Drømmen om en shampoo, der pludselig og på magisk vis giver mig langt, tykt, skinnende og bølgende hår.
Jagten på den creme, der fjerner alle rynker, hængemuler, bumser og gamle ar.
Det håbefulde indkøb af piller og kosttilskud, bøger om diæter, træning og mindfulness, der absolut, denne gang, vil forandre mig for evigt.
Damefrisørbesøget, der forvandler mig til min kønne veninde, pigen i reklamen eller en skuespiller, jeg har set i en film.
Den nye kjole, der burde sidde lige så smukt på mine 1,65 m, som på den mere end 2 m høje plasticmodel i vinduet.
Drømmeferien, hvor ingen bliver uvenner, sure, syge, hvor flyet afgår til tiden, hvor omgivelserne er lige så smukke og rene som på billederne.
De nye møbler, gardiner, tæpper, puder, der tryller min kedelige, brugte og af levende liv rodede dagligstue om til et foto i et udstillingskatalog …
Alle de urealistiske forestillinger, som udgør en stor del af vores liv, og som – kraftigt næret af både skjulte og åbenlyse reklamer – styrer os udefra til at købe, købe, købe, for i nogle få øjeblikke at kunne leve i håbet i stedet for i den virkelige verden.
Energi og penge spenderet på ingenting, hvor man kunne have brugt sin tid og sine ressourcer langt bedre på sundere interesser.
Jeg vil gerne citere vores handlekraftige statsminister og opfordre alle til at lære at leve med det, for der kommer ikke (altid) nogen og redder dig.
Ihukommende den gamle filosofs råd om at se tingene i øjnene og ønske sig:
- Mod til at ændre det, der kan ændres
- Sindsro til at udholde det, der ikke kan ændres
- Og navnlig: Visdom nok til at kunne skelne imellem de to ting
Det lange, seje træk, hvor vi vender os indad og gradvist accepterer os selv, vores omgivelser, familie og venner, som vi/de er, kræver mere end et hurtigt overtræk på kontoen. Det kræver uddannelse, øvelse og først og fremmest tid.