De senere års milde vintre har åbenbart fremelsket en ny form for kreativt bondefangeri: Snerydningsblufnummeret.
For to år siden tegnede vi abonnement hos et lille enmandssnerydningsfirma i Nørresundby. Abonnementet gjaldt saltning og snerydning af vores fortov fra november til marts, begge måneder inklusive, og vi forudbetalte aftalen med knap 1000 kr.
Det blev, som alle vist husker, en hård vinter, men vores fortov blev kun ryddet en eneste gang, derefter så vi ikke mere til snerydningsfirmaet.
Gentagne gange ringede vi for at høre, hvad der foregik, men de fleste gange tog den unge snerydningsmand ikke sin telefon. Når vi omsider kom igennem, havde han alle mulige forklaringer, f.eks. at maskinen var gået i stykker, eller at han var på vej, hvilket han ikke var.
Efter en tid, hvor vi stadig ikke havde set noget til ham, ringede han pludselig til os og bad om flere penge. Det nægtede vi naturligvis med henvisning til den indgåede aftale og den manglende snerydning. Vi spurgte ham, hvad der var gået galt, og han forklarede uden blusel, at han ikke havde regnet med, at det ville blive snevejr…
Det grinte vi en del af, selv om det vel må betegnes som bedrageri? Vi forstod på det hele, at fyren havde smidt håndklædet i ringen og havde lukket sit firma. Derfor gjorde vi ikke mere ved sagen.
Ikke desto mindre eksisterer firmaet stadig og tilbyder snerydning i annoncer i vore lokale aviser. Ovennævnte erfaringer bør nok indgå i evt. nye kunders vurdering af firmaets vederhæftighed før indgåelse af kontrakt.
En snerydningsmand, der kun gider udføre sit arbejde, hvis det bliver en mild vinter uden sne er åbenlyst ikke meget bevendt.