Min verden er fortryllet. Fra første åndedrag af nattefugt og grøn frodighed tidlig morgen. Fuglene har travlt med deres eget og synger til. Edderkopper, som med silke forgæves har forsøgt at spærre smutvejene ned til æbleblomster på spring. Dugperler i græsset og på mine sko.
I det små finder jeg altid verden fortryllet. Men foråret har nu smækket alle døre på vid gab, og her er blevet en million gange større. Vi kan være ude, hunden og jeg, hvor der er uendeligt højt til det lyseblå hvælv, og musvitter svirrer os om ørerne.