 |
 |
Fænomenet faldt mig første gang i øjnene under en ferie i Paris i firserne: Alle vegne disse unge mennesker, som klamrede sig til engangsvandflasker. Som om de var på vej ud i en ørken. Som om vand var en sjælden ressource inde midt i Paris. Som om der var overhængende fare for dehydrering, når man færdedes mellem boderne, restauranterne og caféerne på byens smukke boulevarder.
Derefter bredte det sig hurtigt til unge i andre større byer, og snart kunne ingen, heller ikke Hr. og Fru Middelklasse på tur, iført bæltetasker og sokker i sandalerne, bevæge sig 50 m hen ad en gade uden en plasticsutteflaske, halvt fyldt med lummert, bakteriebefængt og dovent vand, skruet fast i næverne.
Næsten umærkeligt blev det derefter mere normen end undtagelsen, at man både drikker, spiser − og selvfølgelig ryger − på åben gade. Det gjorde kun hjemløse, lykkeriddere og fyldebøtter før 1980. Og mændene foran pølseboden.
Der er en god grund til, at folk står uden for husene og ryger, for det er strengt forbudt at ryge inde de fleste steder. − Men kan man ikke cykle til skole, sidde i et S-tog, gå hen ad gaden i ti minutter uden håndholdt vandforsyning? Eller sidde en times tid i klassen eller i et møde uden at medbringe vand nok til en dagsmarch i bjergene? Der er jo ikke specielt langt mellem vandhaner, kaffeautomater og andre udskænkningssteder og oaser i vore daglige omgivelser. Forestiller de sig alle, at de deltager i en halvmaraton, og at væskeindtaget er afgørende for deres succes, når de bevæger op ad rulletrapperne på Hovedbanen eller i Magasin? Eller når de dvaskt slentrer rundt i byen?
Også på anden måde har vi ført privatlivet ud på fortovet: Hvert andet menneske, man møder, går og spiser et eller andet: tyggegummi, pastiller, doughnuts, cupcakes, burgere, pølser, shawarma, pizza, energibarer … Eller bærer på et oversize papkrus med cola eller vokssmagende to go-kaffe, som om de medvirkede i en film fra New York, hvor folk tilsyneladende ikke har køkkener, ja ikke engang en simpel kaffemaskine, i deres i øvrigt smarte og velindrettede lejligheder.
Og de nye drikke- og spisevaner ses på alle gader, i parker, på strande og i grøftekanter, som flyder med skodder, ulækre, krøllede kaffebægre, forsuttede vandflasker, engangsgriller og tonsvis af grim burgeremballage.