Corona – genåbning

Det politiske spin er gået for langt, når statsministeren beskyldes for politiske rævekager og for at spilde borgernes penge unødigt, når hun lukker landet ned i et par måneder for at forhindre lig i ga­derne.

Hun – og alle andre – er i en situation, som i mands minde ingen fortilfælde har, og hun gør det faktisk godt. Anerkend det, lad livet gå langsomt videre, og lær af det, vi nu gennemgår, så vi alle bliver klogere til næste gang.

At høre den borgerlige fløj gustent argumentere for hurtigere genåbning af dit og dat, restauranter, forlys­tel­ses­parker, udlejning af kæmpesommerhuse med spa til tyskere, for retten til unødvendige rejser, der alt sammen skæpper i private pengekasser, er som at høre Døden argumentere for flere sjæle. Som at høre landbrug og industri ar­gu­mentere for deres ret til at tjene styrtende på at tilsvine jord, vand og luft, så denne planet bli­ver uegnet for mennesker og deres børn at leve på.

Det er hårrejsende og frygtindgydende!

Skal vi ikke én gang for alle slå fast, at der er forskel på menneskets overlevelse og penge?

Corona 3

Udenfor huserer en virus. Vi er nu på tredje uge isoleret fra de fleste andre og opholder os kun i huset og i haven med smutture ud i foråret i den nærliggende skov. – Verden lige nu be­kræfter Sartres påstand om, at ’Helvede, det er de andre’.

Ingen af os har oplevet noget lignende! – Økonomien viste sig skrøbelig og kollapsede på en uges tid og måtte have enorme, offentlige tilførsler – Hvem skulle nu have troet det? Men Vladimir Le­nin vidste, hvor sårbart et samfund er: “Every society is three meals away from chaos”, citeres han ofte for.

Vi køber ind på nettet og har endnu ikke oplevet mangel på noget som helst. Vi har fordel af at være opdra­get af forældre og bedsteforældre, som havde oplevet krigen og gav et nøjsomt spar­sommelighedsgen vi­dere til os, og som lærte os altid at have et mindre lager af fx wc-pa­pir, sæbe, mel og dåsetomater, så man i givet fald kunne klare en strejke, en snestorm eller en syg­domsperiode. De tænkte på almindelig in­fluenza, ikke på en ondsindet én, der lukker hele sam­fund ned. For det er hundrede år siden, vi sidst har set sådan én her hos os.

Der er absolut ingen flystriber på den martsblå himmel her tæt ved en lufthavn i Nordjylland, trafikken er begrænset, og folk kører usædvanligt pænt og holder tilbage for hinanden. – Men de små private sportsfly har en fest i det gode vejr. De cirkler i timevis lavt over byen og skoven. Det er vel ikke rimeligt, at et par velha­vende entusiaster skal for­styrre den nyvundne fred for titusinder af andre? – Det bør stoppes!

Hvis vi ikke var så urolige, og hvis de små Cessna’er kunne blive på jorden, ville vi nyde det sjældent smukke forår i fulde drag og blot lytte til fuglene og børnene, der igen er fremme på vejene og i skoven med deres egne forældre – på en hverdag!

Efter en lille uge satte uroen ind. Søvnløsheden. Spekulationerne. Angsten for de nærmeste. For selv at henligge hjælpeløs i en katastrofesituation. I disse dage ville man gerne have klare ret­ningslinjer fra en vok­sen.

Mette Frederiksen og hendes ministre gør det godt. Og embedsmændene. Og dronningen. Men kommunikationen er ikke klar. – Rammer denne her sygdom kun de gamle? Hvorfor kan vi ikke blive testet? Kan vi roligt gå ud og handle eller ej? Må vi tage i sommerhus? Må vi feste med vores venner? Må vi sam­les til på­skefrokost, eller er det bedst at lade være? – Vi vil gerne se vidende, kloge og sikre ge­neraler, der tør tage ansvar og udstikke klare, viden­skabeligt funderede forholdsordrer. – Det er ikke tilstræk­keligt at sende unge damer ind med råd om (igen igen), at vi skal holde afstand, vaske hænder og sætte os roligt hen med en god bog, ikke genere sundheds­væsnet og myndig­hederne med unødvendige opkald og vente, til det driver over.

Her hos os har vi en daglig diskussion om avisen, som bliver bragt med et larmende knallertbud mellem klokken fem og halv seks om morgenen. Er papiravisen en smitterisiko? Må man tage den med ind til mor­genbordet og slå den op i hovedet på ægtefællen, der sidder overfor? Eller skal den bare blive liggende i postkassen, evt. afbestilles, så vi begge kan nøjes med at læse den på nettet?

Min reference, Videnskab.dk, kan oplyse følgende:

’I et amerikansk studie, som netop er trykt i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, vurderes det, at den nye coronavirus kan overleve på pap i op mod 24 timer, mens den overlever på plast og rustfrit stål i op til tre døgn.’

Foruroligende kinesiske studier har dertil fundet, at dråber med virussmitte kan holde sig svæ­vende i luften i fx en bus i 30 minutter.

Vores morgenkævl om Politikens papirudgave må forekomme som ren hyggesnak sammenlig­net med, hvordan diskussionerne sikkert forløber blandt de udsatte mennesker i sundheds­væsnet og an­dre nødvendige funktioner med store kontaktflader til syge og smittede. Hvad gør vi for de men­nesker?

I årevis har de været nedskåret og pressede af skiftende regeringer, så de knap kunne hænge sammen, og nu forventer vi alt af dem … Jeg ser allerede nu tegn på, at coronakrisen får varige følger i form af større støtte og opbakning til statsapparatet, til skattebetaling, til fælles krise­beredskab, politi, retsvæsen, sundhedsvæsen, fore­byggelse m.m.

I gamle dage havde vi tjenestemænd. Et begreb, der nogenlunde svarer til det engelske ’Civil ser­vant’. Folk på udvalgte poster inden for politi, retsvæsen, sundhed, akutberedskab, militær, transport, postvæsen, anden kommunikation, under­visning o.l. blev ansat på specielle vilkår, hvor de fik høj løn, gode for­hold, stort ansvar og en rundhåndet pension for til gengæld at være parate og blive på posten, når krisen ramte. Tjenestemænd M/K var stolte af deres stilling i samfundet og var til at stole på. – I dag forventer vi, at folk bliver på deres poster, selv om vi har stresset dem voldsomt og skåret så langt ned på løn og øvrige vilkår, at de i årtier er blevet forhindret i at gøre deres arbejde ordent­ligt.

Vi har haft en verdensforståelse, der gav dem, der havde råd, alle mu­lig­heder for at købe materielle ting til overflod, for at bygge og indrette, for at rejse, for at op­søge privatlæger og privat­hospitaler og på den måde snyde sig uden om køen af mindre pri­vilege­rede, der var henvist til et usselt system med lange ventetider, både i telefonkøen til den praktiserende læge og til livsnødvendige undersøgelser og behandlinger på sygehuse og hos speciallæger.

Det gik forrygende for de velhavende i mange år. Tilpas mange fik del i rigdommen, og de havde ingen kvababbelser over klimaet, mens de sejlede hen ad motorvejene i deres store biler, eller medfø­lelse med stressede sygeplejersker, skolelærere, pædagoger, arbejdsløse, syge, gamle … De privilegerede forstod ikke, hvor sammenvævet et samfund er. Men nu er alle uden undtagelse henvist til det offentlige system, hvis de rammes af noget alvorligt. Ingen kan være i sikkerhed for noget som helst, hvis ikke samfundet som helhed føles sikkert. Nu er noget sket, der gør dette helt indlysende, selv for de tungt opfattende. Måske vil ordet ’solidaritet’ genopstå af asken efter, at Fogh Rasmussens regering lagde landets offentlige omsorg øde op igennem det første årti af det nye årtusinde?

Men vi er mennesker, vi er grådige, vi er egoister, navnlig i krisesituationer, og vi har behov for at skabe mening i kaos … Coronasmitte giver ingen mening. En virus, måske fra en flagermus i Kina, er vandret igennem føde­kæden og ned i lungerne på os. Virus lever af, at vi er sociale væsner, og at vi altid søger tæt kontakt med artsfæller. – I dag godt hjulpet af livsstilen med global øko­nomi, stor rig­dom i visse dele af verden og stor international mobilitet, både i forretningsøjemed og som ferie- og for­nøjelsesrejser. – En ny virus kan, som vi godt vidste, men som vi nu har erfaret i virkeligheden, på ganske få timer sprede sig med fly fra Kina til Korea, Iran, Italien og der­fra ramme lille mig i Værløse.

Som meningssøgende/meningsskabende væsner har vi svært ved at tolerere, at ting bare sker: Døden skal have en årsag. Sådan var det også i pesten og alle de andre epidemiers tid, da man, som Boccaccio beskrev det, flygtede op i bjergene og drak vin og fortalte hinanden frivole historier, indtil det var sikkert at komme ned igen. Da man piskede sig selv, fordi man åbenlyst havde pådraget sig ‘Guds straf’. Eller man gav jøderne skylden og murede dem inde. Eller hængte alle kattene, som man troede var smittekilder – heraf skikken med at slå katten af tønden til fastelavn.

I dag synes årsagen at være nogle tilfældige sammentræf i Wuhan – Når en fla­ger­mus slår med vin­gerne på den ene side af jorden …  – Så vi har også i dag fået travlt med at finde årsagen, den formodentlige skjulte mening bag coronasmitten, og nogle vælter sig i paranoide konspirationsteorier, nogle opfinder religiøse eller overtroiske forklaringer, og andre begynder straks at uddele skyld. – Det er kinesernes skyld! – Det er italienernes skyld! – Det er de danske skituristers skyld!

En ny variation er de unge studerende, der på Politikens debatsider mener, at det hele er de voks­nes skyld (!?) – Og at de unge ikke vil blive hjemme og lade være med at feste igennem og således passe på ikke at bringe smitten videre for de gamles skyld, for de gamle har aldrig taget sig af dem …

Måske har de ret. Hvis de er nået op i tyverne og går på universitetet og stadig ikke føler sig som voksne og stadig ikke har fattet, at ALLE kan dø af denne virus, så har vi voksne ikke gjort det godt nok. Der er 1,2 mio. sårbare i den danske befolkning, som er i fare for et alvorligt forløb i tilfælde af coronasmitte. Det er spæd­børn, unge, midaldrende, gamle, afhængigt af helbred, immunforsvar, hjerte­sygdomme, lunge­sygdomme, nyresvagheder, astma, og navnlig afhængigt af det generelle smittepres i samfun­det: Hvis mange syge går rundt og opformerer virus til store mængder, så bliver de næste smittede hår­dere ramt, uanset alder. – Hvis det er de unges holdning, at det hele er de voksnes skyld, og at det i øvrigt ikke rager dem, og når de føler trang til at offentlig­gøre denne holdning i en stor, landsdækkende avis, så har vi voksne virkelig svigtet dem! – Men ikke på den måde, de forestiller sig, for de er blevet født og opfostret i gode kår, og de har modtaget gratis uddannelse og SU imens. – Men de har intet lært. De har al­drig væ­ret udfordret før. Og de har ikke tilbragt tid med bedste- og olde­forældre, der kunne have for­talt dem om trange tider, om sammenhænge og sammenhold, solidaritet, om almindelig pli, anstændighed og god opførsel.

Når de urimelige unge, som jeg tror er fåtallige, har fået luft for deres frustrationer over, at deres bekvemme og ubekymrede liv er forbi for en tid, og når alle vi andre er færdige med at uddele skyld og kloge os på ting, som vi i virke­ligheden ikke ved noget om, og vi alle i fællesskab i endnu et par måneder har nået at vænne os til denne nye situation, så håber jeg, at smittekrisen vil efter­lade os mere tolerante, mere om­sorgsfulde, og ikke mindst mere menneskelige, end vi var før. – Måske vil vi endda i tiden efter coronaen fortsat opleve en blå himmel uden alt for mange fly­striber? Gader uden tæt og forurenende trafik? Billister, der kører hensynsfuldt? Og se børnene lege ude og gå skovture med deres egne forældre på en ganske almindelig hverdag.

https://www.goodreads.com/quotes/853096-every-society-is-three-meals-away-from-chaos

https://videnskab.dk/krop-sundhed/praktiske-raad-hvordan-haandterer-jeg-rengoering-mad­lav­ning-toejvask-og-indkoeb-under

https://politiken.dk/udland/art7698009/Forskere-tr%C3%A6kker-corona-unders%C3%B8gelse-tilbage

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722821/%C2%BBK%C3%A6re-voksne-det-klinger-hult-n%C3%A5r-I-anmoder-om-solidaritet-i-krisetider-%E2%80%93-det-er-jer-der-har-smad­ret-f%C3%A6lles­skabet-og-vores-fremtid%C2%AB

https://politiken.dk/debat/klummer/art7717434/Aldrig-har-min-s%C3%B8n-givet-mig-s%C3%A5-roligt-et-knus.-%C3%98nsker-vi-faktisk-at-vende-tilbage-til-det-gamle-liv

Corona 2

Om aftenen erklærede statsminister Mette Frederiksen landet i undtagelsestilstand og opfordrede til, at folk IKKE tog ud og hamstrede fx fødevarer og medicin. Øjeblikket efter var en stor del af den danske be­folkning rykket til Bilka, Netto og REMA1000, de butikker, der havde aftenåbent, med trailere, vare­vogne og cykeltrailere, og flåede wc-papir, bleer og gær ned fra hylderne.

’Grænsen lukker’ og ’Stopper bland selv-slik’ er de to største emner, folk søger på Google her til mor­gen … Fulgt af navnet på en stand-up’er og symptomer på influenza, – Så ved man, hvad der rør sig blandt det, min far ville have kaldt ’De andre idioter’.

Da jeg erhvervede kørekort for næsten 50 år siden og skulle begive mig ud blandt medtrafikanter på de danske landeveje i min mors lille, mørkegrønne Austin Mini, lød min fars advarsel altid: ’Pas på de an­dre idioter!’

Sådan burde enhver sagkyndig afslutte køreprøven, når han rakte det midlertidige førerbevis til den glade beståede.

Og sådan er vi nødt til at tænke i dag, hvor coronavirusser grasserer lige uden for vores egen dør. Pas på de andre idioter, der bringer os alle i fare, når de ikke synes, de skal standse for rødt, når de kører frem i nødsporet og forsøger at overhale alle indenom, når de ikke bliver hjemme, hvis der er et godt tilbud på wc-papir i Brugsen, hvis de mangler slik og snacks, eller hvis de keder sig og bare lige skal ud og se, hvad der rør sig i verden. Og som ikke gider be­svære sig med at holde afstand, med håndvask og sprit. – For virussen rammer kun de syge og gamle, ikke? – Det er ren Darwinisme. Lad falde, hvad ikke kan stå.

Vi bør være taknemmelige for de tapre ansatte i sundhedsvæsnet, som efter et par årtiers nedslidning og udsultning stadig har modet og kræfterne til at gå på arbejde og afbøde slaget for os andre!

Og for vores kloge og agtpågivende politikere og embedsmænd, der roligt træder frem og overbeviser os om, at de gør alting, så de godt de kan.

Og for alle dem, der holder infrastrukturen i gang. Gudskelov for vand- og varmeforsyning! For renova­tion! For strømmen! – Og for fryser, køleskab, komfur, ovn og bil. – Vi kan sagtens holde den gående i nogle uger, hvis vi ikke bliver meget syge.

Og gudskelov for computer, internet, mobil og tv … Vi kommer ikke til at kede os. – Vi kan kommuni­kere, vi kan arbejde hjemmefra, vi kan bede om hjælp i værste fald, og vi kan få tiden til at gå i mellem­tiden. – Må­ske indeholder reolen stadig en god bog? Farvekoordineret eller ej?

Vi kan så småt begynde forårsarbejdet i have og drivhus, vi kan gå ture i skoven eller ude ved stranden. Vi kan også aftale at møde familie og venner i skoven og gå tur og snakke med dem der. Og vi kan rykke sam­men på de sociale medier og tilbyde hjælp og trøst.

Dette er en tid, som man vil huske i flere generationer. Hvad vi gør nu, får betydning i lang, lang tid frem­over. Og hvis alvoren kunne mane til en smule mere omtanke og taknemmelighed i en velfunge­rende hver­dag, så har vi i det mindste lært noget.

Og når landet nu lukker ned, jeg selv og mine kæreste bliver smittet, sundhedsvæsnet overbelastes, og mange, fortrinsvis ældre og syge, vil dø, så kan man jo tænke på, at det skete i dette lille land, som pludselig røg højt op på listen over coronasmittede – i dag nr. 13 i verden i absolutte tal, på trods af vores lille størrelse, i begyndelsen fordi nogle rige, midaldrende mænd skulle ned og stå på ski …

80 % af de smittede er mænd

35 – 55-årige er stærkt overrepræsenteret blandt de smittede

Og de kommer fra de velhavende områder i København, Nordsjælland og Østjylland ifølge:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-02-27-nyeste-corona-tal-fra-danmark-og-verden-saa-mange-er-smittede-doede-og-helbredte

Danskernes sexliv

En ny, stor befolkningsundersøgelse af danskernes sexvaner og holdninger er netop blevet offentliggjort af næsten overstadigt stolte sexologer fra bl.a. Aalborg Universitet.

Andre europæiske lande har for længst studeret deres egne befolkninger i den henseende, men nu er Danmark kommet med på vognen med, hvad de danske forskere kalder, den hidtil største un­dersøgelse af en befolknings sexliv.

Alle er begejstrede, i nyhedsklippene er forskerne selv helt oppe at køre, og artikler på nettet om under­søgelsen genererer nyfigne klik.

Konklusionen er iflg. Politiken d. 28. okt. *, at ’Danskerne har ondt i sexlivet’, hvilket lover godt for de ekstatiske sexologer og terapeuter.  – For vi har alle ret til et godt sexliv, ikke sandt? Og hvis vi ikke selv kan skaffe os det, må staten træde til med betalte hjælpere og håndgangne mænd og kvinder.

Man konkluderer også, at sexlivet iflg. undersøgelsen hænger sammen med trivslen i øvrigt, hvil­ket jo kommer som en stor overraskelse og yderligere ansporer til offentligt betalt hjælp til dem, der ’har ondt i sexlivet’ og ikke rigtig kan finde ud af det selv.

Det er helt rimeligt, at der er hjælp at få, hvis psyken og fysikken ikke fungerer optimalt, også mht. sex­livet. Af undersøgelsen fremgik det også, at hver sjette danske kvinde har smerter i underlivet, og som følge deraf undgår seksuelt samkvem. Hver sjette!

Hvis hver sjette mand havde ondt i underlivet, havde vi nok ikke først og fremmest set det som et seksuelt problem, men som et alment sundhedsmæssigt problem, og vi havde for længst afsat midler til at forske og behandle.

Men når de fleste mennesker i dette land skal vente tre – fire uger eller mere på en forhastet og ofte util­stræk­kelig, ti minutters konsultation hos en læge, ville man så begynde en snak om sit sexliv til en pres­set og travl, praktiserende læge? Eller ville man blot fortælle om smerterne og spørge til behandlingsmuligheder? – Og lade sig spise af med to albyler og et råd om at bruge varmepude og gøre øvelser.

Man kunne nemlig godt forestille sig, at sexlivet, ligesom livsglæde og andre livsytringer, så som leg, spontan bevægelse, humor, nysgerrighed, appetit, opfindsomhed og gåpåmod, i forvejen af­hænger af det fysis­ke og psykiske velbefindende og helbred, herunder alder. Således at raske og rørige, glade og trygge individer søger og opnår mere sex – og motion, samvær, oplevelser, herun­der kulinariske, end deres syge, triste, bange, stressede, ensomme, pressede, travle og forvirrede medmennesker gør.

Så sexlivet helt af sig selv ville bedres, hvis man startede med at indrette arbejdslivet, trafikken, daginstitutioner, boligforhold, pensionsmuligheder og sundhedsvæsnet, således at man fx IKKE skulle vente en måned – måske i uvished og smerter – på en forhastet konsultation hos en læge? Eller år på at få sit helbred og økonomi udredt i tilfælde af sygdom eller nedslidning?

Hvis folk havde dår­lig appetit, ville man så sende dem til appetittologer? – Eller ville man gå en anden vej først og forsøge at finde den underliggende år­sag? Som kunne være psykisk eller fysisk? Og så sætte ind der?

Trods de negative konklusioner i overskrifterne viser undersøgelsen faktisk (iflg. ovennævnte arti­kel i Politiken), at 45 % af kvinderne mellem 15 og 89 år, som er blevet spurgt, svarer, at de har fået dækket deres seksuelle behov i løbet af det seneste år, og 39 % af mændene svarer det samme. – Det er faktisk overraskende mange, når man tager i betragtning, at sex normalt er en uhyre sammensat, hormonalt betinget foreteelse, som kræver (mindst) to, nogenlunde raske, af­slappede, voksne menneskers gensi­dige tiltrækning, accept og selvac­cept, på samme tid i samme rum. Måske er der alligevel ikke så meget at gøre for sexologer og terapeu­ter?

I begyndelsen af 70’erne, mindes jeg med ubehag, florerede den pludseligt legitime interesse for an­dre menneskers sexliv specielt blandt pædagoger og selvbestaltede behandlere, som gik rundt i en salig op­stemthed og arrange­rede sexmesser, sexoplysning, sextræning o.m.a. for deres klienter, borgere, bru­gere, børn og unge, gamle og syge, i særdeleshed i særforsorgen, som jeg gennem mine forældres ar­bejde havde en vis berøring med. Dildoer, pornoblade og Lolitadukker flød frit på skoler og institutioner, mange gik blufærdigt rødmende om­kring, mens en del midaldrende, mandlige pædagoger havde en fest og bl.a. plæderede for, at det måtte være forsorgens opgave at skaffe prostituerede til (mandlige, må man formode) psykisk handicappede, og at alle skulle have hjælp til at ona­nere.

Omsorgen for befolkningens sexliv er prisværdig og velanbragt. Og vi kan ikke få (saglig) viden nok! – Jo mere vi ved, jo bedre kan vi højne niveauet af velbefindende hos os alle sammen og vore ef­terkommere.

Men vi må ikke i farten glemme hævdvundne rettigheder til privatliv, til ligestilling og til særstand­punk­ter og selvvalgt livsstil, og så snart jeg ser og hører opstemte sexterapeuter, viger jeg tilbage. Grænsen er hårfin mellem hjælp og snagen.

Og her kommer en lille erindring fra 60’erne, hvor jeg med min familie boede tæt ved en stor for­sorgs­institution med henved 800 psykisk handicappede anbragte.

Institutionen lå smukt i et stort naturområde, hvor jeg strejfede om til fods, til hest eller på min lille cy­kel, fra jeg var en otte – ni år. En dag på vej hen ad en sti så jeg et smilende, forelsket par komme ud af en grantykning, som et gemytligt lille troldepar, kærligt med hinanden i hånden, og manden med et sammenrullet, gråt institutionstæppe under den ene arm.

Selv om jeg var barn, var jeg ikke i tvivl om, at dette stilfærdigt glædesstrålende par netop havde afholdt en hyrdetime i den tætte granskov, som ydede dem det privatliv, som det ikke var muligt at opnå på de 12- eller 24-sengs stuer, hvor de hver især var anbragt til daglig.

Billedet af de to små, glade og tilfredse mennesker i skoven, hvor uværdigt det end måtte være efter vor tids standard, er langt smukkere at have med sig end billeder af fortvivlende usikre unge, der skrævende står og barberer sig, spejler sig i timevis, indøver ’moves’, tager og uploader ensomme selfies i én uen­delighed, og tror, at de skal ligne græske statuer, perfekte, kolde, glatte … For ikke at nævne de sørge­lige mænd, hvis hjerner er bedøvede, forurenede og udmattede af alt for meget internetpornografi.

Hvordan kan sexlivet blive godt, hvis samfundskulturen er syg?

*Politiken 30. OKT. 2019, side 4 1. sektion https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7453612/Danskerne-har-ondt-i-sexlivet

og

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7453872/%C2%BBDet-her-er-den-ultimative-v%C3%A5de-dr%C3%B8m-for-sexforskere%C2%AB

Derfor skal dynerne løftes: »Det her er den ultimative våde drøm for sexforskere«

Allergisk øjenreaktion fremkaldt af koncentreret gulerodssaft

I foråret 2014 fik jeg pludselig, i en alder af 58 år, et voldsomt anfald af øjenallergi. Mine øjne kløede, hævede op, smertede langt ind bag i hulerne, blev røde og tårerne flød og føltes som saltsyre på øjenomgivelsernes tynde hud.

Efter et par dage søgte jeg læge og kom ind i forkontoret til en laborant, som anbefalede mig øjendråber med antihistaminer. – Dem anskaffede jeg, og jeg dryppede og dryppede, men det hjalp ikke det mindste. Efter et par uger gik anfaldet over af sig selv.

En måned efter kom generne dog igen. Og derefter fik jeg lette eller voldsomme anfald af øjenallergi med uregelmæssige mellemrum, men hyppigt flere gange om måneden.

Da øjendråberne viste sig virkningsløse, udskrev lægen så recept på en næsespray. – Har du hund? spurgte hun. – Det er altid hunden, svarede hun skråsikkert, da jeg bekræftede, at jeg delte hus med en hund. Næsesprayen gjorde mig dårlig. Virkelig dårlig. Jeg fik kvalme, urolig mave og blev svimmel. Så udskrev lægen en anden, der gjorde mig lige så syg.

Jeg havde nu ulejliget lægehuset tre gange, jeg havde prøvet tre forskellige slags medicin med antihistaminer, og brugt knap 1000 kr. på præparater, der ikke hjalp, men kun gjorde mig mere syg. Så jeg bad om en henvisning til en allergilæge.

Se, det kan man ikke få, når man bor i Nordjylland. Vi har ingen allergilæger. Men jeg kunne få en priktest hos en ørelæge i Hjørring. Jeg så ikke lægen, men hans klinikdame gennemførte en priktest, som viste, at jeg ikke var allergisk over for noget af det, de testede for.

Nu var der efterhånden gået et par år … Jeg havde generende øjenallergi flere gange om måneden, hvor jeg ikke kunne se ret godt, hvor øjnene kløede og smertede døgnet rundt i dage-, uge- eller månedsvis. Jeg lærte, at det var bedst bare at tørre eller skylle øjnene med rent, koldt vand, og jeg havde det allerbedst, hvis jeg kunne holde øjnene lukkede; det er dog svært i løbet af en normal dag. – Og det kan være vanskeligt at gennemføre et almindeligt socialt liv, når man går rundt og ligner én, der har fået bank eller lige har mistet en nærtstående.

Så jeg ringede til Astma-allergiforeningens rådgivning og talte med en ung dame. Jeg forklarede hende mine symptomer, fortalte, at de optrådte året rundt på uforudsigelige tidspunkter, og at jeg ikke selv kunne regne ud, hvad de kunne skyldes. Kunne hun hjælpe? – Ja, da! Hun kunne sagtens komme i tanke om 5 – 6 forskellige allergener, svampe, pollen m.m., som kunne dække hele året.

Jeg indvendte, at det forekom besynderligt, at jeg i en alder af knap 60 pludselig skulle begynde at reagere på 5 – 6 forskellige ting, og at priktesten ikke havde vist noget. – Men det var ikke spor mærkeligt, svarede hun, og jeg kunne jo melde mig ind i foreningen, så ville jeg få adgang til deres rådgivning, og der var også en gratis velkomstgave … Jeg takkede høfligt nej og lagde røret på.

Så begyndte jeg at spekulere, at læse på nettet og at skrive op i en lille kalender, hver gang allergien optrådte. Det blev et besynderligt mønster, der strakte sig over både sommer og vinter, men med større hyppighed og varighed forår og efterår.

På et tidspunkt troede jeg, at det var gylle, fordi mine anfald i påfaldende grad faldt sammen med massiv gylleudbringning, men jeg indså, at det kun var, fordi de i mit nærområde uden hensyn til bekendtgørelser og lovgivning sneg deres ildelugtende griselort ud året rundt døgnet rundt.

Det havde ikke noget med hunden at gøre. Jeg har kun i meget korte perioder i mit liv levet uden hund, kat og andre pelsdyr, og hvis det var hunden, ville allergien vel være konstant? Og gå væk, når jeg var på rejse og boede på hundefri hoteller i udlandet?

Jeg spurgte min daværende endokrinolog, om det kunne have noget med stofskifte og leverfunktion at gøre? Men det afviste hun blankt.

Så plagede jeg min praktiserende læge, indtil han gav mig en henvisning til en allergilæge i Århus, mere end 100 km væk. Der var lang ventetid, men i mellemtiden læste, studerede, noterede og forsøgte jeg mig frem med forskellige tiltag. På allergilægens hjemmeside kunne jeg se, at hun var af den opfattelse, at næsten al dårligdom skyldtes gluten. Hvis man bare levede glutenfrit, ville man blive fri for alle allergiske gener. Så det gjorde jeg.

Jeg levede glutenfrit i en måned, tabte mig 4 – 5 kg, og fik det faktisk bedre. Bare ikke i øjnene. De generende øjenallergier optrådte stadig hyppigt …

Da gjorde jeg det, jeg selv, en ven eller en læge skulle have gjort flere år tidligere: – Jeg spurgte mig selv om, hvad der var sket i mit liv, da jeg fik det første anfald.

Ved hjælp af kalendere kunne jeg gå tilbage og se, at jeg dagen før det første anfald af øjenallergi, i marts 2014, i et forsøg på at leve sundere havde anskaffet mig en saftpresser og havde lavet saft af et kilo økologiske gulerødder … Jeg drak selv to store glas gulerodssaft i løbet af dagen, husker jeg, og jeg gav min mand et enkelt glas, da han kom hjem fra arbejde.

På mine optegnelser kunne jeg endvidere, ved at sammenholde med kalenderen hvor jeg havde noteret allergianfaldene igennem de seneste to – tre år, se, at salat af revne gulerødder, gulerodssuppe, gulerodssaft, gullasch o.l. og en enkelt gang hjemmesyltede rødbeder og radiser fra en osteanretning havde foregået anfaldene med ca. 24 timer …

Det blev et af de der store AHA-øjeblikke, da jeg adskillige gange kunne finde sammenfald mellem gulerødder og øjenallergi. Da jeg kunne skelne et mønster. Var jeg allergisk over for gulerødder? Blev jeg det, da jeg drak den pressede, koncentrerede saft? Reagerede kroppen på en overdosis af koncentreret gulerod? Var det almindeligt?

Jeg googlede og googlede, men fandt intet. Så forsøgte jeg at tænke over lighederne ved rødbeder, radiser og gulerødder. Så skrev jeg op, hvad jeg havde spist dagen før et anfald, og fandt at rød peber, blommer, melon og søde kartofler optrådte, foruden salat, ærter og avokado. Hvad var fællesnævneren her?

Betakaroten! – Kunne man forestille sig, at kroppen fik et chok af for meget og for koncentreret betakaroten og reagerede med anfald af autoimmun allergi? Og at antistofferne bl.a. blev udskilt gennem øjenvæsken? Som så generede øjnene?

Da jeg fortalte endokrinologen, der på det tidspunkt skulle behandle mig for for lavt stofskifte, at jeg muligvis reagerede på gulerødder, svarede hun irriteret, at jeg jo så bare kunne lade være med at spise gulerødder … Ja, tak. Hvad forestillede hun sig? At jeg ville proppe mig med en allergifremkaldende fødevare for at fremprovokere anfald, nu hvor sammenhængen var ved at gå op for mig?

Og da jeg langt om længe kom til en samtale med allergilægen i Århus, var hun helt blank. Havde aldrig hørt om gulerodsallergi før. Men jeg blev igen priktestet, også for gulerødder og andre fødevarer, men slog ikke ud på noget.

Hendes teori om gluten kom mig dog til nytte, da jeg havde opdaget, hvor godt jeg fik det, hvis jeg ikke spiste mel eller i det hele taget raffinerede kulhydrater og stivelse, som forekommer i sukker, brød, ris, pasta og rodfrugter. Se evt. http://blog.loneandrup.dk/#post360

Jeg ved ikke, om jeg reagerede så voldsomt på koncentreret gulerodssaft, fordi jeg har for lavt stofskifte og dermed formentlig nedsat leverfunktion, eller om det bare var for meget for min organisme. For det lykkedes mig ikke at få endokrinologen eller andre læger til at tage mig alvorligt. – Læger i dag måles på, hvor mange patienter pr. time de kan afvise. Ny information og forskning interesserer dem ikke. De har simpelthen ikke tid til at beskæftige sig med andet end udlevering af medicin.

Men jeg har nu fundet frem til en lang liste af fødevarer, som jeg er nødt til at undgå:

  • · Abrikoser
  • · Aperol, Campari
  • · Avokado – i visse forbindelser
  • Bladselleri
  • · Blommer – også fx blomme i madeira
  • · Chili
  • · Chorizo
  • · Græskar, melon – dog ikke vandmelon
  • · Grønkål
  • · Gulerødder
  • · Gurkemeje
  • · Kaki- eller shalomfrugter
  • · Mango
  • · Papaya
  • · Paprika
  • · Peberfrugter – fortrinsvis de røde og gule
  • · Radiser
  • · Remoulade – pga. indholdet af gulerødder
  • · Rødbeder
  • · Salat
  • · Søde kartofler
  • · Tørrede frugttern
  • · Vingummi og andre ting med betakaroten brugt som farvestof

Hvis jeg spiser avokado, skal jeg passe på, at jeg ikke samtidigt spiser ærter eller broccoli eller andre frugter eller grønt med et relativt højt indhold af betakaroten, for avokado øger optagelsen af betakaroten, så jeg får anfald af øjenallergi, som jeg ikke ville få, hvis jeg bare spiste en halv avokado for sig selv og ventede med de andre grøntsager til næste dag.

Også blommer indeholder meget betakaroten, så de får lov at hænge til børn og børnebørn.

Og de mange forekomster forår og efterår skyldes, ved jeg nu, at jeg i de tidlige forårsmåneder anvendte mange gulerødder i maden, både rå, stegte og kogte, for at bøde lidt på vinterens mangel på anden frisk frugt og grønt, og at mine blommetræer bugner fra september måned og frem, og at jeg spiste mange rå blommer og lavede grød, kage og saft af overfloden. Jeg spiser dem ikke længere, men jeg laver stadig grød m.m. til resten af familien.

Efter at jeg fandt ud af det med betakaroten, kan jeg nu undgå de allerfleste anfald af øjenallergi. Kun et par gange om året smutter det, hvis jeg er uopmærksom og prøver nye fødevarer eller mad, jeg ikke ved, hvad indeholder. Det nyeste eksempel er den italienske bitter ’Aperol’, som jeg lige skulle prøve at lave drinks af …

I udredningsarbejdet har jeg haft stor nytte af denne hjemmeside: http://maddata.dk/

Jeg deler dette, fordi det i mange år var forfærdeligt pludselig at lide af noget uforklarligt, ikke at kunne forstå og styre det og ikke at kunne få hjælp der, hvor man ville forvente, at der var hjælp at hente, hos læger, allergiforening m.m. Og så var der mange, der mere end antydede, at jeg måtte være skør, for hvem har nogensinde hørt om gulerodsallergi?

Næh, hunde- eller pollenallergi, det var til at forstå, og så kunne jeg også melde mig ind i foreninger og købe kostbare lægemidler.

Måske er der andre, der har pådraget sig en allergisk reaktion 24 timer efter indtag af koncentreret gulerodssaft, rødbedesaft el. andet?

Måske er der andre, der går rundt med en uforklarlig allergisk reaktion uden at have gavn af antihistaminer?

I så fald ville jeg gerne høre om det.

Vi er ikke skabt til at indtage unaturligt koncentrerede mængder af stoffer fra selv normalt gavnlige fødevarer, så som gulerødder. Og jeg tror, at vi gør meget skade på vores krop i forsøgene på at ’leve sundere’ og indtage (for meget) ingefær, hyben, solhat og alle de andre såkaldte ’naturlægemidler’ og sundhedsdrikke og smoothies. For lidt og for meget er i mange tilfælde skadeligt.

Sammenfattende

kan man sige, at man de første 40 – 50 år i bedste fald ikke behøver at spekulere meget over kroppen og helbredet. Derefter går det langsomt eller hurtigt ned ad bakke.

I omstillingstiden til den tredje alder skal man lære sin krop at kende på ny.

Derfor alle de mange gamle damer i venteværelser.

Ny teknik – fx saftpressere og blendere, der koncentrerer fødevarer til usunde destillater, støj, forurening, plastic, flourstoffer, pesticider, stråforkortere, nedvisningsmidler, tilsætningsstoffer, E-numre, brandhæmmere og andre kemikalier, fx formaldehyd, mugmidler og lignende giftstoffer, der puttes på tøj, vi bærer på kroppen, giver også helbredsmæssige gener.

Og det tager år, før vi selv og et presset sundhedspersonale og politikere bliver i stand til at opdage og genkende symptomer og årsager – og finder ud af at gøre noget ved det!

Derfor er det vigtigt at mærke efter, lytte, tænke og sammenfatte alle erfaringer, så de kan deles og formeres til ny viden.

Hvor kommer den gode mad fra?

Tidligere på http://blog.loneandrup.dk/#post360 skrev jeg om bedre kost, og hovedprincipperne er i korthed følgende:

’Det drejer sig om at spise lidt, men godt:

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Godt, fordi man ikke længere spiser hel- og halvfabrikata fra fastfoodbutikker og supermarkeder, men selv styrer indholdet i sin mad ved udelukkende at indtage rene og gode, økologiske råvarer, frugt, grønt, kød, fisk, ost, mælk, æg.

Og bedre, fordi man udelukker sukker, stivelse og andre raffinerede kulhydrater fra kosten. – Ikke helt. Men næsten. Der er kulhydrater i al mad. Det er de forarbejdede, de raffinerede kulhydrater, som findes i brød, kage, pasta og andre kornprodukter, sukker, og så den stivelse, der findes i korn, ris, majs, kartofler og andre rodfrugter, som jeg afholdt mig fra – på daglig basis. Men der er undtagelser: En skive groft, hjemmebagt rugbrød uden andet end rug i med smør og ost er OK et par gange om ugen. Det er et mål grove, økologiske havregryn med mælk som daglig morgenmad evt. med en spiseskefuld rosiner også.’

Og i forlængelse af mine opdagelser om kost blev jeg mere opmærksom på, hvor jeg i grunden får mine madvarer fra. Men når jeg fortæller om det, siger mine venner altid: – Jamen, det der, dét har jeg ihvertfald ikke tid til! – Hvordan orker du? Det kan jeg slet ikke presse ind i mit daglige skema!

Nå. – Jamen, så lad være. – Men tid er faktisk det eneste, du har, og du har fået præcis lige så meget af den, som alle andre.

Hvis du har indrettet dig, så du ikke har tid til at sørge for basale ting som mad, så er hele konceptet om god og ren mad ikke noget for dig. Og fred være med det.

Nogle mennesker har besluttet, at livet handler om at skynde sig. Om at se ud. Om at ’blive til noget’. Og det er jo dejligt, at nogen gider.

I min lille familie har vi altid prioriteret tid, tid til os selv, til at holde orden omkring os, til vores egen, ofte formålsløse, nysgerrighed, til små unyttige gøremål, lange snakke, læsning, gode film, eftertanker, tid til alt det grønne, til børn og dyr og gode venner, langt mere, end vi har prioriteret forfængelige ambitioner, penge og travlhed. Og sådan har det været i næsten hele vores voksenliv.

Vi har været heldige og har fået – og taget – tiden til de ting, vi synes, er vigtige.

For kostens vedkommende betyder det bl.a.

1. – at vi får en stor del af vores mad fra vores egen have. Vi har masser af frugttræer, tomater, vindruer, bærbuske, grøntsager, krydderurter og andet godt og spiseligt lige uden for vinduerne i sommerhalvåret. Og vi plukker, sylter, laver saft, tørrer og fryser ned, så vi har frugt og grønt og bær og urter året rundt. – Derudover samler vi bær og svampe i skoven. – Gødning kan fx være due- eller anden dyregødning, som vi får lokalt. – Jeg tror på, at vi får flere essentielle mikronæringsstoffer, hvis vi spiser ting, der har groet i vores egen, gode kompostjord, ernæret med gødning fra fritlevende dyr. I modsætning til al den masseproducerede ’mad’, som gror på stenuld eller lever korte, miserable liv med kunstigt foder i overfyldte betonstalde. – Vi har aldrig gjort, som en, jeg hørte om, der lod alle æbler og pærer fra sine egne, gamle og righoldige træer ligge og rådne op på græsset, mens hun hver uge modtog en dyr kasse af Årstidernes frugt og grønt. For det var lettere at overskue, når det blev leveret i hendes køkken i en velordnet kasse med opskrifter. Ofte var det frugt og grønt, der var transporteret langvejs fra, og som var blevet kedeligt undervejs. – Hvis man indretter sig sådan, skal man jo ud og tjene en masse penge, så man kan betale andre for at samle frugt og grønt og pakke og transportere det i kasser, vedlagt nemme opskrifter …

2. – at vi derudover kun køber frisk eller frosset, økologisk frugt og grønt, når det er til at få i en ordentlig kvalitet.

3. – at vi kun køber de gode, økologiske mælkeprodukter og oste fra fx Thise eller Løgismose.

4. – at vi i mange år havde husdyr selv, fx høns. Men nu, hvor vi er blevet ældre, og kræfterne færre, køber æg, kyllinger, suppehøns, duer m.m. hos avlere, vi kender, og som giver dyrene gode og frie forhold og naturligt foder.

5. – at vi hvert år køber et dansk, fritgående lam, der har levet et godt og naturligt liv, af en lokal avler.

6. – at vi en gang om ugen køber god fisk af den lokale fiskehandler, der har været på fiskeauktion i Skagen tidligt samme morgen. Han kan levere næsten alt, blæksprutter, jomfruhummere, muslinger, laks, foruden de mere almindelige, gode spisefisk, når det er sæson. Han røger sine ting selv, og hans røgvarer, fiskefrikadeller, marinerede sild og rejesalat er kendt og eftertragtet i hele Nordjylland.

7. – at vi hvert år køber ¼ okse, parteret og velhængt. Lige til at putte i fryseren. Kødet kommer fra en lokal avler, som har græssende kødkvæg gående på store engarealer lige henne ad vejen ved sin gård. Dyrene lever godt og behandles ordentligt, også i slagteprocessen. Vi spiser med stor fornøjelse også indvolde, fx lever, som kan tilberedes både på traditionel, dansk vis, eller i sydeuropæiske varianter.

8. – at vi ikke spiser meget svinekød udover økologisk bacon og pølser til børnebørnenes pølsehorn. Fortrinsvis pga. landbrugets hårde behandling af de mange, mange svin – 25.000 smågrise dør i danske stalde hver dag! – og pga. gylleproblemet, som har overdynget hele landet med ildelugt og forsuret vores fælles jord. Et par gange hver sommer grillsteger vi en svinekam med citron og rosmarin, og vi laver en flæskesteg en gang i løbet af vinteren, og det er sådan cirka det …

9. – at vi stort set laver alt selv. Brød, kager, slik, desserter, pålæg, mad af al slags, sovs, pesto, saft, tonic, af rene og økologiske råvarer. Det er ikke svært, når man først har skaffet sig et repertoire og lidt rutine. – Jeg bager brød, mest rugbrød, laver syltetøj, saft, frugtgrød m.m. og hjemmelavet aftensmad hver eller hver anden dag. For store portioner kan gemmes til næste dag eller fryses ned til senere brug.

10. – at slik hos os er blevet til frisk frugt, evt. i form af ’abemad’ med økologisk skyr, mørk chokolade og nødder, eller forskellige blandinger med peanuts, rosiner, mandler, nødder, lidt tørret ingefær eller ditto frugt. Ved festlige lejligheder kunne det være hjemmelavet is, creme brûlée, hjemmebagt kransekage, en frugtkage med marcipansmuldredej eller en gammeldags æblekage, måske lavet af kompot af egne blommer, med makroner, flødeskum, skyr, youghurt naturel eller creme fraiche.

Eksempler på nem kålmad:

Rå kålsalat

Frisk rå broccoli, blomkål, spidskål, hvidkål, hvad man nu har, snittes fint i foodprocessor med et lille fed hvidløg

Blandes med rå æbleterninger, groft hakkede valnødder, salt og peber og skyr naturel eller youghurt naturel

Evt. med frosne ærter, som hurtigt tør op og kan holde salaten kold på vej til skole eller arbejde

Hvis den skal være mere mættende, kan man koge udblødte kikærter og/eller bønner i en lille times tid og blande i

Salaten kan holde sig ca. 3 dage i køleskab i plasticbeholder med låg

Spises til frokost evt. med et blødkogt æg, røget makrel, ansjoser, sild

Eller som tilbehør til aftensmad

Kål til hele ugen

1. dag koger man en masse kål, blomkål, spidskål, broccoli, evt. også ærter eller bønner, i en stor gryde i 10 – 15. min. Sluk evt. efter 10 min. og udnyt restvarmen, mens du gør resten af maden klar: Steger kød, fisk eller hvad, du nu har. – Spis din mad med friskkogt kål til. – Sæt resten af kålen i et olivenoliesmurt, ildfast fad i køleskabet, hæld kålvandet i en plasticbeholder og sæt det i fryseren, når det er afkølet.

2. dag skærer du god, økologisk bacon i små terninger og lægger i fadet over kålen, så pisker du 4 – 5 æg med salt, peber og revet parmesanost og hælder ægge-osteblandingen over kål og bacon. Står i ovnen i ca. 35 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 25 – 30 min. og udnyt restvarmen. – Spis.

3. dag eller senere koger du mere kål og andre grøntsager, fx ærter, gulerødder, pastinakker, i det optøede kålvand. Hæld ca. halvdelen af vandet fra, blend kålen med en stor klat smør, hvid peber og revet muskatnød til mos, som kommes i smørsmurte ramakiner og bages i ovnen med et drys nødder over i 45 min. ved 200° på midterste rille fra kold ovn. Sluk evt. efter 35 min. og udnyt restvarmen. – Spis. – Frys gerne det overskydende kålvand ned igen.

4. dag eller senere koges broccoli i det optøede kålvand og blendes efter ca. 15 min. med en pæn klat blåskimmelost og et skvæt god piskefløde til en god og nærende broccolisuppe.

Find selv på mere, fx andre kålsupper, evt. med peberfrugter, chili, fløde eller bacon eller hjemmelavede kødboller i.

Se evt. også ’Forudsætninger’: http://blog.loneandrup.dk/#post235

Tag det sunde med det søde

Selv om man spiser sundt, kommer der af og til gæster, der skal trakteres med lidt godt til kaffen, eller familien trænger til opmuntring på en trist vinterdag.

En af de kager, jeg stadig laver med stor fornøjelse, er:

Æblekage med smuldredej og græsk youghurt,

4 – 6 æbler, men kagen kan også laves med anden frugt, fx pærer, blommer, abrikoser, rabarber, i så fald bruges lyst sukker og ingen kanel

Æblerne vaskes, men skrælles ikke, kernehuset fjernes, resten skives og lægges i et smørsmurt, ildfast fad

Dryp med citronsaft, og drys med en lille smule sukker og kanel

Drys evt. med fint revet ingefær og frisk, hakket mynte

Smuldredej laves i røremaskinen af

50 g smør

150 g marcipan

50-75 g rørsukker, almindeligt sukker eller farin

100 g grove havregryn

1 tsk. bagepulver

Dejen fordeles over frugten

Pynt med groft hakkede mandler med skal og et ekstra drys kanel

Bages i ovnen, midterste rille ved 180° i 40 min.

Spises med græsk youghurt 10 % eller god, økologisk skyr


Knækbrød uden mel

· Hørfrø

· Sesamfrø

· Solsikkekerner, græskarkerner, chiafrø o.l

· 1/3 grove havregryn

· Røres sammen i en skål med

· 1 stor tsk salt

· 1 stor tsk bagepulver

· Vand – ca. 3 – 5 dl afhængigt af mængden af kerner

· Olivenolie ca. 2 spsk

· Pensl evt. m æg og drys m sesam og birkes

Alle gryn, frø og kerner, salt og bagepulver røres sammen i en skål. Hæld olie og vand i, til massen ligner en sammenhængende, ikke for våd, dej. Rør grundigt og lad dejen passe sig selv i ca. 10 min., så bliver den lettere at arbejde med.

Rul dejen tyndt ud mellem 2 stk. bagepapir. Gerne op til 3 bageplader med tyndt udrullet dej.

Bag v 200° i ca. 40 – 50 min. Skift mellem pladerne, så de alle brunes fint

Skær i firkanter med det samme, køl af, opbevar i lufttæt beholder. Kan evt. fryses.

Lidt, men godt

Hvordan omlægning til en enkel kost stort set uden forarbejdede kulhydrater, dvs. korn, mel, stivelse og sukker, gav et stort vægttab og et endnu større velvære på få måneder.

Efter et rygestop og tilstødende sygdomme, for lavt stofskifte, gigtsmerter m.m., var jeg blevet alt for tyk og havde ondt i ryg, knæ og ankler, når jeg gik, så jeg lagde min kost om. Tre måneder senere havde jeg tabt 10 kg. Stille og roligt. Uden sult, prøvelser og tænders gnidsel. Jeg regnede ud, at hvis jeg fortsatte med at tabe mig i samme tempo, så ville jeg forsvinde fra jordens overflade i løbet af et par år. – Men det gjorde jeg nu ikke.

Efter de første 3 måneder gik vægttabet ned på mellem 1 – 3 kg pr. måned og efter et halvt års tid, da min nye måde at spise på var blevet hverdag, og jeg tillod mig at improvisere med en is, lidt dessert og en middag ude af og til, gik det mere eller mindre i stå. Men da jeg befinder mig godt med min nuværende overvægt, og da jeg nu ved, hvad jeg skal gøre, hvis jeg vil være tyndere, fortsætter jeg med at spise på den måde, som jeg har fundet ud af, er god for mig.

Jeg har aldrig været slank, og det bliver jeg heller ikke, men for første gang i årevis kan jeg nu igen gå langt uden knæsmerter, jeg har ikke længere ondt i muskler og led, jeg har ikke mere voldsomme to – tre dages hovedpiner, og jeg er blevet mere energisk og glad. Som bonusgevinst fik jeg en hel ny garderobe! – Alt det tøj, der lå allerinderst i skabet, og som jeg ikke har kunnet passe i næsten 10 år. – Min søn og min mand, der jo spiste det mad, jeg lavede, og som ikke længere fik hjemmebagte boller og kager, tabte sig også betrag­teligt, måske en 5 – 6 kg hver.

I virkeligheden har alle sunde og slanke mennesker jo allerede fundet en kost, der passer dem. Jeg var en af de få, der stadig troede, at man bare kunne slå sig løs og grådigt spise, som man altid havde gjort. Som da man var barn i 1950’erne og ikke altid syntes, at man fik nok.

Første gang, jeg oplevede, at mad uden brød og kage gjorde mig godt, var i en periode, hvor jeg pludselig havde fået øjenallergi og blev overbevist om, at det måske kunne skyldes gluten. Så jeg spiste glutenfrit i en måneds tid og fik det meget bedre (bare ikke i øjnene; det var noget helt andet, skulle det vise sig), men så begyndte jeg at bage glutenfrit brød og kager selv, hvilket fik vægten til at stige igen, og ledsmerterne til at vende tilbage. – Det var ikke gluten, der var skurken. Det var selve kornet, mel og kerner, og sukker.

Det er påvist, at indtag af stivelse, sukker og andre raffinerede kulhydrater, såsom fx mel, kan medvirke til, at man oplagrer unormalt meget væske i muskler og led. De første 3 – 5 kg, som man umiddelbart taber, når man går på diæt med lavt kulhydratindhold, kunne sagtens være væske. Men 1 kg vand vejer lige så meget som 1 kg fedt, og væskefyldte led og muskler er tungt for kroppen at bære, så at slippe af med overskydende væske er også en lettelse.

Jeg er fra en tid, hvor al mad var god mad, og hvor man spiste, røg og drak, til man segnede. Jeg har altid foragtet unge og ældre kvinder med alle deres indbildte ’spiseforstyrrelser’, når de ikke ville have fedt, sukker, gluten osv. – Og nu er jeg selv én af dem.

Men jeg prøver på ikke at lave en stor synge- og danseforestilling ud af det, når jeg er sammen med andre mennesker. Det ville være dårlig stil. At overholde en diæt er noget, jeg gør for mig selv, men jeg vil gerne fortælle, hvad jeg gjorde.

Det drejer sig i al korthed om at spise lidt, men godt.

Lidt, fordi man skal spise mindre og derved indskrænke mavens volumen. Som en fedmeoperation, men uden knive. Du klarer selv at formindske mavesækkens omfang gennem den mad, du (ikke) indtager.

Godt, fordi man ikke længere spiser hel- og halvfabrikata fra fastfoodbutikker og supermarkeder, men selv styrer indholdet i sin mad ved udelukkende at indtage rene og gode, økologiske råvarer, frugt, grønt, kød, fisk, ost, mælk, æg.

Og bedre, fordi man udelukker sukker, stivelse og andre raffinerede kulhydrater fra kosten. – Ikke helt. Men næsten. Der er kulhydrater i al mad. Det er de forarbejdede, de raffinerede kulhydrater, som findes i brød, kage, pasta og andre kornprodukter, sukker, og så den stivelse, der findes i korn, ris, majs, kartofler og andre rodfrugter, som jeg afholdt mig fra – på daglig basis. Men der er undtagelser: En skive groft, hjemmebagt rugbrød uden andet end rug i med smør og ost er OK et par gange om ugen. Det er et mål grove, økologiske havregryn med mælk som daglig morgenmad evt. med en spiseskefuld rosiner også.

Men man går helt uden om industrifremstillet mad, kiks, kager, sodavand, juice, slik, knækbrød, mysli­blandinger med sukker, boller og brød – også det grove! – færdigretter, marineret kød, alt på dåser, i plastic­beholdere og i glas, og spiser kun rene råvarer: gode, økologiske olier – olivenolie og koldpresset raps, økolo­gisk frugt og grønt, nødder, æg, rent, uforarbejdet kød, fisk og gode, økologiske mælkeprodukter, som fx let­mælk, youghurt, smør, ost, fløde, skyr, creme fraiche o.l. Vælg de enkleste ting uden tilsætningsstoffer, dvs. uden sukker, konserverings- og konsistensmidler, farve og aromaer. Sovse, dressinger og mayonnaise – i det omfang, der er brug for dem, laver man selv af økologisk smør, creme fraiche, æg, youghurt, olivenolie, citron­saft og fløde.

Alt dette henvender sig til ældre, måske stofskifteramte, overvægtige personer, der ikke bevæger sig meget. Børn, sportsfolk, spiseforstyrrede, syge, meget gamle og hårdtarbejdende skal ikke forsøge sig med kulhy­dratfattig kost. Det kunne være livsfarligt. – Unger, der løber og leger og vokser og udvikler sig tåler sagtens at spise en bolle og et stykke kage til fødselsdag, en lille skål slik fredag aften og en slikkepind hos farmor.

Jeg er endvidere blevet opmærksom på, at vi genetisk er forskellige, således at nogle tåler kartofler, brød og kage meget bedre end andre. – Den bedste måde at afgøre, om en kulhydratfattig kost vil være god for dig, er måske at se på dig selv i spejlet: Vejer du mere end 10 kg for meget? Er du tyk? Har du tyk mave? Æbleform? – Prøv evt. mine kostforslag i en uge eller to og se. Hvis kiloene rasler af dig, og du pludselig føler dig let og energisk, så har din krop formentlig et problem med omsætningen af raffinerede kulhydrater.

Hvis du spiser mange kartofler, brød, boller, kiks, knækbrød, chips og kager til daglig og stadig er tynd og fit som en mynde, så tåler du raffinerede kulhydrater og stivelse godt. – Vi, der ikke tåler det så godt, kan på forholdsvis kort tid tage toppen af overvægten ved at udelukke raffinerede kulhydrater fra vores kost, og i øv­rigt passe lidt på med hvad og hvor meget vi spiser.

Derudover er en gå- eller cykeltur altid godt, hvis man ikke løber eller vil gå til fitnes, gymnastik, svømning eller dans.

Tro mig, det er som en rygeafvænning, bare meget nemmere. Man grundlægger hurtigt nogle nye vaner. Alle­rede efter 2 – 3 dage er sulten væk. Det handler om at holde sit blodsukker stabilt med naturlig og grov mad. Hvis man spiser sukker, hvedemel, som i kager, kiks, knækbrød, slik, saft, sodavand, juice, boller, morgen­madsprodukter eller fast food, så stiger blodsukkeret meget hurtigt, fordi de raffinerede kulhydrater i mel og sukker – også honning og kunstige sødemidler! – hurtigt omdannes til letoptagelig glykose. Kroppen slår over på glykose- eller sukkerforbrænding, frigiver en masse insulin i blodbanen og går i gang med at oplagre al denne overflod af lette kalorier som fedt. Men så snart blodsukkeret efter en lille halv time begynder at falde igen, får man en stærk trang til mere, og helst mere sødt og kulhydratholdigt, så kroppen kan fortsætte suk­kerforbrændingen og lagre mere fedt i depoterne på og i maven og alle de andre steder, hvor vi ikke så gerne vil have det. Vi kender alle trangen til lidt sødt efter et stort, kulhydratrigt måltid. Vi bliver simpelthen hurtigt sultne igen, når blodsukkeret falder.

Men hvis vi spiser en skål blomkål, et hårdkogt æg, måske med en ansjos, lidt revet ost, en smule hjemmerørt mayonnaise og et drys purløg, og tager et æble til dessert, så vil dette simple måltid mætte os i lang tid, for det starter fedtforbrændingen i stedet for insulin/sukkerforbrændingen, og når måltidet er bearbejdet, går kroppen af sig selv videre med at forbrænde mavefedtet.

Vi kan speede denne proces op ved at dyrke motion, eller bare gå eller cykle en frisk tur. Men selv for ældre, dårligt gående ville det hjælpe betragteligt blot at udelukke sukker og mel fra kosten. – Men pas på! – Når man begynder at læse indholdsdeklarationerne på købemad, opdager man, at der er masser af sukker og stivelse og usunde tilsætningsstoffer i alt! Også hvor man ikke ville vente det: i frugtyoughurt, i økologisk saft, i smoothies, i rugbrød, i grovboller, i frugtsalater m.m. – Lær dig selv at læse deklarationer, køb rene råvarer, og lav det meste af din mad selv.

– Når man skal ændre spisevaner, er det vigtigste at ændre sine indkøbsvaner. Hvad man ikke har i huset, kan man ikke spise. – Man skal lære at tage skyklapper på og gå forbi alle tilbuddene om slik, juice, sodavand, saft, tørret frugt, sukker, kager, kiks, knækbrød, hvidt brød, rugbrød i skiver med solsikkefrø og tilsat sukker … Forbi alle de forarbejdede, langtidsholdbare kulhydrater. – Gå direkte til den økologiske frugt og grøntafdeling, til æggene, fiskene, mælkemontren og til køddisken.

Hvis det er for svært, så bestil dine basisvarer over nettet. Så bliver du ikke fristet. Og start gerne med at rydde dine køkkenskabe for kiks, tvebakker, knækbrød, guldkorn, mysli og andet sukkerholdigt morgenmad, sukker, sodavand, saft, juice, mel, slik, dåsemad, pulversupper og sovse, købt syltetøj af alle slags med til­sætningsstoffer i osv. …

Hvis man bor alene, er det jo nemt. Så bestemmer man alting selv. Kvinder, der lever alene, lever gennem­snitligt ca. 10 år længere end kvinder, der er gift med mænd. Hvorimod gifte mænd lever længere end enlige. – Det forstår man jo godt. – I de ældre generationer sker det uhyre sjældent, at en kage-, flæsk- og pølse­spisende, sovs og kartofler-mand beder sin kone om at skære ned på hjemmebag, chips og kalorierige mål­tider. – Eller ligefrem tager ansvaret for indkøb og tilberedning af gode råvarer. Er der hjemmeboende børn, er der andre hensyn at tage. Men uanset hvad, har alle godt af at spise efter nogle simple principper:

· Spis rene, friske, lokale, økologiske råvarer, hvor det er muligt

· Frosne, økologiske råvarer er det næstbedste

· Spis frugt, grønt, fisk, æg og kød, der ikke er bearbejdet i industrien, og gode mælkeprodukter

· Pas på med sukker, stivelse og kornprodukter

· Spis mindre

· Drik rent vand, gerne en liter pr. dag eller mere, hvis du er tørstig

Røræg, bacon, røget sild, ost, broccoli, spidskål, hjemmelavet mayonnaise, purløg og vand.

Industrifremstillet mad er ikke længere egnet til menneskeføde. Fødevarefabrikkerne har smidt al anstændig­hed væk i jagten på billige råvarer. Marie Raes kalder supermarkedernes forarbejdede fødevarer for ’non-food’ i sit glimrende debatindlæg om danskernes kost i Politiken d. 7. 2. 2018. Det, man sælger som ’mad’, er fyldt med billige, sygdomsfremkaldende og jordødelæggende ingredienser, fx palmeolie – som koster regnskove, og som transporteres den halve klode rundt, sukker, kunstige sødemidler, hærdet fedt, fortykningsmidler, kon­serveringsmidler, nitrit og nitrat, konsistensmidler, aromastoffer, farve osv. Selv om der står ’naturlig aroma’ er den jo kunstigt fremstillet, konserveret, justeret og transporteret.

Fx:

· Mysliblandinger, morgenmadsprodukter med sukker og fedt, youghurt med frugt, som i virkeligheden er sødt syltetøj, og mange tilsætningsstoffer, de små ’Danoner’ og mælkesnitter beregnet til børn er værst

· Slik, chips og kager

· Saft, sodavand, juice – også de kunstigt sødede!

· Kiks, knækbrød, wienerbrød, boller, rundstykker, toastbrød, franskbrød og rugbrød med dårlig olie, ko­kosolie og mange, fede kerner, fx solsikkefrø, nudler, ris, majs, pasta o.l.

· Dåsemad, færdigretter, forarbejdede frostvarer, færdigblandede salater

· Blandet fars – som fx i medisterpølser og andre pølser, konserveret kød, fastfood og snacks

· ’Marineret’ kød, som er pumpet op med vand og tilsætningsstoffer

Man skal lære at vælge de rene råvarer, og økologisk, fordi sprøjtegifte og andre miljøgifte – udover at skade miljøet – er mistænkt for at være fedende og sygdomsfremkaldende, fx giver de bevisligt hjertesygdomme, kræft og diabetes, og de skader børns hjerner. – Uanset hvad ’Landbrug & Fødevarer’ siger!

Og hvem har bildt os ind, at ’drikkevarer’ betyder sukker- og farveholdige, kostbare flasker, som man skal slæbe hjem fra supermarkedet og ikke det normalt rene, friske og velsmagende vand, de fleste af os er så heldige at have i hanerne? Evt. ved festlige lejligheder hjemmelavet saft med et minimum af tilsat sukker af solbær, ribs, hyldebær, jordbær, hindbær fra haven eller af den overmodne frugt i frugtskålen.

Min nye måde at spise på er en blanding af forskellige kure:

1. Atkins-kuren, som udelukker stivelse og raffinerede kulhydrater, dvs. sukker, korn, ris, pasta, majs, kartofler og brød.

2. LCHF-kuren, dvs. Low Carb High Fat, lavt indtag af kulhydrater, højt fedtindtag, men uden det grotesk høje fedtindtag. – Smeltet smør eller lidt fløde er dejligt og helt OK som sovs en gang imellem, men det strider imod al sund fornuft at spise store skefulde smør eller kokosolie, og alt for meget fedt bacon, fede oste og ovenikøbet putte fedt i kaffen om morgenen.

3. Antiinflammatorisk kost, hvor det hævdes, at konventionelt fremstillet mad – altså u-økologisk mad – fyldt med nitrit og pesticider m.m. og de raffinerede kulhydrater i korn og sukker skader kroppen, er sygdoms­fremkaldende og giver autoimmune infektioner i kroppens led, muskler og blodkar.

Udover at jeg tabte 10 kg på tre måneder uden at sulte, så forsvandt også mine væskeansamlinger, ømme knæ, dårlige skuldre og hofter, min træthed og mangel på energi. Jeg fandt noget, der virkede, og som virkede hurtigt. Måske kan de samme principper hjælpe dig?

En normal madhverdag for mig indeholder:

· Kaffe eller te, gerne med mælk

· En lille skål havregryn med mælk og rosiner, kunne også være youghurt naturel med havregryn og rosi­ner på

· 2 stk. frugt + grønt og bær i løbet af dagen

· Kød, ost, æg el. fisk

· Kål el. andet grønt, fx ærter, bønner – ikke majs eller rodfrugter!

· Olivenolie, koldpresset rapsolie

· Lidt ingefær, nødder, rosiner eller mandler

Sjældnere, fx 1 – 2 gange pr. uge efter et par ugers indkøringsperiode:

· 1 skive rugbrød med smør og ost

· Flæskesvær

· Sovs

· Hjemmerørt mayonnaise af gode olier

· Makrel i tomat, tun eller torskelever/rogn fra dåse eller ansjoser fra glas

· 1 glas øl, sodavand, juice, saft, vin eller drink

· Avokado, 1 lille kartoffel, 1 lille gulerod, 1 lille pastinak, 1 majs eller persillerod

· Dadler, figner, peanuts, mørk chokolade eller syltetøj, må aldrig overstige 3 – 5 tsk. sukker på en dag

· Fløde, lille portion hjemmelavet is, hjemmelavet creme brûlée eller hjemmelavet pannacotta med riste­de mandler og lidt hjemmelavet syltetøj, evt. en lille bid kransekage eller frugter med smuldredej, som er uden mel eller andre tilsætningsstoffer udover æg, mandler, marcipan og lidt sukker

· Et lille stykke kage, pizza eller ½ bolle eller rundstykke, bare for at smage, hvis man er inviteret ud – men pas på! Sukker og andre kulhydrater starter hele blodsukker/sult-processen forfra

Forbudt, forbudt (til daglig, smagsprøver fx i weekenden, til fest, jul o.l. er tilladt, men pas på!):

· Sukker, stivelse og forarbejdede kulhydrater i det hele taget dvs.:

· Hvidt brød og købebrød, boller, knækbrød o. lign.

· Ris, pasta, majs, kartofler og andre rodfrugter

· Slik, kage, dessert

· Sodavand, juice, saft, øl, vin

· Chips, saltstænger, popcorn

· Meget fede ting

· Dårlige olier som fx solsikkeolie, vindruekerneolie, kokosolie, palmeolie

· Soya, nitrit, nitrat, kunstige sødemidler og alle mulige andre tilsætningsstoffer og aromastoffer – også de såkaldt ’naturlige’ – der ikke har noget at gøre i mad

· STORE portioner

· Hyggespisning

· Mange sofatimer

Det gælder om at være forberedt og fast besluttet! – Når de første kilo ryger i løbet af den første uge, energi­niveauet stiger, og ledsmerterne aftager mærkbart, så er det med til at bevare gejsten, så man kan holde diæten. Alle de vaner vi har nu, har vi grundlagt engang af årsager, vi ikke længere kan huske. Nu skal vi grundlægge nye vaner, og det tager nogle uger, måneder, før det sidder på rygraden, men det fysiske velbe­findende, som sådan en kostomlægning giver, er det hele værd. – Så skal man bare huske på, hvorfor man har det så godt og kan passe sit tøj, så man ikke falder i igen. Det er ikke en kortvarig diæt, det er en ny måde at tænke og spise mad på, som skal følge dig livet ud.

Som en eksryger eller forhenværende alkoholiker skal man hele tiden sige til sig selv: Ja, jeg elsker brød, kage, chips, sodavand og slik, men jeg spiser det ikke.

Kyllingelår, rosenkål og kålmos med mælk, smør og nødder.

For at bevare de gode vaner er det vigtigt:

Altid at have kaloriefattige mellemmåltider parat: frugt, fx et æble, rosiner, nødder, mandler, grønt, fx en agurk, et hårdkogt æg, koldt kød fra i går. Spis endelig ikke langtidsholdbart kødpålæg og pølser, som er fuldt af E-numre, nitrit, nitrat og konserveringsmidler. Heller ikke fx salater, som er blandet med dårlig mayonæse, buræg og masser af stoffer, som ikke egner sig til menneskeføde. Spis rene råvarer, kog eller steg dem selv. Og ingen fastfood! Som i INGEN! – Det er ikke ren mad, og du aner ikke, hvad der er i.

Øv dig i det hele taget i at ignorere supermarkedernes kilometerlange reoler med pasta, nudler, kiks, slik, so­davand, småkager, sovseblandinger, ris, mel, mysli med sukker og chokolade, frugtstænger, knækbrød, oste, salater, færdigretter, halvfabrikata o.lign. – Det fylder to tredjedele af et gennemsnitligt supermarked (– og producenter og butiksejeres bankkonti), men det er alt sammen dårligt for dig! – Det klistrer dine blodårer sammen. Skaber betændelseslignende tilstande i din krop. Kort sagt: Det lænker dig til sofaen og slår dig ihjel mange år før din tid! – Også selv om reklamerne lover dig velsmag, sundhed, hygge og konfliktfrit socialt sam­vær, hvis du spiser chokoladebarer, flødeboller, Merci, Werthers Ægte, Kinderæg, Danone, kager, slikposer, youghurt med sukker o.m.m. – Det er lodret løgn! Og meget, meget skadeligt, men desværre ikke forbudt.

Engang troede man, at det var fedt, der gjorde os fede, men så enkelt er det ikke, når stofferne kommer ind i kroppen. Der er godt fedt, som i fede fisk og olivenolie, og der er dårligt fedt, som i plantemargariner, billige planteolier, frituremad, kiks o. lign. Men de vigtigste årsager til overvægt og livsstilssygdomme, mener man i dag, er: rygning, alkohol, mangel på motion og et overmål af sukker og andre raffinerede kulhydrater (=mel) i kosten. – Sådan.

Find en god butik, fx en velassorteret Netto, med billige og friske økologiske frugter og grøntsager. Økologisk kød og fisk. Økologiske æg og mælkeprodukter. Og andet behøver du ikke købe eller have i dine køkken­skabe.

Gå ikke efter opskrifter og bestemte ingredienser, men køb det, der ser friskt og godt ud, og lav mad af det. Som med alt andet bliver man bedre og bedre, jo mere man øver sig. Gem og del gode opskrifter med andre.

Det drejer sig om vaner. Maven skal indstilles på, at det er dette, den får. Færdig! – Så må man finde på noget andet at lave, når man keder sig i munden. Gå en tur. Få en hobby. Nye venner. Eller hav agurkestænger klar. Eller en rest kold kål eller ærter fra i går. Et kogt æg. Et sødt æble. Mærk, hvor dejligt det hele smager, når man ikke har bedøvet sig med alt for meget junkfood.

Du vil hurtigt opdage, at alting smager meget, meget bedre, fx er rosiner lige pludselig meget søde. Saltmad meget salt. Vand kan smage fuldkommen fortryllende. Nøddesmagen i broccoli træder frem, ærter smager som slik. Selv ½ agurk kan blive et fyrsteligt mellemåltid med megen smag i. Ens smagsløg er blevet kalibreret til en ny slags mad.

Mens fx et stykke fyldt chokolade eller kage af dårlig kvalitet bare smager fedt og klistrer ulækkert i munden. Det er ALT for meget, når man har levet sundt i nogle uger og indskrænket sin mavevolumen.

Lad være med at udvide maven igen. Nu er den lige skrumpet ind til en god, passende størrelse, så du hurti­gere bliver mæt.

Ved festlige lejligheder er almindelig deltagelse i måltider og moderat spisning naturligvis tilladt. Men lad fx skorper ligge, tag pålæg uden brød, tag flere gange af grøntsager og salat, spis det rene kød, drik ½ glas vin og en masse vand, sid og nyd maden, selskabet og snakken uden at lave en stor forestilling ud af dine private spisevaner. – Du vil blive forbavset over, hvor få der lægger mærke til, hvad du spiser og drikker; for alle de andre er travlt optaget af sig selv.

Det sværeste er, efter min erfaring, at finde god og spiselig mad, når man er ude. På bilturen hjem fra Frank­rig, når man er overladt til servicestationernes udvalg af sandwichs og kager. På kontoret, når det igen er ka­gedag. Til fest hos moster Gerda, som udelukkende serverer fed og sød mad. På færgen, på banegården, i kantinen, på restaurant …

En is på stranden med ungerne er OK. Man kan evt. vælge en iskugle eller soft ice i bæger eller en køben­havnerstang af god kvalitet.

Et ’stjerneskud’ på havnen er også OK. Spis fisk og rejer og salat og lad brødet ligge.

Ellers har cafeteriaer ofte frisk frugt og nogenlunde spiselige salater og måske en omelet, et kyllingelår eller en fiskefilet uden alt for meget brødpanering.

Jeg tager vand, bananer og æbler med på rejse og udflugter, så kan det ikke gå helt galt.

Gode ting at spise:

· Kål og grøntsager, drys evt. lidt ost på

· Kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg

· Mælk og mælkeprodukter, fx ost og youghurt naturel

· 2 stk. frugt pr. dag + lidt bær, rosiner, nødder eller mandler

· Rug og havre, men ikke så meget

Forsøg ofte at spise:

· kål, navnlig bitre kålsorter som broccoli og rosenkål

· sild og andre fede fisk

· løg

· olivenolie

· ingefær

· solbær

· avokado

· valnødder

· mandler

· mynte

Og så lader jeg i kortere perioder være med at spise, fx overholder jeg en mild faste kun med vand, mælk og et par æbler eller en banan, når jeg synes, jeg trænger til at nulstille min krop. Eller jeg faster fra klokken otte om aftenen til frokosttid næste dag for at give maven ro.

I begyndelse brugte jeg afholdenheden, fasten, meget, for at kickstarte velvære og vægttab. Men i min nye hverdag bliver det ikke til så meget. Jeg har fundet en ligevægt, der føles godt for mig.

Kilder:

https://www.atkins.com/how-it-works/atkins-20

http://annikadahlqvist.com/om-lchf/

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6329581/Vi-n%C3%A6rmer-os-point-of-no-return-for-danskernes-sundhed MARIE RAES Kostvejleder i Politiken DEBATINDLÆG 7. FEB. 2018

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-er-dit-blodsukker-saa-vigtigt

https://politiken.dk/debat/art6408057/Vi-bliver-tykkere-og-tykkere-og-det-er-ikke-bare-fordi-vi-mangler-vilje­styrke.-Politikerne-b%C3%B8r-tage-kampen-mod-fedmeepidemien-op

https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-spis-lidt-mindre-lev-laengere

https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/saadan-spiser-du-antiinflammatorisk

https://politiken.dk/mad/tema/art5503137/LCHF-kuren-Det-nye-hit-blandt-folk-der-gerne-vil-tabe-sig

https://videnskab.dk/krop-sundhed/usund-mad-smadrer-muligvis-stamcellernes-hukommelse

https://politiken.dk/debat/kroniken/art6422962/Den-s%C3%B8de-tand-koster-masser-af-liv-hvert-eneste-%C3%A5r.-Det-er-p%C3%A5-tide-politikerne-v%C3%A5gner-op-og-g%C3%B8r-noget :

https://dr.dk/tv/se/sandheden-om-kulhydrater/-/sandheden-om-kulhydrater

Spis ingenting! http://blog.loneandrup.dk/#post311

https://videnskab.dk/en/node/28335 Hverken mange eller få kulhydrater er sundt, antyder studie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/harvard-professor-advarer-mod-kokosolie

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-du-behoever-ikke-at-kvitte-sukker-for-at-blive-sundere

Smertefuldt blæresyndrom

Interstitiel Cystitis (IC)

En personlig beretning om 10 år med en smertefuld lidelse

I februar 2008 lå jeg alene på et norsk hotelværelse og prøvede at falde i søvn. Men et sviende sting i de nedre dele påkaldte sig opmærksomheden, så jeg dukkede ud af døsig­heden: – Åh, nej! Den form for smerte kendte jeg: Blærebetændelse!

Det sved og smertede, men blev ikke helt så slemt, som ved en akut blærebetændelse, så jeg af­ven­tede udviklingen, mens jeg overvejede, hvordan jeg i givet fald kunne få hjælp. Efterhån­den faldt jeg i søvn. Udmattet af flyvetur og rejsespænding.

Næste dag følte jeg smerten engang imellem. Lige efter morgenkaffen. Efter frokost. Men ind imellem kunne jeg glemme den, fordi jeg var på opdagelse i Oslo og omegn.

Efter tre dage vendte jeg hjem og gik til læge. Han fandt ikke bakterier i min urin og for­klarede smerterne som almindelig udtørring, en følge af min fremskredne alder, 52 år, så jeg fik en re­cept på stikpiller med hormoner.

Men smerterne kom igen. De kom og gik med uforklarlige intervaller, og jeg søgte igen læge. Han tilbød mig denne gang lykkepiller, som jeg dog nægtede at tage imod.

En lørdag formiddag var det så slemt, at jeg tog til vagtlæge og igen fik undersøgt urinen for bak­terier. Ingen bakterier, og dermed ingen behandling. Hverken sundhedsvæsnet el­ler jeg selv havde nogen som helst idé om, hvad der plagede mig.

Lige siden har jeg levet med en smerte i blære og urinrør. Sommetider slemt, handikap­pende, så jeg hverken kan cykle, gå eller tænke på andet, og sommetider ikke så slemt, så jeg kan fun­gere næsten normalt. I en særlig slem periode plagede jeg min læge så meget, at han sendte mig til gynækolog.

Gynækologen undersøgte de nedre dele og fandt intet unormalt. Udover, at han blev irri­teret over, at jeg var så øm i underlivet, at jeg beklagede mig igennem hele undersøgelsen.

Da smerterne fortsatte, fik jeg efter yderligere et års tid en henvisning til cystoskopi af blæren på sygehuset. Det var ubehageligt, og det eneste, lægen kunne se, var, at min blære var rød og irrite­ret.

Efter endnu et år kom jeg til undersøgelse hos en kvindelig gynækolog i et sundhedshus i Ål­borg. Jeg havde ventet meget længe på denne undersøgelse og havde store forhåbnin­ger til, at jeg omsider ville få en forklaring og hjælp. Men gynækologen havde piskende travlt. Hun sad med hovedet i en computerskærm, og uden at se på mig bad hun mig tage bukserne af og lægge mig på det gynækologiske leje. Så rejste hun sig, kom hen og duppede områ­det mellem mine ben overfladisk med en vatpind et par gange og konkluderede derefter med stor overbe­visning, at jeg led af vulvodyni, en diagnose, som jeg måtte google, da jeg kom hjem, og som fo­rekom mig ret fantasifuld. Hun til­bød mig lykkepiller og råde­de mig til at smøre de sarte slim­hinder med Lidokain, et lokalbedø­vende middel, der sved og naturligvis intet godt gjorde for mine blærebetændelsesagtige smerter inde i blære og urinrør.

Jeg blev såret, vred og gav op. Indstillede mig på at leve med disse yderst generende smerter, som ingen åbenbart vidste, hvad var, resten af mit liv.

Så skete der det, at jeg faldt på en skovtur. Det havde sneet om natten, skovvejen var glat og stejl, og jeg dumpede lige ned på halebenet, hårdt. – Om natten havde jeg ondt og tis­sede blod. I litervis, forekom det mig, og jeg blev meget forskrækket.

Vagtlægen lød trist og medfølende på mine vegne, men han kunne intet gøre akut en lør­dag nat.

Mandag morgen afleverede jeg en blodblandet urinprøve til min praktiserende læge. – Det er nok kræft, udbrød den unge dame empatisk og sendte mig videre til scanning og cystoskopi på sygehu­set. – Men du er heldig, for du kommer hurtigt til pga. kræftpakken, trøstede hun, og jeg gik hjem på sofaen og ventede kun et par uger.

Cystoskopien viste intet unormalt, udover at min blære var rød og irriteret. Jeg blev ind­lagt, og der blev taget biopsier af blæren under fuld bedøvelse. Der var intet unormalt. Scannin­gen viste cyster bl.a. ved nyrerne, og man konkluderede, at blodet måtte komme fra en cyste, der var bristet ved mit bratte fald på skovstien.

Blødningen ophørte efter en lille uges tid. Men den sædvanlige smerte var der stadig. Som om blæren er en hårdt pumpet og øm bold nederst i underlivet og en blærebetændelsesagtig svien ved vandladning.

Så tog jeg sagen i egen hånd. Brugte dage på at google ’smerter i blæren’ både på dansk og en­gelsk og kom efterhånden på sporet af ’Painful Bladder Syndrom’ – ’smertefuldt blæresyndrom’ – Interstitiel Cystitis (IC) … Det var en åbenbaring!

På det tidspunkt kunne jeg ikke finde lidelsen beskrevet på danske sider, men både engel­ske og amerikanske sundhedssider havde udførlige beskrivelser og fora, hvor de ramte, som oftest kvin­der, kunne ud­veksle lidelseshistorier og erfaringer.

Vi var meget forskellige, kunne jeg se. Jeg var ramt i mild grad, andre havde fået fjernet blæren og gik med stomiposer for at slippe for forfærdelige smerter. Disse udsigter var ikke rare at tænke på, men det føltes som en enorm lettelse at se sine symptomer be­skrevet af både læger og patienter. Så var det ikke mig, der var sindssyg og sær.

Om efteråret besluttede jeg mig for at spise sundere og begyndte med en grapefrugt til frokost hver dag. Til aftensmaden tog jeg et glas cider med citrus, fordi en smule alkohol skulle være godt for hjertet, og jeg kan godt lide den friske frugtagtige smag af cider. Efter en uge fik jeg et så voldsomt anfald af blæresmerter, at jeg sad op i sofaen og græd en hel nat, mens jeg fyldte mig med Panodiler, Codymagnyler, varme drikke, alt hvad vi havde i huset … Intet hjalp!

Da lægeklinikken – jeg havde skiftet læge på dette tidspunkt – åbnede næste morgen, hang jeg udmattet efter en søvnløs og smerteplaget nat i telefonen og bad om hjælp. Da jeg fortalte om mine smerter og nævnte muligheden for ’smertefuldt blæresyndrom’, råbte den selvsikre, mor­gensure læge, at det skulle jeg ikke komme med til ham! – Først da jeg spurgte, om jeg måtte afle­vere en urinprøve, så vi kunne udelukke bakterier og be­tændelse, svarede han nådigt, at det måtte jeg gerne. – Som jeg havde forventet, var der ingen bakterier i urinen, så fra lægernes side var der ingen hjælp at hente. – Det var tyde­ligt, at han anså mig for at være skør og ingen betænkeligheder havde ved at råbe ad en syg, ældre, smerteplaget dame …

Heldigvis klingede smerterne af i løbet af et par dage, og igen søgte jeg på nettet efter forklarin­ger. – Sure drikke, stod der. Citrus, alkohol og andre syrlige ting kan fremprovo­kere ’flares’ – an­fald.

Så det voldsomme anfald af blæresmerter, jeg havde gennemlevet den nat og i da­gene efter, efterrationaliserede jeg selv, måtte være kommet af mit indtag af grapefrugt og cider.

Det blev begyndelsen på mine årelange, famlende forsøg på at kontrollere blæresmer­terne selv. Efter vatpinden, Lidokainen, hormonerne, cystoskopierne, scanningerne, alle tilbuddene om lykkepiller, som jeg aldrig accepte­rede, og den åbenlyse foragt for min person og mine smerter, talte jeg ikke længere med danske læger om det, men eks­peri­menterede selv og læste på nettet i en lang, lang række af forsøg og fejl. Men også succeser. Opklaringer. Hypoteser.

Mit første anfald af smertefuldt blæresyndrom kom efter præcis tre måneder med kole­sterol­sæn­kende piller, som min daværende læge havde givet mig. – Jeg så på det tidspunkt ingen sammenhæng og fort­satte med pillerne i endnu fire år, indtil uheldet i skoven, der bevir­kede en kraftig blødning fra urinvejene. – Da besluttede jeg at stoppe, og jeg har ikke hverken blødt el­ler ta­get kolesterolsænkende piller siden.

Jeg havde fået kolesterolpillerne, fordi jeg året før havde tabt mig meget og derefter havde på­dra­get mig en stor og smertefuld galdesten, som blev knust med et kikkertag­gregat, som blev indført gennem spiserøret, hvorefter selve galdeblæren blev fjernet ved en senere operation. Blodprøverne i forbindelse med ope­rationen viste stærkt forhøjet kolesterol.

Da jeg nogle år senere holdt op med at ryge, selvdestruerede min skjoldbruskkirtel, så jeg kom til at lide af for lavt stofskifte. Dette skulle vise sig meget langsommeligt og besvær­ligt at få be­hand­let i tilstrækkelig grad. Jeg prøvede Liothyronin, diæter, speciallæger på sygehusets endo­krinolo­giske afdeling m.m.* Lige meget hjalp det. Jeg forblev tung, tyk, energiforladt, smertepla­get og træt.

Efter en længere årrække betalte jeg selv for en konsultation hos en speciallæge, der fik ryddet op i og justeret min stofskiftemedicin, hvilket, sjovt nok, har sæn­ket mit kolesterol­tal betragte­ligt!

Jeg har efterhånden lært:

· At smertefuldt blæresyndrom skyldes, at de beskyttende slimhinder i blære og urinveje er beska­diget, så de ikke længere beskytter væggene mod urinen, som kan blive sur af alkohol, vin, juice, frugter og andre syrlige drikke- og spisevarer.

· Man ved ikke, hvad denne defekt skyldes, men der gættes blandt meget andet på fx auto­immune processer, at kroppens immunforsvar angriber kroppens eget væv.

· Det er ikke umiddelbart farligt, men kan dog efter mange år føre til andre lidelser, ar og sår i blæ­ren, kræft, skrumpeblære.

· Mine blæresmerter udløses af fx sure drikke, juice, frugter, navnlig citrusfrugter, vin, spiri­tus, salater med eddike, løg, tranebærsaft – som jeg drak hver af­ten i årevis i et misfor­stået forsøg på at afhjælpe mine blæresmerter, kaffe, alle slags te undta­gen kamille-, mynte- og lindete, stærkt krydrede, konser­verede og røgede fødevarer. Men – overras­kende nok – kan også youghurt, soya og surbrød give blæresmerter. Mit første anfald i Norge kunne være udløst af et par store glas juice i SAS-flyet på vejen derop.

· Men tendensen må have været der i forvejen. Måske hænger det sammen med al­der, ar­velig­hed, tidligere blærebetændelser, allergier, rygning, over- eller undervægt, slan­kekure, overgangsalder, medicinbrug, P-piller, andre hormoner eller mangel på hormoner, cys­ter, endometriose, for lavt stof­skifte, kostvaner gennem lang tid, overfølsomhed, muskelkramper, blæresten, manglende galdeblære, vitamin-, jod- el­ler mineralmangel, eller en overdosis af vitaminer, mineraler og jod? Kan det komme af miljøgifte, tung­metaller, pesticider? Eller nitrit og nitrat, konserveringsmidler, svovl, farvestoffer og alle mulige andre tilsætningsstoffer i industrifremstillet mad? Stoffer i miljøet? Det kunne være en fysisk be­tinget lidelse, fx et snævert urinrør, så blæren ikke tømmes helt, og urinen står og ætser blærevæggen for længe mellem vandladningerne? – Eller skyldes det en skøn blanding af mange af disse årsager – og måske endnu flere – i én stor pære­vælling?

· Hver gang 100 kvinder i vesten får diagnosen smertefuldt blæresyndrom, er det kun 5 ja­pan­ske kvinder, der får den. Kan det være noget i kosten? I kulturen? Er de udiagnosti­ce­rede og de selvdiagnosticerede talt med?

· Det hjælper at drikke vand. Naturligvis kun rent vand uden ci­trus.

· Og at spise bananer og grove, økologiske havregryn. – Muligvis pga. indholdet af fosfor?

· Håndkøbslægemidlet ’Prelief’, som angiveligt indeholder et par helt almindelige og uskade­lige mineraler, heriblandt fosfor, som skal tages sammen med problemvoldende fødevarer, og som meget billigt kan bestilles hjem fra fx USA, kan nogle gange forhindre smerteanfald. Og hvis smerterne først er der, kan de syredæmpende midler, ‘Gaviscon’ eller ‘Galieve’, give en vis lindring.

· Bagepulver, som også indeholder fosfor, kan angiveligt hjælpe, hvis man indtager en halv teskefuld opløst i vand.

· Men diæt, bagepulver og piller er ikke helbredende. Jeg har smerter de fleste dage allige­vel. Jeg har bare lært mig selv at håndtere dem.

Se afsnittet om førstehjælp ved anfald nederst.

Nu er IC, smertefuldt blæresyndrom, almindeligt anerkendt herhjemme, undtagen – åbenbart –blandt visse læger. Der er danske hjemmesider, patientforening og patientfora, hvor man kan fortælle sin historie og læse andres.

Mange af de foreslåede behandlingsforslag, udvidelse af blæren med vand, operationer o.l., fo­rekommer mig unødigt voldsomme, indgribende og med meget dårlige prognoser.

Enhver kvinde er nødt til at lære sin egen krop og dens svagheder at kende, notere ned, hvad hun spiser, mærke efter, hvad der giver gener, hvilke piller, der evt. letter osv. Det er en proces, der kan tage mange år. Men ved at dele vores historier, kan vi måske forkorte processen for nogle og få gode anvisninger fra andre. Så bare klø på!

De seneste undersøgelser tyder på, at hver tredje, der får diagnosticeret IC eller smerte­fuldt blære­syndrom, nu er en mand. Så jeg har gode forhåbninger om, at forskningspenge og op­mærk­somhed efterhånden snart tilflyder dette ellers lavtrangerende kvindeområde.

For hvad er der med alle de ældre damer i venteværelser?

Det er en gammel kliché, at ældre kvinder elsker at rende lægerne på døren og at sidde og hækle i venteværelser, mens de sludrer hyggeligt med andre patienter …

Jeg følte mig ung, sporty, kompetent, travl og frisk i mange år, selv om jeg ofte befandt mig blandt andre grå­hårede damer i venteværelserne rundt omkring. Men den behand­ling eller mangel på samme, som jeg fik, har givet mig en dybfølt mistro til sundheds­systemet, som det fungerer eller snarere ikke fun­gerer i dag. Men hvis jeg har stærke smerter el­ler andre proble­mer, prøver jeg alligevel altid som det første at søge hjælp, der hvor hjælpen burde være at finde.

En smerte i kroppen er et advarselstegn, som det ville være torskedumt at overhøre. Men det kan være svært i det forjagede, overfladiske, svært tilgængelige danske sundhedssystem at skaffe sig adækvat hjælp.

Udover de skuffelser, jeg selv har oplevet, gør det ondt at læse danske IC-patien­ters beretnin­ger om at blive indlagt på psykiatriske afdelinger, fordi de klagede over smerter i blæ­ren, som læ­gerne ikke kunne eftervise og forklare med en bakteriel infektion. – Det er jo middelalderligt! – Man tror ikke, sådan noget kan forekomme i vor tid.

Faktisk er der basis for endnu en #metoo-bevægelse, en bevægelse for kvindelige patien­ter, for alle dem, der lider af fx stofskiftesygdomme, cystelidelser, de såkaldte ’funktio­nelle sygdom­me’, såsom fibromyalgi, piskesmæld og kronisk træthedssyndrom, og alle de unge, livsopgi­vende vaccinationspiger, så de kan dele de oplevelser, de har haft med sundhedssystemet, med læger, både mandlige og kvindelige, som håner dem, bagatellise­rer deres smerter, afviser dem, ignorerer dem, foragter dem, bliver irriterede på dem, taler ned til dem, nægter at lytte til dem, fejlfortolker deres symptomer, fejlbehandler dem osv. Ofte blot fordi de ikke forstår dem og deres symptomer. Fordi vores viden om kvinder og deres sygdomme stadig er meget lille. Om 20 – 30 år vil man snakke om be­handlingen af kvinder i sundhedssystemet i dag, som man nu snakker om hekseafbræn­dinger, der fandt sted for flere hundrede år siden.

Jeg tror, at kvinders biologi er mere kompliceret end mænds. Jeg tror, at kvinders hormo­nalt be­tingede cyklusser med menstruationer, graviditeter, fødsler, amning, overgangs­alder, aldring og kvinders langt større følsomhed for fænomener i kroppen – vi har flere smerte- og nerve­recepto­rer end mænd – giver os en udsat position rent sundhedsmæs­sigt. Vi oplever og mær­ker alle mu­lige ting i kroppen, noget er normalt og forventeligt, og noget er lidelser og syg­domme, som man bør undersøge og forsøge at behandle. Om ikke andet, så fordi uvidenheden koster samfundet alt for mange ressourcer i form af nyttes­løse konsultationer, scanninger, cystoskopier, biopsier, indlæggelser, lykkepiller, hormo­ner, smertestillende og bedøvende pil­ler, sygedage og tabte livsmuligheder …

Alle henvendelser fra en borger, det være sig mand, kvinde eller barn, bør selv i et stærkt pres­set og udsultet, offentligt sundhedssystem respekte­res og tages alvorligt. I nogle til­fælde vil en forklaring og en beroligelse være nok, andre gange skal man – alt efter for­måen – sætte ind med relevant hjælp og behandling.

Men i det danske sundhedssystem, som det ser ud i dag, specielt i dets forposter, hos de pri­vatpraktiserende læger og speciallægerne, har horrible honorarsystemer og opskruede for­ventninger fra både regioner og lægerne selv, ’tidsoptimisme’ – 10 minutter til en kompliceret konsultation, til at læse og skrive i journalen, lytte, tænke, bestille prøver, ud­skrive medicin for­svarligt m.m. – bevirket, at uvidenheden breder sig. – Hvordan kan man i løbet af sådanne ar­bejdsdage også holde sig orienteret om det sidste nye? – Resultatet er, at disse læger selvsik­kert udskriver medicin, som de har hørt om på medicinalindustri­ens ’efteruddannelseskurser’ med indlagt golf og gourmetmiddage, eller anvender rester af medicinsk viden, der kan være op til 30 – 40 år gammel.

At en læge nedgør et sygt menneske, når hans eller hendes tid, erfaring, uddannelse og kom­pe­tencer ikke rækker til at forstå og hjælpe, er indlysende forfærdeligt og bør aldrig mere ske!

2 stk. ‘Prelief’ kan tages sammen med fx et glas vin for at hæmme syrepåvirkningen i blære og urinveje. Når skaden først er sket, kan ‘Gaviscon’ eller ‘Galieve’ måske lindre.

Akut selvhjælp, når et anfald af blæresmerter er på vej:

Er du sikker på, at det ikke er en bakteriel blærebetændelse? Aflever evt. en urinprøve til lægen eller brug en hjemmetest. Hvis det er almindelig blærebetændelse kan fx sulfatabletter hjælpe hurtigt, nemt og billigt. Tal med lægen om det.

Hvis blærebetændelse er udelukket, har følgende efter min erfaring en vis lindrende virkning:

Giv maven og blæren ro. Spis så lidt som muligt.

Hvil dig – at gå, løbe, hoppe, cykle, køre i bil, flyve er ikke godt. Hold dig i ro, hold dig varm, slap af.

Det er bedst at ligge udstrakt, gerne på maven, sørg for at distrahere tankerne med tv, lydbøger, bøger, musik, en god ven el. andet.

Læg en varmepude på maven eller over lænden.

Drik vand. Evt. varmt vand med en teskefuld honning. Sukker giver faktisk ro i blæren, synes jeg.

Grove havregryn med mælk, hvidt brød, kartofler, ris og bananer er godt. Kød, fisk, æg, grød, kogt kål og grønne ærter generer ikke en øm blære ret meget.

‘Gaviscon’ eller ‘Galieve’, som er syredæmpende tyggetabletter, kan give en vis smertelindring. Tag 1 – 2 pr. dag.

Undgå al sur, røget og kraftig mad! Frugter (undtagen banan), navnlig citrusfrugter, sodavand, alkohol, vin, dåsemad, saft, cider, juice, kaffe, te, ingefær, spinat, rabarber, bær, eddike, peberfrugter, chili, spinat, surbrød, syltetøj, youghurt, løg m.m.

Undgå mad og drikkevarer med tilsætningsstoffer, sødemidler (aspertam o.l. i fx sukkerfri sodavand, bolsjer m.m.), svovl (vin, tørrede abrikoser m.m.), nitrit, nitrat (bacon, skinke og andre kødpålægsprodukter), kulsyre (sodavand), farvestoffer og øvrige konserveringsmidler, tungmetaller som fx i solsikkekerne o.l. Spis kun ren, ikke industrielt forarbejdet mad.

Ved smerter kan man prøve Pinex stikpiller, som jo bliver anbragt lige i nærheden af det kritiske sted. Der findes også muskelafslappende stikpiller. Tal med lægen om det.

2 Prelief sammen med maden modvirker syre.

½ teskefuld almindeligt bagepulver udrørt i et glas vand kan lindre, men må kun bruges en gang om dagen og højst 2 – 3 dage i træk. Hold pause i en måned derefter. Det er hårdt ved maven.

Hvis et anfald er undervejs, kan man moderere sin kost, putte meget mælk i kaffen, spise havregryn, undlade ingefærshots o.l.

Hvis du spørger læger, venner eller internettet om hjælp, er det første råd, du får, formentlig at drikke tranebærsaft og varm te og indtage kosttilskud af forskellig art … Disse ting vil stensikkert forværre din tilstand meget!

Hvis man har IC – Interstitiel Cystitis, Painful Bladder Syndrome – PBS eller, som det hedder på dansk, smertefuldt blæresyndrom, kunne det måske hjælpe at tænke på indersiden af blære og urinveje som én stor hudafskrabning. Der er åbent ind til det røde, blødende væv …

Alt surt og kraftigt vil naturligvis svide og gøre ondt!

Hormoner i form af stikpiller (til kvinder efter overgangsalderen) og almindelige vitaminpiller med mineraler kan efter min erfaring bedre lidelsen, men det tager jo tid.

Så, mens blærevæggen genopbygger sig, og der kan gå måneder, må man skåne den mest muligt. Først og fremmest ved at undgå sure og svidende fødevarer. Dernæst ved at hvile sig, så man ikke generer helingsprocessen unødigt.

Så forkæl dig selv så meget som muligt, du er syg, du er patient, og lad tiden gå …

Tænk på, at vi er mange, der har det, og at de allerfleste efterhånden lærer at leve med det.

God bedring!

* Da jeg ville fortælle en kvindelig endokrinolog på sygehuset i Aalborg, hvordan jeg havde det, afbrød hun mig irriteret: ‘I ved jo ikke selv, hvordan I har det! Det siger alle undersøgelser!’

Se evt.:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/nyrer-og-urin­veje/sygdomme/urinvejsinfektioner/smertefuldt-blaeresyndrom-interstitiel-cystit/

https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/interstitial-cystitis/symptoms-causes/syc-20354357

https://www.ic-network.com/forum/forum.php

https://videnskab.dk/krop-sundhed/patienter-funktionel-lidelse-er-en-skraldespandsdiagnose

http://www.prelief.com/medical-studies-articles/

https://www.luckyvitamin.com/p-925838-prelief-prelief-acid-reducer-dietary-supplement-300-caplets

http://blog.loneandrup.dk/#post344

http://blog.loneandrup.dk/#post288

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-uenige-i-myndighedernes-vurdering-af-aspartam