 |
 |
Bum! – Mørket omklamrer os allerede ved ottetiden om aftenen. Uvant og overraskende. Sommeren forsvandt lige så pludseligt, som den kom. Men den var her. En uge i juli og tre i august. Nu skal vi klare os indtil næste år.
Det kan vi sagtens. Vi har bøger nok, og det fugtige mørke vækker erindringen om lange aftner i godt, nej, det bedste, selskab, og for at hædre den ethundredogfireogfyrreårige forfatter bruger vi den kortere dag på at bage små, lækre madeleinekager og lave te af lindeblomster, som vi stjal på sommerens udflugter.
Vi har gjort plads til vores eget træ i haven. Og fået rammemanden til at lave rammer, så vi kan tørre svampe, rosmarin, lavendler og lindeblomster i det skab, hvor varmeveksleren sidder.
Så nu burde vi være forberedte på yderligere mange års buldermørke og litteratur.