Nag

Du skal ikke bære nag! Sådan kunne det 11. bud have heddet. I hvert fald siger folk det ustandseligt til hinanden, hvis der er én, der har lidt uret og føler sig såret over det. Men det ville da være tåbeligt ikke at føle nag, ikke?

Hvis nogen har hugget din tegnebog, er det vel sundt at huske det og bære rundt på en vis portion nag og ikke stole så meget på tyven, at man betror ham sine penge igen? Eller hvad?

Selv den dummeste høne husker, hvem der har trådt på den og sørger omhyggeligt for at komme af vejen næste gang.

At bære nag, dvs. at huske hvem, der har behandlet dig ilde eller ligefrem har forsøgt at skade dig, er en simpel mekanisme, der har sikret vores overlevelse indtil nu. Man ville være idiot, hvis man glemte det og anbragte sig i situationer, hvor de samme individer kunne komme til at træde på én på samme måde igen.

Så næste gang bør vi rettelig sige: ― Husk, at bære nag! Underforstået, så du ikke lider skade på ny.