Kort læserbrev i Politiken lørdag d. 3.2.2018 fra en Frank Juncker, hvis relation til forfatter Carsten Jensen forbliver uoplyst. Men debatredaktionen på Politiken fandt det nødvendigt at bringe dette primitivt hadefulde og uargumenterede udfald mod en navngiven dansk forfatter. Hvorfor skulle det trykkes? Hvordan bringer Frank Junckers pubertære og uhørt grove udfald mod en respekteret intellektuel samtalen i det offentlige rum videre?
Internettet, og adgangen til at sidde i hjemmets trygge ro og hælde uforklarlig galde ud over andre mennesker, har ødelagt vores muligheder for at diskutere væsentlige samfundsproblemer på en ordentlig måde.
Det begyndte med Facebook, hvor mange, der ikke vidste noget om noget som helst, følte sig kaldet til at mene noget om stort set alting. Og uvæsenet kører videre på alverdens sider og kommentarspor, Ekstrabladets læsere er nok det fremmeste eksempel på, hvor lavt diskussioner kan synke, men velanskrevne dagblade, som fx Politiken, følger skam godt med efterhånden.
Også i Politikens netkommentarer skydes der med skarpt efter manden eller kvinden uden hensyn til sagen og facts i øvrigt, og avisens trykte læserbreve er nu ofte nede på Ekstrabladsniveau, som her vist: Et uforklarligt, uunderbygget, uargumenteret privat udfald mod en højt estimeret, dansk forfatter og kritiker.
Jeg har tidligere forsøgt at gøre indsigelser over for Politikens debatredaktør, når et læserindlæg udelukkende svinede en mand eller kvinde til med grove ord uden at tilføje debatten noget nyt eller bare et argument. Og jeg fik som tak et flabet, ungdommeligt svar med reference til en kendt tv-serie, hvor jeg, klageren, blev sammenlignet med oberst Hackel, en forstokket figur fra serien.
Jeg er stadig ikke overbevist om, at Politiken tager sit samfundsansvar alvorligt, og de perfide læserbreve trykkes stadig.
Hvad er vi? Syttenårige, der sidder og ser ‘Matador’ fra morgen til aften? Eller voksne mennesker, der diskuterer vores fælles samfund og dets indretning?
Ubegrundede, personlige tilsvininger kan vi godt undvære.