 |
 |
Med åben mund og polypper overværede jeg forleden et afsnit af tv-programmet ’Kender du typen?’, hvor man besøgte en yngre, mig ubekendt, skuespillerindes lejlighed på Østerbro i København.
Alt i lejligheden var omhyggeligt scenograferet, som om skuespillerinden i hele sit korte liv kun havde samlet på ting og derefter ventet på, at der skulle komme nogen, der ville agere publikum i hendes udstilling.
Mange af hendes ting havde et navn, selv bestikket, som hed noget fransk. Hunden var klædt ud med et tørklæde og blev af ’livstilseksperterne’ karakteriseret som en accessory. Disse eksperter kendte koderne, navnene, på alt det, pigen havde samlet og udstillet i sit hjem, og de optrådte behørigt imponeret, hver gang tv-værten udpegede endnu en fransk dims med et navn eller et spisebord, pigen selv havde flikket sammen af nogle brædder. I det bugnende klædeskab havde hun, foruden tøj til mindst ti flygtningefamilier, også kulørte, højhælede sko i bjergevis, sådanne sko, som er fine til en fotoseance for et vovet mandeblad, men som er håbløse på fortovet, i bussen, på arbejdspladsen, til forældredag i børnehaven og i Netto. Hele tøjudvalget, som villigt blev vist frem for tv-holdet, mindede mest af alt om klæd ud-kassen på et sofistikeret lillepigeværelse.
Hjemme hos os har vi også tøj og ting, men de har ikke navne, vi praler ikke af dem, når vi har gæster, og vi viser ikke folk rundt som på et museum og fortæller dem, hvad tingene hedder, hvad de har kostet, og hvor vi har købt dem. – Måske alene af den grund, at vores ejendele ikke hedder noget smart, og at vores gæster (heldigvis) ville være inderligt ligeglade.
Som art er vi i Vesten kommet ud på et sidespor, hvor vi bruger alt for mange ressourcer på at indrette vores private boliger og anskaffe os ting, og flere ting, og dyrere ting, og sjældnere ting, i forsøget på at imponere vores venner og vinde over dem i ‘tingsspillet’, – i stedet for at bruge fri tid og midler på at dygtiggøre os, lære noget og være noget for andre.
Hvor ville den unge skuespillerinde have været langt mere interessant at besøge, hvis hun havde ejet en bog og læst og tænkt nogle begavede tanker i stedet for udelukkende at spille for galleriet.
Den amerikanske helligdag for materialismen, Black Friday, som falder præcis i dag, er blot endnu et fordummende, absurd påskud for at købe flere ting, ting, ting …
Tingsfetichisme er en udviklingsmæssig blindgyde: Vandet, jorden og luften har allerede lidt betydelig skade i vores uendelige jagt på flere grimme og upraktiske ting, som vi kan udstoppe vores små lejligheder med.