Der er sket meget i London, siden vi var der sidst. Alt virker forbløffende rent og nyspulet. Der ligger ingen hjemløse på papkasser hverken på gaden eller i undergrunden. Hvor er alle tiggerne blevet af? Trafikken er mindre intens og osende. Og mange af de ældre bygninger er erstattet af bjerge af stål, beton og glas. Overalt ses enorme, arbejdende kraner højt over byggepladser.
Londons gadeinventar må aftvinge respekt: Der er en tilstræbt enhed i farver og former, som giver hele den store by en beundringsværdig visuel identitet. Tag et foto af en rød telefonboks, og alle ved, at det er fra London.
Efter sigende begyndte man at plante plataner i London i det 19. årh., fordi det var det eneste træ, der kunne tåle udslippet fra industrialiseringen. Også det 21. årh.’s bil- og dieselos kan træet tilsyneladende tåle, for mange af dem står der endnu. De, der ikke har stået i vejen for en nybygning.
London er fornemme hvide huse, sort støbejern, røde busser og postkasser. Med undergrundens let genkendelige mærke, hvidt og rødt med en blå stribe, har vi det britiske flag som tema i hele byens grafiske fremtræden. Det er flot gjort!
