Vi skulle tjekke ind på et mellemklassehotel i Københavns centrum, min mand og jeg. Portieren stod udenfor og røg smøger, da vi ankom, og jeg tog begge vore store kufferter, frakker, håndtaske og begyndte at slæbe det hele op ad trappen og ind gennem glasdøren, den ene kuffert efter den anden, mens portieren røg færdig, og min mand kørte hen for at parkere bilen. Vi havde kørt i fem timer for at nå frem.
Da portieren havde slukket sin smøg, fik vi tildelt et værelse, og jeg gentog manøvren med bagagen, men bad med venlig ironi den unge mand om at holde øje med den ene kuffert, mens jeg rullede ned ad gangen til elevatoren med den anden.
Det indvilligede han hjælpsomt i, og han havde derudover ingen problemer med at stå med tomme øjne og glo på en ældre dame, mens hun heflede rundt med to tunge kufferter. – Aldrig i mit lange liv som hotelgæst i flere verdensdele har jeg oplevet noget lignende!
Jeg beder ikke om, at nogen lægger sig på maven for mig, bare imødekommenhed nok til, at jeg ikke føler mig til ulejlighed, når jeg betaler 1600 kr. pr. nat for at bo på et af det ikke synderligt prangende hotels dystre, små værelser.
Måske ville det gavne omsætningen på hotellet og turismen som helhed, hvis de ansatte i hovedstaden fik fingeren ud og ydede en smule service, så gæster følte sig velkomne?