Ikke-mad

Ingredienser: Vand, HVEDEPROTEIN (13%) (konserveringsmiddel (SULFIT)), panering (11%) (cornflakes, majsmel, majs­stivelse, rismel, kartoffelstivelse, sukker, salt, bambusfibre, druesukker, bage­pulver), rapsolie, gule ærter (9%) *, ærteprotein (5%) *, stabilisator (metylcellulose, carrage­enan, kaliumklorid), favabønneprotein, suk­ker, salt, konserveringsmidler (natriumdiacetat, kaliumsorbat), naturlige aromaer, løg, majsstivelse, aroma, kartoffelfibre, hvidløg, sort pe­ber, grøntsagsbouillon. *Svensk råvare.

Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrage­enan, kali­umklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?

I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.

Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsæt­ningsstofferne, kan vi ikke? [1]

Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.

Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at de­res vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]

Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncen­trerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sund­hed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.

Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bli­ver slået un­der lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slag­terier i fx Polen.

Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauran­ter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.

Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdræt­tede og fodrede laks i store havanlæg og giver dem farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efter­komme forbrugernes ønsker.

Det samme sker herhjemme i de store æggeproduktioner, hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]

Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige mad­varer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:

Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandsskab?

Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.


[1] https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-advarer-de-nye-kostraad-ikke-tydeligere-mod-ultraforarbejdet-mad/

[2] https://www.amusingplanet.com/2013/08/the-greenhouses-of-almeria.html

[3] https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9445822/Malkekoen-har-mistet-evnen-til-at-gr%C3%A6sse-%E2%80%93-og-det-er-et-problem-for-den-gr%C3%B8nne-omstilling

[4] Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.

Se evt. også: https://www.dsm.com/anh/news/feed-talks/articles/eggyolk-pigmentation-guidelines.html

[5] Karotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder giver de A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for karotenoider, A-vitamin og betakaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira eller æg, når hønerne har fået karotenoider i foderet. I mange år holdt vi selv havehøns, og de gik frit omkring, ‘slog’ græsset for os og spiste, hvad de nu kunne finde derudover, og deres gode æg med mørkegule blommer gav mig aldrig symptomer … Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.

Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:

E-100 Curcumin (gurkemejefarve)

E-160a Beta-caroten

E-160b Annattoekstrakt

E-160c Paprikaoleoresin

E-160d Lycopen

E-160e Beta-apo-8´-carotenal

E-160f Beta-apo-8´carotensyreethylester

E-161b Lutein

E-161g Canthaxanthin

E-162 Rødbede-ekstrakt (Rødbedefarve, Betaniner)

Ingredienser: Pasteuriseret KOMÆLK, salt, mælkesyrekultur, mikrobiel osteløbe, konserveringsmiddel E251, farvestof E160a.

Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betakaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes.

Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke uspiseligt kemi:

‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær,
vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E
472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER,
majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A.
Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).

leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’

STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!

HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?

Se evt. også: https://blog.loneandrup.dk/2018/09/18/allergisk-ojenreaktion-fremkaldt-af-koncentreret-gulerodssaft-364/

Offentlige sundhedshuse?

Hvornår har du sidst prøvet at komme i kontakt med din praktiserende læge? – Ofte kælent benævnt ’familielægen’?

– Og har siddet en time i telefonkø og lyttet til endeløse direktiver og forholdsordrer fra en usikker pigestemme om, hvad du skal, og hvornår du må, og hvad du ikke må … indtil du bli­ver smidt af linjen, fordi telefontiden udløb.

– Eller er mødt op i konsultationen til en skov af laminerede skilte om, hvad du skal, og hvad du må, og hvad du ikke må … fx må du ikke henvende dig unødigt i receptionen, for sekretæ­rerne har også travlt, som der står på glasburet, eller tale om mere end en ting, når du omsider når frem til dine forhas­tede 10 minutter med en læge. – For det er bedre, at du går glip af to arbejdsdage og skal transportere dig to gange, end at lægen skal bruge 15 minutter i stedet for 10, når du nu er her.

– Eller ud fra en forvirrende hjemmeside har forsøgt at finde ud af, hvornår du må ringe til lægerne, til sygeplejerskerne, til sekretærerne, som alle har forskellige, korte telefontider og lange ventetider på mellem en halv og en hel time, hvis man overhovedet kan komme igennem.

– Eller har fundet selvbetjeningssiden på hjemmesiden og opdager, at der ikke er ledige tider de første måneder.

– Eller har modtaget et meget kortfattet og sjusket svar på en mail, så du alligevel skal igennem spidsroden med telefoner og tider og hele molevitten.

– Eller aldrig møder din ’familielæge’, men bliver talt ned til af en ganske ung lægeprak­tikant, når du møder op med smerter. En grundløst selvsikker studerende, som endnu ikke har lært at lytte, men som blindt følger protokollen og sender dig hjem med godtkøbsråd om Panodiler og ‘øvelser’, fordi hun HAR lært, at honoraret bliver lavere, hvis hun skal ryste op med en henvisning til en, der ved noget.

– Eller febrilsk har stået i en nødsituation i dagtimerne og forsøgt at finde et direkte nummer, der ikke umiddelbart fremgår af lægeklinikkens uhyre omfattende hjemmeside om alle reglerne og begrænsningerne for kontakt.

Vores læger er sikkert veluddannede medicinere, men langt fra alle har de lederevner og IT-kompetencer, der skal til for at organisere arbejdet på en klinik.

Hvorfor må en rask læge ikke sidde og vente i fem minutter på en patient, når en syg skolelærer skal vente i timer, dage og måneder på at se en læge? Enhver klinik med dyrlæger, massører, tandlæger eller fysioterapeuter kan finde ud af at bemande en reception og svare venligt med det samme og om nødvendigt finde en tid inden for en dag eller to …  Hvad er der galt med vores privatpraktiserende læger? Sidder de fast i nogle uhensigtsmæssige honorarsystemer og har glemt, hvorfor de er der?

Var det ikke på tide at oprette offentlige, åbne og imødekommende, professionelt drevne sundhedsklinikker i hele landet med ansatte læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter, fysioterapeuter og veluddannede sekretærer?

Klinikker, der havde som formål at servicere syge borgere venligt og effektivt, og som ikke var oprettet og knopskudt for at værne om læger, sygeplejersker og sekretærers arbejdstider, honorarer og selvfølelse. 

Klinikker, der kunne finde ud af at ansætte en håndfuld dygtige, sundhedsfagligt uddannede receptionister, der kunne tage imod borgerne både fysisk, elektronisk og telefonisk og skelne mellem fodvorter og blødende mavesår og få dem hurtigt ekspederet derefter.

– Så kunne det jo være, at folk holdt op med at kontakte vagtlæger og skadestuer med receptfor­nyelser og banale infektioner, og så kunne man også bedre holde øje med udgifterne:

‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honorarer’

https://politiken.dk/indland/art9268934/Regioner-f%C3%A5r-h%C3%A5rd-kritik-af-kontrol-med-l%C3%A6gers-honorarer

Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.

Eksempel på tidsregler fra jysk lægehus’ hjemmeside … De kan notorisk ikke stave til ‘sygeplejerske’, og de har end ikke ulejliget sig med at anføre et telefonnummer:

‘Tidsbestilling

Tid Samme Dag (TSD) hos læger og sygeplejesker for alle konsultationer, som ikke kan forudbestilles – jf. nedenfor.

* Vi vil bestræbe os på at så mange som muligt får en tid på den ønskede dag – derfor afsættes kun 10 min. pr. konsultation incl. adminstrativt arbejde (journalføring, evt. henvisning mm).
* Ved personalemangel pga. sygdom, ferie, kursus m.v kan du blive bedt om at foretage ny booking en anden dag.
* Ved akut og uopsættelig sygdom vil man som hidtil altid kunne blive vurderet af læge.

Vi forventer at det vil blive lettest at få en tid midt på ugen, hvor der ofte er bedst tid – og tilsvarende forventer vi særlig travlhed efter helligdage.

Det er kun muligt at bestille 1 tid pr. dag.
Tiderne bestilles ENTEN elektronisk fra kl 12 dagen før, ELLER ved at du ringer samme formiddag indtil kl. 12. Der er flest til at besvare telefonerne fra kl. 8-8.30.
Det er ikke muligt elektronisk at bestille tider længere frem – dog vil visse konsultationstyper (se nedenfor) kunne bestilles højst  1 måned frem ved at kontakte personalet pr. mail eller telefon.

Forudbestilte tider hos læge kan være:

Børneundersøgelser, svangre kontroller, attester til kommune/forsikring,
alle kørekortsattester /helbredsbetinget fornyelse,
tolkede konsultationer samt øvrige konsultationer efter aftale.

Forudbestilte tider ved personalet kan være:
Planlagte blodprøver, kronikerkontroller, børneundersøgelser 2+3+4 år, vaccinationer,
p-pillekontroller, celleskrab, b-12 injektioner, INR samt øvrige konsultationer efter aftale.
I tidsrummet mellem 10-11 kan du få svar på korte helbredsmæssige spørgsmål samt prøvesvar i telefonen.

Hvorfor har vi indført konceptet Tid Samme Dag: 
En del klinikker i Danmark bruger systemet  og har gode erfaringer.
Fordelene for dig som patient og for os som klinik er frem for alt, at vi tilstræber:

  • at undgå uhensigtsmæssig ventetid
  • at nedsætte antallet af udeblivelser
  • at få større mulighed for at booke tid ved fast læge.

Vi håber at du vi tage godt imod det nye system

Mvh Læger og personale

Kontaktformer

  • Via hjemmesiden kan du foretage
  • Tidsbestilling til læger
  • Tidsbestilling til sygeplejerske
  • Tidsbestilling til blodprøver
  • Receptfornyelse
  • Email-konsultationer – også i udlandet
  • Email til afbestilling af tider og prøver.

Hastehenvendelser egner sig ikke til e-mail, men kræver telefonisk eller personlig kontakt.

Telefonisk
Mellem kl. 8.00-12.00:

Sundhedsfaglig rådgivning ved sygeplejerske mellem 10-11. Ved behov for at tale med læge kan dette aftales med sygeplejesken.
Recept-fornyelse via telefonsvarer hele døgnet.
Tidsbestilling samme dag fra kl 8.00

Middagslukket alle hverdage kl. 12.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 12.00-14.30.

Konsultation i lægehuset

Planlagt konsultation
Forudgående tidsbestilling er nødvendig. Der kan bestilles tid til konsultation hos læger, sygeplejersker og klinikpersonale. Tiderne kan bookes ca 1 måned i forvejen til udvalgte konsultationstyper ellers bookes der tid samme dag. Se nærmere under ”Praksisinformation” samt ovenfor.

Lægevagt

70 150 300

Patientkontoret

Du kan henvende dig på Patientkontoret hvis du føler dig i klemme i sundhedssystemet. Patientkontoret kan ligeledes vejlede om adgang til udredningsgaranti mm.
Patientkontor Region Nord træffes på tlf. 97 648 010′

 

Tænk, hvis der ud over klinikkens telefonnummer og adresse og vagtlægens nummer og et akutnummer, bare stod:

‘Åbent mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.’

Hvor vidunderligt ukompliceret ville det ikke være?

Taknemmelighed – for ingenting!

Stort set ugentligt er der taknemmelige læserbreve, der går efter denne devise, i min avis:

– Man hører så meget dårligt om det danske sundhedsvæsen, men jeg (eller en nær pårø­rende) fik en virkelig god behandling, da jeg blev indlagt på XXX med YYY. Der var ingen smalle steder: Jeg blev omgående behandlet, lægen/sygeplejersken/portøren/sekretæren var virkelig sød og rar og tog sig godt af mig, og jeg er bare så taknemmelig nu, og alt er såre godt!

Det er også, hvad jeg hører fra folk, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet og er sluppet le­vende fra det. Der melder sig en stormende dopaminrus af lettelse og taknemme­lighed over, at det er overstået, og at der var nogen til at hjælpe.

Men jeg hører også om ventetider i årevis på behandling, om halve døgn tilbragt med tilska­dekomne børn på skadestuer, alvorligt syge, der venter mange timer hos lægevagten, flere timers venten på en ambulance … og om praktiserende læger, som man ikke kan komme i kontakt med.

Og så hører jeg om tidlige udskrivninger. Om folk, der måske har ventet længe på en opera­tion, fx i ryggen, og som så omsider bliver kaldt ind til et samlebånd, hvor de godt nok bliver opereret, men de bliver sendt hjem en times tid efter.

Det opererende team har ikke ansvar for det videre forløb, de skal bare have dagens ration under kniven. Sygeplejerskerne er der mest for at udlevere trykte brochurer, hvor der står, at smerter og blødning efter en operation er normalt, og så kan ens pårørende rystende forsigtigt køre én hjem på sofaen, hvor man er træt, halvbedøvet og helskræmt over et åbent operationssår, en pose på maven eller et kateter i urinrøret.

Fx min veninde, der måtte køre sin nyopererede mand, der havde et stort hul i ryggen, hjem i sin egen lille bil og lægge ham på sofaen. Hvor han snart blødte igennem, så det løb ned på tæpper og gulve, og hvor hun intet kunne stille op … ud over at vente i telefonen, vente på ambulance, følge ham igen den lange vej til sygehuset, mens han mistede en masse blod undervejs.

Heller ikke anden gang ville man beholde manden natten over. Efter at have stoppet den voldsomme blødning fra det dybe, åbne sår i ryggen, sendte de ham hjem til sofaen igen – den lange køretur i den lille bil, et hastigt rengjort leje på den før så pæne sofa, og så kunne de hjertebankende bekym­rede sidde der og vente på en hjemmesygeplejerske, der ville kigge ind næste dag … Det kan næppe være gavnligt for helbredelsen at hefle sådan rundt med nyopererede folk, så deres angstniveau når stjernerne.

Også jeg blev for et par år siden sendt hjem en halv time efter et mindre indgreb i nogle ømfindtlige kropsdele, hvilket dagen efter resulterede i timers venten på skadestuen til kontrol af den voldsomme blødning.

Sofaer i private hjem er ikke egnede til blod og andre kropsvæsker i de mængder, toiletfaci­liteterne kan være besværlige at anvende, når der skal hjælpere med hver gang, de pårørende har måske andre forpligtelser i form af børn eller arbejde, eller de kan selv være syge og svagelige, under alle omstændigheder har de jo også brug for mad, søvn og hvile, og små, gamle huse med trapper duer ikke til ældre menne­sker, der lige er opereret i ryggen eller i benene.

Tv2 net d.22.2.23 – Men dronningen, der blev opereret i ryggen i går, bliver ikke sendt hjem efter en halv time til god pleje på slottet? Hvor hun ellers ikke ville komme til at ligge helt alene i et trangt og nusset hus …

Hvad med de patienter, der ikke har rolige og rene hjem? Der ikke har kærlige pårørende med pleje­evner? Hvad med dem, der er gift med mænd?

Man ofrer befolkningens tryghed og personalets arbejdsglæde på små besparelser, der sæt­tes til, når vi skal på skadestuen eller genindlægges med ambulance og udrykning.

Stillebyer

I Italien ser man ofte skiltet med ’Brug af dythorn forbudt’, når man passerer skoler, kirker, hospitaler, fødeklinik­ker og andre følsomme områder, fx konservatorier, hvor musikere uddannes og øver sig. – Jeg har aldrig for­stået, hvorfor vi herhjemme stadig opfatter det som en menneskeret, at vi kan invadere andre menneskers lydrum med uønsket støj, så som musik, evindeligt hylende småhunde, motorer i tomgang og maskiner.

Ikke fordi vi danskere er slemme til at dytte, det er vi ikke, men fordi støjen i det offentlige rum har nået grænsen for, hvad mange af os kan trives med. *

Da vi alle boede langt fra hinanden ude på landet, kunne vi gøre, som vi ville. – Men vi er ikke længere 1 mio. mennesker i Danmark, som vi var for et par hundrede år siden, vi er nær­mere de 6 mio. i dag, og vi bor tæt. Dør om dør, hæk ved hæk.

Sommetider kunne det være rart med nogle stilleskilte her i vores gennemciviliserede, over­befolkede, mo­toriserede, nordeuropæiske samfund. Skulle vi ikke opfinde konceptet ’Stillebyer’? Og et passende skilt ved alle indgangsvejene til dem?

Masser af mennesker får ødelagt deres livskvalitet, traumatiseres og bliver syge af støj. ** – Støjen kunne være fra unge med soundbokse, værtshuse, gadefester, almindelig trafikstøj fra fly, tog, lastbiler, busser og biler, små og store køretøjer i tom­gang, knallerter og motorcykler, gøende hunde, skrigende børn, store køle-, varme- eller ventilationsanlæg, kraftige maskiner, som vi alle bruger i hus og have: slagboremaskiner, græsslåmaskiner, løvsu­gere, kompostkværne, motorsave, vinkelslibere, buskryddere, fliseskæ­rere m.m. – også kommunal renovation, vedligeholdelse af veje, fortove, fællesområder og kirkegårde, høj musik fra biler og private hjem, som alle andre tvangsindlægges til, alt for hyppige, alt for larmende havefester, højlydt studenterkørsel i stille boligkvarterer i mange uger hvert eneste forår … og meget, me­get mere. Fx kan en ’vindharpe’ ophængt i et træ i et tæt beboet kvarter være en livsødelæg­gende irritation for naboen, selv om man selv synes, det lød så kønt, da man holdt ferie på Bali … Men Dan­mark er ikke Bali. Her blæser det 325 dage om året, og naboerne har ingen gode min­der og opfatter tingesten som en unødvendig skralde.

Støjsensitive mennesker er ikke udelukkende en samling hysteriske, overfølsomme neuroti­kere. Nogle ar­bejder hjemme, nogle har småbørn, der skal sove, nogle er alvorligt syge og op­holder sig i eget hjem i den sidste tid. – Og nogle havde måske bare lyst til at sidde og lytte til fuglene, drikke en kop kaffe med en ven eller læse en bog i deres egen have en almindelig ons­dag formiddag, hvilket ingen burde have magt til at forhindre dem i.

En stor del af befolkningen, måske op til 40 %, lider under støjgener fra deres omgi­velser. Og problemet er voksende år for år. – Vi bliver syge af støj! – Kræft, hjerte-kar-syg­domme, diabetes, hovedpiner, stress, depressioner m.m. kan ramme støjbelas­tede, også selv om de ikke opfatter sig selv som udsatte for støj.

Man kunne til en begyndelse måske skabe tilbud til de værst ramte og reservere småbyer eller områder i byer og kvarterer til stillebyer? Og her indføre nogle regler, en håndfæstning, som skulle accepteres af alle beboere og besøgende?

Fx:

At man forpligtede sig til at erstatte sine larmende maskiner med mere stille eldrevne maski­ner ved først givne lejlighed.

At man forpligtede sig til kun at bruge larmende værktøj og maskiner lørdag formiddag mellem kl. 8 og 14.

At man sikrede sig, at ens musik ikke nåede uden for ens egen dør.

At al affyring af fyrværkeri var forbudt –også nytårsaften!

At man så vidt muligt skiftede til cykel og elbil, men indtil da tog hensyn, når man færdedes i stillebyen.

At man skaffede sig af med larmende og uopdragne hunde.

At børn blev bedt om at dæmpe sig lidt ned, når det var muligt, fx behøver de ikke trampe op og ned ad trappen i opgangen og skrige undervejs … hver dag. En børnefødselsdag med tram­polin eller badebassin og høje hvin kan selvfølgelig ikke undgås, men en lille besked til nabo­erne kan forberede dem, så de evt. kunne tage på visit den eftermiddag.

På samme måde kunne en studentervogn fuld af hujende unge godt lukke ned for stemmen og musikken, mens de passerede stillebyen.

I tilfælde af fester kunne stillebyerne måske have et forsamlingshus, som man kunne låne til større arran­gementer. Placeret et sted, hvor det ikke generede nogen.

Og en spændende legeplads med redskaber, bålplads, træer og baner, hvor børn kunne løbe, råbe, spille boldspil m.m. uden at forstyrre.

Husene i stillebyen skulle være velisolerede og have støjdæmpende vinduer o.a. foranstaltninger. – De må ikke ligge for tæt. Der skal være plads og grønne områder imellem dem. Vejbelægningen er gennemtænkt, så trafik larmer mindst muligt. – Og ingen kunne finde på at montere en varmepumpe eller ventilator på muren over mod naboens soveværelse.

Hvis nogen vil leje ud via Airbnb eller andre, må de kræve lydsvage gummihjul på rullekufferterne.

Nødvendige bygge- eller ombygningsprojekter skal naturligvis gennemføres, men bygherrer, entrepre­nører og håndværkere måtte meget gerne tage støjhensyn i løbet af projektet. Det kunne måske ligefrem blive et konkurrenceparameter?

Hvis stillebyen har en café eller forretninger, er de selvfølgelig uden muzak, og de arrangerer ikke Open By Night, karneval, festivaler eller andre begivenheder, der genererer larm.

Arrangørerne af cykelløb, gadeløb o.l. skulle lægge ruterne langt uden om stillebyerne.

Det samme skulle lufthavne, navnlig dem med privatfly, rundflyvninger og små skole­fly.

Kollektiv transport skulle være røg- og støjfri.

Kommunerne skulle også forpligte sig til at tage en række hensyn ved alkoholbevillinger, vejan­læg, institu­tionsbyggerier, renovation, vedligehold og byggetilladelser.

Men det skulle beboerne i stillebyerne også. Liv støjer naturligvis, det er ikke uden grund, at vi siger: Stille som graven, og man må ikke selvretfærdigt fare ud og slukke livsglæde og skabe konflikter. Men alle skulle BESTRÆBE sig på at holde unødvendig støj på et absolut minimum.

Møn blev det første sted i Danmark, der slukkede lysene og skabte en fredning af nattemørket. ***

Hvem bliver de første til at dæmpe støjen og tilbyde en stilleby?

* https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/stoejfoelsomme-mennesker-kan-skyde-skyl­den-paa-hjer­nen/

** https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/stoej-paa-kontoret-og-i-trafikken-kan-goere-dig-alvorligt-syg

*** https://politiken.dk/viden/Viden/art6455637/P%C3%A5-M%C3%B8n-er-m%C3%B8rket-i-verdensklasse

Gift i drikkevandet

I det spirende forår, hvor alt ude omkring er frodigt grønt græs, lyse­grønne bøgeblade, blomstrende vorterod, mælkebøtter og anemoner, ligger denne mark hen som en død, nedvisnet ørken efter at giftsprøjten kom forbi …

Det mest foruroligende er, at marken ligger henved 10 meter fra en drik­kevandsboring, der forsyner min by.

I december 2019 vedtog Folketinget en lov, der skulle beskytte drikkevandet mod nærhed til sprøjtede områder:

https://www.regeringen.dk/nyheder/2019/ny-lov-styrker-beskyttelse-af-drikkevandet/

VEDTAGET LOV 05.12.19:

Ny lov styrker beskyttelse af drikkevandet

Miljø- og Fødevareministeriet

Det skal være slut med at bruge sprøjtemidler tæt på sårbare vandboringer. Ny lov er vedtaget med opbakning fra stort set hele Folketinget. “

Men her ligger boringen lige op til en kraftigt sprøjtet mark:

Ved det røde kryds ligger denne vandinstallation:

Også andre steder i området har man lagt boringer tæt på asfalt og sprøjtet landbrugsjord:

Og for ti år siden byggede Aalborg Kommune en ny, stor institution og asfalterede omgivelserne direkte oven på et beskyttet drikkevands­indvindingsområde i gammel fredskov inde midt i naturom­rådet, Hammer Bakker:

Kommuner er måske ikke de bedst egnede til at tænke langsigtet og beskytte vores fælles ressourcer? Er der en overordnet instans, der har tilsynspligten, så bekvemmelighed, ukendskab til reglerne og et alt for stort hensyn til økonomi og billige byggegrunde ikke får lov at bestemme?

Unødvendig støj

I en verden fyldt med tung trafik, biler, arbejdsmaskiner, fly, knallerter, husholdningsmaskiner, varmepumper, havemaskiner, værktøj, soundbokse, højttalere, muzak, naboer, computere, tv-apparater, mobiler, bør vi alle bestræbe os på at begrænse støjniveauet, når vi kan.

Undersøgelser viser, at støj påvirker hjerterytmen og blodomløbet. – Og hele nervesystemet, kunne man tilføje. – Vi bliver rent faktisk syge af støj.

Ikke af kort, kendt og forbipasserende støj, men af vedvarende, gentagen og unødvendig støj.

De fleste af os bor tæt på andre mennesker og deres støj. – Vi kunne begynde med at fjerne al larm og støj, der ikke umiddelbart har nogen nytteværdi:

Benzin- og dieselbiler i tomgang.

Vindharper, der kling-klanger i hver lille brise, og som også høres af naboerne.

Musik i haver, i biler med nedrullede vinduer og på offentlige steder. – Ikke alle har samme musiksmag. Nogle er gået ud for at lytte til fugle. Nogle sidder i haven eller parken for at slappe af, ikke for at lytte til andres samtaler, fester, gøende hunde, børneskrig eller larmende maskiner i timevis. Det er fx dårlig stil at slå græs eller arbejde med andre støjende redskaber i en lille have med omgivende naboer på en sommerdag lige ved spisetid.

I mit nærområde har kirkegården anskaffet sig særdeles kraftigt materiel, som generer alle naboer:

Øredøvende helvedesmaskine runger i dagevis mellem fredelige grave – Videoen herunder er taget fra terrassen lige foran min havedør:

Sådanne kæmpemaskiner bruges – i stedet for rive, skovl og kost – til at støvsuge alle gravsteder og stier! – Det er endegyldigt slut med at mindes sine kære afdøde i fred … Og lige på den anden side af kirkegården bor der mennesker, små og store, unge og gamle, raske og syge, som ikke kan opholde sig i haverne i de lune forårs- og sommerdage, mens kirkens folk er på arbejde, og nogle dage heller ikke kan føre en almindelig samtale inde i egen stue.

Vores lille by ligger knap 10 km fra en lufthavn, hvilket er praktisk, når vi skal ud at rejse, og de brummende rutefly generer da heller ikke, når de ca. en gang i timen langsomt glider ind til landing. Det er kortvarigt og nyttigt, at de er der. Læge- og redningshelikoptere er også mere end velkomne til at optage vores fælles luftrum og støje, mens de passerer, men for at generere yderligere indtægter lejer lufthavnen sine baner ud til de store hvinende AWACS-fly, der med tallerken over skroget træner touch and go-landinger i timevis og ødelægger roen og nerverne hos de titusindvis af mennesker, der opholder sig nedenunder, i byer, skoler, arbejdspladser, institutioner og natur.

Hvinende AWAC-fly cirkler ugentligt i timevis over småbyer nord for Aalborg

Ligesom en enlig privatflyver, en fyr med penge på lommen, kan tage tusinder som gidsler og få lov at cirkle i timevis over vores lille by og den nærliggende skov. Han har sikkert en fest deroppe. Føler sig som konge over det hele, mens han ødelægger dagen for os andre og nedsender sin enerverende motorlarm over alle de mange, der bare ønsker fred.

Vi bliver nødt til at tage os af den unødvendige støj. –  Skal der lovgives om det? – Ja, det skal der helt sikkert på et tidspunkt. For vi er blevet for mange, for rige, og det er blevet for meget. – Men indtil da kunne vi starte med at tænke os om hver især og tage de påkrævede hensyn, både som private borgere, virksomheder, kirkesamfund og offentlige foretagender.

Vi bør også tænke alvorligt over lugte, så som udstødning, gylle, parfumer og røg. Vi bør desuden beskytte nattemørket mod unødvendig og alt for kraftig belysning. Og til sidst skal vi skåne syn og sjælero ved ikke at konstruere alt for mange grimme tårne, møller, master, bygninger, konstruktioner, fabrikker eller ’kunst’, der skal sætte enhver provinsby ’på verdenskortet’, midt i de få tilbageværende oaser med grønne eller havblå udsigter.

Se evt.:

Coronajul & dumhed 2021

TV2 ‘s smitte- og dødstal fra d. 21. 12. 2021

Hvordan er det lykkedes dele af befolkningen, godt hjulpet af journalister med og uden relevant uddannelse, at få det indtryk, at en verdensomspændende epidemi er regeringens skyld og ansvar?

Specielt en forhenværende kuglestøder fortsætter ufortrødent sin optræden på tv-transmitterede pressemøder som totalt uforberedt og uvidende om de presserende sundhedsspørgsmål. Alligevel prøver han desperat at fremstå som en bidsk og kritisk intimiderende udspørger af landets statsminister. Hans ikke synderligt begavede spørgsmål fremføres med krigstrommer: Kunne I ikke have gjort mere? Bedre? Før? Hurtigere? Anderledes? … Tja, øhh, for regeringen får i modsætning til alle andre åbenbaringer om fremtiden, så de kan handle korrekt og i tide og i alle situationer? – Den aggressive attitude er ikke særlig nyttig i en krisesituation, og det er pinligt som seer at sidde og se på. – Velbegrundet, kritisk journalistik over for magthaverne er altid godt. Men ubegrundet intimidering af mennesker, der gør deres absolut ypperste, så man selv kan føle sig som en voksen, ’kritisk’ journalist, mens man spilder alles tid, er bare dumt … Og dumhed har desværre mange følgere her for tiden.

Dumheden kryber frem fra alle sider her, hvor vi befinder os i en epidemisk nødsituation, der ikke er set mage til i 100 år, med et udsultet og nedslidt sundhedssystem og udbredt mangel på solidaritet og hensyn til fællesskabet i en egoistisk og materielt indstillet befolkning uden fælles værdier. Hvor vi har højtråbende og truende ’antivaxxere’. Hvor folk insisterer på store sammenkomster, koncerter, fester, rejser, gudstjenester, men alligevel efterspørger retningslinjer fra myndighederne og ikke, selv efter to års erfaringer med coronasmitte, kan tænke en smule selv. Hvor sygeplejerskerne strejker, mens syge gamle, unge, børn ikke kan blive behandlet. Hvor tusindvis af mennesker snyder med den coronakompensation, som fællesskabet venligt har stillet til rådighed, fordi vi befinder os i en force majeure-situation. Hvor minkavlere gemmer smittefarlige mink i hundredvis, mens de hæver gyldne kompensationer fra fælleskassen. – Hvor pengene ellers langt bedre kunne bruges på sygeplejersker, sundhed, tests, vaccinationer og behandling af syge og sårede.

Men regeringen kan kun, ligesom de fleste andre mennesker i verden, forlade sig på veluddannede eksperter, på rapporter fra andre steder på kloden, på den samlede forskning i en sygdom, der først opstod i et fjerntliggende land for to år siden.

Den forhenværende kuglestøder er ikke den eneste småt kørende journalist i dette land. Mange af de andre følger trop, aggressive, men uden retning, grundlag, viden og pointer. Kun en enkelt nordmand brillerede ved at være vidende, høflig og velforberedt med spørgsmål, som ikke var beregnet på at få ham selv til at tage sig ud som en fejlavlet dræberhund uden hjerne, men som det rent faktisk også var interessant for andre at høre svarene på.

Hvor dum, uuddannet og uvidende skal man være for at blive journalist i dette land? – Jeg tror, at mange af vores problemer efterhånden kan henføres til en uddannelsesmæssig krise, der begyndte, da vi sparede på læreruddannelserne og lod åbenlyst inkompetente passere som ’lærere’. Da vi proppede for mange elever ind i klasserne og ikke gad ulejlige os med at rette deres stile og øvrige opgaver, men bare sagde ’fint!’, hvis de afleverede en halv sides copy-paste fra Wikipedia. – Og så brugte vi ressourcerne på at teste eleverne regelmæssigt i stedet for at lære dem noget.

Nu har vi et samfund, hvor de færreste kan skelne mellem videnskab og tro, fakta og følelser …

Samtidig klager restauratører, teaterdirektører, sportsarrangører, ejere af zoologiske haver, som de har fyldt med lyskæder i bestræbelserne på at lokke folk ind – uden at det fremgår klart, hvad det kunne have med eksotiske dyrs velbefindende at gøre – og mange, mange andre over, at de ikke må tjene penge på at samle folk til supersprederbegivenheder.

Vi har igen de forgyldte, men forurettede minkavlere, som føler sig personligt forfulgt af ’Mette F.’, som de vredt anklager for kun at være ude efter dem personligt og deres forretning …  At de med deres illegale, omkringrejsende, østeuropæiske ansatte* medvirkede til at sprede smitte mellem farmene og dermed i hele landet, rager dem ikke en bønne.

– Eller hvad med de andre landmænd, kvotefiskere og andre, der lever godt af mishandling af dyr, overudnyttelse af fælles naturressourcer og snyd med offentlige midler. En fisker, der er blevet mangemillionær på ulovlige stråmændskonstruktioner, råbte ad dommeren og kaldte ham for dum, da han selv blev dømt for sine svindlerier …

Eller Inger Støjberg, der har fungeret som minister uden at respektere magtens tredeling og ulovligt har forsøgt at gennemtvinge sine egne, hjemmelavede ’love’ i den danske administration, hvilket hun nu – helt berettiget – er idømt ubetinget fængsel for. Hun forsvarer sig stadig med, at hun blot ville forhindre ’barnebrude’ og pædofili, som ved nærmere undersøgelser udelukkende fandtes i hendes egen og hendes ufatteligt mange følgeres slibrige fantasi.

Eller alle de partier og folketingsmedlemmer, der skulle bruge flere dage på at indse, at Inger Støjberg efter at have brudt landets love som minister ikke var værdig til at fortsætte som valgt folketingsmedlem. Vore folkevalgte kan ikke selv længere skelne sikkert mellem ret og vrang, lov og uret …

Men prøv nu alligevel at have en rigtig glædelig jul med masser af mad, gaver og overforbrug her midt i dumhedens lille dronningerige …

* https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/op-til-nedlukning-udtalt-smitte-blandt-rumaenske-migrantarbejdere/9048866

https://nordjyske.dk/nyheder/minkavler-bryder-loven-havde-230-mink-og-60-raeve-i-bure/82dab90f-8b37-3435-9a8a-cc9e7df053c6

Mette Frederiksen, coronapressemøder og sygeplejersker

Landets statsminister, regeringen, støttepartierne, embedsmænd, råd og styrelser har efter bed­ste evne forsøgt at få os igennem en verdensomspændende epidemi og minimere tabene, både de menne­skelige og de økonomiske. – Og det er faktisk gået relativt godt indtil nu.

Man bør være taknemmelig for, at det er Mette Frederiksen, og ikke den tidligere statsminister, der står på broen i denne storm. Hvor Mette Frederiksen og hendes regering synes at have det fælles bedste for øje, var den tidligere statsminister som oftest fokuseret på, hvad han personligt kunne få ud sin politiske stilling; vi husker alle underbukserne, fadøl, pornofilm og ryger­rengøring på hotel­ler, dyre førsteklasses flybilletter på miljøets regning, gratis sommerhus, luksus­autocamper m.m. Og nu ser det på hans desperate forsøg på at promovere sig selv med lige­gyldige sejlture og dårligt skrevne bøger ud til, at han endegyldigt har tabt sutten og værdig­heden. Hans afløser som venstres formand forekommer stadig usikker og lidt famlende betuttet.

Vi har åbenlyst den bedste statsminister, vi kunne ønske os i denne situation. Ikke perfekt, over­hove­det ikke, der er forekommet en del skævere, men Mette Frederiksen er klart den bedst mu­lige under omstændighederne. Men de aggressive forfølgelser og nedrige angreb på hendes per­son vil ingen ende tage:

På pressemøder om tiltag for at sikre befolkningens sundhed går små journalister arrigt som ter­riere, der lugter rotter, til statsministeren med perfidt udtænkte spørgsmål om alle mulige, helt uved­kommende sager, som om hun var hovedanklaget i en større kriminalsag: Om mink, sms’er, hvem vidste hvad hvornår … Stop jer selv! – Man undergraver ikke sin kompetente, lovligt valgte leder i en krisesituation på et pressemøde, der handler om noget helt andet og meget mere presserende!

– Selvfølgelig skal enhver statsminister og regerings embedsførelse undersøges nøje, og alle regler skal følges. Men der er allerede nedsat en kommission til at undersøge minksagen, og man må for­mode, at alle disse vrede og aggressive, ledende spørgsmål kunne vente til de pressemøder, der er be­stemt til at handle om minksagen. I stedet overfalder man statsministeren og generer 1,7 mio. af landets befolk­ning på det groveste i den bedste sendetid. Alle os, der har tændt for tv’et, fordi vi gerne ville vide noget om smittesitua­tionen og påtænkte tiltag, sidder og spilder tid og krummer tæer, fordi nogle journalister kidnapper begivenheden og forsøger at søsætte deres helt egen magtdagsorden. I et grimt, vredt anklagende og intimiderende sprog. Hvad er de så vrede over? – At stå over for en sikker og handlekraftig kvinde? Set hjemme fra sofaen ligner det umiskendeligt indædt og vildt flagrende misogyni. Sådan har jeg endnu aldrig set journalister behandle en mandlig statsminister, selv ikke de små og fjottede af slagsen.

Med så mange utilstedelige og nedrige personangreb kunne statsministeren for længst have pak­ket sine ting og have forladt kontor, embede og politik. For altid. Og når ingen ordentlige menne­sker vil være i politik, så bliver vi overladt til de små selvoptagne mænd …

Også højre side i Folketinget er på krigsstien: mink, sms’er, hvem vidste hvad hvornår … Og de be­brejder statsministeren hendes selvbevidste handlekraft! – Er det, fordi statsministeren er en kvinde? – Er selvbevidst handlekraft ikke netop det, vi har brug for i en krisesituation? Ville man bebrejde en mandlig leder i en krisesituation, at han viste mod og handlekraft og ikke var bange for at bruge magten til alles bedste? Kan nogen bebrejde Mette Frederiksen, at hun har brugt magt til egen fordel? Tøjkøb? Rygerrengøring? Gratis ferier? Pornofilm? Havde hun et personligt udestående med mink og minkavlere, eller ville hun bare komme smittespredningen i forkøbet?

Så vis dog lidt respekt! Hold en ordentlig tone! Hold jer til sagen!

Alt skal nok blive undersøgt, konklusioner draget og konsekvenser taget. På rette tid og sted.

Men lad være med at slå politisk mønt på nogle skævere, mens vi alle burde have vigtigere ting at be­kymre os om. Enhver sømand og soldat ved, at i krig og storm holder man sammen og slutter op om den udpegede leder. Det gælder også, når lederen er en stærk, selvsikker, rolig og kompetent kvinde!

For at det ikke skal være løgn, forsøger landets sygeplejersker – midt i århundredets største sund­hedskrise! – at afpresse fællesskabet for flere penge. – Opmuntrede af et sentimentalt medløb, af at folk takkede dem og klap­pede dem igennem første coronasmittebølge i foråret 2020, skiftevis surmulede og strejkede de sig igennem anden og nu tredje smittebølge i håbet om at veksle sympatien til personlige for­dele i ste­det for at passe deres arbejde.  – Hvem uddanner sig til et samfundsnyttigt job i sundheds­sektoren blot for at rømme skuden, når det brænder på?

Selvfølgelig skal vi forkæle og sørge godt for vores sygeplejersker, som står i første række ved alvor­lig sygdom, ulykker og epidemier. De skal have ordentlige løn- og arbejdsforhold! – Ingen tvivl om det! – Og det er jeg helt sikker på, at den nuværende regering er meget mere optaget af, end de foregående regeringer var. – Men vi skal have en gennemtænkt, samlet lønreform, der også tilgodeser de pædagoger, der tager sig af vores børn og handicappede borgere. SOSU’er og plejehjemsansatte, der tager sig af de syge og ældre. Brand­mænd og redningsarbejdere, der træder til, når uheldet er ude osv. – Ligesom vi i halvandet hundrede år har (over)forkælet vores læger med både penge og prestige, så nogle af dem nu tror, at fælleskassen er et tag selv-bord!

… Men vi skal lige ride stormen af først. Og så kan vi kigge på de store problemer, der rent faktisk er, med grel uligeløn og underbetalt omsorgsarbejde.

I mellemtiden må vi forvente, at hver mand og kvinde bliver på deres pladser og gør deres pligt! – Der er mennesker, børn, unge, voksne og ældre, med kræft, knoglebrud, andre alvorlige og måske ovenikøbet smertefulde til­stande, som ligger hjemme og venter på operationer og behandling, mens sygeplejerskerne står foran hospitalerne og råber op om egne forhold.

Hvad ville de gøre, hvis politikerne pakkede sammen og forlod jobbet midt i krisen? Sund­heds­myndighederne? – Hvis politibetjentene satte sig surmulende ned på fortovet? Lastbilschaufførerne? Lærerne? Brandmændene? De bu­tiksansatte? Lægerne? Poderne? Eller de hotel- og restaurationsansatte, som er dem, der oftest bliver smittet? – Hvorfor tror sygeplejerskerne ikke på, at regeringen nok skal kigge på deres løn- og ansættelsesforhold sammen med forholdene for alle de andre omsorgs- og pædagogfag, når der bliver en pause i pan­demien, sådan som de er blevet lovet?

Ingen kommer godt igennem denne truende vinter, hvis alle kun tænker på sig selv.

https://landbrugsavisen.dk/bombe-under-minksag-var-der-alligevel-lovhjemmel

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-11-12-ansatte-pa-hoteller-og-restauranter-smittes-oftest-med-coronavirus