Så er der endnu en ting i huset, der skal lynfikses, og jeg griber efter tuben i værktøjsskuffen.
Omkring 1960 kom min far hjem fra købestævnet i Fredericia og fortalte begejstret om kontaktlim. Det var en lim, der var så stærk, at de havde limet en stol op på væggen, fortalte han, og så satte de en granvoksen mand op på stolen – Og den holdt!
Min far var imponeret.
Siden indgik kontaktlim, sammen med ståltråd, en lommelygte, hobbykniv, tang, hammer, sav, skruetrækker, gaffatape, små, blå søm, kramper og skruer, en træblyant og almindelig trælim i både hans og senere min udrustning, og der er ikke meget, vi ikke kunne/kan klare i en ruf.