Hold nu kæft!
jeg gider ikke høre flere mennesker argumentere for at netop deres branche restauranter butikker hoteller skoler festivaller højskoler rejsebureauer efterskoler 6. klasser wellness frisører teatre koncerter byggemarkeder museer skønhedssaloner skal åbne så de kan komme til at tjene penge igen
jeg gider ikke høre flere unge brokke sig over at de spilder deres ungdom voksne spilder deres voksendom ældre spilder deres alderdom
jeg gider ikke høre flere uvidende ubetænksomme råbe mod ’mor Mette’ mod vacciner mod mundbind slå på grydelåg mod nedlukning
jeg gider i det hele taget ikke høre mere
brug dit eget hoved
ansvarlige fagpersoner forsøger af al magt at gelejde så mange som muligt af os igennem en pandemi igennem en global krise igennem en af de største trusler siden krigen
det drejer sig ikke om dig om din butik om dine mink om din alder om dine sygdomme om hvor mange mennesker og hvem de blå politikere p.t. synes at vi kan undvære
hvad de du jeg yvonne søren og lille emma mener har ingen betydning ingen som helst
det eneste der betyder noget er det samlede smittetryk
for mange smittede giver for mange syge giver for mange mutationer giver senfølger en epidemi ude af kontrol overbelastede sundhedssystemer så du din kone mand mor bror børn risikerer at dø af galdesten kræft hjerteslag blindtarmsbetændelse
fordi alle sygeplejerskerne anæstesilægerne iltapparaterne sengepladserne er optagede af coronasyge slipper op
lig i gaderne
så sæt dig ned vær stille træk vejret mens du kan rok ikke båden
mens vaccinen bredes ud
solen får magt
smitten langsomt dør ud
så ses vi igen forhåbentlig på den anden side
lige om lidt
på gensyn