(GRATIS) Kvindelig omsorg

Da jeg læste i Århus, boede jeg i opgang med en ældre herre, der pludselig mistede sin hustru igennem mange år. I sympati inviterede jeg ham efter nogen tid ind på kaffe og hjemmebag en sensommersøndag eftermiddag og lyttede til hans sorg og hans forsøg på at organisere sit nye liv.

 – Ja, man mangler jo en god kvindes omsorg, fastslog han med en ikke ringe grad af selvynk og store hundeøjne vendt mod mig, den trivelige, medfølende, forklædeklædte, hjemmebagende, unge studine, mens han gumlede kagen i sig.

Jeg udtrykte min deltagelse, mens jeg for mig selv tænkte: – Gør vi ikke alle det?

Det er ikke blevet bedre med den kvindelige omsorg siden da. Tværtimod. Mænd kan ikke længere gå ud fra, at ‘en god kvindes omsorg’ er en umistelig del af deres rettigheder som født hankøn, og føle sig forrådt af skæbnen, når den udebliver.

Også børn mangler deres mødre og rare pædagoger. Patienter mangler dygtige sygeplejersker. Venner mangler flyttehjælp, havehjælp, babysittere og hundepassere. Overlæger og direktører mangler kompetent sekretærhjælp. Ældre og syge mangler selskab og støtte i hjemmet hver eneste dag … – Ung eller gammel. – Ja, selv mig. – Af og til kunne man godt bruge en hengiven hustru, en udstrakt hånd, et smil, duftende, nystrøget tøj, rene rum at være i, en kop varm kaffe serveret, et hjemmelavet måltid og selskab, mens man spiste det.

I det hele taget mangler de fleste vist hjælp til det svære liv, en god kvindes omsorg … Men lige netop dén ressource er i restordre for tiden. – Måske fordi vi sjældent påskønner den, når vi oplever den, jf. husmødres ringe status og sygeplejerskernes forgæves krav om højere løn og bedre arbejdsforhold.

Vi elsker at modtage kærlig omsorg, støtte, sympati, pleje, rent tøj, rengøring og hjemmelavet mad, men vi vil ikke betale for det, for det har i årtusinder været et gratis gode leveret af millioner og millioner af gode kvinder. – Det er så slut nu.

Jeg tilbød ikke dengang at hjælpe den ældre herre med mere hjemmelavet mad eller andre tjenester, selv om det tydeligvis var det, han anglede efter, men nøjedes med til farvel at give ham resten af kagen med hjem. – En ny tid var begyndt.

Gratis bind?

Nu skal hygiejnebind og tamponer være gratis i Skotland. Dyre hygiejneprodukter har ifølge pressen været skyld i, at kvinder måtte droppe ud af uddannelser, opgive sport, socialt samvær m.m. – Og det er forfærdeligt.

Straks er der danske kvinder, der – måske i kølvandet på den nye, absolut nødvendige, #MeToo-bølge herhjemme, øjner en mulighed for at afpresse fællesskabet for flere goder og kræver gratis menstruationsprodukter i det offentlige rum, på institutioner og arbejdspladser. – Nogle gange kunne det måske være nødvendigt, men i princippet skulle velfærdssamfundet kunne dække de fleste almindelige udgifter, både julehjælp, husleje og hygiejnebind.

Og det ser ud til, at Bilka og Salling Group allerede har taget affære og er kommet kvinderne i forkøbet:

En pakke med 20 bind til 1 krone og 75 øre! Og tamponer til 10,95 for 32 stk.:

– Der er vist ikke mange danske kvinder, der ikke kan få råd til det. Og der, hvor man ved, at der kunne være et behov, kunne man jo indkøbe et par kasser og stille frem til fri afbenyttelse.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/skal-tamponer-og-bind-vaere-gratis-ny-skotsk-lov-deler-vandene

https://politiken.dk/debat/art7987575/Ville-du-arbejde-et-sted-hvor-der-ikke-var-gratis-toiletpapir

Hvad jeg uden held har forsøgt at bekæmpe igennem alle årene:

Alger

Bananfluer

Bladhvepselarver

Bladlus

Brune snegle

Dårlig mad

Edderkopper

Egenkærlighed

Faste arbejdstider

Fattigt og dårligt sprog

Fedt

Fluer

Flåter

Forstyrrelser

Hensynsløshed

Hovedpiner

Kartoffelål

Kattelopper

Kødannelse

Kålorme og andre sommerfuglelarver i mine planter

Melmøl

Mus

Myg

Myrer

Nedfaldent fyrværkeri, indblæst eller henkastet affald, så som flasker, dåser, plasticposer, busbilletter, madpapir, slikpapir, pizzabakker, smoothieemballage, cigaretpakker, cigaretskod, plasticgranbidder fra den lokale julepynt i lygtepælene, mundbind, fyldte hundeposer, hundelorte uden poser, hjulkapsler fra et bredt sortiment af bilmærker, to go-kaffekrus og låg

Nullermænd

Rotter

Råd, svamp og snask

Sammenrend

Sjusk

Skimmel

Skjoldlus

Smerter

Små, hysterisk gøende hunde

Smålighed

Stress

Støv

Sygdomme

Sørgemyg

Telefonsvarere

Tomme ritualer

Ukrudt

Uldlus

Unødvendig larm

Uro

Uvenlighed

Uvidende supportere, der bare vil have én til at gå væk

Ventetid

Virus – også på computeren –  og bakterier

Visne blade

– Kun hovedlus har vi (hidtil) været forskånet for i husholdningen.

Have

Il faut cultiver notre jardin – Man skal dyrke sin have, skrev Voltaire

Hvis du vil være lykkelig en dag – så køb en flaske vin

Vil du være lykkelig en uge – så slagt et svin

Vil du være lykkelig et år – så skal du gifte dig

Men hvis du vil være lykkelig resten af dit liv, så få dig en have

Gammelt ordsprog, måske kinesisk

For 50 år siden plantede man kun nye planter i sin have om efteråret, fra oktober og frem til fros­ten kom, hvilket den jo uvægerligt gjorde dengang. Alle planter blev solgt som barrodede, dvs. man ventede, til planten gik i vinterdvale, og så gravede man den op, slog måske en bid sække­lærred om rødderne, og holdt den kølig og fugtig, til den blev solgt. – Det kunne være roser, bus­ke, træer, hækplanter, stauder, frugtbuske.

Det havde den fordel, at planterne kom i jorden på deres blivende sted inden vinter, så de fik etableret et rodnet, før sommervarmen – og dermed et stort vandingsbehov – kom.

Med den gradvise udbredelse af plastic fra 1960’erne og frem kunne man have planter af alle slags stående med rodnettet intakt i billige plasticpotter og transportere og sælge dem hele året rundt.

Men det betyder jo, at man skal sørge for at vande omhyggeligt, hvis man planter noget ud i den varme tid. De fleste af disse plasticpotteplanter ender livet sørgeligt som ’brug og smid væk’-plan­ter. Engangsplanter. Og det er synd, for planter er levende væsner.

Førhen blev potteplanter solgt i lerpotter hos blomsterhandlere eller på ugentlige torvemarkeder i købstæderne og blev brugt som gaver til veninder, værtinder og nygifte. Supermarkeder fandtes ikke, og planteskoler havde kun åbent om efteråret. Potteplanter var dyre, og udvalget begræn­set, så enhver husmor kunne lave stiklinger eller hugge aflæggere og dyrke dem op, så de efter­hånden kunne gå i arv blandt familie og venner. – En god havemand kunne det samme, man delte planter, frø og stiklinger med hinanden og såede og forspirede og tog aflæggere, og på den måde var haven et livsprojekt.

Køkkenhaver var heller ikke for sjov, mange var selvforsynende med kål, kartofler, bønner, ærter, rodfrugter, bær og frugt. Husmoderen kunne både sylte, lave saft, frugtgrød og henkoge frugt og bær, og en henkogt pære med råcreme, som er flødeskum pisket med sukker og æggeblomme – vi var ikke bange for salmonella dengang – med en teskefuld hjemmelavet ribsgelé på toppen, ud­gjorde en lækker søndagsdessert, også hvis der var gæster.

Man opbevarede rodfrugter, heriblandt kartofler, i ’kartoffelkældre’ eller kuler, dybe, mørke og frostfri huler gravet ind i skrænter eller ned i jorden. Kølige steder, hvor man dækkede sine kartof­ler ned med halm og gamle sække, måske med jord ovenpå, så de kunne ligge mørkt, køligt og frostfrit, til de skulle bruges. Hen på foråret kunne de sidste kartofler være en smattet ynk at se til, og de begyndte også ofte at spire. Så var det bare om at få dem lagt i jorden igen, så årshjulet kunne dreje endnu en gang.

Æbler lå enten på et mørkt og køligt loft, i kældre eller stablet i æblekasser af træ i havernes frost­fri ’frugthuse’. Omkring juletid havde mus og rotter måske været i dem. – Enhver seriøs havemand havde styr på sine æblesorter og vidste hvilke, der skulle spises om sommeren, hvilke om efter­året, og hvilke der kunne gemmes og hvor længe. At gennemgå æblekasser for rådne eksemplarer var en tilbagevendende pligt som så mange andre i en veldrevet husholdning.

Høns og kaniner holdt man heller ikke for sjov. Det var kød og proteiner på bordet.

Vi havde ikke køleskab – eller vaskemaskine, fryser, centralvarme, tv, bil – før omkring 1960. Før da måtte man til slagteren hver dag og fx bede om ’for 50 øre leverpostej’ og to skiver rullepølse til madpakkerne.

I dag er dagliglivets gøremål decimeret til næsten ingenting. Folk er holdt op med at arbejde for sig selv hjemme, men arbejder til gengæld så meget mere ude for andre, lønarbejde, kaldes det. Både mand og kone og bedsteforældre, så familiernes samlede arbejdstid er steget betragteligt igennem årene – Børnene bliver bragt til opbevaring, de kan ikke længere fodre kaninerne med mælkebøtter før skoletid, plukke jordbær og samle æg om eftermiddagen og spille rundbold med de andre børn på vejen om aftenen. De voksne tilbringer deres vågne tid i biler eller under anden transport for at nå frem til dagens arbejde i de evindelige kontorlandskaber …

Mange er dog så småt begyndt at genopdage det basale liv med fungerende haver og hjemme­avlet mad.

Men i dag har de færreste unge haft en far, mor, nabo eller bedstemor, der regelmæssigt tog dem med i haven og inddrog dem i havearbejdet. Så når de erhverver sig deres første hus med have, stor eller lille, befinder de sig ofte på Herrens Mark.

De kan tilkalde en professionel gartner og for en blinkende formue få anlagt og tilplantet noget smart, eller, som det ofte sker, kan de rydde den forrige ejers tilgroede buskadser og staude­bede, bygge en træterrasse og så en masse græs. – Dette layout passer til de fleste: Man kan sidde og grille på terrassen, man kan stille færdigkøbte gyngestativer og trampoliner op på græs­set, og så kan den unge frue plante nogle indkøbte modeplanter i et par krukker, som hun anbrin­ger rundt omkring, hvorefter de langsomt visner hen og med mellemrum skal erstattes.

I virkeligheden burde haven behandles med lige så meget omhu som stuen, måske endda mere, og ikke kun ses som et besværligt og arbejdskrævende vedhæng til huset. For en have kan skænke én megen lykke, god frugt og grønt, krydderurter, leg, afslapning og nydelse, motion, æstetik, natur­oplevelser – At have en have er som at eje en aktie i selve tiden, årstiderne, naturen, jorden, vejret og alt det levende, som man pludselig får øje på og føling med, når man har udviklet sansen for det. – Hvert eneste år sker der noget nyt. En velpasset have vokser og udvikler sig, bærer frugt og giver overraskelser. – Men hvis man vil opdage egernet, der sidder og spiser vindruerne, den første blomst i en sjælden rose eller kragerne, der holder vagt for hinanden, mens de guffer guld­fiskefoderet i sig, skal man sørge for tid og ro i sin have. Ingen lydbøger eller telefonsamtaler imens!

Jeg har haft have i 40 år, og min have er, bortset fra de nære relationer, den ting, der har skaffet mig størst glæde og tilfredshed igennem alle årene. Når mirabellen pludselig spreder sin blom­strende, lavthængende sky ud over græsplænen. Når børnebørnene og jeg plukker de første jord­bær. Når en ny slags fugl lander på foderbrættet eller måske ligefrem flytter ind og bygger rede.  Når fryser og køleskab bugner af frugt, grønt, saft, gelé og syltetøj, som vi kan tage frem og nyde godt af i vintermånederne.

I min have bor talløse fugle af mange slags, pindsvin, egern, mus, edderkopper, orme, snegle, lar­ver, biller, bier, hvepse, myg, fluer og meget, meget mere. Og her gror frugttræer, bærbuske, grøntsager, store, gamle træer, små, nye træer, blomstrende buske af mange slags, græs, stauder og meget andet, som det er nyttigt at kende og sætte pris på.

Når naturen omkring os dag for dag dramatisk indskrænkes af træfældning, stordriftslandbrug, byggerier, asfaltering, udvinding af råstoffer, er det vigtigt, at planter, insekter og andre dyr får små fristeder, hvor de kan overleve og måske trives. – Hvis vi ejer et stykke jord, er det vores ansvar at passe på det og de arter, der lever der.

Alle disse overvejelser bør man gøre sig, når man får rådighed over en have. Og så kan man tænke over, hvilke funktioner, man gerne vil have, at ens have skal opfylde. Derefter begynder man at indrette sit stykke land, 50 m2 eller 5000 m2, sådan som man gerne vil have det. Evt. med hjælp af professionelle havearkitekter, der ved noget om havers brug, indretning og planter, men haven er også et sted, hvor leg, lyst og kreativitet kan udfolde sig uhæmmet. Der er ingen regler – ud­over almindelige menneskelige hensyn – i din have.

Måske har man overtaget en gammel have med træer, frugttræer, plæne, stier, terrasse, bede m.m., som man gerne vil bevare, stort set. Så er det jo let. – Så kan haven udvikle sig, efterhånden som man selv udvikler sig, får børn, dyr, interesser. De færreste overtager et helt blankt lærred. Men alligevel bør man gøre sig overvejelser om havens grundelementer, som er:

Mure

Vægge

Gulve

Møbler

Funktioner

Murene består helt bogstaveligt af huset og måske naboernes mure. En sydvendt mur kan blive et velegnet levested for fx vindruer, ferskner, abrikoser, klatreroser eller måske figner.

Væggene er hegn og hække og kan også være fx espalierede frugttræer, som inddeler haven i rum. En have, som har flere hemmelige rum, som ikke umiddelbart kan overskues fra terrassen, er langt mere spændende – og indbyder mere til at bevæge sig og gå på opdagelse, end en åben have, der blot består af et enkelt haverum. Hvis man har småbørn, hunde eller høns, skal haven måske være hegnet ind hele vejen rundt for deres sikkerheds skyld?

Gulvene er jord, sand, flis, trædæk, fliser, sten eller græs. Hvad med at plante timian imellem små sten? Trædebregner? Småblomstrende mos? Der findes andre løsninger end græs og fliser.

Møblerne er større indretningselementer, så som et haveskur, et stort træ, et bed, en indvendig hæk eller hegn, højbede, kompostbunke, tørrestativ, dam, bålsted, gyngestativ, sandkasse, ligge­stole, legehus, hønsehus, hængekøje, andre havemøbler, drivhus eller andet. Men kunne også være en stor, væltet træstamme, som man kan sidde på? Klatre på? Hvor insekter, fugle og pind­svin søger hen?

Og funktionerne er selvfølgelig de forskellige ting, man ønsker at bruge havens rum til. Det kunne være en frugthave, et guldfiskebassin, en køkkenhave, et krydderurtebed, en grillplads, et sol­badeområde, et afslapningsområde, et legeområde, en hønsegård, et tørrestativ, en kompost­bunke. Eller hvad med et shelter eller en teltplads, hvor man kan overnatte om sommeren? Mange vil også ønske at tilgodese padder og insekter og anlægge vanddam, blomstereng, rede­kasser og gode levesteder med træer, buskadser, kvasbunker, brændestabler og urørte områder.

Når man først har overskuet sin have og inddelt den i rum og funktioner, som ligger praktisk og harmonisk i forhold til hinanden, så er det hele meget lettere at gå til. – Hvis man er travlt optaget i hverdagene, kan man jo udsætte fx høns, fiskebassin og køkkenhave, til der bliver bedre plads i ens liv, og bare lægge området i græs og vilde blomster, indtil man orker det.

Man kan begynde i det små, fx anskaffe sig et højbed til de mest anvendte krydderurter, purløg, persille, rosmarin, mynte, salvie, oregano, timian eller hvad man nu bruger mest af, og stille det lige ved køkkendøren, hvor det er nemt at komme til, hvis der er sol og læ der. Så kan køkken­haven komme senere, hvis interessen stadig er der.

Men man skal så hurtigt som muligt plante frugttræer, hvis der ikke er tilstrækkeligt i forvejen, for de kan være år om at komme i gang og sætte frugt. Hvilken frugt holder du mest af? Æbler? Pæ­rer? Kirsebær? Blommer? Kvæder? Frugttræer skal have lys, god plads og vand i den tørre tid i de første par år, men derefter passer de sig selv, og så kan man bogstaveligt talt høste frugterne af sit arbejde i mange, mange år fremover, måske resten af ens liv.

Og man bør med det samme anlægge en kompostbunke i det mørkeste og mest fugtige hjørne af haven, så man har et sted at smide (økologisk) køkkenaffald, salatblade, æbleskrog, kaffegrums, teblade, afgnavede majskolber, kålrester, kartoffel- og appelsinskræller, ukrudt, opfejede blade, græsafklip osv., så man ikke belaster det offentlige affaldssystem med noget, som helt af sig selv danner glimrende kompost/plantejord, der kan genbruges i urtepotter og bede.

Så er man allerede godt i gang.

Hvis man har overtaget en ældre have, er det bedste råd at vente et års tid eller to og lige se, hvad haven rummer i forvejen. Måske er der fine frugttræer, der bare skal have mere lys og luft om­kring sig? Måske ligger der et tæppe af vintergækker, påskeliljer eller blå skilla, som sommerfugle og bier vil elske at besøge i det tidlige forår? Måske er en lidt kedelig busk i virkeligheden et blom­sterhav i juni?

Med en helt nyanlagt have skal man formentlig starte med at sørge for læ og rum, før man kan plante mere delikate ting, så som roser, stauder og små frugttræer.

Når man først får fornemmelsen for det og fingrene i jord og planter, kan en have være det sted, der i mange, mange år fremover sikrer dig motion, god frugt og grønt og et utal af glædelige overraskelser.

Leverrisotto

Mine ungdomsår i Italien har sat sig varige spor i køkkenet. Når vinteren er mørk, og kroppen kræver jern og vitaminer, får jeg en ubetvingelig trang til leverrisotto.

Som med al italiensk mad er gode råvarer det allervigtigste – økologiske, naturligvis. Selve retten kan laves på ½ time.

Hvis man kan skaffe frisk kalvelever, risottoris fra Norditalien, 2 – 3 dl kraftig, hjemmelavet oksekødssuppe, en frisk, mild og blød ost, løg, hvidløg, citron og rosmarin, kan man lave denne ret, der i al sin blide velsmag nok skal vække begejstring hos alle, selv hos dem, der normalt ikke bryder sig om lever, men som er friske på at prøve. – Men hvis man snyder med råvarerne, bruger suppeterninger, svinelever, ost med bismag eller dårlige løg, vil det ødelægge den delikate sammensætning, og så ville det være bedre at ringe efter en pizza.

4 personer:

1 fed hvidløg hakkes

2 løg skæres i halve ringe

svitses i 1 spsk olivenolie og 1 spsk smør – sådan cirka … på bunden af en 3-liters, tykbundet gryde

med 1 tsk rosmarin og 1 tsk friskkværnet peber

400 – 500 g god, frisk kalvelever skæres i terninger på ca. 2 x 2 cm og brunes med

2 – 3 dl klar oksekødssuppe og ½ l vand tilsættes

fintrevet skal af ½ citron og 1 spsk groft salt kommes i

500 g risottoris tilsættes og koges ved lavt blus i ca. 10 min.  – rør engang imellem

retten står og trækker i yderligere 10 min. og serveres med groftrevet, fuldfed ost på toppen

tilbehør fx tomatsalat og/eller ovnbagt broccoli med ost

Velbekomme!

Kontaktlim

Så er der endnu en ting i huset, der skal lynfikses, og jeg griber efter tuben i værktøjsskuffen.

Omkring 1960 kom min far hjem fra købestævnet i Fredericia og fortalte begejstret om kontaktlim. Det var en lim, der var så stærk, at de havde limet en stol op på væggen, fortalte han, og så satte de en granvoksen mand op på stolen – Og den holdt!

Min far var imponeret.

Siden indgik kontaktlim, sammen med ståltråd, en lommelygte, hobbykniv, tang, hammer, sav, skruetrækker, gaffatape, små, blå søm, kramper og skruer, en træblyant og almindelig trælim i både hans og senere min udrustning, og der er ikke meget, vi ikke kunne/kan klare i en ruf.

Hvor kommer den gode mad fra?

Tidligere på http://blog.loneandrup.dk/#post360 skrev jeg om bedre kost, og hovedprincipperne er i korthed følgende:

’Det drejer sig om at spise lidt, men godt:

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Godt, fordi man ikke længere spiser hel- og halvfabrikata fra fastfoodbutikker og supermarkeder, men selv styrer indholdet i sin mad ved udelukkende at indtage rene og gode, økologiske råvarer, frugt, grønt, kød, fisk, ost, mælk, æg.

Og bedre, fordi man udelukker sukker, stivelse og andre raffinerede kulhydrater fra kosten. – Ikke helt. Men næsten. Der er kulhydrater i al mad. Det er de forarbejdede, de raffinerede kulhydrater, som findes i brød, kage, pasta og andre kornprodukter, sukker, og så den stivelse, der findes i korn, ris, majs, kartofler og andre rodfrugter, som jeg afholdt mig fra – på daglig basis. Men der er undtagelser: En skive groft, hjemmebagt rugbrød uden andet end rug i med smør og ost er OK et par gange om ugen. Det er et mål grove, økologiske havregryn med mælk som daglig morgenmad evt. med en spiseskefuld rosiner også.’

Og i forlængelse af mine opdagelser om kost blev jeg mere opmærksom på, hvor jeg i grunden får mine madvarer fra. Men når jeg fortæller om det, siger mine venner altid: – Jamen, det der, dét har jeg ihvertfald ikke tid til! – Hvordan orker du? Det kan jeg slet ikke presse ind i mit daglige skema!

Nå. – Jamen, så lad være. – Men tid er faktisk det eneste, du har, og du har fået præcis lige så meget af den, som alle andre.

Hvis du har indrettet dig, så du ikke har tid til at sørge for basale ting som mad, så er hele konceptet om god og ren mad ikke noget for dig. Og fred være med det.

Nogle mennesker har besluttet, at livet handler om at skynde sig. Om at se ud. Om at ’blive til noget’. Og det er jo dejligt, at nogen gider.

I min lille familie har vi altid prioriteret tid, tid til os selv, til at holde orden omkring os, til vores egen, ofte formålsløse, nysgerrighed, til små unyttige gøremål, lange snakke, læsning, gode film, eftertanker, tid til alt det grønne, til børn og dyr og gode venner, langt mere, end vi har prioriteret forfængelige ambitioner, penge og travlhed. Og sådan har det været i næsten hele vores voksenliv.

Vi har været heldige og har fået – og taget – tiden til de ting, vi synes, er vigtige.

For kostens vedkommende betyder det bl.a.

1. – at vi får en stor del af vores mad fra vores egen have. Vi har masser af frugttræer, tomater, vindruer, bærbuske, grøntsager, krydderurter og andet godt og spiseligt lige uden for vinduerne i sommerhalvåret. Og vi plukker, sylter, laver saft, tørrer og fryser ned, så vi har frugt og grønt og bær og urter året rundt. – Derudover samler vi bær og svampe i skoven. – Gødning kan fx være due- eller anden dyregødning, som vi får lokalt. – Jeg tror på, at vi får flere essentielle mikronæringsstoffer, hvis vi spiser ting, der har groet i vores egen, gode kompostjord, ernæret med gødning fra fritlevende dyr. I modsætning til al den masseproducerede ’mad’, som gror på stenuld eller lever korte, miserable liv med kunstigt foder i overfyldte betonstalde. – Vi har aldrig gjort, som en, jeg hørte om, der lod alle æbler og pærer fra sine egne, gamle og righoldige træer ligge og rådne op på græsset, mens hun hver uge modtog en dyr kasse af Årstidernes frugt og grønt. For det var lettere at overskue, når det blev leveret i hendes køkken i en velordnet kasse med opskrifter. Ofte var det frugt og grønt, der var transporteret langvejs fra, og som var blevet kedeligt undervejs. – Hvis man indretter sig sådan, skal man jo ud og tjene en masse penge, så man kan betale andre for at samle frugt og grønt og pakke og transportere det i kasser, vedlagt nemme opskrifter …

2. – at vi derudover kun køber frisk eller frosset, økologisk frugt og grønt, når det er til at få i en ordentlig kvalitet.

3. – at vi kun køber de gode, økologiske mælkeprodukter og oste fra fx Thise eller Løgismose.

4. – at vi i mange år havde husdyr selv, fx høns. Men nu, hvor vi er blevet ældre, og kræfterne færre, køber æg, kyllinger, suppehøns, duer m.m. hos avlere, vi kender, og som giver dyrene gode og frie forhold og naturligt foder.

5. – at vi hvert år køber et dansk, fritgående lam, der har levet et godt og naturligt liv, af en lokal avler.

6. – at vi en gang om ugen køber god fisk af den lokale fiskehandler, der har været på fiskeauktion i Skagen tidligt samme morgen. Han kan levere næsten alt, blæksprutter, jomfruhummere, muslinger, laks, foruden de mere almindelige, gode spisefisk, når det er sæson. Han røger sine ting selv, og hans røgvarer, fiskefrikadeller, marinerede sild og rejesalat er kendt og eftertragtet i hele Nordjylland.

7. – at vi hvert år køber ¼ okse, parteret og velhængt. Lige til at putte i fryseren. Kødet kommer fra en lokal avler, som har græssende kødkvæg gående på store engarealer lige henne ad vejen ved sin gård. Dyrene lever godt og behandles ordentligt, også i slagteprocessen. Vi spiser med stor fornøjelse også indvolde, fx lever, som kan tilberedes både på traditionel, dansk vis, eller i sydeuropæiske varianter.

8. – at vi ikke spiser meget svinekød udover økologisk bacon og pølser til børnebørnenes pølsehorn. Fortrinsvis pga. landbrugets hårde behandling af de mange, mange svin – 25.000 smågrise dør i danske stalde hver dag! – og pga. gylleproblemet, som har overdynget hele landet med ildelugt og forsuret vores fælles jord. Et par gange hver sommer grillsteger vi en svinekam med citron og rosmarin, og vi laver en flæskesteg en gang i løbet af vinteren, og det er sådan cirka det …

9. – at vi stort set laver alt selv. Brød, kager, slik, desserter, pålæg, mad af al slags, sovs, pesto, saft, tonic, af rene og økologiske råvarer. Det er ikke svært, når man først har skaffet sig et repertoire og lidt rutine. – Jeg bager brød, mest rugbrød, laver syltetøj, saft, frugtgrød m.m. og hjemmelavet aftensmad hver eller hver anden dag. For store portioner kan gemmes til næste dag eller fryses ned til senere brug.

10. – at slik hos os er blevet til frisk frugt, evt. i form af ’abemad’ med økologisk skyr, mørk chokolade og nødder, eller forskellige blandinger med peanuts, rosiner, mandler, nødder, lidt tørret ingefær eller ditto frugt. Ved festlige lejligheder kunne det være hjemmelavet is, creme brûlée, hjemmebagt kransekage, en frugtkage med marcipansmuldredej eller en gammeldags æblekage, måske lavet af kompot af egne blommer, med makroner, flødeskum, skyr, youghurt naturel eller creme fraiche.

Eksempler på nem kålmad:

Rå kålsalat

Frisk rå broccoli, blomkål, spidskål, hvidkål, hvad man nu har, snittes fint i foodprocessor med et lille fed hvidløg

Blandes med rå æbleterninger, groft hakkede valnødder, salt og peber og skyr naturel eller youghurt naturel

Evt. med frosne ærter, som hurtigt tør op og kan holde salaten kold på vej til skole eller arbejde

Hvis den skal være mere mættende, kan man koge udblødte kikærter og/eller bønner i en lille times tid og blande i

Salaten kan holde sig ca. 3 dage i køleskab i plasticbeholder med låg

Spises til frokost evt. med et blødkogt æg, røget makrel, ansjoser, sild

Eller som tilbehør til aftensmad

Kål til hele ugen

1. dag koger man en masse kål, blomkål, spidskål, broccoli, evt. også ærter eller bønner, i en stor gryde i 10 – 15. min. Sluk evt. efter 10 min. og udnyt restvarmen, mens du gør resten af maden klar: Steger kød, fisk eller hvad, du nu har. – Spis din mad med friskkogt kål til. – Sæt resten af kålen i et olivenoliesmurt, ildfast fad i køleskabet, hæld kålvandet i en plasticbeholder og sæt det i fryseren, når det er afkølet.

2. dag skærer du god, økologisk bacon i små terninger og lægger i fadet over kålen, så pisker du 4 – 5 æg med salt, peber og revet parmesanost og hælder ægge-osteblandingen over kål og bacon. Står i ovnen i ca. 35 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 25 – 30 min. og udnyt restvarmen. – Spis.

3. dag eller senere koger du mere kål og andre grøntsager, fx ærter, gulerødder, pastinakker, i det optøede kålvand. Hæld ca. halvdelen af vandet fra, blend kålen med en stor klat smør, hvid peber og revet muskatnød til mos, som kommes i smørsmurte ramakiner og bages i ovnen med et drys nødder over i 45 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 35 min. og udnyt restvarmen. – Spis. – Frys gerne det overskydende kålvand ned igen.

4. dag eller senere koges broccoli i det optøede kålvand og blendes efter ca. 15 min. med en pæn klat blåskimmelost og et skvæt god piskefløde til en god og nærende broccolisuppe.

Find selv på mere, fx andre kålsupper, evt. med peberfrugter, chili, fløde eller bacon eller hjemmelavede kødboller i.

Se evt. også ’Forudsætninger’: http://blog.loneandrup.dk/#post235

Tag det sunde med det søde

Selv om man spiser sundt, kommer der af og til gæster, der skal trakteres med lidt godt til kaffen, eller familien trænger til opmuntring på en trist vinterdag.

En af de kager, jeg stadig laver med stor fornøjelse, er:

Æblekage med smuldredej og græsk youghurt,

4 – 6 æbler, men kagen kan også laves med anden frugt, fx pærer, blommer, abrikoser, rabarber, i så fald bruges lyst sukker og ingen kanel

Æblerne vaskes, men skrælles ikke, kernehuset fjernes, resten skives og lægges i et smørsmurt, ildfast fad

Dryp med citronsaft, og drys med en lille smule sukker og kanel

Drys evt. med fint revet ingefær og frisk, hakket mynte

Smuldredej laves i røremaskinen af

50 g smør

150 g marcipan

50-75 g rørsukker, almindeligt sukker eller farin

100 g grove havregryn

1 tsk. bagepulver

Dejen fordeles over frugten

Pynt med groft hakkede mandler med skal og et ekstra drys kanel

Bages i ovnen, midterste rille ved 180° i 40 min.

Spises med græsk youghurt 10 % eller god, økologisk skyr


Knækbrød uden mel

· Hørfrø

· Sesamfrø

· Solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø o.l

· 1/3 grove havregryn

· Røres sammen i en skål med

· 1 stor tsk salt

· 1 stor tsk bagepulver

· Vand – ca. 3 – 5 dl afhængigt af mængden af kerner

· Olivenolie ca. 2 spsk

· Pensl evt. m æg og drys m sesam og birkes

Alle gryn, frø og kerner, salt og bagepulver røres sammen i en skål. Hæld olie og vand i, til massen ligner en sammenhængende, ikke for våd, dej. Rør grundigt og lad dejen passe sig selv i ca. 10 min., så bliver den lettere at arbejde med.

Rul dejen tyndt ud mellem 2 stk. bagepapir. Gerne op til 3 bageplader med tyndt udrullet dej.

Bag v 200° i ca. 40 – 50 min. Skift mellem pladerne, så de alle brunes fint

Skær i firkanter med det samme, køl af, opbevar i lufttæt beholder. Kan evt. fryses.