Jo ældre jeg bliver, jo mere holder jeg af laaaaangsom tid.
Som den tid der går, mens tøjet tørrer ude i sol og blæst.
Mens solsorten synger en forårsaften.
Mens en gryderet snurrer i den store, sorte gryde.
Mens rugbrødsdejen over tre dage udvikler sig til det velduftende, syrlige hjemmebagte.
Mens et stykke håndarbejde eller en fortælling tager form.
Mens planter og træer blomstrer, giver frugt og efterhånden udfylder havens rum.
Mens jeg går med hunden gennem skoven.
Mens jeg er fordybet i samtale med en god, gammel ven eller leger med et begejstret barn.
Mens tiden går langsommere, fordi jeg bliver ældre.