– er muligvis den farligste følelse, man kan have.
Mindreværd giver dårlige liv. Både for én selv, men også for alle dem, man kommer i berøring med, familie, venner, kollegaer, foruden en masse tilfældige mennesker i transportmidler og på gaden, som må agere statister, når de mindreværdige demonstrativt forsøger at genoprette en – for dem – tålelig balance. For mindreværd fører til misundelse, der indgyder en ubehageligt kradsende underlegenhedsfølelse, som man forsøger at komme af med ved at forstørre sit eget ego på alle andres bekostning.
Fx når man iført iøjnefaldende udstyr drøner larmende og opmærksomhedspåkaldende rundt i det offentlige rum.
Eller når man gerne vil vælges til præsident, men mister besindelsen og værdigheden, hvis modparten nævner, at folk keder sig og udvandrer fra ens vælgermøder.
Når man opfører sig hovent og afsnubbet over for den rare nabokone, fordi hun dybt nede forekommer én bedre stillet end en selv.
Eller når små mænd har brug for mange penge, grotesk store biler eller kampvåben for at føle sig trygge i en verden fyldt med mænd, der er både større og bedre end dem selv.
Når pigegruppen ikke kan rumme den selvkørende, den kønne og den begavede.
Når drengene mobber dem, der står under dem selv i hierarkiet, fordi de føler deres egen position usikker.
Når man forsøger at afskære og udelukke de indgiftede i familien, de indvandrede til landet eller andre, fordi deres værdier forekommer anderledes end dem, man selv altid har dyrket, og dermed føles truende for ens vaklende selvfølelse.
Alle individer, grupperinger, familier, folk på villaveje eller i bebyggelser, skoleklasser, virksomheder, religioner, socialklasser, løngrupper, faggrupper, politiske partier, landsdele, nationer, verdensdele kan lide af mindreværd.
Det er mindreværd, der afføder de spidse bemærkninger, de hovne miner, den pludselige vrede, ondskabsfuldheden og trangen til at hævde sig, selv over for gamle venner og nære familiemedlemmer.
Og det er således mindreværdet, der skaber den onde stedmor, den lede klassekammerat, den uvenlige nabo, den giftige svoger, en usigeligt tykhovedet, dum og træls amerikansk præsidentkandidat, krige, klimakatastrofer og en Putin, der med enorme omkostninger for sig selv og sit land og alle andre lande på kloden rykker hele sit militær ind i Ukraine og ikke kan finde ud af at komme ud igen, fordi han ikke kan tåle at fremstå svag …
Den sunde reaktion på mødet med andre mennesker, grupper, institutioner, overbevisninger, partier, lande osv., må være at respektere, lytte og lære. Måske endda forsøge at udvise ordentlig, civiliseret opførsel? Som Michelle Obama sagde: Når de synker dybt, stiler vi højt. – Den kvinde lider ikke af mindreværdsfølelser, og det har hun absolut heller ingen grund til.
Men det kræver både begavelse, modenhed og selvsikkerhed at stile højt, at strutte af overskud på Obamamåden, og det er vel netop de karaktertræk, små, misundelige mennesker, der lider af mindreværd, ikke besidder.