– Tænk, hvilket ramaskrig, der ville rejse sig, hvis en ny ejer i Nyhavn fik den fikse idé at omgive sin ejendom med en rød murstensskalmur i et forsøg på at virke ’moderne’, eller hvis han rev den ned og byggede et tårn af glas og stål midt i rækken af de berømte, kulørte huse?
Trangen til at skille sig ud og råbe højt om, hvor ’unik’ man er, og hvor god og moderne en smag, man selv har, er gået for vidt. Små og store parcelhusklovne opslår hovedkvarter i ellers æstetisk velfungerende områder og formår i løbet af ganske kort tid at ødelægge indtrykket for andre.
Hvis man indgår i en helhed, som del af et korps, et kor, et firma eller andet, møder man ikke op i afvigende, hjemmehæklet dragt som en anden Jacob Haugaard-entertainer. Og hvis man er brudepige for sin veninde og har fået udleveret en silkekjole og matchende hårbånd, som er farvekoordineret med de andre brudepigers kjoler og hårbånd og hele arrangementet i øvrigt, så møder man ikke op med kulørt narrehat og bjælder og ødelægger dagen for alle med sin dårlige dømmekraft.
På samme måde hvis man bor smukt op ad fx en bøgeskov, som man gør mange steder i Nordsjælland eller omkring Dyrehaven nord for København, og alle naboerne forlænger naturen ind i deres haver med græsplæner, bøgetræer og/eller bøgehække, så er det decideret dumt at forsøge sig med sit eget, private valg og plante fx rækker af fyrretræer, spiræa, pampasgræs, kirsebærlaurbær eller liguster som hæk ud mod vejen. – Det kommer aldrig til at se ’unikt’ ud. – Det trækker blot hele området ned.
At sætte et blomstrende træ i forhaven er derimod helt i orden, for på det neutrale, ensartede bagtæppe af bøg og græs kan enhver tilføje noget særligt: et japansk kirsebærtræ, en hibiscus, æbletræer, en stor rosenbusk, en skulptur eller et bed med dagliljer og iris. – Hvis det gøres med smag, kan man sagtens sætte sit eget præg på matriklen, samtidig med at man retter ind, så områdets egenart bevares til alles fordel. Men hvis man blot planter tilfældigt, rodet, billigt og uden omtanke, så går det ud over hele kvarterets æstetiske værdi, og alle kan så let som ingenting udpege klovnen.
Man kan heller ikke flytte ind fra landet og lade opføre en prangende, fake funkis-villa i beton komplet med plasticstakit og træterrasse med havesofaer og alt det nyeste i Weber-grilludstyr midt på en gammel bys hovedgade. Trukket tilbage fra de andre byhuses byggelinje, så der bliver god plads til både terrasse, staudebede, perlegrus og plaskende “Manneken Pis” – for at det ikke skal være løgn. Og skære alle de gamle, høje træer, der stod på grunden, midt over, som man plejede at gøre hjemme, når man trimmede sine læhegn. Halve træer og nyopslået villakvarter midt på hovedgaden er en vederstyggelighed.
Rækkehuse og villakvarterer fungerer på samme måde. Nogle af vores største arkitekter, P. V. Jensen-Klint og C. F. Møller, tegnede henholdsvis Grundtvigskirken i 1920’erne og Århus Universitet i 1930’erne. Og de demonstrerede overbevisende, at dansk tegl og gule mursten kunne bruges på et internationalt meget højt, arkitektonisk plan.
Andre arkitekter videreførte med deres egne fortolkninger denne fornemme arkitektur i villaer, skoler, institutioner, boligejendomme og rækkehuse op igennem 50’erne og 60’erne, og mange af deres bygninger besidder endnu i dag de bedste kvaliteter fra den tid.
Hvis fx en rækkehusbebyggelse er tegnet af en god arkitekt, grundmuret i kulbrændte, håndstrøgne, gule mursten uden sokler og sålbænk og med råt og bredt, sort bræddetræværk på hoveddør, omgivende hegn og garage, så falder det langt uden for god byggeskik at begynde at pudse facaderne, at opføre plasticcarporte, opsætte udhæng eller markiser, lukke huller med moderne, smalle træinddækninger i hvidmalet træ og indsætte småsprossede, måske endda kulørte, vinduer med udragende sålbænke. – Hele rækken taber i arkitektonisk værdi, hvis blot en enkelt beboer glemmer at rådføre sig med en bygningskyndig før renovering.
Romerhusene i Helsingør, en stor og smuk gårdhavebebyggelse i gule mursten i et naturskønt, kuperet område, blev i årene lige inden 1960 tegnet af Jørn Utzon. Husene er i dag under Real Danias beskyttelse efter en fredning af hele området i 1987. – Det er muligvis det smukkeste boligbyggeri i Danmark, og husene er eftertragtede og handles til pæne priser.
I andre byer har man opført lignende byggerier inspireret af Romerhusene og anden god, dansk arkitektur, men mange steder har man undladt at indskærpe ejerne, at de bør forsøge at holde en ensartet stil udadtil for hele områdets pengemæssige og æstetiske værdiers skyld.
På billedet kan man se, at en beboer i en nyere atriumbebyggelse et sted i Nordjylland har plastret de gule mursten til med gråt cementpuds, en anden har brugt hvid, en tredje har tilsyneladende opført en rød skalmur, og trailerparkering, stilladsopbevaring, faldefærdige plankeværker og skæve gyngestativer er med til at understrege det sølle og slidte i hele bebyggelsens nuværende udseende.
Hvad man gør i sin egen baghave, rager ikke nogen, men ud mod gaden bør man som husejer rette ind efter fællesskabet, hvis man bor i et område med særlige værdier.
Huse i Nyhavn og på Burano bør være farvestrålende inden for den fastlagte skala.
I Skagen, Sæby og Fåborg har byhusene deres eget, attraktive præg, og de fleste indordner sig under helheden. For det er helhedspræget, der giver hele området værdi.
I vores mange år som husejere har vi af kloge mennesker lært én ting: At kigge på omgivelserne og at rådføre os med eksperter før større forandringer. – Hvis man gerne vil have oplagsplads, halve træer og pølsevognsarkitektur omkring sig, skal man længere ud på landet.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/dette-er-en-historie-om-mursten
https://www.arkitekturbilleder.dk/bygning/aarhus-universitet/
https://realdania.dk/projekter/romerhuset
