Solen er blevet ond

Yr, juli 2024 – temperaturen overstiger mange steder 50 ° nu.

Når mit fotoprogram dagligt viser mig billeder af min have fra de sidste 25 år, så ser jeg til min forbløffelse, at blomster og frugt, som er nedvisnet og ovre for flere uger siden, førhen stod på deres flotteste netop nu.

At rabarberne stod højt og grønt og ville have nydt sommerregnen, at vinens blade var lysegrønne, og druerne hang i saftige klaser, og at tørkeelskende planter, som fx timian, trivedes og blomstrede lyslilla og smukt. – Men nu er de alle solsvedne og ved at gå ud – Det er uhyggeligt …

Rabarberne brændes af solen, når den kortvarigt viser sig mellem regnbygerne.

Hårdføre, tørke- og solelskende citrontimian, der ovenikøbet står i halvskygge nu, fordi træerne er vokset, er svitset af solen og visnet ned.

Og det i et år, der officielt er det mest regnfulde i den tid, vi har målt det!

Bare solen er fremme et par timer en eftermiddag, så er der straks 28°, om aftenen fulgt af højpotente tordenbyger og styrtregn.

Vi har for længst syltet solbær og ribs og – sammen med solsortene – fortæret alle kirsebærrene.

Og vinbladene ser ud til at brænde op i de få solstråler, før druerne er klar til at blive spist:

Vinen i havestuen brændes af solstrålerne på trods af solafskærmende glas.

Århus Stiftstidende 23.7.34

Vores bedste- og oldeforældre arbejdede ude i solen fra morgen til aften som arbejdsmænd, lugekoner eller bønder, og vi hørte aldrig et ord om hudkræft.

Men selv tåler vi ikke at sidde i solen i mere end to minutter ad gangen, før huden smerter rødt, og øjnene svier og ikke vil holde op med at løbe i vand om aftenen.

Ja, vi er blevet gamle, tyndhudede og sarte, men selv de unge skoldes let i den regnfulde, danske sommer, hudkræft er blevet en af de store dræbere, vi opfordres ustandseligt til at bruge solcreme – noget vi ikke kendte til i min barndom, og de foretrukne planter i private og offentlige plantekasser er marehalm og pampasgræs … Ikke kønt, men de overlever – lidt endnu.

Solen er blevet ond.

Dræbersnegle – igen

Det har været snegleår. Vådt og væmmeligt. Og de slimede kryb er kravlet frem alle vegne fra.

Hver eneste af de brune snegle kan lægge flere end 200 hvide, perlemorsagtige æg – også uden par­ring – så en enkelt bliver hurtigt til mange.

Sommerens agurkenyhed handlede om ænder: At ’Den Blå Avis’ havde ud­solgt af de efter­tragtede løbeænder, der angiveligt æder dræbersnegle.

Efter min erfaring er fjerkræ upålidelige sneglebekæmpere. Da de første dræber­snegle duk­kede op i min have for 25 år siden, havde jeg haven fuld af høns, en flok kraftige Orpingtons, der med stor fornøjelse åd myrer, regnorme, gåsebiller, stan­kelbenslarver, kålorme m.m.

Hanen tager franskbrød af min hånd og lægger det på jorden, før han kalder på hø­ner og kyl­linger og klukkende tilbyder dem det.

De var vant til at spise brød og andre godbidder af hånden, og en dag, jeg lå på knæ og lu­gede, rakte jeg en dræbersnegl frem til mine altid nysgerrige høns i stedet for den forventede larve eller regnorm. En halvvoksen høne tog den omgå­ende, men denne lille snegl smagte hende ikke. Hun forsøgte at få den ud af næb­bet, men den var klistret fast med sit slim, så den stak­kels høne måtte skrabe næb­bet rent med foden og slibe det hen over havefliser og græs mange gange. Ingen af mine høns tog en snegl fra min hånd el­ler andre steder fra igen.

Løbeænder er sikkert mere hårdføre, men de er stadig levende dyr med de­res egne præfe­rencer, og så skal de fodres, vandes, passes og beskyttes mod ræve, mår og mink.

Vi har kun fundet en enkelt brun snegl i vores have i år, og jeg tror, at det skyldes den strategi, vi efter flere fejlslagne forsøg med ølfælder, sneglehegn, ne­matoder o.m.m. lagde og holdt os til i de følgende mange år:

  1. Indsamling/aflivning – bedst om aftenen i tusmørke med plastic­handsker og stærk lommelygte
  2. Inddæmning – fjern grenbunker og andre mørke, fugtige skjule­steder, strø groft sand og sneglepiller langs grænserne, og hold græsset kort
  3. Vedholdenhed – det er en livsopgave

I årevis gik vi de fleste sommeraftner inden sengetid en tur med lomme­lygte og snegle­spand, da hunden alligevel skulle ud på luftetur i haven. På den måde lærte vi hurtigt, hvor sneglene kom fra, og hvor de bedst kunne lide at opholde sig.

Vi anvendte med stort held små piger til indsamlingen, når vi fx havde nie­cer på sommer­ferie. Piger fra ca. 5 til 10 år har skarpe øjne, også i tusmørke, de er adrætte og tæt på jor­den, og med en mindre dusør på 1 kr. pr. stk. kan de være højt moti­verede for at indsamle så mange snegle, som overho­vedet muligt. – Mine niecer optjente en tur til Skagen, hvor de brugte deres sneglepenge, flere hundrede kro­ner hver, på ravsmykker.

Men det var vores egen vedholdenhed, der fyldte murerspand efter murer­spand med de ækle, slimede snegle, aften efter aften, år efter år.

I begyndelsen druknede vi sneglene i en stærk saltopløsning, men det blev for ulækkert og pinefuldt. Man kan også hælde kogende vand i sneglespanden, men det er besværligt at stå og koge vand sent om aftenen, kogte snegle lugter grimt, og hvor gør man af sneglesuppen bagefter? – Så da der efterhånden var færre snegle i haven, gik vi over til at hakke dem midt over med et skarpt hakkejern. Som en maka­ber krølle dryssede vi blå sneglepiller på li­gene, for snegle er kannibaler, og de myldrede frem for at æde den slagne kammerat og fik sneglepillerne i sig.

Vi smed også sneglepiller, som vi købte i sække på 10 kg, ud i hele haven – navnlig i mørke og fugtige områder og langs skellet mod naboer, som havde høje, skyggende træer med vildtvoksende, fugtige områder under, for der kom de fleste snegle fra.

De blå sneglepiller består af jernfosfat overtrukket med blåt hvede­støv. Sneglene til­trækkes af hveden, men når de får jernet i sig, går deres for­døjelsessy­stem i stå, så de trækker ned i jorden, hvor de ligger og dør af sult. Jernpillerne er godkendt til økologisk brug, og de forurener ikke grønt­sager eller skader andre dyr end nøgensnegle. De almindelige havesnegle med stribet hus berøres ikke. – Men det er ikke et uskadeligt vidundermiddel, for ingen har godt af for meget jernfosfat, og alle de andre nøgensnegle, som er hjemmehørende og nyttige på hver deres måde, går også til:

Leopardsnegle, også kendt som gråsnegle eller kældersnegle.

Og som et resultat får alle de husbærende snegle, fx almindelige havesnegle og voldsnegle, ekstra god plads til at formere sig på, når alle nø­gensneg­lene er væk, så ens planter vil stadig være fulde af huller, selv når man har fået has på dræbersneglene.

Snegleudryddelse er ikke enkelt og fri for komplikationer af både praktisk og moralsk art, ligesom det heller ikke er problemfrit, at vi og vores varer rejser så me­get rundt i verden, at vi flytter organismer fra en biotop, hvor de er godt tilpassede, til en anden, hvor de pludselig kan dominere over de oprindelige beboere. – Det er der utallige eksempler på. – Vi kan kun for­søge at reparere på de unaturlige for­hold så godt som muligt.

Mens vi hver aften indsamler snegle, måske i hundred eller tusindvis, må vi sikre os, at nye horder ikke bare marcherer ind fra naboernes haver eller fra skov- og eng­stykker i nærheden. – Det gjorde vi ved at lave meterbrede bræmmer af meget kort græs, fliser, skærver eller et tykt lag sand bag alle hække og hegn langs matriklens grænser. – Og vi satte alle vores køk­ken­urter op i højbede, udlagde sand imellem bedene, fjernede alle bunker af grene, træ og græstørv i resten af haven, også gamle krukker, stenbunker, rådne legehuse, mistbænke, træstubbe, vildsomme arealer m.m., som kunne yde god beskyttelse både til sneglene og deres mange æg. – Vi holdt rent i haven, kort sagt. På netop den måde, man anbefaler folk at gå væk fra, hvis man gerne vil have biodiversitet i sin have. … Vi er nu ikke bekym­rede. Vi har gamle træer og brostensmure, tilgroede bede og biblomster næsten hele året rundt, foruden redekasser, foder og vand, som sikrer, at haven altid er fuld af pip­pende og summende liv. – Men i de første snegleår gjorde vi en indsats for at ind­samle sneglene, rydde bunker og mørke kroge og sikre grænserne.

Det betyder så nu, at jeg blot går en tur og smider sneglepiller langs alle hække og hegn, der vender bort fra haven, en gang om måneden begyn­dende fra marts og indtil oktober, af­hængigt af vejret. – Nemt, ikke?

Hvis jeg skulle finde en enkelt, brun snegl alligevel, bliver den hakket over, og jeg strør en 10 – 12 blå sneglepiller på den. – Som sagt har jeg kun fundet en dræbersnegl i haven i år, men jeg er sikker på, at hvis jeg ikke går mine re­gelmæssige sneglepille­ture, så bliver min have lige­som alle andres i løbet af kort tid oversvømmet. For sneglene har for længst etableret sig i skove, på enge og i de fleste villahaver, og de har krydset sig med vores hjemme­hørende snegle, bl.a. de sorte skovsnegle, så de bedre tåler de kolde vintre. Så realiteterne er, at vi ikke kommer af med dem igen.

To snegle, der parrer sig.

Blanding af rød skovsnegl og dræbersnegl.

Mumier i fuglekassen

– og katakomber i Palermo

Skovspurvene overtog mejsekassen i det gamle kvædetræ. Her opfostrede de mange gene­rationer, men et år var kassen tilsyneladende tom. Da jeg gik nær­mere for at undersøge sa­gen, hørte jeg en dyb summen og fik øje på de små, travle hushumlebier, der fløj til og fra.

Det er dejligt, når bierne føler sig hjemme og bygger bo i ens have, så vi lod dem selvfølgelig være i fred og fulgte bare med på afstand. Indtil den dag hvor kassen tilsynela­dende var tom igen.

Da vi tog den ned for at undersøge sagen, opdagede vi til vores store forfær­delse, at voks­møl var flyttet ind i humleboet og havde spundet bierne ind i deres net, hvor de hang og dinglede, døde, som voksagtige mumier.

Det er det, de uanseelige, grå voksmøl gør. De lægger deres æg i bibo, så lar­verne kan æde biernes vokstavler. Bierne blev fanget i det seje spind og hang hjælpeløse, mens deres bo, æg og larver forsvandt under dem, og de selv langsomt tørrede ind til mumier. – Naturen kan være grusom.

Men det mindede mig om noget.

I Palermo, ved kirken, Santa Maria della Pace, ligger det gamle kapucinerkloster. I gangene under klosteret har munkene igennem flere hun­drede år an­bragt byens velhavende døde sammen med deres egne, afdøde brødre. Man mente, at man ville komme tættere på Paradis og Gud, hvis man blev stedt til hvile sammen med de hellige munke under klosteret.

Hernede ligger og hænger lig i tusindvis, lufttørrede eller balsa­merede med større eller mindre held, nogle klædt i deres dagligtøj fra det 17., 18. eller 19. år­hundrede.

Når man går rundt dernede og ser på de opløste ansigter, der ligner uhyggelige, forvrængede og grinende tea­termasker, ved man bare, hvor alle horrorinstruktørerne har fået deres ideer fra. – Det er et rædselsvækkende syn.

Postkort fra Catacombe dei Cappuccini i Palermo.

Men smertefuldt rørende er det at se den lille Rosalia Lombardo, en af de sidste, der i 1920 blev balsa­meret. Når man får øje på den yndige pige i barnesengen blandt alle de liggende og hængende død­ninge, hopper ens hjerte højt i brystet.

Postkort fra Catacombe dei Cappuccini i Palermo.

Vi mennesker er også natur.

Catacombe dei Cappuccini

Piazza Cappuccini, 1 – 90129 PALERMO – Italy

https://www.palermocatacombs.com/

https://en.wikipedia.org/wiki/Catacombe_dei_Cappuccini

https://www.wondersofsicily.com/palermo-capuchin-catacombs.htm

Hindbær i oktober

Da vi gjorde køkkenhaven ældrevenlig, fyldte vi et højbed med efterårshindbær, ’Autumn bliss’, og jeg skal love for, at de trives. Hver dag i denne tid kan vi fylde en skål med friske hindbær til morgenmaden, og det bliver ved, indtil frosten sætter ind.

De er ikke solkoncentrede og parfumerede i smagen, som nogle sommerhindbær kan være det, til gengæld er de store og friske og kommer på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange andre bær.

Og da de også blomstrer nu, er planterne fulde af liv! Bier, hvepse, svirrefluer og andre flyvende insekter tager for sig af retterne, og det er godt at kunne fodre alle sine nyttige bier før vinteren.

Den sene blomstring betyder også, at man undgår orm i bærrene, fordi hindbærbillen lægger sine æg i hindbærblomsterne i maj måned. – Nye frugtfluer er dog på vej med det varmere klima sydfra. Vi kan nok aldrig få vores afgrøder helt for os selv, med mindre vi bruger gift, hvilket man jo ikke gør i sin egen lille have.

– Så vi må nøjes med at gøre haven lækker for bier, hvepse, svirrefluer, alle de andre insekter og dermed også de småfugle, som lever af dem og hjælper os med at holde skadevoldere nede.

Haveredskaber

Hvad skal begynderen anskaffe sig?

Når man første gang får sig en lille have med terrasse og har ambitioner om at holde en plæne, en køkkenhave og et par blomsterbede, så får man brug for:

  1. Skovl og kost – gerne en let, bred aluminiumskovl og en god kost af naturmaterialer, fx ’Bornholmerkosten’, som næsten gør arbejdet af sig selv – En plastickost er billig, men kan ikke feje og kommer ikke ind i hjørnerne, men kører bare hen over skidtet
  2. Spade og greb – spaden skal være skarp og solid, greben bruges til at grave planter og græstørv op, så man ikke skærer rødderne over, men kan stikke ind under planten og ryste jord af
  3. Rive og kultivator – riven jævner jorden og kan samle sten og grene sammen, kultivatoren er en lille plov, der løsner og jævner jorden, vender den, vælter ukrudtet og når dybere ned
  4. Hakke – til at hyppe kartofler og hakke ukrudt – lær at bruge den!
  5. Trillebør – så let som muligt og helst med massive hjul
  6. Krydderurtesaks, rosensaks til roser og smågrene, ørnenæb til større grene, let sav
  7. Græsslåmaskine –Dine naboer vil elske dig, hvis du nøjes med stilfærdigt elektrisk materiel, evt. lærer at bruge en le
  8. Hækkeklipper eller hækkesaks
  9. En mukkert til at banke stolper ned med
  10. En kniv til mælkebøtter og ukrudt mellem fliser
  11. Ukrudtsbrænder til terrasse, flisegange og fortov
  12. 2 – 3 murerspande til ukrudt og affald eller til at bære småredskaber rundt i haven i, større affaldssække til bortkørsel af grenaffald og hækafklip
  13. Stolper og opbindingstråd
  14. Vandkander, regnvandsopsamling og haveslange med god bruser – husk at lukke for vandet og tage slange og brusehoved ind i tilfælde af frostvejr
  15. Højbede til de sartere grøntsager: krydderurter, salat, radiser, ærter, bønner, jordbær m.m.
  16. Lille planteskovl til at fylde urtepotter
  17. Sneskovl

Man behøver ikke at købe nye, dyre ting, men kan prøve at finde gode brugte haveredskaber fx på Den Blå Avis eller spørge familie og venner, om de har noget stående, de ikke bruger.

Farmortips

Når småbørn skal dekorere julekager med glasur, bliver det næsten altid svært at styre. I ste­det for at købe dyre tuber kan man lave sin egen, solide glasurflaske fx af en tom sirups­flaske. Flormelis, et stænk citronsaft og meget lidt, lunkent vand røres sammen i en skål, til det har den rigtige konsistens, og hældes så med tragt over i den rengjorte sirups­flaske. Så har barnet styr på sagerne og kan glasurere af hjertens lyst …

Når du skal smøre en bageform eller et ildfast fad, så sæt det på en varm kogeplade, læg en klat smør i, og kør det rundt i hele formen/fadet med et stykke ren køkkenrulle. Voilá!

Glasur bliver kridhvid, stenhård og holdbar, hvis man bruger (pasteuriserede) ægge­hvider i stedet for vand, men glasur med vand løber lettere i en børneflaske.

I øvrigt er kaffe godt til en smagfuld kakaoglasur, ½ flormelis ½ kakao røres ud i en smule stærk kaffe, men det er nok mest til valnødder og voksenkager.

Græskarformede boller til Halloween opnås let med en almindelig æbledeler dyppet i lidt mel og en stilk af vaskede solbærgrene eller grene fra et æbletræ. Brug din yndlingsbolleopskrift evt. med gulerods- eller græskarstrimler i.

Fugtige fødder i for tætte sko kan afhjælpes med et drys talkum i hver strømpe. – Talkum omkring skoens såler fra indersiden kan også forhindre, at den knirker.

Sørg for at komme ud og gå mindst ½ time hver dag. HVER dag. Og helst i dagslys midt på dagen og i et naturligt område, en park, en havnefront, en skov, en markvej, en strand. Det gør godt på mange måder. – Kierkegaard sagde, at så længe man går, så går det nok. – Tag din hund, et barn, en klapvogn, en ven eller din mor med, men gå også gerne alene; tan­kerne falder så godt på plads, når man går. – En tur hen ad Strøget eller rundt i et forret­ningscenter duer ikke; det stresser mere, end det gavner. – Og lad endelig mobilen ligge i lommen og tag ørepropperne ud! En gåtur eller havearbejde er ikke noget, der skal overstås, mens du lytter til noget andet. Det er det, der er selve dit liv!

Tag 10 µg D-vitamin sammen med et glas mælk eller en ostemad hver dag, hvis du ikke kan ligge ½ time med bar hud og solbade.

Rengøring systematik:

  1. Ryd op! – Alle ting bor et sted og skal ryddes på plads/hænges op. Puder rystes. Blomstervand skiftes m.m.
  2. Støv af! – Reoler, hylder, bøger, lamper, nips, billeder. Enten med en god, tør mikroklud eller med fjerkost el. lign.
  3. Støvsug! – Så kommer det tunge maskineri frem og suger alt støvet op. Husk at skifte pose og filtre med jævne mellemrum.
  4. Vask gulv! Så laver man en god spand gulvvand og tørrer først borde og vindueskarme af, mens vandet er rent. Derefter får gulvet en omgang.

Rengøring kan for størstedelens vedkommende klares med opvaskemiddel og eddi­ke. Opvaske­middel til gulve, paneler, borde, vægge, kontakter, døre og skabsfronter. Eddike til bade­kar og vaske. Jeg sprayer badekar, håndvask og toilet med 1 del eddike i 2 – 3 dele vand lidt før, jeg påbegynder rengøring, så fjernes lette kalkbelægninger og snavs nemt med en skuresvamp. Hvis der er me­get kalk fx i badekarret, væder jeg et stykke køkkenrulle med ren eddike og lægger det ned over kalken en tid før rengø­ring, det opløser det værste. Til vinduer har jeg et specielt vindues­vaskemiddel, som er meget drøjt og ikke giver striber. Og så har jeg et billigt salmiakholdigt mid­del til sorte fingre på døre, karme, kontakter o.l. Kom en smule på en svamp og gnid de genstridige pletter af. – Ajax koster 20 – 30 kr. pr. liter, hvorimod fx REMA 1000’s rengøringsmiddel med sal­miak, der gør akkurat det sam­me, koster under det halve.

Det betaler sig ofte at give hvert rum en grundig rengøring en eller to gange om året – afhængigt af trafikken/belastningen af rummet, antal børn, husdyr – specielt i de kroge, hvor man normalt ikke kommer: under reoler og sofaer, oven på skabe, bøger og lamper, inde i skabe og nede i skuffer – Sortér! Smid ud! – og vask gardiner, paneler, løse tæpper og måtter. Før i tiden talte man om forårsrengøringen, hvor alle tæpper og polstrede møbler blev slæbt ud og grundigt banket med en tæppebanker, mens trægulvene blev ferniserede. SÅ var der rent. Derudover gjorde man grundigt rent op til højtider, jul, påske, pinse og før større fester og sammenkomster, men i de tider havde man bl.a. kakkelovne, der svinede betydeligt mere end en radiator gør i dag, og ingen støvsugere.

Hvide striber på vasketøjet skyldes ofte for meget sæbe og for lave temperaturer. Vi vil alle sammen gerne spare og vasker på 30 grader, men en gang imellem skal maskinen skylles igennem. Så vask alle kludene på 75 grader og brug evt. et maskinrensemiddel, som kan fås som tabs, og rengør sæbeskål og gummikanterne fx en gang pr. måned. Og så kan det betale sig at læse om korrekt dosering af vaskemiddel på flasken/kartonen og følge instruktionerne.

Sår og hudafskrabninger heler hurtigt med et lag zinksalve. Desinficér først med klor­hexidinspray.

Sur mave kan ofte afhjælpes ved indtag af to stykker tørt knækbrød.

En begyndende hovedpine kan sommetider stoppes med et til to glas vand.

Varm mælk, kamille- eller lindete har en naturligt beroligende virkning. Både til børn og voksne. Evt. med honning.

Køb stort ind, når varerne er billige. Brug fryser og hav et mindre lager af basis­varer, drik­kevand på dunk eller flaske, wc-papir, tandpasta, sæbe, havregryn, mel, sukker, salt, pa­sta, ris, tørrede bønner, rosiner, nødder, kål, kartofler, frossent kød og grønt. Bestem me­nuen aftenen før, og lad frostvarer tø op i køleskabet. Mælk kan godt fryses i kartonen, så man har til en nødsituation – Det kan fløde ikke. Efter frys­ning kan en fløderest dog bru­ges til en sovs eller gryderet. Man kan også have et par liter UHT-mælk, langtidsholdbar mælk, stående. – Men tjek dit lager regelmæssigt, for selv UHT-mælk og pasta og makrel på dåse har en udløbsdato.

Lav mad og bag selv  – hvis du på nogen måde kan. Så ved du, hvad der er i. Bag mange brød, rugbrød, kager eller boller ad gangen og frys ned. Franskbrød og boller bliver bedre, jo mere du rører dem eller ælter. Det giver bedre hævning. Gerne 5 min. i røremaskine eller mere. – Rugbrød mætter godt og er faktisk nemt at bage selv – find evt. Camilla Plums gode og velgennemprøvede opskrifter, og et friskbagt rugbrød er uovertruffent, når du fylder det med knækkede rugkerner og spiser det, mens skorpen er sprød. Et hjemmebagt rugbrød holder forbløffende længe i brødkassen, hvorimod hvidt brød hurtigt mugner. Tørt brød kan ristes og blive lækkert igen.

Også koldskål er bedst i den hjemmelavede version, om ikke for andet, så fordi man ved, hvad der er i. – Pisk 4 – 6 pasteuriserede æggeblommer med knap 100 g rørsukker og vanilje. Når det er hvidt og luftigt tilsættes 1 l økologisk kærnemælk og saft og fintrevet skal af en økocitron.

Lav gerne større portioner fx af gryderetter, lasagne, mos, suppe m.m. i weekenden og frys overskuddet ned i mindre portioner. Så har du altid mad parat. Tænk over næste dags målti­der, når du rydder op og vasker op om afte­nen, så kan du tage det for­nødne ud af fryseren og skrive huskeseddel med det sam­me.

Når citronsaften er frossen, kan man hælde dem i en lille fryseboks.

Hvis du har for mange citroner, som du ikke når at få brugt, så pres saften og frys den ned i en isterningebakke. Så har du altid til en drink, en kande te, en sovs, en suppe, en marinade el. lign.

Hvis skallen stadig er frisk, kan man også rive citronerne fint og fryse revet citronskal ned på samme måde, så skallen kan bruges, næste gang du bager eller laver mad med revet citronskal.

Eller man kan skære citronen i skiver, lægge dem adskilt af mellemlægspapir i en lille beholder i fryseren, så man altid har en skive citron, der også kan fungere som isterning i drinks.

Hvis du har for mange æg, hvis du fx har høns, der lægger et æg hver om dagen, og naboerne heller ikke gider spise flere æg, så bag en masse lagkagebunde. Lagkagebunde er den bedste måde at konservere æg på, opdagede jeg, da jeg selv havde høns. Frk. Jensens opskrift kræver 8 æg, og man kunne jo bage dobbelt portion om nødvendigt. Med fryseren fuld af kagebunde, kan man altid lave en fødselsdagslagkage, en gang tiramisu, en springlagkage, en valnøddelagkage el. lign.

Jeg vil gerne slå et slag for gammeldags frugtgrød, som børn og børnebørn elsker. – Det er nemt, hvis man har rabarber, jordbær, stikkelsbær, hindbær, æbler, blommer eller andet i haven. Pluk og skyl frugten. Kog den op med lidt vand i bunden af gryden og små stykker af en vaniljestang – til rabarbergrød brugte min svenske farmor altid vaniljestykker og snittede mandler. Rør jævnligt. Det skal småkoge mellem 5 og 10 minutter afhængigt af frugten. Tilsæt sukker, smag dig frem. Når grøden har en passende, ikke alt for udkogt, konsistens, jævnes den med en til to spiseskefulde kartoffelmel udrørt i koldt vand – EFTER, at grøden er taget af varmen. – Kan fryses, eller frugt/bær fryses i sæsonen og laves til grød om vinteren. Spises med sødmælk.

Glasset kan let springe, hvis man hælder skoldvarm saft eller syltetøj i fx en glaskande eller i et syltetøjsglas. Det gamle husråd er at anbringe glasbeholderen på en stor klud i vasken og at lade den kolde hane løbe, så bunden af glasset afkøles af den våde klud, samtidig med at man hælder det varme i. Det virker (næsten) altid. Meget gamle og ofte brugte glas bliver lige som os andre skrøbeligere med alderen.

Hvis man skal hælde meget varme ting, fx gløgg eller te, op i serveringsglas, kan man sætte en ske i glasset først. Det skulle aflede varmen, så glasset ikke så let springer.

I ovn og komfur kan man ofte med fordel slukke for varmen fra 10 min. til ½ time før, maden er færdig, og lade den stå og simre færdig selv. Det er oplagt med grød, kogt kål, gryderetter, en steg eller et fad ovnmad. Evt. på allerlaveste blus.

Hver den første i en måned afkalker jeg kaffemaskine m.m., renser filteret på opva­skemaskinen, efterfylder med salt og afspændingsmiddel, tjekker vaskemaskinen og strygejernet for kalk. – Vores maskiner holder normalt meget længe med disse vaner. – Det kogende vand fra gennemskylningen af kaffemaskinen ryger direkte ned i køkkenvaskafløbet, som jeg først har hældt lidt opvaskemiddel og eddike i. Det holder normalt afløbet i god stand. – Vi aflæser også vores forbrug af el, varme og vand, fører det ind i et Excelark og vurderer, om forbruget stikker af, eller om det er sammenligneligt med samme måned i tidligere år.

”15-20 procent af al den mad, vi kø­ber, ryger ud, og det er altså pænt mange penge, vi bare kaster i skral­despanden.” Politiken net, 25.3.2022

Med bare en smule fornuftig planlægning kan man nøjes med at købe ind én, max. to gan­ge om ugen. – Det betaler sig altid at have æg, kartofler, kål, flåede tomater på dåse, god bacon, pølser og frosne grøntsager, så som ærter, bønner, broccoli, rosenkål, og gængse krydderier i huset, så man altid kan bikse noget sammen af rester.

Biksemad – den ultimative restemad: Min gamle veninde, Johanne, der var økonoma på en kost­skole, lavede altid biksemad om fredagen af ugens rester, pålæg, kolde kartofler, pølser, bacon m.m. – Så blev der ryddet op i køleskabet. – Et par snittede løg ristes i olie og smør på en rummelig pande. Kolde, skiveskårne kartofler kommes i og ristes sprøde og brune sammen med evt. kødpålæg, kød­rester, pølseskiver eller baconterninger. Rester af kål, ærter eller bønner kommes i og varmes med. Krydr med rosmarin, timian, salt og rigeligt sort peber. Serveres traditionelt med spejlæg og rødbe­der til.

Æggekage af rester: Et par snittede løg, et fed findelt hvidløg, røget bacon, pølse eller røget svinekæbe i små terninger, skivede, kolde, kogte kartofler ristes i olivenolie og smør på panden. Drys lidt ros­marin over. – Pisk 4 – 6 æg med 1 – 1½ dl mælk, 1½ – 2 spsk. mel, salt og groft kværnet peber. Hæld æggeblandingen over det ristede på panden, tilsæt evt. lidt kogte broccolibuketter, blomkål, spidskål eller frosne ærter eller bønner, bare en lille håndfuld, læg låg over panden, skru blusset ned på det næstlaveste og lad det stå i 20 – 25 min., til overfladen er fast. Servér med friskklippet purløg over. – Rist gerne (gammelt, kedeligt, men IKKE muggent) rugbrød til. – Hvis der er en rest æggekage tilovers, kan den varmes på panden næste dag, på begge sider, så den bliver gen­nemvarm og sprød. Eller den kan puttes på rugbrød i madpakken.

Rester af pasta i ovn: Brug en rest kold pasta og kødsovs fra dagen før. Smør et ildfast fad med olivenolie. Læg kogt pasta i bunden. Hæld tomat- kødsovs over. Riv lidt mild skoleost øverst – gerne en kedelig rest, hvis du har – drys med oregano og paprika, og varm fadet i ovnen i mindst 40 min. ved 200°, eller til osten er smeltet og bobler brunt i kanten.

Brug et par dage om året på at koge suppe. – En suppehøne, kødfulde okseben, persille­rod, gulerødder, pastinakker, selleri, porrer koges med. Grøntsagerne reddes op, før de er helt udkogte, og kødet pilles af skrog og ben. De første dage spises der hønsekødssuppe med kødet og grøntsagerne og evt. suppeboller. Børn elsker suppe. Resten af suppen fry­ses ned i små portioner, så der altid er til en gryderet, en pasta­sovs eller til en ny omgang genop­frisket suppe evt. med små, hjemmelavede suppe­boller/minifrikadeller i.

Lav en stor portion små frikadeller ad gangen, form dem med en ske, steg dem 45 – 50 min. i ovnen ved 200° på en plade med bagepapir, spis, hvad I kan, og frys re­sten ned. De er gode at have i baghånden – også til madpakker.

Madvarer skal i køleskabet og opbevares under 5 grader, så snart de er kø­let af, efter max. 2 timer, ellers kan bakterier alt for let formere sig til syg­domsfremkaldende mængder. – Hvis man sætter varme ting i køleskabet, stiger temperaturen for alle madvarer derinde, og det nedsætter holdbar­heden væsentligt og bruger meget strøm til gennedkøling. – De fleste rester kan overleve to – tre dage i køleskab. – Æg kan naturligt holde sig tre uger ved stuetemperatur, men da bakterierne ofte sidder uden på skallen, er det bedst at sætte dem i køleskab. – Løg og kål holder normalt længe. Kartofler skal opbevares i mørke, da de ellers danner et grønt giftstof. En rest sur flø­de kan stadig godt bruges i fx en sovs, der gennemvarmes. – De fleste bak­terier og andet uvæsen dør efter 15 sekunder i over 72 graders varme eller ½ time over 60 grader. Derfor er gennemvarmning af mad vigtig, og både opvaskemaskinen og vaskemaskinens kludevask skal køre i over ½ time ved 60 grader.

Genoplivning af kål. Udtørrede og halvvisne kålhoveder – der ikke er rådne eller mugne – kan genoplives på samme måde som en buket blomster: Skær stilken af, fjern de fleste blade, læg kålhovederne i et fad med vand, og stil dem i køleskabet. Så er de friske og saftspændte næste dag. Prøv også med et slattent salathoved. Porrer, bladselleri og grønkål kan på samme måde sættes i en kande med vand.

Et stykke håndsæbe virker mindst lige så godt som flydende sæbe, og så slipper man for at betale for vand og for at slæbe tungt vand hjem i plasticbeholdere. Og nej, man smitter ikke hinanden mere hjemme i fami­lien. Ingen bliver under normale om­stændigheder syge af at vaske hænder. – Men på offentlige steder, ved udbrud af smitsomme sygdomme og på gæstetoilettet, hvis du har mange gæster, kan en fly­dende sæbe være et bedre valg. Husk at gøre dispenseren ren med jævne mellemrum! – Der kan også samle sig bakterier på en plasticsæbedispenser. – Og vask håndklæ­der ved mindst 60°.

Vådservietter er ikke godt for kloakken og miljøet.  I stedet kan man fortynde en mild, svane­mærket, flydende håndsæbe med vand i forholdet ca. 1 til 6 og hælde blandingen på en forstøverflaske, en lille til at tage med og en større til at have hjemme på badeværel­set. Så kan man i tilfælde af snav­sede rumper altid piste wc-papir med sæbeblandingen og lave sig alle de vådservietter, man har brug for. Og med god samvittighed skylle dem ud i toilettet bagefter.

Exfolieringsmidler er overflødige og for dyre. En badebørste, hamphandske eller en frottévaskeklud gør akkurat det samme.

Håndklæder, klude, viskestykker, sengetøj, strømper og undertøj vaskes ved 60° i mere end ½ time. Alt andet kan med det rette vaskemiddel nøjes med 30°. Evt. pletter kan på­føres flydende opvaskemiddel og holdes fugtige i en halv dags tid, så det når at virke før turen i maskinen.

Jeg er sidst i 60’erne og har aldrig ejet en tørretumbler. Vi har et godt udluftet bryggers med tør­resnore og et stort tørrestativ et solrigt sted i haven. Og så bruger vi det skab, hvor varmepumpe og varmeveksler sidder, som tørreskab. Jeg har lavet hylder med net­bund, hvor let fugtigt vaske­tøj kan eftertørre til næste dag, og hvor jeg kan tørre et par sko, en flyverdragt, en nyvasket ho­vedpude, svampe eller krydderurter på et døgn eller to.

Blødgøringsmidler/skyllemidler til vasketøj er overflødige. Og alle dufte i vaskemidler, sæber, cremer o.l. udgør en risiko for bl.a. allergi. Renhed og en god tørresnor er den bed­ste duft.

Hvis du allerede, når du køber det, holder dit eget og familiens tøj i nogenlunde samme farver  – fx mørkeblå, sort og grå eller hvid og lyse pasteller – kan du begrænse antallet af vaske.

Fodsvamp trives, som alle andre svampearter, i fugt, fx i svømmehaller, omklædningsrum, og navnlig i plasticfodtøj, så som gummistøvler, plasticbadesandaler, Crocs o.l. Tør fødderne grundigt, og skift til godt ventileret fodtøj.

Genbrug. Vi har tre beholdere under køkkenvasken: – En pose til restaffald, en spand til kompost og en til plastic, metal og kartoner, som her i vores kommune afhentes samlet.

I et andet køkkenskab har vi en kurv til flasker, glas, dåser og andre ting, fx batterier, som bliver finsorteret ude i garagen.

Og så har vi aviskurven i stuen ved siden af brændeovnen, hvor alt papir og pap til genbrug i første omgang havner.

Lørdag formiddag tømmer vi så genbrugsbeholdere i containere, kompostbunke og andre kasser til videresortering.

Hav en kompostbunke på et skyggefuldt sted, hvis du overhovedet har mulighed for det. Det er let, det beriger haven, og det sparer bortkørsel af affald. – Under vasken står en spand til skræller, æggeskaller, kaffe­grums, teblade, kaffe- og tefiltre, kålblade, majskolber, våd køkkenrulle, æbleskrog o.l. – Madrester, så som brød, kød, forarbejdede grøntsager, middags­levninger, pålæg, må ikke kommes i, da det tiltrækker rotter. – For 30 år siden hjembragte vi en halv spand kompostorme, små, røde, såkaldte ‘møddingsorm’. Efterkommere af disse orme lever stadig i bedste velgående hos os. – Man får efterhånden to afdelinger i sin kompostbunke, én med allerede omsat jord, der kan bruges i potter og bede, og én til det friske affald, som også kan være ukrudt, græs, jord og visne planter fra urtepotter, opfejning og afklip fra haven. Men undgå pinde, grene og roser, som ikke så let omsættes. Smid heller ikke uøkologiske grøntsager eller skaller i din kompost, og husk, at købeplanter og buketter normalt er fyldt med giftstoffer og ligeledes skal undgås. I meget tørre perioder skal bunken vandes og holdes let fugtig.

Kartofler i spand: Vi lægger hvert år spisekartofler – vi foretrækker aspargeskartofler – til forspiring i en papkasse og lægger dem så i marts eller april dybt i spande med huller i bunden. Vi fylder spanden med vores egen kompost­jord, vander og gøder i to – tre måneder, og så kan ungerne hjælpe os med at høste kartofler ved at vælte spanden ud i en trillebør og grave efter ’guld’.

Økologiske krydderurter kan købes i små potter for 10 kr. i supermarkedet. Hjemme plan­tes de om i en større potte med god kompostjord, så har man krydderurter at nippe af i måneder frem. De fleste kan stå ude i haven eller på altanen, men basilikum trives bedst i en lun og solrig vindues­karm.

Hvis du får en have, så plant straks frugttræer: æble, pære, kirsebær, blomme, frugtbuske: solbær, hindbær, ribs, stikkelsbær, plant rabarber og jordbær, og sæt forårsløg, som fx erantis, vintergækker, krokus, skillae, påskeliljer og tulipaner – de hårdføre Darwin- eller Apeldoorn-tulipaner lykkes næsten altid. – Så har du grundlagt haveglæder til mange, mange år fremover.

Anskaf dig Frøken Jensens kogebog eller Tørsleffs grønne syltebog, så du kan anvende frugt og grønt fra din have. Hjemmelavet ribsgelé og solbærsyltetøj er delikatesser, vi nødigt vil undvære her i huset, ligeledes saft af blommer og små vindruer, hindbær- jordbærgrød, tærter, æblekage og meget andet.

Hav høns, hvis du kan. At forkæle en lille håndfuld havehøns og få gode æg, kyllinger og suppehøner til gengæld er yderst tilfredsstillende.

Saml regnvand, hvis du kan. Det gavner både miljøet, planterne og samvittigheden.

Softicebod på en ferie- eller regnvejrsdag. – 4 pasteuriserede æggeblommer piskes med 100 g sukker og vanilje. ½ l piskefløde piskes til flødeskum og blandes med æg, vanilje og sukker. Køres i ismaskine eller stilles i fryseren, indtil konsistensen er som tyk softice. Med færdigkøbte vafler, kulørt kage­drys og finthakket chokolade, evt. en sjat jordbærsyltetøj, kan børnene selv indrette og betjene deres egen softicebod for kammerater og familie­medlemmer.

Æble-, kål- og/eller gulerodssalat:  Man river gulerødder, hvidkål og et par æbler groft – evt. i en foodprocessor. Presser saften af to – fire appelsiner. Hakker en håndfuld valnød­der. River en lille klump frisk ingefær – som spidsen af en lillefinger – fint. Og blander det hele i en skål med rosiner. Frisk og sød salat, som børn kan lide, og som giver god samvit­tighed.

’Abemad’ er en god og ikke voldsomt usund dessert: Frugter pilles, skrælles og findeles i hapsevenlige tern, fx æb­ler, appelsiner, mandariner, kiwier, kernefri vindruer, bananer, pærer. Frugtbidderne røres op i græsk yo­ghurt 10 % sammen med grofthakket chokolade og valnødder. Der er ingen grund til at tilsætte sukker. Pyntes med lidt nødder og hakket chokolade.

Når børn skal puttes, giver det ofte anledning til uro og ballade, og det kan stå på i time­vis. Der er ingen tryllemidler, men en tilbagevendende, daglig rutine hjælper meget.

Almindelig omtanke og gode vaner, som stiltiende regler om ingen vilde lege, ingen op­hidselse, løben rundt eller råben, hverken voksne eller børn, i timen før sengetid.

I løbet af dagen har barnet fået rigeligt med frisk luft og god motion. Han/hun har leget med sine venner, været i skoven, på legepladsen og ikke udelukkende siddet inde foran en skærm. Så indfinder der sig hen under aften en naturlig træthed.

Nærende aftensmad, gerne med et stort glas mælk, et varmt bad, en rolig, nærværende voksen ved siden af, nus og småsnak, børste tænder, en god, langsom godnathistorie, måske en stille sang, kærlig småsnak om det, man læser, eller det, man har oplevet i løbet af dagen, og hvad der skal ske i morgen, et kys og et blidt ’godnat’.

Det er ikke noget, man kan jappe sig utålmodigt igennem mellem opvasken og Facebook. Der skal ro og voksenkontakt til, for det er det, der giver trygheden til at turde give slip og lægge sig til at sove.

Samme rutine hver dag – undtagen naturligvis jul, fødselsdag, ferier, besøg og andre spændende festdage, hvor børn gerne må være længe oppe. Der kan også være andre regler fredag og lørdag, det kan børn godt håndtere, men sørg for, at der er regler, rytme og faste ritualer. Og frem for alt venlighed, tålmodighed og kærlig omsorg. Dét får børn til at sove, blot fordi ritualet fra aftens­mad, måske over lidt godnatfjernsyn, stille leg, bad, godnathistorie, fører dem med lige ind i drømmeland.

Hvis du forhaster dig, er urolig, utålmodig, prøver at snyde, hidser dig op, så ødelægger du ritua­let, og ingen sover før midnat.

Husk, at et barn, der græder, er ulykkeligt og skal trøstes! – Små børn kører ikke rundt med deres forældre med overlæg. Det gør de kun, hvis de har udækkede behov.

Skriv op! – Kvinder er ofte trænede i at føre kalender fx med deres menstruation, så de ved, hvornår de kan vente næste periode og tage deres forholdsregler. Det er også smart at holde regnskab med, hvornår man har hovedpine, mavesmerter, allergiske symptomer o.l., så man efterhånden kan danne sig et overblik og lære, hvad der evt. udløser det. En papirkalender, der viser et helt år er velegnet. – Og gem dem! Om nogle år er der måske noget, du gerne vil kunne slå efter.

Og til sidst: Læs mindst én seriøs avis hver dag! – Gerne på nettet. – Også de artikler, der ikke interesserer dig! –Nyhedsfeeds om sladder og sport, ophidsende forargelser på Fa­cebook, Twitter o.l., og fjollerikker på YouTube er ikke nok! – Det er flovt at være et vok­sent menneske, der måske ovenikøbet deltager i offentlige debatter, men som ikke ken­der almindelige facts. Der ikke kan skelne sludder fra kvalificeret viden. Tænk at skulle blive gammel og dø og aldrig at have vidst, hvilken verden man var en del af? – Uvidenhed bragte Trump til magten og hjælper Putin i en forfærdende blodig og rystende gammel­dags angrebskrig ind i et fredeligt naboland …

Hvis dit liv er indrettet, så du ikke har tid til at læse en seriøs avis, til at bage og lave mad, gøre ordentligt rent, gå en tur, passe en have og en kompostbunke, til at lade dit vasketøj hænge ude på en sommerdag og til at put­te dine børn med ro og kærlighed hver aften, mens de er små, så er det muligt, at der er nogle ændringer, du ville have godt af at fore­tage.

Fru Krages behov for kalk

I det tidlige forår lå der pludselig æggeskaller strøet rundt forskellige steder i haven … Vi har en velfunge­rende kompost­bunke, hvor vi smider kaffefiltre, kålblade, kartoffelskræller, ukrudt, blade og udgåede planter og også æggeskal­ler, men de plejer at blive liggende i bunken, ikke vandre omkring i hele haven.

Så havde nogen stjålet de fine konkylier, jeg fandt på en strandtur og havde lagt i kanten af græsplænen … En enkelt blev efterladt oppe på en brostensmur … Mystisk …

Men vi har jo haft høns, så efterhånden begyndte det at dæmre: Det er vores kragepar, der driver gæk med os, eller rettere: Fru Krage har naturligvis ligesom alle andre fugle behov for kalk her i æglægningssæsonen!

Hr og fru Krage – og nu også deres medhjælpende afkom fra et af de senere års kuld – har igen­nem 30 år væ­ret på kost her hos mig. De tjekker ind til morgenmad og nogle gange også til re­ster efter aftensmaden, og de holder øje med os fra trætoppe, hustag, lygtepæle, kirketårn, når de ikke har noget vigtigere at foretage sig.

Vilde fugle æder ofte fx sneglehuse eller kalkholdige småsten, men her i haven er fru Krages kalkbehov jo naturligvis mit ansvar, så ligesom vi gjorde, da vi havde høns, tog vi en tur til stranden og fyldte en pose med kalkskal­ler i passende hapsestørrelse og udlagde kalkdepoter flere steder.

Mon fru Krage nu leverer de andre konkylier tilbage?

Se evt. også: