, hvor begavede journalisterne er.
Denne aggressive og selvpromoverende tilgang til erhvervet udelukker de rare politikere, de eftertænksomme, dem, der virkelig ville kunne gøre noget godt for vores land og dets borgere.
Og favoriserer de stræbsomme, de hårdhudede, dem, der blot er i faget, fordi de elsker at deltage i konkurrencer.
Politik som en konkurrence, hvor spindoktorer er holdledere, og journalister er kommentatorer, der har valgt side og giver endeløse, forudindtagede ’analyser’ af magtstillingen i dag …
At politik handler om at passe på landet og betrygge tilværelsen for en masse mennesker er gået helt hen over hovedet på både medier og politikere.
● UANSTÆNDIGT!
Politikens – virkeligt gode – fotos fra Roskilde Festival, da ballet var forbi:
Pladsen flyder lårhøjt med campinggrej og skrammel. – Muligvis fordi man kan købe to festivalstole, to soveposer, to liggeunderlag og et telt til to personer for kun 288 kr.:
Bilka juni 2023
● ENDNU MERE UANSTÆNDIGT! … Ufatteligt uanstændigt …
Rusland har angiveligt bortført 700.000 ukrainske børn … Det er så stort, så mange, så forfærdeligt, at man ikke forstår det … Børnenes Holocaust … i vor tid … lige ved siden af …
DR, notits, 3. 7. 2023
● Mange mennesker er virkelig bange for ulve. Vi har en håndfuld vilde ulve i jyske hede- og skovområder, og de går og passer sig selv og er højst til fare for en mus, en bambi eller et får eller to. Det er ikke pga. ulve, at vi låser vores hoveddøre om natten …
● At læse en nyere, dansk krimi er som at skimme en allerede udfyldt krydsogtværs, konstrueret af et åndeligt mindrebemidlet, barnligt væsen.
● Ugens ord i Politiken – en klumme ved sprogforsker Marianne Rathje, handler ofte om fejlhøringer, fx d. 26. 6. 23: Hedder det ’oprindeligt’ eller ’oprigtigt’?
Før i tiden var det børn, der kom med de sjove fejlhøringer, fx barnebarnet, der spørger, om vi ikke skal bruge hele formulen på is? Hvilket vi jo så gør. Eller den klassiske fra en tid, hvor man sang morgensang, og ungerne, der endnu ikke havde lært at læse teksten i en sangbog, men bare lyttede og selv skabte mening i lydene, i stedet for ’Sneglen med hus på ryg vil vandre’ af hjertens lyst sang: ’Sneglen med hus, paryk og vanter’.
Men nu er det mennesker, der på mange måder burde regnes som voksne individer, der serverer disse tegn på uvidenhed om deres eget modersmål. Hvilket viser, at vi har opfostret et par generationer, der kan kigge på skærme, men ikke kan læse.
Vi, der har gået i skole i 60’erne og har læst bøger i titusindvis, er sjældent i tvivl om almindelige ords betydning og stavemåde. Heller ikke om nutids-r, præpositioner, ordstilling i bisætninger, talemåder, inkongruenser og alle de andre sprogfejl, som regelmæssigt optræder også blandt journalister o.l., der lever af at skrive og tale til andre. Vi gamle har været igennem så meget tekst, at ordbillederne er på plads, og mange af os udtaler også ordet sådan cirka, som det skrives. Børn og udlændinge kan høre forskellen, når vi taler. – Men nu har vi et par generationer af angiveligt voksne mennesker, der hverken kan læse, skrive eller tale dansk ud over, hvad der kræves til at orientere sig nødtørftigt på en skærm, lidt mumlen og korte beskeder på nettet, Messenger, sms’er …
Man kan sige, at sproget selvfølgelig udvikler sig, men i disse år sker det ikke pga. kreativitet eller behov for nye ord til nye begreber. Det sker pga. af manglende læsning, manglende voksenkontakt, dårlige uddannelser og pga. ligegyldighed parret med ukorrekt og misforstået engelsk.
● Så langt er vi kommet: – Mennesker, der svømmer i havet skal undersøges for forgiftning:
’Omkring 40 surferes blod skal nu undersøges for at finde ud af, om der er grund til at være bekymret for forurening.
Omkring 40 surfere lagde torsdag arm til en større sags tjeneste.
Havskummet i Vesterhavet er mistænkt for at indeholde høje koncentrationer af de svært nedbrydelige PFAS-stoffer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.’
TVNord, 23. 6. 23
● Kan vi, der ved, hvordan man fører kalender, blive fritaget for at blive forstyrret af den evindelige strøm af mails og sms’er, der foregriber enhver aftale med fx brillebutikken, det offentlige eller sundhedssystemet?
Min tandlæge sender mig tre sms’er i ugen før hver aftale, og det er helt tåbeligt, når klinikdamen så ringer samme dag om morgenen og vil aflyse eller udsætte aftalen, fordi ’tandlægen har travlt i dag’ og derved ødelægger MIN planlægning og forvolder en masse besvær.
Også pakkefirmaerne er hurtige på sendknappen. Der er ikke mange timer af en pakkes vej igennem systemet, der ikke bliver overvåget og omhyggeligt rapporteret til modtageren, men det værste er alle disse bønfaldende mails og sms’er bagefter, hvor firmaerne gerne vil have anmeldelser – Gjorde vi det ikke godt? Så du lige os? – når man HAR fået sin pakke møtrikker og er totalt ligeglad.
Hvis pakken ikke kommer frem, skal de nok høre fra os!
● Folk, der er villige til at sprøjte sig selv i maven med et kemikalie for at tabe sig kan vel ikke betegnes som andet end selvskadende?
’Vægttabsmidler undersøges for alvorlige bivirkninger
De aktive stoffer semaglutid og liraglutid, som bruges i flere af Novo Nordisks vægttabs- og diabetesmidler, bliver undersøgt for alvorlige psykiske bivirkninger ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i et skriftligt svar til Berlingske. Specifikt går undersøgelsen på, om stofferne kan have en sammenhæng med tilfælde af selvmordstanker og tanker om selvskade.’
Tv2 Nyheder 23. 6. 23
● Vi skal gøre alting så hurtigt som muligt! – Så vi kan tjene flere penge, komme til at dimse med vores telefoner, komme hjem, holde kaffepause, tage til stranden … Det er ikke længere vigtigt at gøre tingene så godt som muligt.
Folk kører bil, som om de var både blinde og døve.
De kan ikke engagere sig i samtaler eller svare ordentligt på henvendelser.
De har ikke stunder til at passe deres job eller andre forpligtelser.
Vi havde en murer, der gemte sig i vores garage i tre uger, hvor han bare stod og snakkede i mobiltelefon.
En vinduespudser, der sprang hvert andet vindue over og sjuskede med resten, fordi han var midt i vigtige telefonsamtaler imens.
Ekspedienter, der ikke kan slippe mobilen for at betjene kunder.
Og forældre, der ikke kan snakke med deres børn eller bare se dem i øjnene:
‘Institutioner må skride ind over for fraværende forældre
De fleste dagtilbud i landets to største byer har lavet tiltag for at gribe ind over for forældrenes skærmbrug, når de afleverer og henter deres børn.’
Politiken d. 2. 8. 23 fortæller, at daginstitutioner i store byer via opslag o.l. må bede forældrene om at kigge på deres børn i stedet for ned i mobilen og være nærværende, når de henter og bringer dem …
● Det er nye tider: Ligesom vi er ved at lære, at vi ikke må smide skrald og cigaretskodder fra os på gaden, gå og gramse uopfordret på hinanden og kommentere andres udseende eller undlade at opsamle hundens lort, så skal vi også til at lære, at vi ikke må svine med de fælles ressourcer, forurene luften med røg eller spolere stilheden med larm.– Mange føler deres hævdvundne privilegier truet.
● Om morgenen: Man skal lige samle sit liv op igen. Hvor var det nu, jeg lagde det i går? Hvad efterlod jeg? Hvad skal jeg nu? Efter kaffen, avisen og morgenvasken, selvfølgelig.
● Der findes en verden uden for de lukkede institutioner, hvor pædagogsnak ikke gælder. Hvor virkeligheden er rå og bedst håndteres ved at stirre trolden lige ind i øjnene, acceptere problemerne og handle derefter.
● Avisen Politiken lever i sin egen, meget begrænsede, radikale boble. Med en horisont, der ikke omfatter Jylland, Fyn og den øvrige, praktiske verden.
Avisen er ikke længere henvendt til læserne, men til et begrænset antal meningsdannende og skrivende mænd i hovedstadsområdet, som måske opfattes som ligestillede i position og begavelse.
Journalister og redaktører sidder og skriver alenlange klummer om sig selv, deres eget geografiske sted og deres egne, ikke synderligt originale, tanker, som de forventer, at folk gider læse. Og bruger resten af deres energi på at underløbe den siddende statsminister på let gennemskuelige og ufine måder.
De radikale har ingen indflydelse, de fik 3,8 % af stemmerne ved seneste valg og bakkede ud, da de fik chancen for at deltage i regeringen. De er et lille, ubetydeligt og selvretfærdigt parti, der blot træder sig selv over tæerne gang på gang og opfører offentlige klovneforestillinger. Men når man nu råder over pladsen i et større dagblad – og ikke har vingefang nok til at fylde den med nyheder, kritisk journalistik, nye visioner og bedre tanker, så skal de radikale med vold og magt promoveres i helsidesartikler og i hjernedøde, gennemskuelige klummer:
Politiken d. 22. 5. 23 forsøger som de eneste og helt skamløst at promovere radikale Margrethe Vestager, som hverken har udvist lyst eller evner til posten som chef for Nato, kun fordi de ikke under statsminister Mette Frederiksen noget som helst.
Og bringer d. 4. 8. 23 en helside om en kælent sommerafslappet Martin Lidegaard, en politiker, der, som det også fremgår af fotoet, ikke har nogen relevans overhovedet i det aktuelle politiske landskab:
● Folk er tossede! De opfører sig, som om afskaffelsen af store bededag var et diktatorisk forbud mod at spise hveder og bede til helgener … De kan da spise hveder og bede bønner, som de plejer, hvem kan forhindre dem i det? Ingen har (endnu) forbudt tankevirksomhed, selv om man skulle tro det.
● Det er fortvivlende at se alle de mobilafhængigebilister, der pludselig stopper midt på vejen eller blot kører nødtørftigt ind til siden, hvor de holder skævt og spærrer, mens de tjekker en – formodentlig livsvigtig – sms eller et opkald, der lige duttede ind, mens de kørte.
Og det er hver gang foruroligende at befinde sig bag en bil, som slår umotiveret voldsomme sving, fordi føreren indstiller GPS’en, radioen, aircondition’en, tager en slurk af energidrikken eller lige skal se en sms eller besvare et opkald.
● Mennesket i en nøddeskal:
Vi finder et af verdens ældste træer i en skov i Chile og må straks ødelægge det ved at jage et langt bor ind i det … Ingen og intet kan vide sig i fred for vores virketrang.
● Man kigger på dette gamle hylster. Kender det jo så godt. Brede fødder, normalt stærke ben, der har båret os jorden rundt et par gange, maven, der skabte et helt nyt, fantastisk menneske, hjertet, der bare trofast har passet sit job uden at gøre noget væsen af sig, armene, der har udrettet så meget, hovedet, der har set, lyttet, smagt, lært og tænkt uden ophør igennem mere end et halvt sekel.
Og så begynder enkelte dele at falde én i ryggen, at gå i uorden, nægter lige frem at fungere! At lystre!
Der optræder modstand i form af knagen, usikkerhed, træthed, anfald, smerter … Hvad? – Kan vi ikke længere stole på hinanden?
Et forvarsel om den dag, da vi må skilles, hvor bælgen ikke længere tjener sit formål, men må smyges af og henlægges i en skov et sted.
P.S.: Der er meget om Politiken, som jeg igennem mere end 40 år har læst dagligt og føler mig i et had-kærligheds-forhold til. De senere år mest det første.
Hovedstadsavisen forekommer i dag som oftest enøjet arrogant uden rimelig grund, som en lukket klub for de indforståede, fuld af banale meninger, som alle i forvejen er enige om, men som jo heller ikke bringer nyt frem, og den flyder over af idiosynkrasier, af privatheder og af ondskabsfuldheder, navnlig over for vores kvindelige statsminister – man KAN BARE IKKE lade være med at omtale hendes hår og påklædning** eller overføre sit eget moderkompleks med tilhørende magtmisundelse til en voksen kvinde, der er tydelig i offentligheden. Derudover promoverer avisen skamløst og helt ufunderet, ubetydelige, radikale venstrepolitikere.
Politikens journalister er selvcentrerede, uden humor, og usikre sprogbrugere, som ofte afslører en grotesk mangel på almenviden, fx hvad angår historie, geografi – også den danske, samfundsforhold, sprog, dansk (og engelsk) retskrivning, ord og udtryk, grammatik, tal og størrelser … Det kan være en lidelse for folk med hjerne, finfølelse og to sprogører at kæmpe sig igennem artiklerne, men så springer vi dem jo bare over. Avisen er således meget hurtigt læst og sjældent pengene værd.
– Men den giver stadig plads til de smukkeste fotos, yderst læseværdige og kompetente korrespondenter fra fx Mellemøsten og Asien, og de mest begavede og tankevækkende debatindlæg fra læserne.– Når debatredaktørerne i øvrigt formår at sortere de værste, tanketomme Facebookspydigheder fra.
** ‘Har statsministeren sat håret i kriseknolden og taget en mørkeblå jakke på, som hun gjorde under corona, når det var allerværst, og med bedemandsmine og gode pauser i sine taler forklaret, hvor vi står? ‘
