Farlige bakterier fra gylle i drikkevandet

Når landbrug, vandværk, kommune, myndigheder og politi­kere ikke magter at beskytte drikkevandet og os.

For bare et eller to årtier siden var vi i Danmark stadig stolte af vores rene drikkevand. Navnlig her hos os i Vodskov glædede vi os dagligt over at have let adgang til velsmagende vand, som blev udvundet under Hammer Bakker, et stort naturområde umiddelbart nord for byen.

Men tidligt på sommeren begyndte vandslangen i haven at lugte mær­keligt, når vi åb­nede for vandet. En rådden stank af gammel mødding bredte sig hver gang. – Vi skal nok snart have en ny slange, tænkte vi. – Men den var kun et par år gammel, og kan plastic- og gummislanger overhovedet rådne? Og stinke af kloak? Det havde vi ikke oplevet før.

Vi bruger vandet i haven til at vande planter og grøntsager med, og til at skylle vores hjemmedyrkede bær, frugter og kartofler, før vi spiser dem. Og vi fylder soppebassinet til os selv og børnebørnene.

Så blev min mand syg. En slem omgang dårlig mave. Samme dag om efter­mid­dagen fik vi en sms fra det lokale vandværk:

De anbefalede os at koge vandet fra hanerne pga. bakteriefund i en ‘rutinemæssig kontrol af drikkevandet’, fulgt af en række godtkøbsråd om, hvad jeg, forbrugeren, skulle gøre for at be­skytte mig selv og min familie mod sygdom: koge vandet, vaske op i op­vaskemaskine m.m. Der var også et link til Aalborg Kommunes hjemmeside med de samme råd.

Det var ikke betryggende, at folkene på vandværket ikke kendte ordet ’entero­kokker’, men skrev ’enterokker’, der lød lidt som ‘oggenokker’. – Hvad var der i vores vand? På vandværkets hjemmeside var der ikke mere information at hente, selvom de lovede re­levante oplysninger:

Vodskov vandværks forside, mobiludgaven 13.8.24

At vi i ugevis – ja måske hele sommeren! – har drukket vand med bakterier og ‘enterokker’ er åbenbart ikke relevant … Og hvem har brug for en revisor, når vandet er så sundhedsskadeligt, at det skal koges? – Adressen på en læge, en mikrobiolog eller en advokat ville have været mere nyttig.

Der var virkelig mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft svar på, og de informationer burde have stået allerøverst på vandværkets hjemmeside. Fx:

  1. Hvor stammer forureningen fra?
  2. Har vi taget skade af at drikke vandet?
  3. Skal min mand søge læge pga. maven?
  4. Hvor mange bakterier er der i vandet?
  5. Hvor mange bakterier skal der til for at gøre os syge?
  6. Hvor mange i området er ramt af maveonde, og er det farligt?
  7. Hvor længe har forureningen stået på?
  8. Hvad har de tænkt sig at gøre ved det?
  9. Hvor længe varer det?
  10. Kommer det til at koste sygedage? Liv? Og i givet fald hvor mange?
  11. Får vi hjælp? Rent vand? Godtgørelse for besvær og evt. sygedage?
  12. Hvornår hører vi mere?

Utrygheden var stor, besværlighederne ved at koge vand, desinficere alting, kassere isterninger, opblandet saft o.l. og indkøbe en masse flaskevand ligeså, og spørgsmålene hobede sig op. Så jeg foretog min egen lille googleresearch.

Først opdagede jeg, at skadelige bakterier i drikkevandet er uhyre udbredt! I næsten hele landet, undtagen inde i de største byer, har der i de senere år været syg­domsfremkaldende mikroorga­nismer i vandet, og man har udstedt utallige kogepåbud – som åbenbart er myndigheder­nes universalløsning, når de ikke har formået at beskytte vores vand.

Dernæst fandt jeg ud af, at TV2Nord kalder det farligt:

TV2Nord 14.8.24

Hvilket ikke er egnet til hverken at oplyse eller berolige nogen. TV2Nord kopierede endda det lille vandværks fejl med enterokker’ne. Ingen selvstændig journalistisk research der …

Jeg lærte også hurtigt, at forekomsten af enterokokker og coliforme bakterier betyder, at vores drikke­vand er inficeret med fækalier, dvs. afføring! – Som om vi befandt os i middelalderen eller i et primitivt land uden forsvarlig, hygiejnisk infrastruktur. I et land, hvor de ikke har styr på at holde kloaker og drikkevand adskilt, og hvor befolkningen lider af kolera og dysenteri og alle mulige andre vandbårne sygdomme.

Danske Vandværker *

Danske Vandværker *

Googlesøgning på enterokokker

De skadelige bakterier i vores drikkevand stammer formentlig fra dyr – ikke fra en hjort, der skider i skoven, men højst sandsynligt fra de alt for mange og alt for store gyllefabrikker, der fuldstændigt dominerer dette land. – Vandværket i mit område henter vores drikkevand i skovkanten, lige ved siden af en stor mark, der regelmæssigt bliver overhældt med gylle, hvilket vi kan lugte året rundt. Samme mark bliver også jævnligt sprøjtet med gift lige op ad af drikke­vandspumpen! – Hvilket jeg har set og fotografe­ret fx i april 2022:

Dette foto er taget sidst i april måned, hvor alting ude omkring står friskt og ly­segrønt, bortset fra denne mark, 10 m fra den drikkevandsindvindingspum­pe, som forsyner mit område. Giftsprøjten har væ­ret der, og marken er klar til afgrøder, som vi og vores dyr senere skal spise. Vand­boringen ligger få meter inde i sko­ven bag det røde kryds til højre.

Coliforme bakterier er bakterier, der lever i tyktarmen hos pattedyr, også mennesker. De er ikke alle skadelige, men hvis de er til stede, er der sandsynligvis også afføring. – ‘Entero’ betyder indre, enterokokker er en slags indre stafylokokker, dvs. tarmbakterier, som oftest fra dyr som fx svin. Man anbefaler at koge vand med bare én enterokok pr. deciliter **. Enterokokker kan hos svækkede og ældre mennesker give urinvejs­infektio­ner og alvorlige infektioner i hjertet og i blodet; de er ofte anti­biotikaresi­stente pga. landbrugets udbredte brug af antibiotika i dyrebesætningerne.

Sundhedsstyrelsen***

Miljøstyrelsen har undersøgt forekom­sten af bakterier, virus og parasitter i gylle****, og det er ikke rar læs­ning! – Spred denne sygdomsfrem­kaldende bakteriesuppe ud over vores jord, tilsæt rigelige skybrud og et forhøjet grundvandsniveau, og du har en sundhedsmæssig katastrofe for den danske befolk­ning.

Dertil kommer luftforureningen fra gylleudspredningen, den nu ikke-eksi­sterende biodi­versitet og de biologisk uddøde have, fjorde, åer og andre vådområder: Ikke en bi, ikke en fisk, kan trives her mere pga. af landbrugets gylle og giftforurening.

Men det kan vi jo være ligeglade med, hvis vi dør af indre infektioner, fordi landbruget fører bakteriologisk krig mod befolkningen, og vi drikker deres gyllebefængte vand.

Videnskab.dk 15.3.2012

https://videnskab.dk/naturvidenskab/farlige-bakterier-fra-gylle-gaar-direkte-i-grundvandet

DR 27.2.24

Det intensive, industrialiserede landbrug påfører os alle ufatteligt store risici, og det rammer også de større byer og deres drikkevand:

Landbrugsavisen 6.8.24

DR 4.3.24

Multiresistente tarmbakterier spredes på danske sygehuse. Politiken 22.8.24 refererer nyhed fra Statens Serum Institut:

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2024/multiresistente-bakterier-spredes-fortsat-paa-danske-hospitaler

https://politiken.dk/klima/art10053032/Pesticidkontrol-afsl%C3%B8rer-et-%C2%BBfuldst%C3%A6ndig-uacceptabelt%C2%AB-antal-overtr%C3%A6delser

***************

* https://danskevv.dk/viden/drift-og-teknik/vandanalyser/saadan-laeser-du-en-vand­analyse/

** Retsinformationhttps://www.retsinformation.dk › api › pdf

21. maj 2010 — Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværel- … spredning af gylle fortyndet med vand.

*** https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ansvarlig-medicine­ring/Antibiotikaresistens/Fakta-om-multiresistente-bakterier/VRE

**** https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-564-0/html/kap02.htm

Se evt.:

https://gylle.dk/nu-maa-det-stoppe-alene-gyllen-fra-danske-husdyr-kan-fylde-parken-i-koebenhavn-op-til-oeverste-siddeplads-en-gang-om-ugen

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/stadig-flere-alvorlige-infektioner-med-vre

Vodskov Vandværks seneste analyse, som fremgår af deres hjemmeside d. 16.8.24 – 3 dage efter offentliggørelsen af fundet af skadelige tarmbakterier i vandet, er fra d. 8.2. 2024 – dvs. mere end ½ år gammel:

Nogle vandværker er måske for små og uprofessionelt drevne? At sikre borgerne rent, eller i det mindste ikke potentielt sygdomsfremkaldende, drikkevand kræver en mere dedikeret faglig indsats end blot at henvise til en revisor og deltage i hyggelige middage på kroen.

Besværlig dagligvarehandel

– Seks om dagen og rene råvarer

Ingen lever længe uden at spise. Og vi skal helst spise sundt.

Seks om dagen! Seks om dagen! Vi ved det godt. Vores ører og øjne er blevet truttet fulde af bud­skabet: Spis 6 stk. grønt om dagen! Spis mindre kød og mere grønt! Spis bælgfrugter! Drik vand!

Senest er Bente Klarlund i Politiken ude at anbefale ’den rene vare’ i modsæt­ning til de indu­striforarbejdede. Vi ville leve sundere uden alle tilsætningsstof­ferne, skriver hun:

Pol. 6.4.24

Og selvfølgelig har hun ret.

Der er bare det problem, at rene fødevarer ikke læn­gere findes. Rene og sunde råvarer er en illusion i dagens globaliserede og stærkt konkurrenceprægede fødevareindustri, hvor kun pris og profit betyder noget.

Der er:

● Giftrester i drikkevand, frugt og grønt, også det økologiske

● Kemikalier i mel og brød

● Malkekøer, fjerkræ og svin, som altid holdes inde og fodres med, hvad der lige nu er billigst at få

● Farvestoffer o.a. kemi i ost, brød, drikkevarer, kiks m.m.

● Og man tilsætter nu koncentrerede farvestoffer, carotenoider, til FODERET til laks i havbrug og æglæggende høner, også de økologiske

Så heller ikke økologi er længere en garanti for sunde råvarer uden tilsætningsstoffer. Vi har efterhånden ikke en chance for at styre uden om kemien. Vo­res landbrug og fødevareindustri burde skamme sig!

De opkoncentrerede carotenoider, industrifremstillede farvestoffer, som nu rutinemæssigt tilsættes en stor del af vores mad for at give en mere indbydende farve, fremhæves fejlagtigt som ikke blot uskadelige, men ligefrem naturlige og sunde (!) – De er blot vitaminer til dyrene og de mennesker, der spiser dem, siger industrien. – Man erindrer jo de læger, der for 60 – 70 år siden anbefalede cigaretter mod luftvejssygdomme.

For carotenoider er faktisk skadelige. Jeg ved det. For jeg får ugers plagsomme allergiske reaktioner, hvis jeg spiser et æg fra en høne, der har spist industrielle carotenoider. – Hvorimod jeg kan spise alle de æg, jeg lyster, fra havehøns, der blot får korn og adgang til græs, mælkebøtter og andre urter med naturligt høje koncentrationer af betacaroten, som er i familie med industriens carotenoider.

Naturligt forekommende carotener i friskt græs, frugt og grøntsager er gavnlige i naturligt forekommende mængder, men ikke de industrielt opkon­centrerede, som efterhånden tilsættes alt: – Ost, is, ka­ger, brød, slik … og nu også foderet til laks og økologiske æglæggende høner, så man ikke har en chance for at vælge dem fra.

Bilkas laks og økologiske æg, begge tilsat farvestoffer*, fordi forbrugerne påstås at foretrække kunstigt farvede fisk og æggeblommer.

Æg fra privat hønsehold, hvor foderet ikke indeholder carotenoider. Blommen er fint gul, fordi hønsene har adgang til grønne udearealer.

Der findes altså stærkt koncentrerede farvestoffer inde i fisk og æg, som man ikke kan undgå, hvis man bor i dette fødeva­remæssige u-land. Stofferne tilsættes også alle mulige andre helt basale fødevarer til menneskebrug, så vi kan hurtigt få skabt en masse nye allergikere. Det værste er, efter min mening, at der ikke er lovkrav om, at disse stoffer skal deklareres, som man skal deklarere alt andet, man putter i mad, fordi de er så ‘naturlige’ …

Forestil jer, hvor elendige alle disse fødevarer må være, og hvor dårligt disse dyr lever, når det er nødvendigt at maskere produkterne med kunstige farver.

Seks stykker grønt om dagen og rene, uforarbejdede fødevarer uden tilsætningsstoffer er rimelige anbefalinger, men landbruget undergraver vores helbred ved at fremstille forurenet mad og derudover tilsætte skadelig kemi, og dagligvarebutikkerne sælger stadset dyrt til forbrugerne.

Har alle de bedrevidende kostvejledere prøvet at stå i en Nettobu­tik, i Brugsen, i REMA 1000, i 365discount, i Bilka, i COOP, i Kvickly, i Lidl, Min Køb­mand, Føtex, Spar eller lignende dagligvarebutik og lede efter rene råvarer og fri­ske, økologiske kvalitetsgrøntsager? – Det er som at lede efter isterninger i det allerinderste Helvede – De findes ikke.

Så læg pres på politikerne, landbruget, industrien og dagligvarebutikkerne, før I rådgiver og udskam­mer almindelige mennesker, der bare skal have en hverdag og øko­no­mien til at fungere.

Hjemme hos os praktiserer vi nu et besynderligt indkøbsmønster, hvor vi be­stiller gær, mel, korn, tørrede bælgfrugter og gryn hos Aurion, frugt og grønt hos Årstiderne, kød på en gård i nærheden, hvor dyrene går frit året rundt, mælk i en nærliggende Brugs, der fører hele Thises sortiment af bl.a. kalve­mælk m.m., æg hos en lille privat høn­seholder, der aldrig giver sine høns fo­der med farve­stoffer i, fisk hos en lokal fis­kehandler, der ved, hvor de kommer fra, og hvad de har spist, og resten, papirva­rer, sæbe m.m., køber vi i det supermar­ked, vi lige kom­mer forbi, når vi mangler.

Vi køber ind i store portioner og har lager. Vi bager brød og kager selv og laver al mad hjemme af råvarer, vi har tillid til. Men det er ærligt talt ret besværligt … og vi spiser næsten aldrig ude, hvis det kan undgås.

Folk, der lever i middelhavsområdet, hvor grøntsagerne trives, får, geder, høns, køer og svin går ude, madkul­turen tages alvorligt, og de gode, uforarbejdede råvarer med smag, kvalitet og helt uden farvestoffer er i højsædet, lever bevisligt længere end os andre, der fodres med kartofler, der er sprøjtede op til 30 gange i løbet af nogle få vækstmåneder, der af økologi kun kan skaffe slatne hvidkål og et gammelt, ensilagelug­tende broccolihoved, mælk fra udpinte malkekøer, der al­drig har set en grøn mark, kød fra mis­handlede svin, der køres til Polen for at blive slagtet efter et miserabelt liv i en overfyldt, dansk stald, forgif­tet og oversprøjtet korn og mel …

– Kemikaliemel, kalder Camilla Plum det i sin bog om bagning. – Og Bi Skaarup, der skrev om brødets historie, beskrev smagen af et almindeligt, moderne rundstykke som at æde sygevat.

Så galt er det gået! Den mad, vi bliver tilbudt i dette ellers rige og højtudviklede land, gør os syge.

Så vi skulle bruge alle kræfter på at forlange gode, rene og sunde råva­rer uden farve og andre tilsætningsstoffer, hvis vi vil spare på sundhedsudgifterne frem­over, og indtil det er på plads, kunne man lige holde en pause med alle de gode råd til de magtesløse forbrugere.

Vi burde udvikle en vision om Danmark som et grønt, biodynamisk og økologisk land. Hvad ville det ikke be­tyde for vores helbred, trivsel og omdømme, hvis det meste af den udpinte, gyllebefængte og forgiftede landbrugsjord blev udlagt til natur og pro­duktion af sunde og rene fødevarer? Vi ville med et slag få rent drikkevand, rene søer, åer og hav, ren luft, masser af overdrev, hede-, skov- og vådområder med høj biodiversitet og strut­tende, grønne marker med får, heste, høns, kyllinger, køer og svin, sundt korn, bælgfrugter, usprøjtede kartofler, majs, frugttræer og grøntsager.

Denne drøm ville tilfredsstille selv dem, der mest tænker på penge, når de ser, hvor efter­tragtet et varemærke ’Dansk’ så ville blive – og hvor meget vi ville spare i sundhedsvæsnet– men der er lang vej endnu, så derfor må vi hel­lere begynde med det samme:

Vi skal lovgive mod farvestoffer i foderet til de dyr, som vi spiser eller spiser produkter fra! Omgående! I det allermindste forlange, at de deklareres, så allergikere kan forsøge at undgå dem. – NU! – Som en hastesag inden Folketinget går på sommerferie, for den praksis er både grotesk og unaturlig!

Prøv lige at tænke over det: I stedet for at fodre dyrene ordentligt, giver vi dem farvestoffer i maden, så de og deres produkter ser sunde ud. Uden at være det. – Hvornår begynder landmændene at fodre køer med røde farvestoffer og kunstig jordbæraroma, så de kan malke jordbærmælk direkte ud af de ulyksalige dyr?

Det er skredet for landbruget og fødevareproduktionen på en skræmmende og uhyggelig måde, og vi kommer alle til at betale prisen.

Syd for Napoli er bøflerne inde for at blive malket. Kort tid efter kan vi købe den friske og vel­smagende mozzarella i gårdbutikken:

Se evt. https://videnskab.dk/krop-sundhed/8-helt-almindelige-foedevarer-som-er-ultraforarbejdede-uden-du-ved-det/

* Jeg skrev i marts 2024 til Bilka om carotenoider i æg og laks, fordi jeg har på­dra­get mig en allergi, hvor jeg slog voldsomt ud og havde flere plag­somme uger efter indta­gelse af deres laks og økologiske æg.

Og de svarede:

’Ida (BilkaToGo)

6. mar. 2024 13.47 CET

Hej Lone
 
Tak for din henvendelse.
 
Vi har undersøgt sagen med vores leverandører der skriver dette:
 
Brød, ost og laks kan vi ikke udelukke indeholder carotenoider, købt hos os. 
Æg indeholder carotenoider, købt hos os.  
 
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida’

Og galskaben har tilsyneladende ingen grænser:

Videnskab.dk 7.5.24

Corona 2023

14.11. 23 https://covid19.ssi.dk/vaccination/vacciner

Mens alle har glemt corona/SARS-CoV-2/covid-19, og Statens Seruminstitut lukker deres co­vid-19-site ned, så fik jeg det … igen.

På trods af fire coronavaccinationer, den første i maj 2021, den seneste for en måned siden, foruden alle de anbefalede influenza- og pneumokokvac­ciner, har jeg gået og hostet mine lunger op i flere uger nu.

De tre første stik var Moderna, det sidste her i oktober var Pfizer. Bortset fra første stik, som ikke gav bivirkninger, har hvert af de følgende coronastik gi­vet mig et døgns kulderystelser og fe­ber. Men det tager man jo gerne med, hvis man kan slippe for alvorlig sygdom.

Vi er ældre mennesker, og vi var meget forsigtige de første år. Havde en be­grænset om­gangskreds, sprittede af og brugte mundbind. Alligevel blev jeg tiltagende syg i efteråret 2022.

Hovedpine, hjertebanken, en dyne af uigennemsigtig tåge over panden, træthed, kraftløs­hed, flimmer for øjnene, mu­skel- og ledsmerter … Der var hverken snot, hals­betændelse eller host. Ingen nor­male luft­vejssymptomer eller tab af lugt- og smagssans, bare denne dyne af træthed, snurrende utilpashed og et besynder­ligt, bøl­gende forløb over mange uger, som jeg ikke husker at have oplevet før. Mange dage be­gyndte OK, men så tog døsen til, kroppen gav efter og sank om i sofaen, og jeg sov. Ofte med et par streger let feber, der steg og faldt uden mønster. – Vi mente, det var Omi­kron, min hjemmetest viste ikke noget, men da min mand efter en lille uge fik lignende symptomer, testede han positiv på covid.

Da jeg en måned senere fik mit tredje coronastik, var jeg åbenbart så fuld af virus i forvejen, at jeg fik en række små, røde knopper og et viruslignende udslet på underarmen på den arm, hvor jeg havde fået stikket.

Og så glemte vi, ligesom alle andre, alt om corona, indtil jeg for et par uger siden igen plud­selig følte mig syg. Træthed, hjertebanken, åndenød, kulderystelser, muskel- og led­smerter, feber omkring 39° i et døgns tid. Jeg sov en hel weekend, vågnede og følte mig frisk en dags tid eller to, men nede i lungerne begyndte det at rive og flå, feberen steg igen og lå og bølgede mellem 38 og 39°, og hosten begyndte.

Det har nu stået på i et par uger. Jeg går rundt og lyder som en ulykkelig sæl fra morgen til aften. Mavemusklerne er ømme af den uvante aktivitet, og jeg krymper mig af smerte for hvert host. Normalt gode fødevarer lugter og smager af terpentin eller pudsemiddel. Og hen over brystet igen dette små­knoppede, røde udslet, formentlig af virus.

Min hjemmetest var for gammel og gav intet udslag overhovedet. Man skal igennem en ud­marvende spidsrod via egen læge for at få en henvisning til en test, og det orker man jo ikke, når man er syg. SSI mener, at de har styr på det hele nu og lukker deres hjemmesider. Der er heller ingen tvivl i mit sind: Det er coronaen igen. Det er det samme, uforudsigelige, bøl­gende forløb.

For det er efter min erfaring et lille genstridigt bæst, den covid-19-virus! Den opfører sig overho­vedet ikke som de andre adstadige, ældre virusser, der kunne give feber, luftvejssymp­tomer, muskel- og led­smerter, men i pæn og forudsigelig ræk­kefølge og med en klar bedring og opadgående kurve efter tre – fire dage. De gamle virusser kunne man regne med, evt. fo­rebygge med vaccine eller lindre med Strepsiler og kamil­lete med honning.

Den nye covid-19-opkomling gør præcis, hvad der passer den. Den kom­mer og går, mu­terer og springer, omgår vacciner, bølger op og ned og frem og tilbage og kan slet ikke be­slutte sig for, hvor og hvordan den vil angribe og hvor længe. Som et barn, der prøver sig frem i øst og vest for at se, hvor langt det kan komme.

Jeg håber ikke, at jeg trods vacciner skal igennem flere variationer … Jeg er grundigt træt af corona og kan godt forstå, at alle er holdt op med at tale om den, skrive om den og tage den alvorligt i offentligt regi. – Men den er her endnu …

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-14-coronasmitten-stiger-igen-men-det-er-new-normal-fortaeller-virolog

PS:

Der er dog flere muligheder, fx kighoste, som, jeg troede, kun var for børn, eller en kombination af let corona og kighoste bagefter. Ja, vi lever livet spændende her i 2023!

SSI, infektioner og vaccinestatus nov. 23

Farve og talkum i medicin

Medicin- OG fødevareindustrien er løbet løbsk

Jeg blev behandlet med antibiotika, Dalacin, og opdagede, fordi jeg er intole­rant over for visse farvestoffer, at tilsætningsstoffer i kapslerne i sig selv kunne være syg­doms­fremkaldende. Ud over laktose, som mange ikke tå­ler, in­deholder selve kapselma­te­rialet blandt meget andet Titandioxid E 171, som nu er forbudt i EU* for sin giftighed.

Hvorfor skal medicinpiller/kapsler være røde, gule, grønne, blå eller lilla? Hvis farverne risikerer at gøre yderligere skade? Vi er vel ikke legesyge børn, der skal gø­res glade med friske farver, når vi er syge?

Heller ikke de såkaldte ‘naturidentiske’ farvestoffer er sikre. Jeg tåler fx ikke koncentreret gulerods-, rødbede-, paprika- og chilifarver, alle E-numrene 100, 160, 161 og 162, som man efterhånden putter i alting: is, brød, slik, ost, kager, æg …. foruden invertsukker, som ikke en kat aner, hvad er.

Dalacin 300 mg indeholder et antibiotikapulver tilsat talkum – som, man nu ved, ofte indeholder asbest, foruden andre tilsæt­ningsstoffer, og selve kapslen er farvet med:

  • Erythrosin  E127
  • Indigotin (indigocarmin)  E132
  • Jernoxider og jernhydroxider  E172
  • Titandioxid  E171

Mængderne er formentlig små, men det ene med det an­det. I løbet af et langt liv ud­sættes vi for så meget, at det til sidst summer op, og vi kender ikke ska­devirkningerne ved stoffernes eventuelle inter­aktioner i kroppen.

Og hvorfor giver man i det hele taget farvestoffer, talkum o.a. til syge menne­sker? Og hvorfor kommer man så mange uspiselige ingredienser i mad og me­dicin?

Industrien har givetvis et hav af forklaringer, der alle har at gøre med hold­bar­hed, kon­sistens, emballage, transport, såkaldt ’forbrugervenlighed’ m.m., men de burde bare holde op.

* https://www.indlaegssedler.dk/indlaegssedler/indlaegsseddel/42367

Dalacin C indeholder: Aktivt stof: Clindamycin 300 mg som clindamycin­hydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat, vegetabilsk magnesiumstearat, majssti­velse, talcum, titandioxid (E171), indigotin I (E132), erythrosin (E127)
Gelatinekapsel: Sort trykblæk; sort jernoxid (E172).

Ifølge Dansk Erhverv er det dog stadig tilladt at sælge allerede producerede varer, så vi har, trods EU-forbud, ingen garanti for, at vi ikke også næste gang, vi bliver syge, bli­ver forgiftet af en tankeløst grå­dig medicinalindustri. – Og hvad gør alle de andre farvestoffer, Eryt­hrosin E127, Indigo­tin (indigocarmin) E132, Jernoxider og jernhydroxider E172 i vores kroppe?

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyhe­der/nyheder/2022/februar/forbud-mod-ti­tandioxid-e-171-i-fodevarer/

Ikke-mad

Ingredienser: Vand, HVEDEPROTEIN (13%) (konserveringsmiddel (SULFIT)), panering (11%) (cornflakes, majsmel, majs­stivelse, rismel, kartoffelstivelse, sukker, salt, bambusfibre, druesukker, bage­pulver), rapsolie, gule ærter (9%) *, ærteprotein (5%) *, stabilisator (metylcellulose, carrage­enan, kaliumklorid), favabønneprotein, suk­ker, salt, konserveringsmidler (natriumdiacetat, kaliumsorbat), naturlige aromaer, løg, majsstivelse, aroma, kartoffelfibre, hvidløg, sort pe­ber, grøntsagsbouillon. *Svensk råvare.

Et rod-sammen af billige råvarer tilsat bl.a. bambus, sulfit, metylcellulose, carrage­enan, kali­umklorid, bønneprotein, sukker, salt, natriumdiacetat, kaliumsorbat og naturlige aromaer, som jo kan være hvad som helst … Skal det forestille mad? Til mennesker?

I Kina tilsatte de giftstoffer til babymælkepulver, fordi rigtig mælk var for dyrt, og babyerne døde jo … for profittens skyld.

Men vi kan bare undgå de færdiglavede og ultraforarbejdede fødevarer med alle tilsæt­ningsstofferne, kan vi ikke? [1]

Nej, det kan vi ikke. De rene, naturlige fødevarer, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød, fisk og æg, findes stort set ikke længere.

Vores grøntsager kommer hovedsageligt fra enorme drivhuse i Andalusien, hvor de aldrig har set jord eller frisk luft. De vandes med det vand, som ellers skulle komme befolkningen, dyrene og beskyttede naturområder til gode i et land, der under klimaforandringerne oplever, at de­res vandressourcer hastigt udtømmes. Og de gror i et kunstigt voksemedie og vandes med kunstgødning, indtil de plukkes af illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent, der lever under uhumske og knapt menneskeværdige forhold.[2]

Køer får ikke længere græs, men fodres bl.a. med inddampede og yderst koncen­trerede ’græspiller’.[3] Når køerne forvandles til industrielle maskiner, der kun gives ultraforarbejdet og kunstigt foder, betyder det noget for deres og vores sund­hed og sikkerhed, men måske opdager vi det først om 20 år, når vores børn er vokset op og udviser nye, besynderlige symptomer.

Svin fodres med alt, der er billigt, og holdes indeklemte, transporteres langt, bli­ver slået un­der lastning og losning, og ender deres liv udmattede og skrigende på beskidte slag­terier i fx Polen.

Nordjyske 5.2.24

Kødkvæg opdrættes bl.a. i Sydamerika, hvor de store flokke holdes på den jord, regnskoven stod på, før den blev brændt af. Dyrene slagtes, fryses og sendes med forurenende skibe til burger- og steakrestauran­ter, industrikøkkener og almindelige supermarkeder overalt i verden.

Fisk uddør hurtigt nu i vores have, men man holder kunstigt opdræt­tede og fodrede laks i store, forurenende havanlæg og giver dem sundhedsskadelige farvestoffer og medicin i deres daglige foder for at efter­komme ‘forbrugernes ønsker’.

Det samme sker herhjemme i de store ægproduktioner – også de økologiske! – hvor hønernes foder er fyldt med farvestoffer, som kan give pinefulde allergier, og andre uvedkommende stoffer, fx dioxin. Farven i form af carotenoider tilsættes ‘for forbrugernes skyld’, fordi mørkegule æggeblommer ser mere sunde og appetitlige ud … [4]

Så vi kan ikke selv sørge for at styre uden om kunstige og skadelige mad­varer ved at vælge de rene, de uforarbejdede, ikke engang ved at vælge økologisk[5]:

Ville man tilsætte rødt farvestof til køernes foder, så kødet blev fint rødt og appetitligt, og mælken blev lyserød? Og stadig kalde det god mad og godt landmandskab?

Hvis vi ikke får udryddet os selv med krige og atomvåben, med overdreven brug af fossile brændstoffer og dermed opståede klimaforandringer, med fældning af træerne og rydning af store dele af jordens naturlige biotoper, så klarer vi det også glimrende ved at producere ikke-mad til os selv og vores børn.

Så fine og sunde æg får man fra nordjyske havehøns i marts måned, hvis man kun giver dem korn og adgang til selv at finde græs, mælkebøtter, orme, biller og larver. – Æglæggende høner i de store, industrialiserede æggeproduktioner må fodres med forfærdende, sørgelige og unaturlige råvarer, hvis deres æg har brug for kunstig farve!


[1] https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-advarer-de-nye-kostraad-ikke-tydeligere-mod-ultraforarbejdet-mad/

[2] https://www.amusingplanet.com/2013/08/the-greenhouses-of-almeria.html

[3] https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9445822/Malkekoen-har-mistet-evnen-til-at-gr%C3%A6sse-%E2%80%93-og-det-er-et-problem-for-den-gr%C3%B8nne-omstilling

[4] Dioxin kommer i æggene via opkoncentreret paprika- eller blomsterfarve fra Kina og Indien. Hvis man fravælger disse farvestoffer pga. risikoen for forgiftninger af forbrugerne, kan man i stedet tilsætte såkaldte ’naturidentiske’ farvestoffer, som ikke har meget med natur at gøre, men som i koncentreret form farver tilstrækkeligt.

Se evt. også: https://www.dsm.com/anh/news/feed-talks/articles/eggyolk-pigmentation-guidelines.html

[5] Karotenoider/carotenoider er ikke et uskadeligt, naturligt plantefarvestof. I større og koncentrerede mængder ophobes de i leveren og kan give alvorlig A-vitaminforgiftning og livslange allergier og intolerancer. Jeg pådrog mig en intolerance over for carotenoider og betacaroten, da jeg glad bællede to glas friskpresset gulerodssaft for min sundheds skyld. Nu får jeg ugelange og smertefulde øjensymptomer og træthedsfølelse, hvis jeg spiser en gulerod, en blomme i madeira lidt laks eller et æg, når fiskene og hønerne har fået carotenoider i foderet. Vi tåler ikke de kraftige koncentrater, som teknologien nu muliggør, og som industri og også sundhedsindustrien opfordrer os til at indtage. Vi er ikke skabt til koncentreret ‘naturmedicin’ i pilleform, som afkog eller kraftig te, til smoothies, grøntsagsjuicer o.l. – Fordi, som man var klar over førhen: For lidt og for meget fordærver alt.

Disse farvestoffer – og sikkert alt muligt andet, som jeg heldigvis ikke ved noget om – bør undgås i foder til mennesker og dyr:

Alle carotenoider!

E-100 Curcumin (gurkemejefarve)

E-160a Beta-caroten

E-160b Annattoekstrakt

E-160c Paprikaoleoresin

E-160d Lycopen

E-160e Beta-apo-8´-carotenal

E-160f Beta-apo-8´carotensyreethylester

E-161b Lutein

E-161g Canthaxanthin

E-162 Rødbede-ekstrakt (Rødbedefarve, Betaniner)

Ingredienser: Pasteuriseret KOMÆLK, salt, mælkesyrekultur, mikrobiel osteløbe, konserveringsmiddel E251, farvestof E160a.

Hollandsk Gaudaost med tilsat konservereringsmiddel og skadeligt farvestof, E160a, som er syntetisk betacaroten, der plager allergikere – og det er helt unødvendigt! – Gode ostemagere kan fremstille de bedste og mest velsmagende oste helt uden unaturlige tilsætninger. Farvestof og konserveringsmidler i almindelig ost er en falliterklæring! – Før i tiden lavede man ost for at konservere mælken, så den kunne gemmes!

Bagværk, Bilkas morgenstang, med betakaroten som farvestof og mange andre tilsætningsstoffer, beskrives som klassisk, dansk wienerbrød, men er i virkeligheden et stykke ufordøjeligt kemi:

Ingredienser:

‘Vand, HVEDEMEL, vegetabilsk fedt og olie (palme, raps, kokos), sukker, ÆG, fortykningsmiddel (E 1414), gær,
vallepulver (fra MÆLK), abrikoskerner, salt, stabilisatorer (E 401, E 440, E 450, E 516), emulgatorer (E 471, E
472e), naturlige aromaer, maltpulver (BYG), farvestoffer (E 170, E 160a), glukosesirup, SØDMÆLKSPULVER,
majsstivelse, surhedsregulerende middel (E 330), MÆLKEPROTEIN, enzymer (XYLANASE (HVEDE), ALFA- AMYLASE (HVEDE)), vitamin A.
Topping: Hvid glasur (flormelis, vand), kakaoglasur (flormelis, vand, kakaopulver).

leveret til os frossen og rå. Tøet op, bagt og pyntet i vores bageri.’

STOLTE DANSKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER, har de den frækhed at skrive! Læs listen over e-numre og andre besynderlige indholdsstoffer!

Og Nettos ØGO Hamburgerryg med tilsat rødbedepulver, som nogle ikke tåler:

Hvad laver rødbedefarve i kød?

OG HVAD tænker vores politikere på? Er de der for at beskytte befolkningen eller for at beskytte en skadelig industri, der truer med at gøre os alle syge med kunstig ikke-mad?

Se evt. også: https://blog.loneandrup.dk/2018/09/18/allergisk-ojenreaktion-fremkaldt-af-koncentreret-gulerodssaft-364/

Offentlige sundhedshuse?

Hvornår har du sidst prøvet at komme i kontakt med din praktiserende læge? – Ofte kælent benævnt ’familielægen’?

– Og har siddet en time i telefonkø og lyttet til endeløse direktiver og forholdsordrer fra en usikker pigestemme om, hvad du skal, og hvornår du må, og hvad du ikke må … indtil du bli­ver smidt af linjen, fordi telefontiden udløb.

– Eller er mødt op i konsultationen til en skov af laminerede skilte om, hvad du skal, og hvad du må, og hvad du ikke må … fx må du ikke henvende dig unødigt i receptionen, for sekretæ­rerne har også travlt, som der står på glasburet, eller tale om mere end en ting, når du omsider når frem til dine forhas­tede 10 minutter med en læge. – For det er bedre, at du går glip af to arbejdsdage og skal transportere dig to gange, end at lægen skal bruge 15 minutter i stedet for 10, når du nu er her.

– Eller ud fra en forvirrende hjemmeside har forsøgt at finde ud af, hvornår du må ringe til lægerne, til sygeplejerskerne, til sekretærerne, som alle har forskellige, korte telefontider og lange ventetider på mellem en halv og en hel time, hvis man overhovedet kan komme igennem.

– Eller har fundet selvbetjeningssiden på hjemmesiden og opdager, at der ikke er ledige tider de første måneder.

– Eller har modtaget et meget kortfattet og sjusket svar på en mail, så du alligevel skal igennem spidsroden med telefoner og tider og hele molevitten.

– Eller aldrig møder din ’familielæge’, men bliver talt ned til af en ganske ung lægeprak­tikant, når du møder op med smerter. En grundløst selvsikker studerende, som endnu ikke har lært at lytte, men som blindt følger protokollen og sender dig hjem med godtkøbsråd om Panodiler og ‘øvelser’, fordi hun HAR lært, at honoraret bliver lavere, hvis hun skal ryste op med en henvisning til en, der ved noget.

– Eller febrilsk har stået i en nødsituation i dagtimerne og forsøgt at finde et direkte nummer, der ikke umiddelbart fremgår af lægeklinikkens uhyre omfattende hjemmeside om alle reglerne og begrænsningerne for kontakt.

Vores læger er sikkert veluddannede medicinere, men langt fra alle har de lederevner og IT-kompetencer, der skal til for at organisere arbejdet på en klinik.

Hvorfor må en rask læge ikke sidde og vente i fem minutter på en patient, når en syg skolelærer skal vente i timer, dage og måneder på at se en læge? Enhver klinik med dyrlæger, massører, tandlæger eller fysioterapeuter kan finde ud af at bemande en reception og svare venligt med det samme og om nødvendigt finde en tid inden for en dag eller to …  Hvad er der galt med vores privatpraktiserende læger? Sidder de fast i nogle uhensigtsmæssige honorarsystemer og har glemt, hvorfor de er der?

Var det ikke på tide at oprette offentlige, åbne og imødekommende, professionelt drevne sundhedsklinikker i hele landet med ansatte læger, sygeplejersker, jordemødre, laboranter, fysioterapeuter og veluddannede sekretærer?

Klinikker, der havde som formål at servicere syge borgere venligt og effektivt, og som ikke var oprettet og knopskudt for at værne om læger, sygeplejersker og sekretærers arbejdstider, honorarer og selvfølelse. 

Klinikker, der kunne finde ud af at ansætte en håndfuld dygtige, sundhedsfagligt uddannede receptionister, der kunne tage imod borgerne både fysisk, elektronisk og telefonisk og skelne mellem fodvorter og blødende mavesår og få dem hurtigt ekspederet derefter.

– Så kunne det jo være, at folk holdt op med at kontakte vagtlæger og skadestuer med receptfor­nyelser og banale infektioner, og så kunne man også bedre holde øje med udgifterne:

‘Regioner får hård kritik af kontrol med lægers honorarer’

https://politiken.dk/indland/art9268934/Regioner-f%C3%A5r-h%C3%A5rd-kritik-af-kontrol-med-l%C3%A6gers-honorarer

Indtil da er mit forslag, at man sender en mail eller sms til patienten, hver gang en lægeklinik el.lign. har bedt om et honorar for en sundhedsydelse fra det offentlige.

***

Eksempel på tidsregler fra jysk lægehus’ hjemmeside … De kan notorisk ikke stave til ‘sygeplejerske’, og de har end ikke ulejliget sig med at anføre et telefonnummer:

‘Tidsbestilling

Tid Samme Dag (TSD) hos læger og sygeplejesker for alle konsultationer, som ikke kan forudbestilles – jf. nedenfor.

* Vi vil bestræbe os på at så mange som muligt får en tid på den ønskede dag – derfor afsættes kun 10 min. pr. konsultation incl. adminstrativt arbejde (journalføring, evt. henvisning mm).
* Ved personalemangel pga. sygdom, ferie, kursus m.v kan du blive bedt om at foretage ny booking en anden dag.
* Ved akut og uopsættelig sygdom vil man som hidtil altid kunne blive vurderet af læge.

Vi forventer at det vil blive lettest at få en tid midt på ugen, hvor der ofte er bedst tid – og tilsvarende forventer vi særlig travlhed efter helligdage.

Det er kun muligt at bestille 1 tid pr. dag.
Tiderne bestilles ENTEN elektronisk fra kl 12 dagen før, ELLER ved at du ringer samme formiddag indtil kl. 12. Der er flest til at besvare telefonerne fra kl. 8-8.30.
Det er ikke muligt elektronisk at bestille tider længere frem – dog vil visse konsultationstyper (se nedenfor) kunne bestilles højst  1 måned frem ved at kontakte personalet pr. mail eller telefon.

Forudbestilte tider hos læge kan være:

Børneundersøgelser, svangre kontroller, attester til kommune/forsikring,
alle kørekortsattester /helbredsbetinget fornyelse,
tolkede konsultationer samt øvrige konsultationer efter aftale.

Forudbestilte tider ved personalet kan være:
Planlagte blodprøver, kronikerkontroller, børneundersøgelser 2+3+4 år, vaccinationer,
p-pillekontroller, celleskrab, b-12 injektioner, INR samt øvrige konsultationer efter aftale.
I tidsrummet mellem 10-11 kan du få svar på korte helbredsmæssige spørgsmål samt prøvesvar i telefonen.

Hvorfor har vi indført konceptet Tid Samme Dag: 
En del klinikker i Danmark bruger systemet  og har gode erfaringer.
Fordelene for dig som patient og for os som klinik er frem for alt, at vi tilstræber:

  • at undgå uhensigtsmæssig ventetid
  • at nedsætte antallet af udeblivelser
  • at få større mulighed for at booke tid ved fast læge.

Vi håber at du vi tage godt imod det nye system

Mvh Læger og personale

Kontaktformer

  • Via hjemmesiden kan du foretage
  • Tidsbestilling til læger
  • Tidsbestilling til sygeplejerske
  • Tidsbestilling til blodprøver
  • Receptfornyelse
  • Email-konsultationer – også i udlandet
  • Email til afbestilling af tider og prøver.

Hastehenvendelser egner sig ikke til e-mail, men kræver telefonisk eller personlig kontakt.

Telefonisk
Mellem kl. 8.00-12.00:

Sundhedsfaglig rådgivning ved sygeplejerske mellem 10-11. Ved behov for at tale med læge kan dette aftales med sygeplejesken.
Recept-fornyelse via telefonsvarer hele døgnet.
Tidsbestilling samme dag fra kl 8.00

Middagslukket alle hverdage kl. 12.00-13.00. Onsdag dog fra kl. 12.00-14.30.

Konsultation i lægehuset

Planlagt konsultation
Forudgående tidsbestilling er nødvendig. Der kan bestilles tid til konsultation hos læger, sygeplejersker og klinikpersonale. Tiderne kan bookes ca 1 måned i forvejen til udvalgte konsultationstyper ellers bookes der tid samme dag. Se nærmere under ”Praksisinformation” samt ovenfor.

Lægevagt

70 150 300

Patientkontoret

Du kan henvende dig på Patientkontoret hvis du føler dig i klemme i sundhedssystemet. Patientkontoret kan ligeledes vejlede om adgang til udredningsgaranti mm.
Patientkontor Region Nord træffes på tlf. 97 648 010′

***

Tænk, hvis der ud over klinikkens telefonnummer og adresse og vagtlægens nummer og et akutnummer, bare stod:

‘Åbent mandag – fredag mellem kl. 8 og 16.’

Hvor vidunderligt ukompliceret ville det ikke være?

***

Jan. 2024 har regionerne fundet det påkrævet at irrettesætte læger, der ellers i grænseløs grådighed har hævdet, at man kun måtte tale om én ting pr. konsultation:

https://www.tv2nord.dk/nordjylland/laeger-faar-skideballe-efter-afsloering-stram-op-for-i-snyder-patienterne

Så hvis man både havde ondt i ryggen og en fodvorte, skulle man bestille to tider, tage fri, transportere sig og sidde i venteværelse to gange …

‘Patienten i centrum’ min bare …

Taknemmelighed – for ingenting!

Stort set ugentligt er der taknemmelige læserbreve, der går efter denne devise, i min avis:

– Man hører så meget dårligt om det danske sundhedsvæsen, men jeg (eller en nær pårø­rende) fik en virkelig god behandling, da jeg blev indlagt på XXX med YYY. Der var ingen smalle steder: Jeg blev omgående behandlet, lægen/sygeplejersken/portøren/sekretæren var virkelig sød og rar og tog sig godt af mig, og jeg er bare så taknemmelig nu, og alt er såre godt!

Det er også, hvad jeg hører fra folk, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet og er sluppet le­vende fra det. Der melder sig en stormende dopaminrus af lettelse og taknemme­lighed over, at det er overstået, og at der var nogen til at hjælpe.

Men jeg hører også om ventetider i årevis på behandling, om halve døgn tilbragt med tilska­dekomne børn på skadestuer, alvorligt syge, der venter mange timer hos lægevagten, flere timers venten på en ambulance … og om praktiserende læger, som man ikke kan komme i kontakt med.

Og så hører jeg om tidlige udskrivninger. Om folk, der måske har ventet længe på en opera­tion, fx i ryggen, og som så omsider bliver kaldt ind til et samlebånd, hvor de godt nok bliver opereret, men de bliver sendt hjem en times tid efter.

Det opererende team har ikke ansvar for det videre forløb, de skal bare have dagens ration under kniven. Sygeplejerskerne er der mest for at udlevere trykte brochurer, hvor der står, at smerter og blødning efter en operation er normalt, og så kan ens pårørende rystende forsigtigt køre én hjem på sofaen, hvor man er træt, halvbedøvet og helskræmt over et åbent operationssår, en pose på maven eller et kateter i urinrøret.

Fx min veninde, der måtte køre sin nyopererede mand, der havde et stort hul i ryggen, hjem i sin egen lille bil og lægge ham på sofaen. Hvor han snart blødte igennem, så det løb ned på tæpper og gulve, og hvor hun intet kunne stille op … ud over at vente i telefonen, vente på ambulance, følge ham igen den lange vej til sygehuset, mens han mistede en masse blod undervejs.

Heller ikke anden gang ville man beholde manden natten over. Efter at have stoppet den voldsomme blødning fra det dybe, åbne sår i ryggen, sendte de ham hjem til sofaen igen – den lange køretur i den lille bil, et hastigt rengjort leje på den før så pæne sofa, og så kunne de hjertebankende bekym­rede sidde der og vente på en hjemmesygeplejerske, der ville kigge ind næste dag … Det kan næppe være gavnligt for helbredelsen at hefle sådan rundt med nyopererede folk, så deres angstniveau når stjernerne.

Også jeg blev for et par år siden sendt hjem en halv time efter et mindre indgreb i nogle ømfindtlige kropsdele, hvilket dagen efter resulterede i timers venten på skadestuen til kontrol af den voldsomme blødning.

Sofaer i private hjem er ikke egnede til blod og andre kropsvæsker i de mængder, toiletfaci­liteterne kan være besværlige at anvende, når der skal hjælpere med hver gang, de pårørende har måske andre forpligtelser i form af børn eller arbejde, eller de kan selv være syge og svagelige, under alle omstændigheder har de jo også brug for mad, søvn og hvile, og små, gamle huse med trapper duer ikke til ældre menne­sker, der lige er opereret i ryggen eller i benene.

Tv2 net d.22.2.23 – Men dronningen, der blev opereret i ryggen i går, bliver ikke sendt hjem efter en halv time til god pleje på slottet? Hvor hun ellers ikke ville komme til at ligge helt alene i et trangt og nusset hus …

Hvad med de patienter, der ikke har rolige og rene hjem? Der ikke har kærlige pårørende med pleje­evner? Hvad med dem, der er gift med mænd?

Man ofrer befolkningens tryghed og personalets arbejdsglæde på små besparelser, der sæt­tes til, når vi skal på skadestuen eller genindlægges med ambulance og udrykning.

Stillebyer

I Italien ser man ofte skiltet med ’Brug af dythorn forbudt’, når man passerer skoler, kirker, hospitaler, fødeklinik­ker og andre følsomme områder, fx konservatorier, hvor musikere uddannes og øver sig. – Jeg har aldrig for­stået, hvorfor vi herhjemme stadig opfatter det som en menneskeret, at vi kan invadere andre menneskers lydrum med uønsket støj, så som musik, evindeligt hylende småhunde, motorer i tomgang og maskiner.

Ikke fordi vi danskere er slemme til at dytte, det er vi ikke, men fordi støjen i det offentlige rum har nået grænsen for, hvad mange af os kan trives med. *

Da vi alle boede langt fra hinanden ude på landet, kunne vi gøre, som vi ville. – Men vi er ikke længere 1 mio. mennesker i Danmark, som vi var for et par hundrede år siden, vi er nær­mere de 6 mio. i dag, og vi bor tæt. Dør om dør, hæk ved hæk.

Sommetider kunne det være rart med nogle stilleskilte her i vores gennemciviliserede, over­befolkede, mo­toriserede, nordeuropæiske samfund. Skulle vi ikke opfinde konceptet ’Stillebyer’? Og et passende skilt ved alle indgangsvejene til dem?

Masser af mennesker får ødelagt deres livskvalitet, traumatiseres og bliver syge af støj. ** – Støjen kunne være fra unge med soundbokse, værtshuse, gadefester, almindelig trafikstøj fra fly, tog, lastbiler, busser og biler, små og store køretøjer i tom­gang, knallerter og motorcykler, gøende hunde, skrigende børn, store køle-, varme- eller ventilationsanlæg, kraftige maskiner, som vi alle bruger i hus og have: slagboremaskiner, græsslåmaskiner, løvsu­gere, kompostkværne, motorsave, vinkelslibere, buskryddere, fliseskæ­rere m.m. – også kommunal renovation, vedligeholdelse af veje, fortove, fællesområder og kirkegårde, høj musik fra biler og private hjem, som alle andre tvangsindlægges til, alt for hyppige, alt for larmende havefester, højlydt studenterkørsel i stille boligkvarterer i mange uger hvert eneste forår … og meget, me­get mere. Fx kan en ’vindharpe’ ophængt i et træ i et tæt beboet kvarter være en livsødelæg­gende irritation for naboen, selv om man selv synes, det lød så kønt, da man holdt ferie på Bali … Men Dan­mark er ikke Bali. Her blæser det 325 dage om året, og naboerne har ingen gode min­der og opfatter tingesten som en unødvendig skralde.

Støjsensitive mennesker er ikke udelukkende en samling hysteriske, overfølsomme neuroti­kere. Nogle ar­bejder hjemme, nogle har småbørn, der skal sove, nogle er alvorligt syge og op­holder sig i eget hjem i den sidste tid. – Og nogle havde måske bare lyst til at sidde og lytte til fuglene, drikke en kop kaffe med en ven eller læse en bog i deres egen have en almindelig ons­dag formiddag, hvilket ingen burde have magt til at forhindre dem i.

En stor del af befolkningen, måske op til 40 %, lider under støjgener fra deres omgi­velser. Og problemet er voksende år for år. – Vi bliver syge af støj! – Kræft, hjerte-kar-syg­domme, diabetes, hovedpiner, stress, depressioner m.m. kan ramme støjbelas­tede, også selv om de ikke opfatter sig selv som udsatte for støj.

Man kunne til en begyndelse måske skabe tilbud til de værst ramte og reservere småbyer eller områder i byer og kvarterer til stillebyer? Og her indføre nogle regler, en håndfæstning, som skulle accepteres af alle beboere og besøgende?

Fx:

At man forpligtede sig til at erstatte sine larmende maskiner med mere stille eldrevne maski­ner ved først givne lejlighed.

At man forpligtede sig til kun at bruge larmende værktøj og maskiner lørdag formiddag mellem kl. 8 og 14.

At man sikrede sig, at ens musik ikke nåede uden for ens egen dør.

At al affyring af fyrværkeri var forbudt –også nytårsaften!

At man så vidt muligt skiftede til cykel og elbil, men indtil da tog hensyn, når man færdedes i stillebyen.

At man skaffede sig af med larmende og uopdragne hunde.

At børn blev bedt om at dæmpe sig lidt ned, når det var muligt, fx behøver de ikke trampe op og ned ad trappen i opgangen og skrige undervejs … hver dag. En børnefødselsdag med tram­polin eller badebassin og høje hvin kan selvfølgelig ikke undgås, men en lille besked til nabo­erne kan forberede dem, så de evt. kunne tage på visit den eftermiddag.

På samme måde kunne en studentervogn fuld af hujende unge godt lukke ned for stemmen og musikken, mens de passerede stillebyen.

I tilfælde af fester kunne stillebyerne måske have et forsamlingshus, som man kunne låne til større arran­gementer. Placeret et sted, hvor det ikke generede nogen.

Og en spændende legeplads med redskaber, bålplads, træer og baner, hvor børn kunne løbe, råbe, spille boldspil m.m. uden at forstyrre.

Husene i stillebyen skulle være velisolerede og have støjdæmpende vinduer o.a. foranstaltninger. – De må ikke ligge for tæt. Der skal være plads og grønne områder imellem dem. Vejbelægningen er gennemtænkt, så trafik larmer mindst muligt. – Og ingen kunne finde på at montere en varmepumpe eller ventilator på muren over mod naboens soveværelse.

Hvis nogen vil leje ud via Airbnb eller andre, må de kræve lydsvage gummihjul på rullekufferterne.

Nødvendige bygge- eller ombygningsprojekter skal naturligvis gennemføres, men bygherrer, entrepre­nører og håndværkere måtte meget gerne tage støjhensyn i løbet af projektet. Det kunne måske ligefrem blive et konkurrenceparameter?

Hvis stillebyen har en café eller forretninger, er de selvfølgelig uden muzak, og de arrangerer ikke Open By Night, karneval, festivaler eller andre begivenheder, der genererer larm.

Arrangørerne af cykelløb, gadeløb o.l. skulle lægge ruterne langt uden om stillebyerne.

Det samme skulle lufthavne, navnlig dem med privatfly, rundflyvninger og små skole­fly.

Kollektiv transport skulle være røg- og støjfri.

Kommunerne skulle også forpligte sig til at tage en række hensyn ved alkoholbevillinger, vejan­læg, institu­tionsbyggerier, renovation, vedligehold og byggetilladelser.

Men det skulle beboerne i stillebyerne også. Liv støjer naturligvis, det er ikke uden grund, at vi siger: Stille som graven, og man må ikke selvretfærdigt fare ud og slukke livsglæde og skabe konflikter. Men alle skulle BESTRÆBE sig på at holde unødvendig støj på et absolut minimum.

Møn blev det første sted i Danmark, der slukkede lysene og skabte en fredning af nattemørket. ***

Hvem bliver de første til at dæmpe støjen og tilbyde en stilleby?

* https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/stoejfoelsomme-mennesker-kan-skyde-skyl­den-paa-hjer­nen/

** https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/stoej-paa-kontoret-og-i-trafikken-kan-goere-dig-alvorligt-syg

*** https://politiken.dk/viden/Viden/art6455637/P%C3%A5-M%C3%B8n-er-m%C3%B8rket-i-verdensklasse