… tog selv telefonen om morgenen og var klar til at rådgive og hjælpe den lille bys borgere, hvis de havde behov for ham.
Han anvendte ikke ’gå væk’-telefonsvarere og sekretærerne i forkontoret, men foretog de nødvendige vurderinger selv.
Han lod sig ikke intimidere af tidsbegrænsninger eller andre krav, men hentede glad og gerne sine patienter i det hyggelige venteværelse – og kunne så samtidig observere gangart, humør og tempo på vejen tilbage til sin konsultation.
Han havde altid tid til at lytte og tøvede ikke med at foreslå andre årsager til lidelser end dem, man selv kunne komme i tanke om, baseret på sine mange års nysgerrighed og erfaring. Han tog gerne en ekstra blodprøve – egenhændigt – hvis han fik mistanke om fx for lavt stofskifte eller blodmangel. Han kunne også kigge nærmere på en brun plet i nakken, som man ikke selv havde set, og sende én videre til en specialist, hvis han havde den mindste grund til at tro, at noget alvorligt var under opsejling. Eller han indledte en snak om et nyligt dødsfald eller en skilsmisse, som han på en eller anden måde altid var orienteret om, og som måske kunne forklare trætheden og søvnproblemerne bedre end alvorlige sygdomme.
Han var uhyre praktisk anlagt og kunne skylle øregange, sy en flænge, fjerne en bums eller en nedgroet negl eller foretage en regulær udskrabning, hvis det var nødvendigt.
Men han kunne også redegøre for det videnskabelige grundlag for diagnoser og medicinske præparater på en seriøs, men alligevel let forståelig måde. Han lyttede, argumenterede og indgik i diskussioner om den bedste behandling. – Han talte aldrig ned til folk, men talte til dem, som om de kunne forstå hans overvejelser og gode hensigter. Og han var aldrig bleg for lige at ringe, hvis han havde prøvesvar, der krævede forklaringer, eller bare for at høre, om pillerne havde virket, eller om det gik bedre.
Man tog sig godt af os dengang for mere end 40 år siden …
Specielt tænker jeg tit på en morgen, da min søn, som en stiv, lille træmand kom stavrende ned ad trappen, mens jeg var ved at sætte morgenkaffen over, og sagde: – Mor, jeg kan ikke bøje nakken …
Man skal nok være født i 1950’erne, være opvokset med faren for polio og have hørt om meningitis for helt at forstå, hvor skræmmende et barns stive nakke kunne være.
Sønnike, der kun lige var fyldt tre, så forpint ud og satte sig med hovedet fastlåst i en skæv vinkel på tæppet midt i stuen.
Jeg var ganske ung og enlig mor og uden at tænke en eneste tanke ringede jeg til lægen, som tog telefonen med det samme, og som 10 minutter senere hurtigt, men roligt, trådte ind i min stue, hvor sønnike ikke havde rørt sig overhovedet, men blot sad med store tårer i øjnene.
Lægen hilste venligt på drengen, satte sig ned ved siden af ham og tændte sin lille lommelygte, som han altid bar i brystlommen som en kuglepen, og holdt den ned på min søns mave …
Min søn bøjede omgående hovedet for at se, hvad lægen foretog sig dernede på maven, og vi kunne jo straks se, at nakken ikke var stiv, sikkert blot øm. Efter grundige undersøgelser af ryg, nakke og skuldre kunne lægen konkludere, at sønnike nok bare havde sovet med hovedet i en uhensigtsmæssig stilling.
Men åhh, hvor blev jeg flov. Jeg undskyldte ulejligheden mange, mange gange og beklagede, at jeg havde ringet så hurtigt uden at undersøge sagen selv.
– Det skal du ikke tænke på, svarede lægen muntert. – Det er da godt, at det ikke var noget alvorligt, og du må altid hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt. – Nu får vi alle tre en meget bedre dag.
– Hav det nu godt, sagde han med sin sædvanlige afskedsreplik, og kørte videre til andre, der havde brug for ham.
Når landbrug, vandværk, kommune, myndigheder og politikere ikke magter at beskytte drikkevandet og os.
For bare et eller to årtier siden var vi i Danmark stadig stolte af vores rene drikkevand. Navnlig her hos os i Vodskov glædede vi os dagligt over at have let adgang til velsmagende vand, som blev udvundet under Hammer Bakker, et stort naturområde umiddelbart nord for byen.
Men tidligt på sommeren begyndte vandslangen i haven at lugte mærkeligt, når vi åbnede for vandet. En rådden stank af gammel mødding bredte sig hver gang. – Vi skal nok snart have en ny slange, tænkte vi. – Men den var kun et par år gammel, og kan plastic- og gummislanger overhovedet rådne? Og stinke af kloak? Det havde vi ikke oplevet før.
Vi bruger vandet i haven til at vande planter og grøntsager med, og til at skylle vores hjemmedyrkede bær, frugter og kartofler, før vi spiser dem. Og vi fylder soppebassinet til os selv og børnebørnene.
Så blev min mand syg. En slem omgang dårlig mave. Samme dag om eftermiddagen fik vi en sms fra det lokale vandværk:
De anbefalede os at koge vandet fra hanerne pga. bakteriefund i en ‘rutinemæssig kontrol af drikkevandet’, fulgt af en række godtkøbsråd om, hvad jeg, forbrugeren, skulle gøre for at beskytte mig selv og min familie mod sygdom: koge vandet, vaske op i opvaskemaskine m.m. Der var også et link til Aalborg Kommunes hjemmeside med de samme råd.
Det var ikke betryggende, at folkene på vandværket ikke kendte ordet ’enterokokker’, men skrev ’enterokker’, der lød lidt som ‘oggenokker’. – Hvad var der i vores vand? På vandværkets hjemmeside var der ikke mere information at hente, selvom de lovede relevante oplysninger:
Vodskov vandværks forside, mobiludgaven 13.8.24
At vi i ugevis – ja måske hele sommeren! – har drukket vand med bakterier og ‘enterokker’ er åbenbart ikke relevant … Og hvem har brug for en revisor, når vandet er så sundhedsskadeligt, at det skal koges? – Adressen på en læge, en mikrobiolog eller en advokat ville have været mere nyttig.
Der var virkelig mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft svar på, og de informationer burde have stået allerøverst på vandværkets hjemmeside. Fx:
Hvor stammer forureningen fra?
Har vi taget skade af at drikke vandet?
Skal min mand søge læge pga. maven?
Hvor mange bakterier er der i vandet?
Hvor mange bakterier skal der til for at gøre os syge?
Hvor mange i området er ramt af maveonde, og er det farligt?
Hvor længe har forureningen stået på?
Hvad har de tænkt sig at gøre ved det?
Hvor længe varer det?
Kommer det til at koste sygedage? Liv? Og i givet fald hvor mange?
Får vi hjælp? Rent vand? Godtgørelse for besvær og evt. sygedage?
Hvornår hører vi mere?
Utrygheden var stor, besværlighederne ved at koge vand, desinficere alting, kassere isterninger, opblandet saft o.l. og indkøbe en masse flaskevand ligeså, og spørgsmålene hobede sig op. Så jeg foretog min egen lille googleresearch.
Først opdagede jeg, at skadelige bakterier i drikkevandet er uhyre udbredt! I næsten hele landet, undtagen inde i de største byer, har der i de senere år været sygdomsfremkaldende mikroorganismer i vandet, og man har udstedt utallige kogepåbud – som åbenbart er myndighedernes universalløsning, når de ikke har formået at beskytte vores vand.
Dernæst fandt jeg ud af, at TV2Nord kalder det farligt:
TV2Nord 14.8.24
Hvilket ikke er egnet til hverken at oplyse eller berolige nogen. TV2Nord kopierede endda det lille vandværks fejl med enterokker’ne. Ingen selvstændig journalistisk research der …
Jeg lærte også hurtigt, at forekomsten af enterokokker og coliforme bakterier betyder, at vores drikkevand er inficeret med fækalier, dvs. afføring! – Som om vi befandt os i middelalderen eller i et primitivt land uden forsvarlig, hygiejnisk infrastruktur. I et land, hvor de ikke har styr på at holde kloaker og drikkevand adskilt, og hvor befolkningen lider af kolera og dysenteri og alle mulige andre vandbårne sygdomme.
Danske Vandværker *
Danske Vandværker *
Googlesøgning på enterokokker
De skadelige bakterier i vores drikkevand stammer formentlig fra dyr – ikke fra en hjort, der skider i skoven, men højst sandsynligt fra de alt for mange og alt for store gyllefabrikker, der fuldstændigt dominerer dette land. – Vandværket i mit område henter vores drikkevand i skovkanten, lige ved siden af en stor mark, der regelmæssigt bliver overhældt med gylle, hvilket vi kan lugte året rundt. Samme mark bliver også jævnligt sprøjtet med gift lige op ad af drikkevandspumpen! – Hvilket jeg har set og fotograferet fx i april 2022:
Dette foto er taget sidst i april måned, hvor alting ude omkring står friskt og lysegrønt, bortset fra denne mark, 10 m fra den drikkevandsindvindingspumpe, som forsyner mit område. Giftsprøjten har været der, og marken er klar til afgrøder, som vi og vores dyr senere skal spise. Vandboringen ligger få meter inde i skoven bag det røde kryds til højre.
Coliforme bakterier er bakterier, der lever i tyktarmen hos pattedyr, også mennesker. De er ikke alle skadelige, men hvis de er til stede, er der sandsynligvis også afføring. – ‘Entero’ betyder indre, enterokokker er en slags indre stafylokokker, dvs. tarmbakterier, som oftest fra dyr som fx svin. Man anbefaler at koge vand med bare én enterokok pr. deciliter **. Enterokokker kan hos svækkede og ældre mennesker give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner i hjertet og i blodet; de er ofte antibiotikaresistente pga. landbrugets udbredte brug af antibiotika i dyrebesætningerne.
Sundhedsstyrelsen***
Miljøstyrelsen har undersøgt forekomsten af bakterier, virus og parasitter i gylle****, og det er ikke rar læsning! – Spred denne sygdomsfremkaldende bakteriesuppe ud over vores jord, tilsæt rigelige skybrud og et forhøjet grundvandsniveau, og du har en sundhedsmæssig katastrofe for den danske befolkning.
Dertil kommer luftforureningen fra gylleudspredningen, den nu ikke-eksisterende biodiversitet og de biologisk uddøde have, fjorde, åer og andre vådområder: Ikke en bi, ikke en fisk, kan trives her mere pga. af landbrugets gylle og giftforurening.
Men det kan vi jo være ligeglade med, hvis vi dør af indre infektioner, fordi landbruget fører bakteriologisk krig mod befolkningen, og vi drikker deres gyllebefængte vand.
21. maj 2010 — Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværel- … spredning af gylle fortyndet med vand.
Vodskov Vandværks seneste analyse, som fremgår af deres hjemmeside d. 16.8.24 – 3 dage efter offentliggørelsen af fundet af skadelige tarmbakterier i vandet, er fra d. 8.2. 2024 – dvs. mere end ½ år gammel:
Nogle vandværker er måske for små og uprofessionelt drevne? At sikre borgerne rent, eller i det mindste ikke potentielt sygdomsfremkaldende, drikkevand kræver en mere dedikeret faglig indsats end blot at henvise til en revisor og deltage i hyggelige middage på kroen.
Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.
Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af budskabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!
Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsætning til de industriforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstofferne, skriver hun:
Pol. 6.4.24
Og selvfølgelig har hun ret.
Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke længere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.
Der er:
● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske
● Kemikalier i mel og brød
● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få
● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.
● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske
Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vores landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!
De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.
For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.
Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkoncentrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, kager, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.
Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.
Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.
Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødevaremæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …
Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.
Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.
Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobutik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Købmand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og friske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.
Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskammer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og økonomien til at fungere.
Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi bestiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalvemælk m.m., æg hos en lille privat hønseholder, der aldrig giver sine høns foder med farvestoffer i, fisk hos en lokal fiskehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirvarer, sæbe m.m., køber vi i det supermarked, vi lige kommer forbi, når vi mangler.
Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.
Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkulturen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelugtende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der aldrig har set en grøn mark, kød fra mishandlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgiftet og oversprøjtet korn og mel …
– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.
Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.
Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råvarer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne fremover, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.
Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke betyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og produktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og struttende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.
Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor eftertragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hellere begynde med det samme:
Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!
Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?
Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.
Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og velsmagende mozzarella i gårdbutikken:
* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har pådraget mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plagsomme uger efter indtagelse af deres laks og økologiske æg.
Og de svarede:
’Ida (BilkaToGo)
6. mar. 2024 13.47 CET
Hej Lone
Tak for din henvendelse.
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. Æg indeholder carotenoider, købt hos os.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
Mens alle har glemt corona/SARS-CoV-2/covid-19, og Statens Seruminstitut lukker deres covid-19-site ned, så fik jeg det … igen.
På trods af fire coronavaccinationer, den første i maj 2021, den seneste for en måned siden, foruden alle de anbefalede influenza- og pneumokokvacciner, har jeg gået og hostet mine lunger op i flere uger nu.
De tre første stik var Moderna, det sidste her i oktober var Pfizer. Bortset fra første stik, som ikke gav bivirkninger, har hvert af de følgende coronastik givet mig et døgns kulderystelser og feber. Men det tager man jo gerne med, hvis man kan slippe for alvorlig sygdom.
Vi er ældre mennesker, og vi var meget forsigtige de første år. Havde en begrænset omgangskreds, sprittede af og brugte mundbind. Alligevel blev jeg tiltagende syg i efteråret 2022.
Hovedpine, hjertebanken, en dyne af uigennemsigtig tåge over panden, træthed, kraftløshed, flimmer for øjnene, muskel- og ledsmerter … Der var hverken snot, halsbetændelse eller host. Ingen normale luftvejssymptomer eller tab af lugt- og smagssans, bare denne dyne af træthed, snurrende utilpashed og et besynderligt, bølgende forløb over mange uger, som jeg ikke husker at have oplevet før. Mange dage begyndte OK, men så tog døsen til, kroppen gav efter og sank om i sofaen, og jeg sov. Ofte med et par streger let feber, der steg og faldt uden mønster. – Vi mente, det var Omikron, min hjemmetest viste ikke noget, men da min mand efter en lille uge fik lignende symptomer, testede han positiv på covid.
Da jeg en måned senere fik mit tredje coronastik, var jeg åbenbart så fuld af virus i forvejen, at jeg fik en række små, røde knopper og et viruslignende udslet på underarmen på den arm, hvor jeg havde fået stikket.
Og så glemte vi, ligesom alle andre, alt om corona, indtil jeg for et par uger siden igen pludselig følte mig syg. Træthed, hjertebanken, åndenød, kulderystelser, muskel- og ledsmerter, feber omkring 39° i et døgns tid. Jeg sov en hel weekend, vågnede og følte mig frisk en dags tid eller to, men nede i lungerne begyndte det at rive og flå, feberen steg igen og lå og bølgede mellem 38 og 39°, og hosten begyndte.
Det har nu stået på i et par uger. Jeg går rundt og lyder som en ulykkelig sæl fra morgen til aften. Mavemusklerne er ømme af den uvante aktivitet, og jeg krymper mig af smerte for hvert host. Normalt gode fødevarer lugter og smager af terpentin eller pudsemiddel. Og hen over brystet igen dette småknoppede, røde udslet, formentlig af virus.
Min hjemmetest var for gammel og gav intet udslag overhovedet. Man skal igennem en udmarvende spidsrod via egen læge for at få en henvisning til en test, og det orker man jo ikke, når man er syg. SSI mener, at de har styr på det hele nu og lukker deres hjemmesider. Der er heller ingen tvivl i mit sind: Det er coronaen igen. Det er det samme, uforudsigelige, bølgende forløb.
For det er efter min erfaring et lille genstridigt bæst, den covid-19-virus! Den opfører sig overhovedet ikke som de andre adstadige, ældre virusser, der kunne give feber, luftvejssymptomer, muskel- og ledsmerter, men i pæn og forudsigelig rækkefølge og med en klar bedring og opadgående kurve efter tre – fire dage. De gamle virusser kunne man regne med, evt. forebygge med vaccine eller lindre med Strepsiler og kamillete med honning.
Den nye covid-19-opkomling gør præcis, hvad der passer den. Den kommer og går, muterer og springer, omgår vacciner, bølger op og ned og frem og tilbage og kan slet ikke beslutte sig for, hvor og hvordan den vil angribe og hvor længe. Som et barn, der prøver sig frem i øst og vest for at se, hvor langt det kan komme.
Jeg håber ikke, at jeg trods vacciner skal igennem flere variationer … Jeg er grundigt træt af corona og kan godt forstå, at alle er holdt op med at tale om den, skrive om den og tage den alvorligt i offentligt regi. – Men den er her endnu …
Der er dog flere muligheder, fx kighoste, som, jeg troede, kun var for børn, eller en kombination af let corona og kighoste bagefter. Ja, vi lever livet spændende her i 2023!
Jeg blev behandlet med antibiotika, Dalacin, og opdagede, fordi jeg er intolerant over for visse farvestoffer, at tilsætningsstoffer i kapslerne i sig selv kunne være sygdomsfremkaldende. Ud over laktose, som mange ikke tåler, indeholder selve kapselmaterialet blandt meget andet Titandioxid E 171, som nu er forbudt i EU* for sin giftighed.
Hvorfor skal medicinpiller/kapsler være røde, gule, grønne, blå eller lilla? Hvis farverne risikerer at gøre yderligere skade? Vi er vel ikke legesyge børn, der skal gøres glade med friske farver, når vi er syge?
Heller ikke de såkaldte ‘naturidentiske’ farvestoffer er sikre. Jeg tåler fx ikke koncentreret gulerods-, rødbede-, paprika- og chilifarver, alle E-numrene 100, 160, 161 og 162, som man efterhånden putter i alting: is, brød, slik, ost, kager, æg …. foruden invertsukker, som ikke en kat aner, hvad er.
Dalacin 300 mg indeholder et antibiotikapulver tilsat talkum – som, man nu ved, ofte indeholder asbest, foruden andre tilsætningsstoffer, og selve kapslen er farvet med:
Erythrosin E127
Indigotin (indigocarmin) E132
Jernoxider og jernhydroxider E172
Titandioxid E171
Mængderne er formentlig små, men det ene med det andet. I løbet af et langt liv udsættes vi for så meget, at det til sidst summer op, og vi kender ikke skadevirkningerne ved stoffernes eventuelle interaktioner i kroppen.
Og hvorfor giver man i det hele taget farvestoffer, talkum o.a. til syge mennesker? Og hvorfor kommer man så mange uspiselige ingredienser i mad og medicin?
Industrien har givetvis et hav af forklaringer, der alle har at gøre med holdbarhed, konsistens, emballage, transport, såkaldt ’forbrugervenlighed’ m.m., men de burde bare holde op.
Dalacin C indeholder: Aktivt stof: Clindamycin 300 mg som clindamycinhydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, vegetabilsk magnesiumstearat, majsstivelse, talcum, titandioxid (E171), indigotin I (E132), erythrosin (E127) Gelatinekapsel: Sort trykblæk; sort jernoxid (E172).
Ifølge Dansk Erhverv er det dog stadig tilladt at sælge allerede producerede varer, så vi har, trods EU-forbud, ingen garanti for, at vi ikke også næste gang, vi bliver syge, bliver forgiftet af en tankeløst grådig medicinalindustri. – Og hvad gør alle de andre farvestoffer, Erythrosin E127, Indigotin (indigocarmin) E132, Jernoxider og jernhydroxider E172 i vores kroppe?
Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrageenan, kaliumklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?
I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.
Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsætningsstofferne, kan vi ikke? [1]
Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.
Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at deres vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]
Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncentrerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sundhed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.
Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bliver slået under lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slagterier i fx Polen.
Nordjyske 5.2.24
Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauranter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.
Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdrættede og fodrede laks i store, forurenende havanlæg og giver dem sundhedsskadelige farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efterkomme ‘forbrugernes ønsker’.
Det samme sker herhjemme i de store ægproduktioner – også de økologiske! – hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer, som kan give pinefulde allergier, og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven i form af carotenoider tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]
Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige madvarer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:
Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandskab?
Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.
Så fine og sunde æg får man fra nordjyske havehøns i marts måned, hvis man kun giver dem korn og adgang til selv at finde græs, mælkebøtter, orme, biller og larver. – Æglæggende høner i de store, industrialiserede æggeproduktioner må fodres med forfærdende, sørgelige og unaturlige råvarer, hvis deres æg har brug for kunstig farve!
[4]Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.
[5]Karotenoider/carotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder ophobes de i leveren og kan give alvorlig A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for carotenoider og betacaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira lidt laks eller et æg, når fiskene og hønerne har fået carotenoider i foderet. Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til at indtage. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.
Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:
Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betacaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes!
Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke ufordøjeligt kemi:
Ingredienser:
‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær, vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E 472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER, majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A. Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).
leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’
STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!
Og Nettos ØGO Hamburgerryg med tilsat rødbedepulver, som nogle ikke tåler:
Hvad laver rødbedefarve i kød?
OG HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?
Hvornår har du sidst prøvet at komme i kontakt med din praktiserende læge? – Ofte kælent benævnt ’familielægen’?
– Og har siddet en time i telefonkø og lyttet til endeløse direktiver og forholdsordrer fra en usikker pigestemme om, hvad du skal, og hvornår du må, og hvad du ikke må … indtil du bliver smidt af linjen, fordi telefontiden udløb.
– Eller er mødt op i konsultationen til en skov af laminerede skilte om, hvad du skal, og hvad du må, og hvad du ikke må … fx må du ikke henvende dig unødigt i receptionen, for sekretærerne har også travlt, som der står på glasburet, eller tale om mere end en ting, når du omsider når frem til dine forhastede 10 minutter med en læge. – For det er bedre, at du går glip af to arbejdsdage og skal transportere dig to gange, end at lægen skal bruge 15 minutter i stedet for 10, når du nu er her.
– Eller ud fra en forvirrende hjemmeside har forsøgt at finde ud af, hvornår du må ringe til lægerne, til sygeplejerskerne, til sekretærerne, som alle har forskellige, korte telefontider og lange ventetider på mellem en halv og en hel time, hvis man overhovedet kan komme igennem.
– Eller har fundet selvbetjeningssiden på hjemmesiden og opdager, at der ikke er ledige tider de første måneder.
– Eller har modtaget et meget kortfattet og sjusket svar på en mail, så du alligevel skal igennem spidsroden med telefoner og tider og hele molevitten.
– Eller aldrig møder din ’familielæge’, men bliver talt ned til af en ganske ung lægepraktikant, når du møder op med smerter. En grundløst selvsikker studerende, som endnu ikke har lært at lytte, men som blindt følger protokollen og sender dig hjem med godtkøbsråd om Panodiler og ‘øvelser’, fordi hun HAR lært, at honoraret bliver lavere, hvis hun skal ryste op med en henvisning til en, der ved noget.
– Eller febrilsk har stået i en nødsituation i dagtimerne og forsøgt at finde et direkte nummer, der ikke umiddelbart fremgår af lægeklinikkens uhyre omfattende hjemmeside om alle reglerne og begrænsningerne for kontakt.
Vores læger er sikkert veluddannede medicinere, men langt fra alle har de lederevner og IT-kompetencer, der skal til for at organisere arbejdet på en klinik.
Hvorfor må en rask læge ikke sidde og vente i fem minutter på en patient, når en syg skolelærer skal vente i timer, dage og måneder på at se en læge? Enhver klinik med dyrlæger, massører, tandlæger eller fysioterapeuter kan finde ud af at bemande en reception og svare venligt med det samme og om nødvendigt finde en tid inden for en dag eller to … Hvad er der galt med vores privatpraktiserende læger? Sidder de fast i nogle uhensigtsmæssige honorarsystemer og har glemt, hvorfor de er der?
Var det ikke på tide at oprette offentlige, åbne og imødekommende, professionelt drevne sundhedsklinikker i hele landet med ansatte læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter, fysioterapeuter og veluddannede sekretærer?
Klinikker, der havde som formål at servicere syge borgere venligt og effektivt, og som ikke var oprettet og knopskudt for at værne om læger, sygeplejersker og sekretærers arbejdstider, honorarer og selvfølelse.
Klinikker, der kunne finde ud af at ansætte en håndfuld dygtige, sundhedsfagligt uddannede receptionister, der kunne tage imod borgerne både fysisk, elektronisk og telefonisk og skelne mellem fodvorter og blødende mavesår og få dem hurtigt ekspederet derefter.
– Så kunne det jo være, at folk holdt op med at kontakte vagtlæger og skadestuer med receptfornyelser og banale infektioner, og så kunne man også bedre holde øje med udgifterne:
‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honorarer’
Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.
***
Eksempel på tidsregler fra jysk lægehus’ hjemmeside … De kan notorisk ikke stave til ‘sygeplejerske’, og de har end ikke ulejliget sig med at anføre et telefonnummer:
‘Tidsbestilling
Tid Samme Dag (TSD) hos læger og sygeplejesker for alle konsultationer, som ikke kan forudbestilles – jf. nedenfor.
* Vi vil bestræbe os på at så mange som muligt får en tid på den ønskede dag – derfor afsættes kun 10 min. pr. konsultation incl. adminstrativt arbejde (journalføring, evt. henvisning mm). * Ved personalemangel pga. sygdom, ferie, kursus m.v kan du blive bedt om at foretage ny booking en anden dag. * Ved akut og uopsættelig sygdom vil man som hidtil altid kunne blive vurderet af læge.
Vi forventer at det vil blive lettest at få en tid midt på ugen, hvor der ofte er bedst tid – og tilsvarende forventer vi særlig travlhed efter helligdage.
Det er kun muligt at bestille 1 tid pr. dag. Tiderne bestilles ENTEN elektronisk fra kl 12 dagen før, ELLER ved at du ringer samme formiddag indtil kl. 12. Der er flest til at besvare telefonerne fra kl. 8-8.30. Det er ikke muligt elektronisk at bestille tider længere frem – dog vil visse konsultationstyper (se nedenfor) kunne bestilles højst 1 måned frem ved at kontakte personalet pr. mail eller telefon.
Forudbestilte tider hos læge kan være:
Børneundersøgelser, svangre kontroller, attester til kommune/forsikring, alle kørekortsattester /helbredsbetinget fornyelse, tolkede konsultationer samt øvrige konsultationer efter aftale.
Forudbestilte tider ved personalet kan være: Planlagte blodprøver, kronikerkontroller, børneundersøgelser 2+3+4 år, vaccinationer, p-pillekontroller, celleskrab, b-12 injektioner, INR samt øvrige konsultationer efter aftale. I tidsrummet mellem 10-11 kan du få svar på korte helbredsmæssige spørgsmål samt prøvesvar i telefonen.
Hvorfor har vi indført konceptet Tid Samme Dag: En del klinikker i Danmark bruger systemet og har gode erfaringer. Fordelene for dig som patient og for os som klinik er frem for alt, at vi tilstræber:
at undgå uhensigtsmæssig ventetid
at nedsætte antallet af udeblivelser
at få større mulighed for at booke tid ved fast læge.
Vi håber at du vi tage godt imod det nye system
Mvh Læger og personale
Kontaktformer
Via hjemmesiden kan du foretage
Tidsbestilling til læger
Tidsbestilling til sygeplejerske
Tidsbestilling til blodprøver
Receptfornyelse
Email-konsultationer – også i udlandet
Email til afbestilling af tider og prøver.
Hastehenvendelser egner sig ikke til e-mail, men kræver telefonisk eller personlig kontakt.
Telefonisk Mellem kl. 8.00-12.00: Sundhedsfaglig rådgivning ved sygeplejerske mellem 10-11. Ved behov for at tale med læge kan dette aftales med sygeplejesken. Recept-fornyelse via telefonsvarer hele døgnet. Tidsbestilling samme dag fra kl 8.00
Middagslukket alle hverdage kl. 12.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 12.00-14.30.
Konsultation i lægehuset
Planlagt konsultation Forudgående tidsbestilling er nødvendig. Der kan bestilles tid til konsultation hos læger, sygeplejersker og klinikpersonale. Tiderne kan bookes ca 1 måned i forvejen til udvalgte konsultationstyper ellers bookes der tid samme dag. Se nærmere under ”Praksisinformation” samt ovenfor.
Du kan henvende dig på Patientkontoret hvis du føler dig i klemme i sundhedssystemet. Patientkontoret kan ligeledes vejlede om adgang til udredningsgaranti mm. Patientkontor Region Nord træffes på tlf. 97 648 010′
***
Tænk, hvis der ud over klinikkens telefonnummer og adresse og vagtlægens nummer og et akutnummer, bare stod:
‘Åbent mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.’
Hvor vidunderligt ukompliceret ville det ikke være?
***
Jan. 2024 har regionerne fundet det påkrævet at irrettesætte læger, der ellers i grænseløs grådighed har hævdet, at man kun måtte tale om én ting pr. konsultation:
Stort set ugentligt er der taknemmelige læserbreve, der går efter denne devise, i min avis:
– Man hører så meget dårligt om det danske sundhedsvæsen, men jeg (eller en nær pårørende) fik en virkelig god behandling, da jeg blev indlagt på XXX med YYY. Der var ingen smalle steder: Jeg blev omgående behandlet, lægen/sygeplejersken/portøren/sekretæren var virkelig sød og rar og tog sig godt af mig, og jeg er bare så taknemmelig nu, og alt er såre godt!
Det er også, hvad jeg hører fra folk, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet og er sluppet levende fra det. Der melder sig en stormende dopaminrus af lettelse og taknemmelighed over, at det er overstået, og at der var nogen til at hjælpe.
Men jeg hører også om ventetider i årevis på behandling, om halve døgn tilbragt med tilskadekomne børn på skadestuer, alvorligt syge, der venter mange timer hos lægevagten, flere timers venten på en ambulance … og om praktiserende læger, som man ikke kan komme i kontakt med.
Og så hører jeg om tidlige udskrivninger. Om folk, der måske har ventet længe på en operation, fx i ryggen, og som så omsider bliver kaldt ind til et samlebånd, hvor de godt nok bliver opereret, men de bliver sendt hjem en times tid efter.
Det opererende team har ikke ansvar for det videre forløb, de skal bare have dagens ration under kniven. Sygeplejerskerne er der mest for at udlevere trykte brochurer, hvor der står, at smerter og blødning efter en operation er normalt, og så kan ens pårørende rystende forsigtigt køre én hjem på sofaen, hvor man er træt, halvbedøvet og helskræmt over et åbent operationssår, en pose på maven eller et kateter i urinrøret.
Fx min veninde, der måtte køre sin nyopererede mand, der havde et stort hul i ryggen, hjem i sin egen lille bil og lægge ham på sofaen. Hvor han snart blødte igennem, så det løb ned på tæpper og gulve, og hvor hun intet kunne stille op … ud over at vente i telefonen, vente på ambulance, følge ham igen den lange vej til sygehuset, mens han mistede en masse blod undervejs.
Heller ikke anden gang ville man beholde manden natten over. Efter at have stoppet den voldsomme blødning fra det dybe, åbne sår i ryggen, sendte de ham hjem til sofaen igen – den lange køretur i den lille bil, et hastigt rengjort leje på den før så pæne sofa, og så kunne de hjertebankende bekymrede sidde der og vente på en hjemmesygeplejerske, der ville kigge ind næste dag … Det kan næppe være gavnligt for helbredelsen at hefle sådan rundt med nyopererede folk, så deres angstniveau når stjernerne.
Også jeg blev for et par år siden sendt hjem en halv time efter et mindre indgreb i nogle ømfindtlige kropsdele, hvilket dagen efter resulterede i timers venten på skadestuen til kontrol af den voldsomme blødning.
Sofaer i private hjem er ikke egnede til blod og andre kropsvæsker i de mængder, toiletfaciliteterne kan være besværlige at anvende, når der skal hjælpere med hver gang, de pårørende har måske andre forpligtelser i form af børn eller arbejde, eller de kan selv være syge og svagelige, under alle omstændigheder har de jo også brug for mad, søvn og hvile, og små, gamle huse med trapper duer ikke til ældre mennesker, der lige er opereret i ryggen eller i benene.
Tv2 net d.22.2.23 – Men dronningen, der blev opereret i ryggen i går, bliver ikke sendt hjem efter en halv time til god pleje på slottet? Hvor hun ellers ikke ville komme til at ligge helt alene i et trangt og nusset hus …
Hvad med de patienter, der ikke har rolige og rene hjem? Der ikke har kærlige pårørende med plejeevner? Hvad med dem, der er gift med mænd?
Man ofrer befolkningens tryghed og personalets arbejdsglæde på små besparelser, der sættes til, når vi skal på skadestuen eller genindlægges med ambulance og udrykning.
